Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Tilknytningen til arbejdsmarkedetafhænger
af oprindelsesland
og opholdstid
i Danmark
Forskelle i kønsrollemønster
og holdninger
er en væsentlig
barrierer
knytning til arbejdsmarkedet end danskerne. Undersøgelserne bekræfter endvidere,
at efterkommerne er tættere på arbejdsmarkedet end deres forældre.
Flere undersøgelser understreger i denne sammenhæng, at der er væsentlige
forskelle, hvad angår såvel oprindelsesland og længden af den tid, som de etniske
minoriteter har opholdt sig i Danmark, samt ikke mindst uddannelsesniveauet
blandt de etniske minoriteter. Nogle etniske grupper har ifølge en undersøgelse
fra Socialforskningsinstituttet (Dahl, 2005) en særlig stærk tilknytning
til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fremhæver i denne henseende vietnamesere,
tyrkere og eksjugoslaver. En anden undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet
(Bjørn et al., 2003) viser i tilknytning hertil, at tyrkere, som er indvandret
i 1996, væsentligt hurtigere kommer ind på arbejdsmarkedet end somaliere og
irakere, der er indvandret i samme år, også selvom der kontrolleres for uddannelsesniveau.
Kvinder under 30 år, som er efterkommere af tyrkisk herkomst,
har samtidigt stort set udryddet kønsforskellene med hensyn til at være i job.
De er lige så meget i job som tilsvarende unge mandlige efterkommere, viser en
undersøgelse fra Danmarks Statistik (2007).
Den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet generelt blandt etniske minoriteter
slår igennem på deres indkomster. Både etniske minoriteters og efterkommeres
gennemsnitlige indkomster er således ifølge en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet
(Dahl, 2005) væsentlig lavere end danskeres. Etniske
minoriteter fra ikke-vestlige lande har en gennemsnitlig indkomst på 152.317
kr. årligt, mens efterkommere fra ikke-vestlige landes gennemsnitlige indkomst
udgør 115.140 kr. Den gennemsnitlige indkomst for danskere udgør 244.469
kr.
De forskellige nationale forskningsundersøgelser peger stort set samstemmende
på, at indvandrer kvindernes svagere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet
med etnisk danske kvinders i høj grad skyldes forskelle i kønsrollemønstre
og holdninger til kvinders erhvervsdeltagelse. Mange af indvandrerfamilierne
er således ifølge undersøgelserne typisk præget af traditionelle kønsrollemønstre,
hvor kvinden har hovedansvaret for opgaver i hjemmet, mens manden
har hovedansvaret for forsørgelse. Det gælder i særlig grad, hvis der er små
børn i familien. Dette bekræftes endvidere i vores kvalitative undersøgelse,
hvor både mænd, kvinder og de unge peger på, at kvinden typisk har hovedansvaret
for opgaverne derhjemme. I de familier, hvor kvinden er i arbejde, fortæller
flere dog, at mændene så hjælper til med især indkøb, men også nogle
gange madlavning. Vores kvalitative undersøgelse indikerer endvidere, at der er
forskelle mellem generationer, ligesom alder og opholdstid i Danmark har en
betydning. Hos de ældre generationer (1. generationsindvandrerne fra primært
Tyrkiet og Pakistan) er der meget traditionelle kønsrollemønstre, mens der
blandt de yngre generationer og især blandt efterkommerne er en større arbejdsdeling
mellem kønnene i hjemmet.
En spørgeskemabaseret undersøgelse foretaget i Norge (Drøpping og Kavli ,
2002) blandt etniske minoriteter med oprindelse i Vietnam, Chile, Somalia og
Pakistan i 2000 og 2001 viser, at der er store variationer med hensyn til holdninger
til kvinders erhvervsdeltagelse i forskellige livsfaser afhængigt af oprindelsesland.
Det er pakistanerne som i størst omfang mener, at kvinderne ikke
.
71