Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 8.3.3 Diskrimination Om man oplever at blive udsat for diskrimination, eksklusion og/eller fordomme spiller også en rolle i forhold til en persons tryghedsfølelse. Københavns Kommunen har siden 2006 arbejdet for at hindre diskrimination i form af en antidiskriminationsindsats. Der blev i 2008 gjort status på kommunens antidiskriminationsindsats, dels i form af en rapport, der beskriver udfordringer og perspektiver, dels ved at kommunens integrationskonference i 2008 omhandlede diskrimination. Rapporten, "status over antidiskriminationsindsatsen i Københavns Kommune 2008 - udfordringer og perspektiver (2008), er udarbejdet af Mikkel Aagaard Harder fra Roskilde Universitetscenter. Rapporten gennemgår bl.a. Integrationsbarometrets tal. Aagaard Harder påpeger, at tallene viser, at etniske minoritetskvinder har oplevet øget diskrimination, formentlig på baggrund af tørklædedebatten. Aagaard Harder vurderer, at "der er forskellige diskriminationsmønstre på spil i forhold til kvinder og mænd" (2008: 11). Rapporten kommer ikke ind på andre kønsforskelle mellem de etniske minoriteters oplevede diskrimination. I en anden rapport udarbejdet for Københavns Kommune af Det Kriminalpræventive Råd, "Etniske minoriteter i Nattelivet" (2007), beskrives det, at der ikke hersker tvivl om, at der forekommer diskrimination i nattelivet. Det viser flere domme. Diskrimination i nattelivet går ifølge rapporten alene ud over mændene. Ifølge rapporten "Nævnes de piger af anden etnisk minoritet aldrig som et problem" (2007: 50). Det generelle indtryk blandt politifolkene er, at de unge kvinder af anden etnisk minoritet ikke kommer ret meget i byen (2007: 61). Diskriminationsaspektet er også blevet italesat i vores kvalitative undersøgelse. Følgende udsagn kommer fra vores fokusgruppeinterview med kvinder: "Nu kan man godt sige at man er indvandrer. Der er dog stadig en del diskrimination. Der var en veninde for nylig, der skulle til samtale som pædagogmedhjælper. Hun bar tørklæde, så ville de ikke have hende pga. af tørklædet. Så det eksisterer stadig". "Min datter er 15 år og hun gik til en butik og søgte job. Min datter kom med én, der havde tørklæde på. Hun kunne ikke få job. Det samme har andre oplevet. Der er tørklædepres. Der er to grupper i DK. Det er sværere at komme som indvandrerkvinde fra Østen end fra de vestlige lande". "Det virker forkert at danske forældre kan flytte skoledistrikt, men etniske forældre kan ikke få flyttet deres børn". Citaterne bekræfter, at kvinder og piger primært føler sig diskrimineret på baggrund af brug af tørklæde, men det sidste citat viser også at andre forhold er gældende. . 149
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune I vores fokusgruppeinterview med mændene omhandlede oplevet diskrimination, diskrimination i forhold til arbejdsmarkedet. 8.4 Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration I forbindelse med kortlægningen var der noget erfaring at hente i Storbritannien (UK) og Irland. .Tryghedsinitiativer i UK spænder over et vidt spektrum af aktiviteter, der har linsen rettet mod indvandrerne som 'ofre' eller som 'provokatører', - fra lobbyvirksomhed overfor regeringen til kriminalpræventive indsatser. Et par eksempler følger: • UKs regering har forberedt lovgrundlag i et White Paper on Immigration, Citizenship and Asylum (2003) "Secure Borders, Safe Haven - Integration with diversity in modern Britain". Da dette White Paper ligger til grund for konkrete interventioner på lokalt plan, fremhæves her et par emner, som har ligestillingsimplikationer. Under offentlig høring af udkastet fremhæves en række af regeringens analyser som meget prisværdige, bl.a. erkendelsen af at 'migration af økonomiske årsager er forståelig og plausibel; at UK kan drage fordel af immigration; at UK må åbne flere veje for lovlig adgang til UK både for migranter og for flygtning'. 80 • Oxfam peger på en række principper, som bør gælde for al fremtidig integrations politik i UK, bl.a. 'En ligestillingsanalyse skal udarbejdes i forbindelse med alle nye forslag og tiltag, således at kvindelige og mandlige migranters behov afdækkes, og således at effekterne for migranterne af forskellige politikker analyseres' (:p 5). Anbefalingen bringes videre til Københavns Kommune, som på sit autorisationsniveau kan gøre ligestillings (gender) analyse obligatorisk. • Der udtrykkes bekymring over trygheden for kvinder og mænd i asyl- og modtage-centre: 'Mænd er tilbøjelige til at blive ekstremt demotiverede i de institutionaliserede rammer. Store grupper unge mænd, der huses sammen, kan også blive mål for racistiske overgreb. Hvad kvinders velfærd angår - især enlige kvinders, så har der været eksempler på overgreb' (:p 9). Kravene til modtagecentre er genstand for mange good practice diskussioner i UK. • Irland har oplevet en kraftig immigration i forbindelse med landets økonomiske boom i de sidste årtier. Migrant kvinderne har været udsat for diskrimination, sexisme og racisme og myndighederne har erkendt behovet • 80 Oxfam's response (2002) to HM Government's White Paper on Immigration, Citizenship and Asylum . 150
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?