Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen
- 12 -
Al magt korrumperer og total magt korrumperer totalt. Sådan er skriften på væggen, og i den sammenhæng
adskiller romanserien sig ikke fra gængs moral. I samme øjeblik man begærer magten, er
man i magtens vold. Der kan hentes utallige eksempler fra litteraturen, men her skal blot nævnes to,
Ringenes Herre og Macbeth, som hver især peger på magtens problem.
I Ringenes Herre stilles spørgsmålet tydeligt: Kan ’de gode’ ikke bruge Herskerringen mod herskeren/’den
onde’ selv. Svaret er lige så tydelig: Nej, det kan man ikke, for i samme øjeblik man erklærer
ejerskab til ringen, begynder en forvandling, der ender med at efterlade ringens ejer herskesyg,
magtbegærlig og i sidste instans ond. Årsagen er, at eftersom magt altid er relationsbundet, så er der
ting og forhold i tilværelsen, som kommer til at lide uoprettelig skade og som bliver tilintetgjort
hvis de indgår i en magtrelation. Det drejer sig f.eks. om de ting, som Voldemort har manglet i sit
liv og som han må tage med magt, fordi han ikke kan tage imod det såfremt nogen skulle ønske at
give det til ham frivilligt. Hverken kærlighed, hengivenhed eller accept kan tages; de hører ind under
den kategori, som Løgstrup kalder suveræne livsytringer, og som man kan være underlagt og
behersket af, men som man ikke kan betvinge uden at forkrøble dem. En verden, hvor disse livsytringer
er behersket af vilje og magt, er en verden uden kærlighed, barmhjertighed, uselviskhed,
medlidenhed osv., en nådesløs og korrumperet verden, en ond verden.
For Macbeth gælder det, at han tilbydes magten og tager den, hvorefter han oplever, at magten ikke
giver den sikkerhed, han ønsker. På vej hjem fra krig bliver Macbeth præsenteret for en profeti om,
at han skal blive konge, mens han gode ven, Banquo får profetien om, at han skal bliver far til en
kongerække. Dette betyder, at frygten og paranoiaen kommer ind i Macbeths succesrige liv. Han
forsøger at konsolidere sin magt ved en lang række drab, men ender med at indse, at hvor han troede,
at magten ville give tryghed, så giver den utryghed. Jo mere magt, jo mere er der at miste, jo
mere frygt for at miste og jo mere utryghed. Uvægerlig ender Macbeth med at gå sin egen undergang
i møde; en pointe, som er værd at huske på i studiet af Voldemort. J.K.Rowling har ved flere
lejligheder udtalt, at Macbeth har været en stor inspirationskilde og at tragedien hører til blandt
hendes favorit - værker. Der er dog en afgørende forskel på de to figurer. I modsætning til Voldemort
er Macbeth et moralsk person, som ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, at denne verden indeholder
godt og ondt og gode og onde handlinger. Hans moralske begreber anfægtes ikke af hans
onde handlinger, hvorimod Voldemort har afskrevet moralske begreber.
Ondskabens psykologi
Voldemort vokser op i et kærlighedsløst miljø uden forældre. Allerede tidligt fornægter han sin far.
Han dræber ham, ændrer sit navn og begynder at samle sig en – hvad han kalder – rigtig familie,
bestående af Dødsgardister. De er alle underlagt Voldemort og har med vidt forskellig baggrund og
motivation samlet sig under Voldemorts mærke, et dødningehoved med en slange krybende ud af
munden.
Hans mor nedstammer fra en af Hogwarts’ grundlæggere, Salazar Slytherin, så han er selvskrevet til
uddannelse på Hogwarts, hvor han udmærker sig som en brilliant dygtig elev.
Han var allerede dengang fokuseret på at udnytte mennesker omkring sig til sit eget projekt. I bind
to har han udnyttet og til sidst besat en af Harrys bedste venner på skolen, Ginny, som har lagt sin
sjæl i Toms dagbog, så han har stjålet af hendes livskraft, som han nu vil bruge til at endnu engang
at dræbe Harry. Voldemort siger:
”Jeg har altid været god til at charmere de mennesker, jeg ønsker at udnytte. Det var ikke svært at få
Ginny til at krænge sin sjæl ud for mig – og hendes sjæl var lige nøjagtigt, hvad jeg havde brug for.
Jeg voksede mig stærkere og stærkere i kraft af hendes dybeste hemmeligheder og hendes største
bekymringer.” (bd.2, kap. 17)
Ved samme lejlighed fortæller Tom om, hvorfor han ikke kunne bruge sit eget navn, faderen var
Muggler, altså et menneske uden magiske egenskaber, mens moderen var Magiker:
”Skulle jeg beholde navnet efter en modbydelig, simpel Muggler, der forlod mig, før jeg blev født,
PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com