Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen - 2 - Didaktiske forudsætninger Der arbejdes med første bind i romanserien, ”Harry Potter og de vises sten”. Resten af romanserien overlades til eleverne egen fornøjelse og læselyst. Bogen læses i fællesskab eller individuelt; den findes som lydbog og filmatiseringen er tilgængelig fra Undervisningsministeriets filmpakke nr. 7. Bøgerne om den unge troldmandslærling Harry Potter siges at være de bøger, der har fået en generation af bogfornægtere til at brænde for læsning. Bøgerne bliver slugt af en stor del af alverdens unge læsere, og der er dømt frivillig læsning forud i bogen, når handlingen for alvor tager fart. Bøgerne er lange, fra 300 til langt over 900 sider, og kun meget få børn fra zapper-generationen gnaver sig gennem 900 sider, medmindre det er værd at læse. Bøgerne har fans blandt stort set alle aldersgrupper, men det er især præpubertets-børn, der for alvor bliver Potter-fans. Den næste generation af Potterianere er på vej, eftersom den generation, der voksede op med Potter, efterhånden er vokset ud af børnebøgerne. En del unge og voksne hænger dog på som hengivne og trofaste fans. Da vi præsenteres for Harry Potter er han 11 år, og for hvert bind i serien, der udkommer, bliver han et år ældre. Der mangler nu kun bind syv. For børn på mellemtrinnet inviterer bøgerne på et gensyn med den magiske fantasiverden, som den tidlige barndom var rig på, men som i forbindelse med puberteten hyppigt erstattes af en mere rationel tilgang til tilværelsens problemer. Det er hverdagsviden blandt lærere, at der som regel sker et fald i børns indbildningskraft i 12-14 års alderen. De leger mindre, og psykologer har antaget, at det er socialiseringen, som fortrænger fantasien til fordel for samfundets rationalitet. Det, som legen og fantasien rummede, nemlig både en flugt fra virkeligheden og en indtrængen i og bearbejdning af virkeligheden, erstattes af en sproglig og rationel virkelighedsbearbejdning. Man kan mene, at det er et tab, for netop overgangen fra barneverdenen til voksenverdenen stiller store krav om ny erkendelse, ny selvforståelse og i det hele taget en nyorientering om virkeligheden. Alt det foretages af yngre børn netop gennem legen og fantasiens eventyrverden, hvor læseren sammen med helten gennemlever prøvelser og forhindringer for at nå frem til prinsessen og den lykkelige slutning. Som en klassisk udviklingsroman I Harry Potter-bøgerne gennemlever hovedpersonen også en udviklingsproces både på det ydre og indre plan. I eventyrets velkendte stil møder han prøvelser og fristelser, hjælpere og modstandere. Han må overvinde både uhyrer og egne grænser for at finde mod til at gå videre ad skæbnens vej. Og han må bryde med lov og orden for at gennemføre sit projekt, nemlig at komme til klarhed over, hvad han selv rummer af muligheder og i det hele taget finde sig selv. Læst sådan falder bøgerne hverken inden for den magiske eller fantastiske genre, men kan slet og ret læses som udviklingsroman, hvor hovedpersonen gradvist og ad snørklede veje kommer til klarhed over, hvilken rolle hans fortid og forældre spiller i hans tilværelse og hvilke muligheder fremtiden rummer, og dermed en klarere erkendelse af det klassiske spørgsmål: Hvem er jeg?! Romanserien bør læses som en klassiske udviklingsroman, hvor identitetsudviklingen er det centrale. Til opbygningen af en moden identitet kræves en række karakterdannende træk, og Harry Potters karakter dannes blandt andet ved at foretage en lang række eksistentielle valg. Han lærer sig selv at kende gennem de personer, der kommer til at præge hans udvikling og gennem de konflikter han gennemlever. Ustandselig skubbes udviklingen frem af konflikter og problemstillinger, som han næppe er klar til, men som han presses ud i via historiens og handlingens inerti. Knap er han faldet til ro som quidditchspiller, før han skal besejre bjergtrolde, vandre i forbudte skove osv. , frem til den endelig opgør med hans modstander, Voldemort, som kan fortolkes som hans egen indre modstander, hans skyggeside eller onde dobbeltgænger. At der under alle omstændigheder er en PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com
Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen - 3 - nær og sær forbindelse mellem Voldemort og Harry, kommer man på sporet af allerede inden Harry har sat sine ben på Hogwarts, nemlig da han skal købe sin tryllestav og ender med den såkaldte broderstav til den tryllestav, som i Harrys allertidligste barndom gav ham mærket i panden – arret efter Voldemorts tilintetgørelsesforsøg. Alle kampene og genvordighederne leder frem mod det ultimative opgør med Voldemort. Hvert enkelt af - til nu – udkomne seks bind er afsluttet med en form for konfrontation, hvor Harry har mødt Voldemort i en eller anden skikkelse, og hvor det har været nødvendigt for ham at mønstre alt hvad han besidder af evner, kræfter, mod og styrke samt hjælp fra venner og læremestre for at overvinde modstanderen. Indtil nu er det lykkedes. Han er sluppet godt fra mødet, og forventeligt kan vi se frem til den endelige styrkeprøve i slutningen af bind syv, hvor Harry gør sin uddannelse færdig og derefter træder ud fra Hogwarts’ beskyttende mure for, som færdiguddannet, at leve sit voksenliv som magiker. I sin bog ”Den magiske dimension” har Poul Ørum beskrevet kampene mod mørke, død og ondskab: ”I de klassiske myter og folkeeventyr bliver ynglingen, der forlader hjemmet og drager fra barnelivet ud i verden, udsat for mere end en prøvelse. Den første er kampen mod det tilsyneladende uovervindelige uhyre, han støder på ved indgangen til voksenlivet, ofte i skikkelse af en menneskefortærende drage. Når den er overvundet, venter der ham nye farer langs vejen mod manddommen. Den fører gennem en underverden, hvor andre uhyrlige gespenster, dukket op fra mørket i hans ubevidste sjæl, venter på at overmande ham; og igen gælder det en kamp på liv og død.” Den udviklingsproces, som Harry gennemgår i bøgerne beskrives ofte som en alkymistisk proces, en individuationsproces, og bøgerne er da også fyldt med alkymistiske symboler. Romanserien foregår i et univers, der består af et hverdagsrealistisk mugglerunivers og et magisk univers, hvor gældende naturvidenskabelige regler og systemer er underlagt magiske systemer og regler. Konflikterne og problemerne, som skal løses, er billeder på de konflikter og problemer, som møder ethvert menneske i dets søgen efter sikker identitet, sikkert ståsted og svaret på spørgsmålet: Hvem er jeg? Der er således intet magisk ved Harry Potter. Han er en ganske almindelig identifikationsfigur i en ganske almindelig udviklingsroman, som ganske vist udspilles i et ganske urealistisk miljø, som er fantasistimulerende i sjælden grad. Til gengæld er han nærmest ideel som identifikationsfigur. Han føler sig – og er i begyndelsen – uelsket, isoleret, særpræget og usikker og famlende med hensyn til egne evner. Han lærer efterhånden at hente hjælp og finde sin plads i et socialt rum, men hans selvfølelse er lige så skrøbelig som ethvert andet pubertetsbarn. Når bøgerne er værd at beskæftige sig med i pædagogisk sammenhæng skyldes det bl.a. at de i sjælden høj grad er billedskabende og fantasistimulerende . Psykologer antager, at børn med et højt fantasiniveau, forestillingsevne og indbildningskraft har en bedre koncentrationsevne, en bedre evne til at klare stress, bearbejde angst og gennemleve konfliktfyldte situationer end børn, der ikke har en veludviklet fantasi. Endelig kan det tilføjes, at når man taler om empati i forbindelse med etisk udvikling, er fantasi en absolut forudsætning for, at man på et forestillingsplan overhovedet kan sætte sig i andres sted. Fantasi er således yderst værdifuldt for både liv og læring. Og når vi ved, at børn generelt holder op med at fabulere og fantasere ved indgangen til puberteten, er der al mulig grund til at være tilfreds med, at der skrives læseværdig litteratur, som – udover at være magisk og fantasifuld – også seriøst behandler væsentlige temaer af filosofisk og etisk karakter. Overvejelser om skæbne/vilje, godt/ondt, liv og død er reelle problemstillinger før, under og efter puberteten. Det praktiske arbejde Udgangspunktet for arbejdet er en dramatisering af dele af kap. 15, ”Den forbudte skov”. I dette afsnit berøres centrale filosofiske problemstillinger, ondskab, død, skæbne og moral. PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com
Page 1: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette
Page 5 and 6: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette
Page 21: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette

Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?