Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen - 16 - Og da han mødes med den voksnes medlidende forståelse, reagerer han med vildt raseri og smadrer inventaret omkring sig. Han vil ikke forstås, han vil ikke være menneskelig, hvis det betyder, at han skal føle på den måde, han vil ikke tage sig af det. ”Jeg har fået nok, jeg har set nok, jeg vil ud, jeg vil gøre en ende på det hele, jeg kan ikke tage mig af det længere..” Da han igen mødes med den voksnes rolige: ”Du tager dig jo netop af det…du tager dig så meget af det, at du har det, som om du forbløder indvendigt af smerten”, benægter Harry det. Sprogets grænse er nået, det er ikke længere nok at smadre ting omkring sig. Han må løbe og blive ved med at løbe og aldrig se sig tilbage. (bd. 5, kap. 37) I det senest udkomne bind seks bliver Dumbledore slået ihjel. Harry overværer drabet og oplever og reagere på dette på stort samme måde, som da Sirius Black blev slået ihjel. Den sidste af hans beskyttere er væk og han er alene tilbage og ranker ryggen med stålsat vilje på at fortsætte sin mission alene, men stærk. Hele det rituelle arrangement omkring Dumbledores død og sidste hvilested bliver imidlertid beskrevet minutiøst. I timerne umiddelbart efter dødsfaldet, samles de sørgende og beretter og diskuterer i detaljer hvad der er foregået. Kommunikationen og fællesskabet bliver understreget som en central del af bearbejdningen. Fønixens sørgesang, som artikuler lyden af sorg giver en form for trøst. Det praktiske arrangement omkring ritualerne giver en form for orden i det følelsesmæssige kaos. Midt i sorgen peges på fremtiden, kærestepar finder sammen, forlovelser og bryllup bliver aftalt, således at slutordene i bogen bliver løfterige på trods af de mørke udsigter: ”På trods af det afgørende møde med Voldemort, som han vidste måtte komme, hvadenten det ville blive om en måned eller et år eller ti, følte han sit hjerte lettes ved tanken om, at der var endnu en sidste gylden dag i fred og ro at nyde sammen med Ron og Hermione.” (Slutordene i bd. 6, min oversættelse). Forfatteren kender døden og sorgen. Hun øser af sine egne erfaringer med tabet af sin egen mor, som blev ramt af sklerose, da forfatteren var 15 år og som døde 10 år senere. Forfatteren har ved flere lejligheder udtalt, at hun endnu ikke er i stand til at tale om sin mors død uden at komme til at græde. Et af de mest, af mange mulige, gribende kapitler i de 162 kapitler, der til dato er udgivet, er kapitel 12 i første bog. Det hedder Drømmespejlet og handler om et spejl, der ikke viser spejlbilledet, men hjertets inderste ønsker. Da Harry Potter ser i spejlet ser han sine forældre, som står sammen med en lang række familiemedlemmer fra den Potter-familie, som han aldrig har kendt. De står nu i spejlet og smiler og vinker. Da Harry ser sin mor vinker hun og smiler og har tårer i øjnene. ”Han pressede hænderne mod glasset, som om han håbede at på at falde igennem og nå frem til dem. En stærk, blandet følelse af lykke og sorg strømmede gennem ham.” Dette kapitel var et af de første kapitler, der blev skrevet i sagaen om Harry Potter, og et af de kapitler, som forfatteren har udtalt, at hun har været allermest glad for at skrive, fordi det netop beskriver det forhold vi kan have til vore døde: En stærk blanding af lykke og sorg. Tema 3: Skæbne Når eleverne ankommer til Hogwarts, bliver de sat under en fordelingshat, som beslutter, hvilket kollegium, de skal placeres på. Der er fire kollegier: Gryffindor, Ravenclaw, Hufflepuff og Slytherin. De er opkaldt efter de fire magikere, som grundlagde skolen og repræsentere de fire grundlæggende elementer fra den antikke tænkning hhv. ild, luft, jord og vand. Tilsammen er de et fuldkomment og harmonisk univers i balance, men på et tidspunkt adskiller Slytherin sig fra de andre kollegier, da Slytherin kun ønskede at optage magikere med rent blod, altså magikere, som ikke havde mugglerblod i årerne. Denne racistiske tankegang anses almindeligvis for ufornuftig, eftersom magikere med rent blod er sjældne, familierne indgiftet og udslettelse er en reel trussel, såfremt der ikke indgås blandede ægteskaber. Ikke desto mindre er det en af hovedkonflikterne i romanserien. De onde tilhører almindeligvis Slytherin og er racistisk indstillet, mens de øvrige kollegier er tole- PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com
Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen - 17 - rante og velvilligt multikulturelt indstillede overfor mugglere og blandingsracer. Voldemort er halvblods magiker, Harry også eftersom hans mor var født af mugglere. Hvert kollegium repræsenterer en særlig dyd: De modige kommer til Gryffindor, de kloge til Ravenclaw, de loyale og sociale til Hufflepuff og de ambitiøse til Slytherin. Da Harry ankommer på Hogwarts sker det besynderlige, at Fordelingshatten vil placere ham på Slytherin. Han har både talentet og ambitionerne og viljen til magt som potentiale, det er tilsyneladende hans skæbne, at komme på Slytherin. Imidlertid har Harry stiftet sit livs første venskab på vej til Hogwarts med Ron, som anser Gryffindor som det bedste kollegium eftersom hele Rons store familie er/har været Gryffindor-elever, og derfor plager han Fordelingshatten om at placere ham på Gryffindor. Han sætter altså uden at være bevidst om det sin frie vilje over skæbnen. Dette plager ham, da der sker racistiske overfald på skolens elever, og han indrømmer overfor Dumbledore, at den ufejlbarlige Fordelingshat ville sende ham til Slytherin. Dumbledore fortæller ham flg.: ”Der er vores valg i livet, der gør os til dem, vi er, Harry. I langt højere grad end vores medfødte evner.” (bd. 2, kap. 18). Der er således en eksistentiel grundholdning til sted på Hogwarts. Elevernes talenter og magiske evner har en betydning, men det er forvaltningen af talentet, som er det afgørende. Der er ingen tvivl om forfatterens holdning. Hun nævner i et interview, at det interessante ikke er, hvad der er forudsagt, men hvordan det opfattes og handles på. Såfremt man blot vender ryggen til en profeti, så kan den aldrig realiseres. Det afgørende er vores valg. I Den Forbudte Skov møder Harry kentaurerne, som læser stjernerne og tyder fremtiden i denne læsning og som er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt man skal gribe ind i de begivenheder, som er profeteret om. Kentauren Firenze griber ind og redder Harry ud af skoven, hvilket betyder, at han bliver forvist fra skoven af de øvrige kentaurer, som mener, at det, som skal ske, vil ske. I tredje bind af romanserien, Harry Potter og Fangen fra Azkaban undervises eleverne af en tvivlsom lærer i Spådom, Professor Sybil Trelawny, som midt i alle tebladene ikke desto mindre er den person som i trance to gange (indtil videre) har fremkommet med ægte profetier, begge vedrørende Voldemort, og dermed også Harry. Den første er fremsat forud for Harrys fødsel og fortæller, at ”den som har magten til at besejre Mørkets Herre, er snart blandt os…han skal fødes af dem, som tre gange har trodset ham, han skal fødes, når den syvende måned dør hen…og Mørkets Herre vil mærke ham som sin ligemand, men han vil besidde kræfter, som Mørkets Herre ikke kender…og den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever” (bd. 5 kap. 37) Denne profeti er fremsat på et tidspunkt, hvor Voldemorts magt er på sit højdepunkt. Voldemort får altså at vide, at hans magt er truet. Imidlertid er profetien så finurligt formuleret, at det er Voldemort selv, som sætter profetien i gang ved at ’mærke ham som sin ligemand’, altså overføre en del af sine kræfter til barnet. Profetien kunne gælde for to børn, nemlig Harry og Neville; men det er Voldemort, som vælger hvilket barn han vil angribe. Han vælger Harry og sætter dermed skæbnen i værk. Såfremt Voldemort havde ignoreret profetien, ville hans magt aldrig være truet, men han vælger at handle på profetien, og sætter dermed sin skæbne ’på hjul’. Budskabet er, at magten altid har en indbygget tendens til at gå sin egen undergang i møde. Uundgåeligt vil magten sin egen afmagt. Ved at mærke Harry som sin ligemand, skaber han en modstander, som er stærk nok til at være en trussel. Forholdet mellem skæbne og valg er essentielt for romanserien. Voldemort bruger al sin magt til at blive usårlig og forsøger derfor at dræbe spædbarnet. Harrys forældre bliver i den forbindelse dræbt, hvilket betyder to ting for Harry; dels et ønske om at hævne sin far og dels den beskyttelse moderens kærlighedsoffer gav ham. Dermed ønsker Harry at bekæmpe Voldemort – af sin egen vilje og ikke på grund af en profeti. I slutningen af bd. seks forstår Harry endelig, hvad Dumbledore havde forsøgt at fortælle ham. ”Det var, tænkte han, forskellen mellem at blive trukket ind i arenaen for at PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com
Page 1 and 2: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette
Page 15: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette
Page 21: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette

Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?