Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen - 8 - Arbejdet rejser en række filosofiske temaer: Ondskab Hvad er ondt? Hvad er magt, kan mennesker have magt uden at blive onde? Døden Hvordan behandles død og sorg i Harry Potter-bøgerne? Hvilken rolle spille de døde i livet? Skæbne Hvad er skæbne? Hvad er forudbestemt? Hvad bestemmer fremtiden? Moralen Hvad er forskellen på moralen i den magiske verden og i mugglerverdenen? Tema 1: Ondskaben For at komme på sporet af, hvordan forholdet mellem godt og ondt er beskrevet og forstået i Harry Potter – universet, kan man analysere de konfrontationer mellem Harry og Voldemort, der er beskrevet indtil nu, hvor vi kun mangler den allersidste bog i serien og den formodentlig allersidste og afgørende konfrontation mellem de to. Da Harry allerførste gang mødes med Voldemort, er han godt et år gammel. Voldemort forsøger at slå ham ihjel, med den ellers aldrig svigtende forbandelse: Avada Kedavra. På forunderlig vis lykkes dette attentat ikke. Forbandelsen slår tilbage på Voldemort og efterlader arret i panden på Harry Potter. Denne hændelse har fundet sted før vi overhovedet er kommet ind i romanuniverset og vi får viden om den ene del af det spørgsmål som begivenheden rejser nemlig: Hvordan overlevede det forsvarsløse spædbarn dette dræbende attentat? Den anden del af spørgsmålet, nemlig: Hvorfor døde Voldemort ikke selv, da den dræbende forbandelse slog tilbage på ham selv? Dette spørgsmål er først nu blevet besvaret omkring 150 kapitler senere, nemlig i den senest udkomne bog. I de første fem bøger ved vi kun, at Voldemort ved attentatet mistede al sin kraft og forsvandt, som en form for ånd uden krop. Men spørgsmålet om spædbarnets overlevelse gives til Harry selv i slutningen af første bind: Harry Potter og de Vises Sten, hvor han endnu engang har overlevet et drabsforsøg fra Voldemorts side. Svaret bliver givet til Harry af Dumbledore, da Harry ligger på sygeafdelingen for at komme til kræfter efter konfrontationen. Harry spørger selv Dumbledore og får svaret: ”Din mor ofrede sit liv for dig. Hvis der er en ting Voldemort ikke forstår, er det kærlighed. Det gik slet ikke op for ham, at din mors kærlighed til dig var så stærk, at den efterlod sit eget mærke. Ikke et ar, ikke et synligt mærke…at være elsket så højt, selv af en person, der ikke lever mere, giver os en evig beskyttelse mod det onde. Du har den under din hud” (bd.1, kap. 17) Det gode er altså moderens kærlighedsoffer, den uselviske kærlighed. Det onde har Harry imidlertid netop mødt igen for anden gang, og læserne for første gang. Og hvad består ondskaben så af? PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com
Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette Hansen - 9 - Voldemort har ved denne lejlighed brugt en mellemmand, Professor Quirrel, som har fungeret som en form for vært for Voldemort, eftersom Voldemort endnu er for svag til at have sin egen krop. Voldemort sidder på nakken af Quirrel som et ekstra ansigt, et Janushovede. Harry spørger Quirrel, hvorfor han har tilladt Voldemort at snylte på sig. Denne svarer: ”Jeg mødte ham på en jordomrejse. Jeg var bare en tåbelig ung mand, opfyldt af latterlige ideer om godt og ondt. Lord Voldemort viste mig, at jeg tog fejl. Der findes hverken godt eller ondt. Der findes kun magten, og den kan man tage eller lade være.” (bd.1, kap. 17) Ondskaben – filosofisk defineret Her bliver det onde præsenteret på det filosofiske niveau: Ondskaben er fraværet af forskellen mellem godt og ondt. Det den forskelsløse nihilisme, som vi kender fra store litterære skikkelser som f.eks. Ivan Karamazov. Det er de absolutte værdiers sammenbrud og værdirelativismens ultimative sejr. Godt og ondt er til diskussion og kan afgøres ved flertalsbeslutninger og Auswitz er ikke længere udtryk for absolut ondskab, men muligvis for dårlig smag. Det gode i verden er stadig den uselviske kærlighed, og det onde er kærlighedens modpol, ikke i form af hadet eller afskyen, som begge repræsenterer engagement og lidenskab, men derimod den kolde og kyniske beregning om, hvad der bedst kan betale sig i forhold til at etablere og fastholde magten. Medmennesket, om man i den sammenhæng overhovedet kan tale om et medmenneske, bliver til midler og redskaber. J.K.Rowling har i et interview udtalt, at såfremt Voldemort kiggede i Drømmespejlet, så ville han se sig selv almægtig og evig. Drømmespejlet viser ikke spejlbilledet, men ’hjertets inderste ønske’ (på engelsk hedder Drømmespejlet ’Mirror of Erised’, altså desire stavet bagfra). Udødeligheden Spørgsmålet om, hvorfor Voldemort ikke selv døde ved attentatet, har ligget gennem alle de første fem bind og er først nu blevet forklaret. Sagen er den, at Voldemort har spaltet sin sjæl op i syv såkaldte Horcruxer (udtrykket er først blevet kendt i senest udkomne bind og er derfor ikke oversat til dansk, men udtrykket er givetvis sammensat af ’horror’ og ’crux’ som betyder noget i retning af sagens kerne eller vanskelige punkt, muligvis kan ’crux’ forstås som kortform af crucifixion, således at horcrux betyder noget i retning af en horribel korsfæstelse, altså et skrækindjagende menneskeoffer). Ved denne manøvre har han gjort sig selv usårlig og faktisk udødelig. Såfremt hans fysiske krop bliver dræbt, har han mulighed for at samle en del af sin sjæl op i en af de seks horcruxer, som han har gemt forskellige steder og bygge en ny eksistens op på den. Den syvende horcrux holder ham i live. Det er en vanskelig og farlig manøvre, som bl.a. kræver tjenere og en menu bestående af enhjørningeblod og slangegift. I bind fire lykkes det for Voldemort at blive genfødt, altså få sin krop tilbage. Ved den lejlighed fortæller han selv om den nat, hvor den dødelige forbandelse blev kastet tilbage på ham selv og burde have dræbt ham: ”Min forbandelse blev kastet tilbage i kraft af kvindemenneskets tåbelige offer [Harrys mors kærlighedsoffer]. Den gav bagslag og ramte mig selv. Åååh..en smerte så ubegribelig, kære venner; ingen forholdsregler kunne have beskyttet mig mod den. Jeg blev flået ud af min krop. Jeg var mindre end en ånd, mindre end det laveste spøgelse…men jeg var trods alt i live. Hvad jeg var reduceret til, kan end ikke jeg selv huske…jeg, der er nået længere end nogen anden på udødelighedens vej. I kender mit mål – at overvinde døden. Nu blev jeg sat på en prøve, og det viste sig, at mine eksperimenter havde båret frugt…for jeg var ikke død, selvom forbandelsen burde have dræbt mig. Men jeg var magtesløs som det svageste væsen på denne jord. Jeg var ikke i stand til at hjælpe mig selv…for jeg besad ingen krop, og alle de besværgelser, der kunne have hjulpet mig, krævede brugen af en tryllestav…jeg husker kun, at jeg tvang mig selv – søvnløst og endeløst, sekund for sekund – til at fastholde livet…jeg slog mig ned på et fjernt sted, inde i en skov, hvor jeg ventede…en trofast Dødsgardist [Voldemorts tilhængere] ville da uden tvivl eftersøge mig og finde mig…nogen PDF created with pdfFactory trial version www.pdffactory.com
Page 1 and 2: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette
Page 7: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette
Page 21: Folkeskolen.dk august 2005 ©Mette

Pædagogisk arbejde med Harry Potter - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?