Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl
Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl
Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Børn i Europa<br />
FAG OG MANGFOLDIGHED<br />
09/OKTOBER<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<strong>Læreplaner</strong> <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>børn</strong> <strong>før</strong> <strong>den</strong> <strong>obligatoriske</strong> skolegang
Redaktion<br />
EVA GRÜBER<br />
Betrifft Kinder,<br />
Tyskland<br />
Pædag<strong>og</strong>isk tidskrift<br />
for pædag<strong>og</strong>er, som<br />
bringer nyheder,<br />
ideer <strong>og</strong> forslag om<br />
pædag<strong>og</strong>ik, opdragelse<br />
<strong>og</strong> dannelse <strong>af</strong><br />
<strong>børn</strong> fra 0 til 12 år.<br />
Betrifft Kinder<br />
udkommer 8 gange<br />
om året samt med 4<br />
årlige temanumre.<br />
www.betrifftkinder.de<br />
PETER MOSS<br />
Hovedredaktør<br />
for Børn i Europa<br />
<strong>og</strong> professor i<br />
små<strong>børn</strong>spædag<strong>og</strong>ik<br />
ved Institute of<br />
Education University<br />
i London. Han<br />
er tilknyttet som<br />
forsker i europæiske<br />
daginstitutionsforhold<br />
ved Thomas<br />
Coram Research<br />
Unit. Også kendt fra<br />
sit formandskab for<br />
EUs <strong>børn</strong>epasningsnetværk<br />
1986-96.<br />
www.ioe.ac.uk<br />
IRENE BALAGUER<br />
Infancia, Spanien<br />
Foreningen Associació<br />
de Mestres Rosa<br />
Sensat udgiver to<br />
tidsskrifter seks<br />
gange årligt, Infància<br />
<strong>og</strong> Infancia, henholdsvis<br />
på katalansk <strong>og</strong><br />
spansk. Begge dækker<br />
de 0-6-årige både i<br />
teori <strong>og</strong> praksis.<br />
Hvert tidsskrift har<br />
egen redaktion <strong>og</strong><br />
dækker hvert sit<br />
spr<strong>og</strong>område.<br />
www.revistainfancia.org<br />
BRONWEN COHEN<br />
Children in Scotland,<br />
England<br />
Children in Scotland<br />
udkommer hver<br />
måned. Det indeholder<br />
både grundige<br />
artikler samt nyheder<br />
om emner, som berører<br />
<strong>børn</strong>, unge <strong>og</strong><br />
familier i Skotland.<br />
www.childreninscotland.org.uk<br />
FERRUCCIO<br />
CREMASCHI<br />
Bambini, Italien<br />
Dette månedsblad<br />
for pædag<strong>og</strong>er har<br />
fokus på forskning<br />
<strong>og</strong> praksis i pædag<strong>og</strong>isk<br />
arbejde med 0-6<br />
årige. Bladet <strong>af</strong>ækker<br />
sociale <strong>og</strong> kulturelle<br />
forandringers betydning<br />
i forhold<br />
til <strong>børn</strong>s behov.<br />
www.bambini.edizionijunior.it<br />
PERRINE HUMBLET<br />
Grandir à Bruxelles,<br />
Belgien<br />
4.000 eksemplarer <strong>af</strong><br />
Grandir à Bruxelles<br />
uddeles gratis hver<br />
9. måned i <strong>den</strong><br />
fransktalende del <strong>af</strong><br />
Belgien.<br />
www.grandirabruxelles.be<br />
STIG G. LUND<br />
BUPL, Danmark<br />
BUPL udgiver fagbladet<br />
Børn&Unge,<br />
som hver uge sendes<br />
til BUPL’s 55.000<br />
medlemmer. Bladet<br />
dækker praksis, teori<br />
<strong>og</strong> arbejdsforhold<br />
på det pædag<strong>og</strong>iske<br />
område.<br />
www.boern<strong>og</strong>unge.dk<br />
samt www.bupl.dk<br />
JAN PEETERS<br />
Kiddo, Flandern<br />
<strong>og</strong> Holland<br />
Kiddo udkommer<br />
otte gange om året<br />
i både Flandern<br />
(Belgien) <strong>og</strong> Holland.<br />
Bladet dækker de<br />
0-12-årige <strong>og</strong><br />
målgruppen er pædag<strong>og</strong>er.<br />
www.kiddo.net<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
MARIE NICOLE<br />
RUBIO<br />
Le Furet, Frankrig<br />
Le Furet, som udgives<br />
tre gange årligt<br />
<strong>og</strong> dækker de 0-6<br />
årige, henvender sig<br />
til seminarielærere,<br />
ledere <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske<br />
konsulenter<br />
i Frankrig.<br />
www.lefuret.org<br />
Udgivet med<br />
støtte fra<br />
Bernard van Leer<br />
Foundation
<strong>Læreplaner</strong> <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>børn</strong> <strong>før</strong> <strong>den</strong> <strong>obligatoriske</strong> skolegang<br />
Velkommen til det niende nummer <strong>af</strong> Børn i<br />
Europa, et enestående tidsskrift, som udgives i otte<br />
lande <strong>og</strong> på otte spr<strong>og</strong>.<br />
Temaet for dette nummer er læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong><br />
- emner der næppe kunne være mere oppe i<br />
ti<strong>den</strong>. I de sidste par år har vi set en kr<strong>af</strong>tig stigning i<br />
antallet <strong>af</strong> lande, der opererer med læreplaner for<br />
dele <strong>af</strong> eller for det samlede daginstitutionsområde.<br />
Men som vi påviser i dette nummer, så er de<br />
nationale tilgange til læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> meget<br />
forskelligartede. De spænder fra detaljerede forskrifter<br />
til de bredest mulige rammer med stor plads til<br />
lokal fortolkning. Vi ser på udviklingen i Europa<br />
såvel som i New Zealand, et land hvis reformer på<br />
små<strong>børn</strong>sområdet har tiltrukket sig international<br />
opmærksomhed. Vi bringer desu<strong>den</strong> en artikel om<br />
små <strong>børn</strong>s rettigheder, et emne, der for ti<strong>den</strong> er<br />
genstand for særlig opmærksomhed fra FNs Komité<br />
vedrørende <strong>børn</strong>s rettigheder. Læs <strong>og</strong>så artiklen om<br />
<strong>den</strong> voksende interesse for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> deres rettigheder<br />
i <strong>den</strong> Europæiske Union på side 18. Og hvis dette<br />
nummer skærper appetitten, så gå endelig ikke glip<br />
<strong>af</strong> Børn i Europa nr. 10, der har mad som sit tema.<br />
Peter Moss, redaktør<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
3<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
INDHOLD<br />
5 Demokrati <strong>og</strong> selvbestemmelse<br />
fra en tidlig alder<br />
Gæsteredaktør John Bennett giver en oversigt<br />
over holdningerne til de pædag<strong>og</strong>iske tiltag<br />
over for gruppen <strong>af</strong> <strong>børn</strong> under <strong>den</strong> skolepligtige<br />
alder i de lande, som beskrives i dette<br />
nummer.<br />
8 Oversigt over læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>børn</strong> under <strong>den</strong> skolepligtige alder<br />
Børn i Europa bringer for <strong>før</strong>ste gang en<br />
sammenlignende oversigt over læreplaner i<br />
Europa (<strong>og</strong> New Zealand).<br />
11 Om at væve en læreplan til<br />
<strong>før</strong>skole<strong>børn</strong><br />
Margaret Carr <strong>og</strong> Lesley Rameka beskriver<br />
<strong>den</strong> indfl ydelse, som Maorikulturen har på<br />
New Zealands læreplaner for <strong>børn</strong> under <strong>den</strong><br />
skolepligtige alder.<br />
13 Realisering <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>iske tilbud<br />
i Spanien til <strong>børn</strong> under <strong>den</strong><br />
skolepligtige alder<br />
Spaniens <strong>før</strong>ste læreplaner blev udarbejdet i<br />
henhold til <strong>den</strong> <strong>før</strong>ste uddannelseslov, som en<br />
demokratisk regering ind<strong>før</strong>te efter diktaturet.<br />
Mercedes Blasi forklarer.<br />
15 Grundlaget for livslang læring<br />
<strong>Læreplaner</strong> for årene <strong>før</strong> <strong>den</strong> skolepligtige<br />
alder har været et element i en omfattende<br />
reformering <strong>af</strong> Sveriges daginstitutionstilbud,<br />
siger Barbara Martin Korpi.<br />
17 En kreativ <strong>og</strong> kompleks institution<br />
Næsten alle tre-seksårige går i Frankrigs écoles<br />
maternelle. Viviane Bouysse beskriver de<br />
læreplaner, de møder dér.<br />
19 Fremskridt eller tilbageskridt?<br />
Efter megen debat har Danmark nu fået ”pædag<strong>og</strong>iske<br />
læreplaner”. Stig G. Lund forklarer,<br />
hvad dette betyder for <strong>børn</strong> i daginstitutioner.<br />
21 Regionale løsninger på et nationalt<br />
anliggende<br />
Pamela Oberhuemer opridser, hvordan forskellige<br />
delstater tager fat i spørgsmålet om<br />
Tysklands <strong>før</strong>ste læreplaner for <strong>børn</strong> under<br />
<strong>den</strong> skolepligtige alder.<br />
23 Europa ajour<strong>før</strong>t<br />
Nyheder fra <strong>den</strong> Europæiske Union.<br />
25 Er læreplaner nødvendige?<br />
Carlina Rinaldi beskriver, hvordan daginstitutionerne<br />
i <strong>den</strong> italienske by Reggio Emilia har<br />
udviklet deres helt egen holdning til læring <strong>og</strong><br />
<strong>evaluering</strong>.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
26 Et vi<strong>den</strong>sskabende projekt om fugle<br />
Den svenske pædag<strong>og</strong> Ann Åberg var inspireret<br />
<strong>af</strong> Reggio Emilias arbejde til at anvende<br />
pædag<strong>og</strong>isk dokumentation i sit arbejde.<br />
28 Demokrati <strong>og</strong> autonomi<br />
Slovenien har revolutioneret sine daginstitutioner<br />
<strong>og</strong> sin pædag<strong>og</strong>uddannelse i løbet<br />
<strong>af</strong> de sidste ti år, som Nada Pozar Matijasic<br />
forklarer.<br />
30 Et skridt ad gangen: En metode til at<br />
øge lokalsamfundets engagement<br />
Sarah Klaus beskriver virkningerne <strong>af</strong> et<br />
pr<strong>og</strong>ram, der har til formål at fremme praksis,<br />
der sætter barnet i centrum samt øger<br />
det omgivende lokalsamfunds engagement i<br />
daginstitutionerne.<br />
33 Fokus på… Små <strong>børn</strong>s rettigheder<br />
Carolyne Willow beskriver, hvilken virkning<br />
FNs Konvention om Barnets Rettigheder har<br />
h<strong>af</strong>t såvel som <strong>den</strong>s begrænsninger.<br />
36 Prisvindere deler vision om frihed<br />
for små <strong>børn</strong><br />
Børn i Europa <strong>af</strong>slører vinderne <strong>af</strong> en international<br />
pris for arkitektur <strong>og</strong> design.<br />
4<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Demokrati <strong>og</strong> selvbestemmelse fra en tidlig alder<br />
Gæsteredaktør, John Bennett, <strong>børn</strong> i europa<br />
π Temaet for dette nummer <strong>af</strong> Børn i Europa er<br />
læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> i daginstitutioner for <strong>børn</strong><br />
<strong>før</strong> starten på <strong>den</strong> egentlige skolegang med særligt<br />
fokus på, hvordan formelle læreplaner har bredt sig<br />
ind på daginstitutionsområdet i de senere år. De<br />
fl este <strong>af</strong> artiklerne omhandler udviklingen i Europa:<br />
Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien (Reggio<br />
Emilia), Slovenien, Spanien <strong>og</strong> Sverige. Men der er<br />
en enkelt fra New Zealand samt en fra International<br />
Step by Step Association, et netværk <strong>af</strong> NGO’ere, der<br />
arbejder med regional udvikling <strong>og</strong> uddannelse.<br />
Artiklerne giver et fascinerende indblik i kontrasterende<br />
værdisæt, målsætninger, indhold <strong>og</strong> praksis.<br />
Som altid er det nødvendigt at være opmærksom på<br />
oversættelsesmæssige forhold. Tag for eksempel<br />
ordet ”pædag<strong>og</strong>”. Læsere <strong>af</strong> Stig Lunds artikel vil<br />
måske undre sig over, at ordet ”læreplaner” i<br />
Danmark er ændret til ”pædag<strong>og</strong>iske læreplaner”,<br />
hvis de ikke er klar over, hvordan dette begreb<br />
anvendes i lande med en stærk socialpædag<strong>og</strong>isk<br />
tradition. Som forklaret i artiklen fra Tyskland <strong>af</strong>spejler<br />
<strong>den</strong>ne tradition en holistisk tilgang til <strong>børn</strong>, som<br />
omfatter pasning, læring <strong>og</strong> opdragelse. På engelsk<br />
anvendes ”pædag<strong>og</strong>ik” i en langt snævrere betydning,<br />
ofte med henvisning til undervisningsmetoder<br />
- præcis <strong>den</strong> tilgang, som de danske pædag<strong>og</strong>er<br />
ønsker at undgå!<br />
Holdninger til læreplaner<br />
Artiklerne i dette nummer, samt tabellen på side [?],<br />
Slovenske <strong>børn</strong> i leg. Deres nye læreplan understreger de demokratiske værdier.<br />
der sammenligner de forskellige lande, viser,<br />
hvordan lan<strong>den</strong>e håndterer lærerplaner meget<br />
forskelligartet. Lige fra omfattende <strong>og</strong> detaljerede<br />
anvisninger til kortfattede rammebeskrivelser med<br />
angivelse <strong>af</strong> bredt formulerede målsætninger <strong>og</strong><br />
principper. Men samtlige læreplaner er baseret på<br />
bestemte opfattelser <strong>af</strong> samfund, barndom <strong>og</strong><br />
læring. Flere <strong>af</strong> de læreplaner, som præsenteres i<br />
dette nummer, er blevet formet på grundlag <strong>af</strong><br />
entydigt samfundsmæssige værdier. Spanien, med et<br />
centraliserende diktatur som historisk bagage,<br />
understreger decentralisering <strong>og</strong> institutionernes<br />
selvstændighed med hensyn til gennem<strong>før</strong>elsen <strong>af</strong><br />
læreplaner. På <strong>den</strong>ne måde er det muligt for<br />
læreplanerne at tage særlige sociale <strong>og</strong> kulturelle<br />
sammenhænge i betragtning. Slovenien, som <strong>og</strong>så<br />
reagerer imod et tidligere statsdomineret uddannelsessystem,<br />
lægger vægt på demokratiske værdier i<br />
sine nye læreplaner. På samme måde er hovedformålet<br />
med ’Step by Step’ pr<strong>og</strong>rammerne i Central<strong>og</strong><br />
Østeuropa at styrke civilsamfundet ved at<br />
”engagere familier <strong>og</strong> lokalsamfund i uddannelses- ➤<br />
5<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
processen <strong>og</strong> ved at introducere metoder til udvikling<br />
<strong>af</strong> kritisk tænkning, valgmuligheder, ansvar <strong>og</strong><br />
respekt for forskelle.” New Zealand er i dag forpligtet<br />
på ideen om et bi-kulturelt samfund, hvor staten<br />
værdsætter <strong>og</strong> støtter maoriernes synsvinkel. Dette<br />
er resulteret i en national læreplan, Te Whariki, som<br />
grundlæggende er baseret på lokalsamfundet <strong>og</strong><br />
giver fortrinsstilling til barnets relationer til ”mennesker,<br />
steder <strong>og</strong> ting”. Selv i Frankrig, der i udpræget<br />
grad er et centralistisk land, ligger en demokratisk<br />
intention til grund for formuleringen <strong>af</strong> læreplaner,<br />
ifølge hvilken alle <strong>børn</strong> har ret til lige muligheder for<br />
uddannelse. De forskellige opfattelser <strong>af</strong> barndommen<br />
kommer tydeligt frem. Fra Sverige kommer for<br />
eksempel et stærkt billede <strong>af</strong> ”det kompetente barn,<br />
som har travlt med at engagere sig i ver<strong>den</strong>”.<br />
Barndommen er ikke kun en forberedelse til<br />
fremti<strong>den</strong>, men n<strong>og</strong>et, der har ”værdi i sig selv, her<br />
<strong>og</strong> nu”, <strong>og</strong> læreplanerne bør ikke bidrage til en<br />
proces, som indebærer ”skolefi cering”. Tværtimod<br />
bør ”<strong>før</strong>skoleaktiviteterne have indfl ydelse på<br />
skolegangen, i det mindste i de <strong>før</strong>ste skoleår”. Det<br />
er <strong>og</strong>så muligt at skelne imellem forskellige opfattelser<br />
<strong>af</strong> læring – hvor meget vægt, <strong>den</strong> bør tillægges,<br />
hvad der bør læres (indhold), hvordan <strong>børn</strong>ene bør<br />
lære, hvilken rolle pædag<strong>og</strong>en/læreren bør spille.<br />
Frankrig giver i sine écoles maternelle (<strong>børn</strong>ehaver)<br />
læring en fortrinsstilling, som har til formål at <strong>før</strong>e<br />
til skoleparathed, men ikke, understreges det, til at<br />
foregribe fremtidigt læringsindhold.” Tilegnelsen <strong>af</strong><br />
”bestemte kompetencer” betragtes som betydningsfuld,<br />
<strong>og</strong> in<strong>den</strong> for rammerne <strong>af</strong> <strong>den</strong>ne tidlige<br />
læringsperiode (som <strong>og</strong>så omfatter de to <strong>før</strong>ste år i<br />
underskolen), lægger pædag<strong>og</strong>erne/lærerne vægt på<br />
det talte spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> dets forhold til det skrevne spr<strong>og</strong>,<br />
”hvilket <strong>før</strong>er <strong>børn</strong>ene frem til det punkt, hvor de er<br />
klar til at begynde at lære at læse”. Denne opfattelse<br />
<strong>af</strong> læring svarer til <strong>den</strong> nye amerikanske model for<br />
”læringsstandarder”, som på tilsvarende måde er<br />
optaget <strong>af</strong> kompetencer, spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> skoleparathed,<br />
men som står i modsætning til de øvrige modeller,<br />
som præsenteres i dette nummer. Sloveniens<br />
erklærede mål er, for eksempel, at bevæge sig væk<br />
fra en ”resultatorienteret model til fordel for en<br />
procesorienteret”.<br />
Reggio Emilia fokuserer stærkt på læring, men<br />
undgår på forhånd defi nerede læreplaner. Man<br />
opmuntrer <strong>børn</strong>ene til at tage hånd om deres eget liv<br />
<strong>og</strong> læring. ”Pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> daginstitutioner støtter<br />
barnet <strong>og</strong> <strong>børn</strong>egruppen i at lære at lære, hvorved<br />
deres naturlige prædisponering i retning <strong>af</strong> at<br />
udvikle relationer til andre <strong>og</strong> <strong>den</strong> der<strong>af</strong> følgende<br />
konstruktion <strong>af</strong> vi<strong>den</strong> understøttes”. Derved favoriseres<br />
gruppeprojekter, som ”bestemmes gennem<br />
dial<strong>og</strong>en mellem <strong>børn</strong>, pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> det omgivende<br />
miljø <strong>og</strong> opfattes som en vej eller rejse u<strong>den</strong> n<strong>og</strong>et<br />
på forhånd defi neret mål.” Denne understregning <strong>af</strong><br />
læring gennem grupperelationer <strong>af</strong>viger fra det<br />
individualistiske forhold til læring <strong>og</strong> vi<strong>den</strong>, der<br />
karakteriserer mange uddannelsessystemer. Som det<br />
Demokrati <strong>og</strong> selvbestemmelse<br />
“gruppen bliver n<strong>og</strong>et, der driver det enkelte barn længere frem, længere end<br />
han eller hun ville kunne nå som enkeltindivid”<br />
illustreres i Krage-projektet, som Ann Åberg<br />
gennem<strong>før</strong>te i Sverige, ”bliver gruppen til n<strong>og</strong>et, der<br />
driver det enkelte barn længere frem, længere end<br />
han eller hun ville kunne nå som enkeltindivid”. I<br />
andre lande spiller læring en mindre fremtræ<strong>den</strong>de<br />
rolle til fordel for en mere holistisk opfattelse <strong>af</strong><br />
formålet med daginstitutionstilbud til <strong>børn</strong> <strong>før</strong><br />
skolestart. Danmark ser for eksempel “daginstitutioner<br />
som socialpædag<strong>og</strong>iske institutioner med en<br />
bred <strong>og</strong> holistisk holdning snarere end som uddannelsesinstitutioner.”<br />
Evaluering<br />
Holdningerne til læreplaner har stor indfl ydelse på<br />
<strong>evaluering</strong>smetoderne. Reggio Emilia opererer ikke<br />
med n<strong>og</strong>et fastlagt resultat <strong>og</strong> anvender ikke<br />
<strong>evaluering</strong>er i traditionel forstand, som man for<br />
eksempel ser det ved skolestart i Frankrig <strong>og</strong><br />
England. Men <strong>evaluering</strong> vurderes højt som en<br />
demokratisk proces, der praktiseres gennem<br />
”pædag<strong>og</strong>isk dokumentation”, hvorved Reggio<br />
Emilias pædag<strong>og</strong>er registrerer <strong>børn</strong>enes læring <strong>og</strong><br />
åbner <strong>den</strong> for ”dial<strong>og</strong> gennem tanke, argumentation,<br />
fortolkning - ikke kun fra pædag<strong>og</strong>ernes side, men<br />
<strong>og</strong>så blandt <strong>børn</strong>, forældre <strong>og</strong> alle andre, der ønsker<br />
at deltage. Der er tale om <strong>evaluering</strong> forstået som<br />
refl eksion <strong>og</strong> undersøgelse”.<br />
Dette er i høj grad sammenligneligt med New<br />
Zealand, hvor <strong>evaluering</strong> primært har et formativt<br />
sigte. Læringshistorier (se side ?) giver <strong>børn</strong>ene ➤<br />
6<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
”opfattelse <strong>af</strong> sig selv som kompetente mennesker<br />
med evnen til at modtage læring, <strong>evaluering</strong>en bør<br />
foregå in<strong>den</strong> for rammerne <strong>af</strong> meningsfyldte<br />
aktiviteter <strong>og</strong> relationer, familierne bør være en del <strong>af</strong><br />
processen, <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong>en bør være gensidig, så<br />
<strong>børn</strong>ene <strong>og</strong>så får n<strong>og</strong>et at skulle have sagt.” De<br />
svenske læreplaner opstiller mål, ikke for <strong>børn</strong>ene<br />
men for selve <strong>før</strong>skolen <strong>og</strong> <strong>den</strong>s personale. ”<br />
Hovedformålet med læreplanerne er, at alle <strong>børn</strong><br />
skal udvikle lyst til <strong>og</strong> nysgerrighed efter at lære<br />
samt tiltro til egen læring, snarere end opnåelse <strong>af</strong><br />
på forhånd angivne vi<strong>den</strong>s- <strong>og</strong> færdighedsmål.”<br />
Krage-projektet, som blev gennem<strong>før</strong>t i en svensk<br />
<strong>før</strong>skole, viser, hvordan disse nationale rammer giver<br />
de enkelte institutioner mulighed for at tage pædag<strong>og</strong>isk<br />
dokumentation i brug.<br />
Støtte til læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong><br />
Sverige anerkender, at såfremt pædag<strong>og</strong>erne i<br />
<strong>før</strong>skolen har frihed til at vælge metoder, så må de<br />
være i stand til at ” planlægge, refl ektere <strong>og</strong> evaluere<br />
<strong>og</strong> til at anvende redskaber såsom pædag<strong>og</strong>isk<br />
dokumentation ”, <strong>og</strong> ”dette kræver en professionel,<br />
veluddannet gruppe <strong>af</strong> medarbejdere”. Den tyske<br />
artikel udtrykker bekymring for ind<strong>før</strong>else <strong>af</strong><br />
læreplaner, når man er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> en arbejdsstyrke,<br />
der overvejende kun er uddannet på et niveau, som<br />
svarer til de pædag<strong>og</strong>medhjælpere, der arbejder sammen<br />
med de svenske <strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>er.<br />
Et forbedret uddannelsesniveau er kun en <strong>af</strong> de<br />
støtteforanstaltninger, der kræves for vellykket<br />
gennem<strong>før</strong>else <strong>af</strong> læreplaner i Tyskland: andre<br />
omfatter professionelle udviklingsstrategier, effektiv<br />
selv<strong>evaluering</strong> <strong>og</strong> institutionsbaserede <strong>evaluering</strong>er<br />
(en <strong>af</strong> de tilgange, som udforskes, er at ”tilpasse New<br />
Zealands anvendelse <strong>af</strong> ’læringshistorier’ som<br />
udgangspunkt for bedømmelse <strong>af</strong> <strong>børn</strong>ene til en tysk<br />
sammenhæng ”), samt forbedring <strong>af</strong> personalets<br />
arbejdsforhold. Uddannelse <strong>og</strong> tid er ligeledes<br />
tilbageven<strong>den</strong>de temaer. Som det konkluderes i <strong>den</strong><br />
spanske artikel er ”teamwork <strong>og</strong> vedvarende uddannelse<br />
- forstået som forskning i daglig praksis”<br />
grundlaget for at ind<strong>før</strong>e læreplaner, som ikke<br />
bringer <strong>den</strong> faglige u<strong>af</strong>hængighed i fare. |<br />
John Bennett er konsulent for OECDs uddannelsesdirektorat<br />
<strong>og</strong> har gennem<strong>før</strong>t OECDs undersøgelse <strong>af</strong> daginstitutionsområdet<br />
i en række lande, som er publiceret i<br />
rapporten Starting Strong (2001).<br />
Bennett.paris@gmail.com<br />
Demokrati <strong>og</strong> selvbestemmelse<br />
7<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
LAND OG<br />
SKOLEPLIGTIG<br />
ALDER (I ÅR)<br />
Belgien (6)<br />
Flamsktalende del<br />
Fransktalende del<br />
Danmark (7)<br />
Frankrig (6)<br />
Tyskland (6)<br />
Italien (6)<br />
Holland (6)<br />
Oversigt over læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>børn</strong> under <strong>den</strong> skolepligtige alder<br />
ALDERSGRUPPE<br />
OMFATTET AF<br />
LÆREPLANER<br />
2-6 år ✱<br />
2-6 ✱<br />
0-6 år<br />
2-6 år ✱<br />
0-6 år (her midt i<br />
2005 er der stadig<br />
kun tale om udkast)<br />
3-6 år<br />
4 år ✱<br />
(dvs. underskolelæreplaner)<br />
LÆNGDE<br />
(ANTAL SIDER)<br />
30 sider<br />
498 sider<br />
2 sider<br />
150 sider (ca.)<br />
18-320 sider<br />
(varierer fra delstat<br />
til delstat)<br />
24 sider<br />
Ingen oplysninger<br />
PLACERING AF<br />
MYNDIGHEDSANSVAR<br />
Regionalt<br />
Regionalt<br />
Nationalt <strong>og</strong> på de<br />
enkelte daginstitutioner<br />
Nationalt<br />
Regionalt<br />
Nationalt, regionalt<br />
<strong>og</strong> lokalt<br />
Nationalt<br />
EVALUERINGSPROCES<br />
FORBUNDET MED<br />
LÆREPLANER<br />
Ingen<br />
Ingen<br />
Ingen<br />
✓<br />
Se yderligere oplysninger<br />
(i højre side)<br />
Ingen<br />
Ingen<br />
% AF PERSONALET MED<br />
GRUNDUDDANNELSE<br />
PÅ HØJT NIVEAU<br />
(DVS. TERTIÆRT NIVEAU)<br />
Begge eksklusiv<br />
medhjælpere<br />
100% <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>erne<br />
100% <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>erne<br />
65%<br />
100% <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>erne.<br />
Eksklusiv medhjælpere<br />
2%<br />
Ingen (ny lover stiller<br />
krav om videregående<br />
uddannelse i fremti<strong>den</strong>)<br />
100% <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>erne.<br />
Eksklusiv medhjælpere<br />
PERSONALENORMERING I<br />
DEN ALDERSGRUPPE, DER ER<br />
OMFATTET AF LÆREPLANER<br />
Ingen national regulering.<br />
Begge eksklusiv medhjælpere.<br />
Gennemsnitligt = 1:20<br />
Gennemsnitligt = 1:20<br />
Ingen national regulering<br />
Gennemsnitligt = 1:3,3<br />
(under tre år); 1:7,2 (3-6 år)<br />
Ingen national regulering.<br />
Gennemsnitligt = 1:25,5.<br />
Eksklusiv medhjælpere<br />
Ingen national regulering.<br />
Normeringen varierer men<br />
ca. 1:12-15 (3-6 år)<br />
1:25-28 eller 1:12-14. hvis institutionen<br />
har åben i 8 timer<br />
2:20<br />
Eksklusiv medhjælpere<br />
➤<br />
8<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
LAND OG<br />
SKOLEPLIGTIG<br />
ALDER (I ÅR)<br />
New Zealand (5)<br />
Slovenien (6)<br />
Spanien (6)<br />
Sverige (7)<br />
Storbritannien<br />
England (5)<br />
Skotland (5)<br />
Wales (5)<br />
Nordirland (4-5)<br />
ALDERSGRUPPE<br />
OMFATTET AF<br />
LÆREPLANER<br />
0-5 år<br />
1-6 år<br />
0-6 år<br />
1-6 år<br />
3-6 år ✱<br />
3-6 år ✱<br />
3-6 år ✱<br />
3-5 år<br />
LÆNGDE<br />
(ANTAL SIDER)<br />
100 sider<br />
90 sider<br />
223 sider<br />
Vejledning (22 sider)<br />
128 sider<br />
60 sider<br />
13 sider<br />
23 sider<br />
PLACERING AF<br />
MYNDIGHEDSANSVAR<br />
Nationalt<br />
Nationalt<br />
Nationalt <strong>og</strong> i en vis<br />
udstrækning regionalt<br />
Nationalt <strong>og</strong> lokalt<br />
Nationalt<br />
Nationalt<br />
Nationalt<br />
Nationalt<br />
EVALUERINGSPROCES<br />
FORBUNDET MED<br />
LÆREPLANER<br />
✓<br />
Ingen<br />
✓<br />
Ingen<br />
✓<br />
Ingen<br />
✓<br />
Ingen<br />
% AF PERSONALET MED<br />
GRUNDUDDANNELSE PÅ<br />
HØJT NIVEAU (DVS.<br />
TERTIÆRT NIVEAU)<br />
56%<br />
Over 50%<br />
33% (under 3 år)<br />
100% (3-6 år)<br />
50%<br />
I alle fi re lande: 100% <strong>af</strong><br />
lærerne i institutionerne har<br />
videregående uddannelse.<br />
andre ansatte, som udfylder<br />
andre funktioner, uddannelse<br />
på lavere niveau. Ingen<br />
information om andel <strong>af</strong><br />
ansatte med videregående<br />
uddannelse<br />
Oversigt over læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> for <strong>børn</strong>...<br />
PERSONALENORMERING I<br />
DEN ALDERSGRUPPE, DER ER<br />
OMFATTET AF LÆREPLANER<br />
1:5 (under 2 år)<br />
1:10 (1:15 i ’<strong>børn</strong>ehaveklasse’<br />
(2-5))<br />
1:6 (under 3 år)<br />
1:11 (3-6 år)<br />
1:8 (under 12 måneder)<br />
1:13 (2-23 måneder)<br />
1:20 (24-35 måneder)<br />
1:25 (3 til seks år)<br />
Ingen national regulering<br />
Gennemsnitligt = 1:5,4 (1-6 år)<br />
1:13 (skoler)<br />
1: 10 (andre tilbud)<br />
1:8-10<br />
1:13 (skoler)<br />
1:8 (andre tilbud)<br />
Ingen oplysninger<br />
➤<br />
9<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Yderligere oplysninger<br />
ALDERSGRUPPE OMFATTET AF LÆREPLANER<br />
✱ angiver, at der fi ndes vejledninger, men ikke læreplaner,<br />
for andre aldersgrupper, som beskrevet ne<strong>den</strong>for.<br />
PLACERING AF MYNDIGHEDSANSVAR<br />
Hvor to eller tre niveauer nævnes, spiller det andet <strong>og</strong><br />
tredje niveau en rolle for fortolkningen eller udviklingen<br />
<strong>af</strong> et nationalt dokument, f.eks. i Italien, hvor de regionale<br />
<strong>og</strong> lokale myndigheder står for at skulle defi nere 15<br />
procent <strong>af</strong> læreplanernes indhold.<br />
YDERLIGERE NATIONALE OPLYSNINGER OM<br />
ALDERSGRUPPER, DER IKKE ER OMFATTET AF<br />
LÆREPLANER OG EVALUERINGSPROCES<br />
Belgien (Fransktalende del): hver enkelt insitution for<br />
<strong>børn</strong> i alderen 0 til 12 år er forpligtet til at udarbejde sine<br />
egne planer udfra retningslinier, som er beskrevet i en<br />
lov.<br />
Belgien (Flamsktalende del): hver enkelt institution<br />
for <strong>børn</strong> i alderen 0 til 12 er forpligtet til at anvende<br />
’erfaringspædag<strong>og</strong>iske principper’, som fokuserer på<br />
<strong>børn</strong>enes emotionelle tryghed <strong>og</strong> inddragelse <strong>af</strong> hvert<br />
enkelt barn.<br />
Danmark: der eksisterer vejledninger for seksårige, der<br />
går i <strong>børn</strong>ehaveklasse. Hver enkelt daginstitution er forpligtet<br />
til at udvikle sine egne pædag<strong>og</strong>iske læreplaner.<br />
Frankrig: hver enkelt daginstitution for <strong>børn</strong> under tre<br />
år formulerer et ’institutionsprojekt’ (project d’établissement),<br />
som omfatter <strong>børn</strong>enes pasning, udvikling <strong>og</strong><br />
trivsel. Evaluering er ikke obligatorisk i écoles maternelles<br />
(3-6 år), men det franske undervisningsministerium<br />
har udviklet <strong>evaluering</strong>sredskaber, som pædag<strong>og</strong>erne<br />
kan anvende <strong>før</strong> <strong>børn</strong>enes overgang til underskolen.<br />
Tyskland: de enkelte delstater (Lander) er ansvarlige for<br />
at udarbejde ’pædag<strong>og</strong>iske planer’ for deres egne daginstitutioner,<br />
<strong>og</strong> planerne varierer i længde, detaljeringsgrad<br />
<strong>og</strong> grundholdning. Skønt der ikke kræves n<strong>og</strong>en<br />
specifi k <strong>evaluering</strong>, henviser de fl este planer til observation<br />
<strong>af</strong> <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong>/eller pædag<strong>og</strong>isk dokumentation.<br />
Holland: for <strong>børn</strong> under fi re år opstiller en lov fi re bredtformulerede<br />
mål (f.eks. emotionel tryghed, selvbestemmelse),<br />
der fungerer som retningslinier for daginstitutionerne.<br />
New Zealand: et antal eksempler, indsamlet fra daginstitutionerne,<br />
udgør et vejledningsgrundlag for pædag<strong>og</strong>erne.<br />
De er fortællende i deres form, <strong>og</strong> der er ofte<br />
tale om ”læringshistorier”, der omfatter en ”<strong>af</strong>gørende<br />
læringsepisode med analyse <strong>af</strong> det lærte”.<br />
Spanien: <strong>børn</strong> evalueres, når de er tre <strong>og</strong> seks år, på<br />
grundlag <strong>af</strong> krav til læreplanerne, som oftest med hjælp<br />
<strong>af</strong> standardiserede målemetoder.<br />
Oversigt over læreplaner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> for <strong>børn</strong>...<br />
Sverige: seksårige, som følger <strong>den</strong> ikke-<strong>obligatoriske</strong><br />
<strong>børn</strong>ehaveklasse i underskolen, er omfattet <strong>af</strong> skolens<br />
læreplaner. De lokale myndigheder i hvert enkelt område,<br />
udarbejder egne lokale planer for implementering<br />
<strong>af</strong> læreplanerne.<br />
Storbritannien: England <strong>og</strong> Skotland har udabejdet<br />
retningslinier til støtte for de ansatte i daginstitutioner<br />
for <strong>børn</strong> under tre år. I England evalueres <strong>børn</strong> i slutningen<br />
<strong>af</strong> deres <strong>før</strong>ste år <strong>af</strong> <strong>den</strong> <strong>obligatoriske</strong> skolegang<br />
(Foundation Stage Profi le), <strong>og</strong> lærerne udfylder 13<br />
<strong>evaluering</strong>sskalaer, som er tilknyttet læringsområder <strong>og</strong><br />
tidlige læringsmål i læreplanerne for de tre- til seksårige.<br />
I Wales evalueres <strong>børn</strong>ene i begyndelsen <strong>af</strong> deres <strong>før</strong>ste<br />
fulde skoleår, men de lokale myndigheder kan vælge<br />
imellem 12 godkendte <strong>evaluering</strong>sordninger.<br />
10<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Om at væve en læreplan til <strong>før</strong>skole<strong>børn</strong><br />
Margaret Carr <strong>og</strong> Lesley Rameka beskriver, hvordan maoriernes kultur har h<strong>af</strong>t indfl ydelse på<br />
udviklingen <strong>af</strong> læreplaner for <strong>børn</strong> under <strong>den</strong> skolepligtige alder i New Zealand.<br />
π I 1996 offentliggjorde New Zealands undervisningsministerium<br />
nationale læreplaner for <strong>børn</strong> i<br />
alderen nul til fem år. Overskriften på disse læreplaner<br />
er Te Whariki, et begreb på det spr<strong>og</strong>, som tales<br />
<strong>af</strong> New Zealands oprindelige befolkning maorierne.<br />
Som det hedder i dokumentet, ses ”læreplaner for<br />
<strong>før</strong>skole<strong>børn</strong> som en whariki, tæppe, som er vævet <strong>af</strong><br />
de principper, retningslinier <strong>og</strong> mål, der defi neres i<br />
dette dokument.”<br />
New Zealandske <strong>børn</strong> lærer via leg <strong>og</strong> udforskning<br />
Begrebet whariki anerkender <strong>og</strong> giver plads for<br />
New Zealands forskelligartethed på <strong>før</strong>skoleområdet.<br />
Der fi ndes fem forskellige typer tilbud, som omfatter<br />
27 procent <strong>af</strong> de under-toårige, 60 procent <strong>af</strong> de<br />
toårige <strong>og</strong> over 90 procent <strong>af</strong> de tre-fi reårige.<br />
Daginstitutionerne tilbyder normalt heldagspasning<br />
til alle aldersgrupper, deriblandt n<strong>og</strong>le, der er<br />
specielt udviklet til de små øsamfund i Stillehavet.<br />
Børnehaverne er sædvanligvis halvdagsinstitutioner<br />
for de tre-fi reårige, legestederne er forældrestyrede,<br />
<strong>og</strong> forældrene bliver der ofte i institutionen sammen<br />
med <strong>børn</strong>ene. Desu<strong>den</strong> fi ndes såkaldte Kohanga reo<br />
(direkte oversat: spr<strong>og</strong>-rede), som er daginstitutioner,<br />
hvor Maori-spr<strong>og</strong>et er i centrum, <strong>og</strong> endelig fi ndes<br />
dagplejeordninger.<br />
Si<strong>den</strong> 1996 har disse forskelligartede tilbud hver<br />
især udarbejdet deres egne læreplaner <strong>og</strong> har<br />
sammenvævet deres egne pr<strong>og</strong>rammer udfra de<br />
rammer, som udgøres <strong>af</strong> Te Whariki.<br />
<strong>Læreplaner</strong> sætter <strong>børn</strong>ene i stand<br />
til selv at handle<br />
Den new zealandske regering besluttede i 1990 at<br />
udarbejde en betænkning om læreplaner for<br />
<strong>før</strong>skole<strong>børn</strong> som led i et landsdækkende initiativ til<br />
udarbejdelse <strong>af</strong> læreplaner for hele uddannelsessystemet.<br />
På daværende tidspunkt stod regeringen for<br />
40 procent <strong>af</strong> fi nansieringen <strong>af</strong> <strong>før</strong>skoletilbu<strong>den</strong>e (i<br />
dag ca. 75 procent), så formålet med læreplanerne<br />
var <strong>og</strong>så at øge ansvarlighe<strong>den</strong>. En projektgruppe<br />
med henblik på udvikling <strong>af</strong> læreplaner blev nedsat,<br />
ikke under forsæde <strong>af</strong> regeringsembedsmænd, men<br />
<strong>af</strong> to akademiske repræsentanter for <strong>før</strong>skolesektoren:<br />
Margaret Carr <strong>og</strong> Helen May. Der blev lagt vægt<br />
på konsultationer med sektoren <strong>og</strong> på oprettelse <strong>af</strong><br />
partnerskaber med forskellige interessegrupper. Et<br />
partnerskab, der viste sig at være <strong>af</strong> betydning for<br />
udformningen <strong>af</strong> læreplanerne, indledtes med Tilly<br />
Reedy <strong>og</strong> Tamati Reedy som repræsentanter for Te<br />
Kohanga Reo Trust (der har en række rent maorispr<strong>og</strong>ede<br />
institutioner). Tilly beskriver de rammer,<br />
der opstod, som et tangata whenua (landets folk, dvs.<br />
Maori) perspektiv på barnets udvikling. I et sådant<br />
perspektiv knyttes <strong>børn</strong>ene til landet <strong>og</strong> til forti<strong>den</strong>.<br />
Det lille barn anskues som n<strong>og</strong>et værdifuldt: “som<br />
en modtager <strong>og</strong> opbevarer <strong>af</strong> forti<strong>den</strong>s lærdom, som<br />
en der kan styrke nuti<strong>den</strong>s drømme <strong>og</strong> som legemliggørelsen<br />
<strong>af</strong> morgendagens forhåbninger”. Den<br />
vision, man udviklede, indebar læreplaner, der<br />
beskyttede <strong>og</strong> styrkede barnets mana. Ordet kan ikke<br />
oversættes, men omfatter sådanne elementer som<br />
selvrespekt, prestige, kr<strong>af</strong>t, styrke <strong>og</strong> anseelse. Ifølge<br />
Tilly Reedy er mana et ”redskab” der sætter <strong>børn</strong>ene<br />
i stand til at kontrollere deres egen skæbne. Til brug<br />
for Te Whariki udvikledes fem mana-kategorier:<br />
mana atua (svarende til trivsel); mana aoturoa<br />
(udforskning); mana whenua (tilhørsforhold); mana<br />
tangata (det at bidrage til n<strong>og</strong>et); mana reo (kommunikation).<br />
At sætte barnet i stand til selv at handle,<br />
whakamana – baseret på opfattelsen <strong>af</strong> barnet som ➤<br />
11<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
kompetent, som n<strong>og</strong>et ’værdifuldt’ - var et nøgleprincip.<br />
Med rod i disse begreber <strong>og</strong> principper er<br />
læreplanerne udtryk for en klar forhåbning til<br />
<strong>børn</strong>ene: “At de må udvikle sig som kompetente <strong>og</strong><br />
trygge modtagere <strong>af</strong> læring <strong>og</strong> som kommunikatorer,<br />
sunde <strong>af</strong> sind, krop <strong>og</strong> ånd, trygge i deres opfattelse<br />
<strong>af</strong> tilhørsforhold <strong>og</strong> i deres bevidsthed om at yde et<br />
værdsat bidrag til samfundet”.<br />
Te Whariki sætter rammerne for gennem<strong>før</strong>else<br />
<strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> læreplaner <strong>og</strong> giver mulighed for<br />
fortolkning. Det udstikker desu<strong>den</strong> rammerne for<br />
uddannelsen <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>er på <strong>før</strong>skoleområdet. På<br />
universitetet benævnes de elementer <strong>af</strong> <strong>den</strong> treårige<br />
bacheloruddannelse for <strong>før</strong>skolelærere, der vedrører<br />
læreplaner, henholdsvis ’<strong>børn</strong>s trivsel’, ’læring<br />
gennem udforskning <strong>og</strong> leg’, ’kommunikation <strong>og</strong><br />
spr<strong>og</strong>’, ’tilhørsforhold <strong>og</strong> medvirken’ samt ‘at få<br />
ver<strong>den</strong> til at give mening’. Te Whariki er udviklet<br />
med henblik på at sætte <strong>børn</strong> i stand til at handle,<br />
det er holistisk, baseret på det omgivende samfund,<br />
<strong>og</strong> grundlæggende set handler det om gensidighed i<br />
forhold til ”mennesker, steder <strong>og</strong> ting”. Hensigten er<br />
nu at skabe kontinuitet i hele forløbet fra daginstitution<br />
til stu<strong>den</strong>tereksamen. For øjeblikket er man i<br />
færd med en gennemgang <strong>af</strong> skolesektorens<br />
læreplaner, <strong>og</strong> i <strong>den</strong> forbindelse arbejder man på at<br />
udvikle kompetencer for skolerne svarende til de<br />
fem mana-kategorier i Te Whariki.<br />
Dokumenteret læring<br />
Pædag<strong>og</strong>erne er forpligtede til at dokumentere<br />
<strong>børn</strong>enes læring <strong>og</strong> til at dele resultaterne med<br />
familierne. Evalueringsprincipperne er beskrevet i<br />
Te Whariki: feedback til <strong>børn</strong>ene skal have til formål<br />
at styrke deres opfattelse <strong>af</strong> sig selv som kompetente<br />
mennesker med evnen til at modtage læring,<br />
<strong>evaluering</strong>en bør foregå in<strong>den</strong> for rammerne <strong>af</strong><br />
meningsfyldte aktiviteter <strong>og</strong> relationer, familierne<br />
bør være en del <strong>af</strong> processen, <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong>en bør<br />
være gensidig, så <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong>så får n<strong>og</strong>et at skulle<br />
have sagt. Undervisningsministeriet har for nylig<br />
udgivet otte pjecer med ”eksempler på <strong>evaluering</strong>”<br />
som retningslinier for <strong>evaluering</strong>erne. Disse<br />
eksempler beskriver virkningerne <strong>af</strong> Te Whariki på<br />
<strong>evaluering</strong>er på tværs <strong>af</strong> samtlige institutionstilbud<br />
<strong>og</strong> omfatter eksempler fra hverdagen i mere end 50<br />
daginstitutions- <strong>og</strong> pasningstilbud. Alle disse<br />
eksempler præsenteres i fortællende form. Mange er<br />
’Læringshistorier’, en <strong>evaluering</strong>smetode, som<br />
omfatter ’særligt betydningsfulde’ historier om<br />
<strong>børn</strong>s læring (dvs. eksempler på læring, som <strong>børn</strong><br />
eller pædag<strong>og</strong>er anser for at være betydningsfulde),<br />
en analyse <strong>af</strong> <strong>den</strong> læring, der har fundet sted samt<br />
forslag til, hvad der derefter bør ske. Læringshistorier<br />
<strong>og</strong> andre former for fortællende <strong>evaluering</strong><br />
samles i mapper, som <strong>børn</strong>ene så har mulighed for<br />
at tage frem <strong>og</strong> dele med deres familie eller med<br />
andre <strong>børn</strong>. Børnene dikterer ofte deres egne<br />
historier, <strong>og</strong> familierne bidrager med historier eller<br />
Om at væve en læreplan til <strong>før</strong>skole<strong>børn</strong><br />
Tangata whenua perspektivet på barnets udvikling knytter <strong>børn</strong>ene til landet<br />
<strong>og</strong> til forti<strong>den</strong>. Det anskuer det lille barn som n<strong>og</strong>et værdifuldt.<br />
kommentarer fra hjemmet. Et andet igangværende<br />
projekt omfatter et samarbejde med Maori-centrene<br />
om udvikling <strong>af</strong> såkaldte kaupapa Maori (Maori<br />
fi losofi ) rammer for <strong>evaluering</strong>. Grundlaget for disse<br />
rammer er tanken om mana <strong>og</strong> transformation.<br />
Evaluering ses som et redskab, der giver handlekr<strong>af</strong>t<br />
til mokopuna (barn/<strong>børn</strong>) <strong>og</strong> whanau/hapu/iwi<br />
(familie <strong>og</strong> samfund), respekterer <strong>og</strong> styrker nga<br />
hononga (relationer) <strong>og</strong> styrker te reo (maoriernes<br />
spr<strong>og</strong>) samt nga tikanga (maoriernes skikke, værdier<br />
<strong>og</strong> etiketteformer). Hensigten er at styrke <strong>børn</strong>enes<br />
i<strong>den</strong>titet som maorier, deres stolthed over at være<br />
maori <strong>og</strong> deres evne til at leve som maorier, både i<br />
en Maori-ver<strong>den</strong> <strong>og</strong> i en global ver<strong>den</strong>. Såvel<br />
implementeringen som dokumentationen er<br />
igangværende arbejder, eftersom pædag<strong>og</strong>er,<br />
familier <strong>og</strong> <strong>børn</strong> sammen udforsker, hvordan de skal<br />
deltage i aktiviteter <strong>af</strong> stigende kompleksitet <strong>og</strong><br />
hvordan de sammen skal håndtere ændringer i<br />
magtbalancen. |<br />
Margaret Carr er professor i uddannelse <strong>og</strong><br />
Lesley Rameka er lektor ved universitetet i Waikato.<br />
Margcarr@waikato.ac.nz<br />
12<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Realisering <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>iske tilbud i Spanien til <strong>børn</strong><br />
under <strong>den</strong> <strong>obligatoriske</strong> skolealder<br />
Mercedes Blasi beskriver de eksisterende læreplaner, som pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> lærere håber vil overleve en ny lov om uddannelse.<br />
π Uddannelsesområdet i Spanien gennemlever i<br />
øjeblikket en periode præget <strong>af</strong> usikkerhed med en<br />
ny lov om uddannelse på vej. Indtil videre er de<br />
læreplaner, der blev udarbejdet i henhold til en lov,<br />
der blev vedtaget i 1990 (Ley orgánica de Or<strong>den</strong>ación<br />
General del Sistema Educativo (LOGSE)), stadig<br />
gæl<strong>den</strong>de. Det er vigtigt at forstå, hvilken betydning<br />
LOGSE havde på <strong>før</strong>skoleområdet i Spanien. Der var<br />
tale om <strong>den</strong> <strong>før</strong>ste demokratisk vedtagne lov om<br />
uddannelse efter diktaturets ophør. Loven repræsenterede<br />
et frisk pust både uddannelsespolitisk <strong>og</strong><br />
in<strong>den</strong> for det pædag<strong>og</strong>iske område. Den opstod på<br />
baggrund <strong>af</strong> det moderne samfunds nye behov <strong>og</strong><br />
mål <strong>og</strong> inddr<strong>og</strong> de fremskridt, der var gjort in<strong>den</strong> for<br />
de humane vi<strong>den</strong>skaber.<br />
<strong>Læreplaner</strong> for de nul- til seksårige<br />
LOGSE anerkendte, at <strong>før</strong>skoleområdet omfattende<br />
<strong>børn</strong> fra nul til seks år, udgjorde det <strong>før</strong>ste, d<strong>og</strong> ikke<br />
<strong>obligatoriske</strong> led i uddannelsessystemet. Loven<br />
forudså reguleringer på <strong>før</strong>skoleområdet på samme<br />
måde som for resten <strong>af</strong> systemet. Det vil sige:<br />
minimum- standarder for de fysiske <strong>og</strong> rumlige<br />
forhold i institutionerne, uddannelse <strong>af</strong> professionelt<br />
personale - samt læreplaner. Forslaget til læreplaner<br />
på <strong>før</strong>skoleområdet var yderst innovativt. Visse<br />
institutioner arbejdede allerede med principper for<br />
læring, men overgangen til lovmæssige rammer<br />
understøttede ikke blot en undervisningsorienteret<br />
praksis, men med<strong>før</strong>te <strong>og</strong>så en mere vidtgående<br />
transformering <strong>af</strong> forståelsen <strong>af</strong><br />
hele <strong>før</strong>skoleområdet.<br />
Der var et andet bemærkelsesværdigt<br />
aspekt. Det spanske<br />
undervisningsministerium udviklede<br />
grundlæggende læreplaner,<br />
som garanterede et fælles uddannelsesmæssigt<br />
indhold for alle <strong>børn</strong>, <strong>og</strong><br />
som t<strong>og</strong> højde for alle mulige<br />
uligheder <strong>og</strong> med særlig fokus på<br />
udvikling <strong>af</strong> <strong>børn</strong>s færdigheder.<br />
Men samtidig anerkendte man<br />
landets mangfoldighed. Spanien var<br />
i færd med at decentralisere, <strong>og</strong><br />
ansvaret for uddannelsesområdet<br />
blev lagt ud til de 16 autonome<br />
regioner (som f.eks. Andalusien,<br />
Katalonien <strong>og</strong> Galicien). Hver <strong>af</strong><br />
disse regioner havde mulighed for<br />
at udvikle sin egen udgave <strong>af</strong><br />
læreplanerne, tilpasset egne forhold.<br />
De grundlæggende læreplaner<br />
består <strong>af</strong> målsætninger, indhold,<br />
pædag<strong>og</strong>iske metoder samt <strong>evaluering</strong><br />
<strong>og</strong> omfatter pædag<strong>og</strong>iske<br />
aktiviteter fra fødslen til seksårsalderen,<br />
som igen er inddelt i to forløb:<br />
nul til tre år <strong>og</strong> tre til seks år.<br />
<strong>Læreplaner</strong>ne lægger op til ni hovedformål. Disse<br />
mål beskrives som færdigheder, som <strong>børn</strong>ene bør<br />
Spansk lovgivning anerkender, at <strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>ik omfatter <strong>børn</strong> i alderen nul til seks år<br />
som et uddannelsesmæssigt tiltag.<br />
hjælpes til at opnå i løbet <strong>af</strong> <strong>den</strong> samlede <strong>før</strong>skoleperiode<br />
under hensyn til individuelle karakteristika. De ➤<br />
13<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
lægger vægt på processen, fastlægger en økol<strong>og</strong>isk<br />
<strong>og</strong> fl eksibel model for aldersgruppen snarere end en<br />
mere traditionelt resultatorienteret model. Disse mål<br />
knyttes til tre erfaringsområder:<br />
personlig i<strong>den</strong>titet <strong>og</strong> autonomi:<br />
henviser til <strong>den</strong> vi<strong>den</strong>, forståelse <strong>og</strong> kontrol, som<br />
<strong>børn</strong>ene selv tilegner sig, samt deres evne til at<br />
anvende deres personlige ressourcer<br />
fysiske <strong>og</strong> sociale miljø:<br />
henviser til <strong>den</strong> fremadskri<strong>den</strong>de udvidelse <strong>af</strong><br />
barnets erfaringsgrundlag <strong>og</strong> til konstruktionen <strong>af</strong><br />
en i stigende grad fuld forståelse <strong>af</strong> dets fysiske <strong>og</strong><br />
sociale miljø. Dette indebærer udvikling <strong>af</strong> en følelse<br />
<strong>af</strong> at høre til, <strong>af</strong> respekt, interesse <strong>og</strong> forståelse <strong>af</strong><br />
samtlige de elementer, ver<strong>den</strong> består <strong>af</strong>.<br />
kommunikation <strong>og</strong> repræsentation:<br />
henviser til forbedring <strong>af</strong> forholdet mellem individet<br />
<strong>og</strong> det omgivende miljø gennem forskellige former<br />
for kommunikation <strong>og</strong> repræsentation. Disse<br />
medvirker til at forbinde <strong>den</strong> indre <strong>og</strong> <strong>den</strong> ydre<br />
ver<strong>den</strong> <strong>og</strong> muliggør interaktion, repræsentation <strong>og</strong><br />
det at give udtryk for tanker, følelser, erfaringer osv.<br />
<strong>Læreplaner</strong>ne bryder med <strong>den</strong> disciplinorienterede<br />
tilgang. Deres struktur understøtter pædag<strong>og</strong>erne i<br />
at arbejde holistisk <strong>og</strong> anerkender de forskellige<br />
erfaringsområders indbyrdes <strong>af</strong>hængighed. Overordnet<br />
set forstås erfaring som ”samtlige de færdigheder,<br />
der bidrager til <strong>børn</strong>s udvikling, <strong>og</strong> som har lige<br />
så meget at gøre med deres mentale systemer <strong>og</strong><br />
repræsentationer <strong>af</strong> ver<strong>den</strong> som med al <strong>den</strong> forskelligartede<br />
’knowhow’ <strong>og</strong> med de holdninger <strong>og</strong><br />
værdier, især <strong>af</strong> moralsk karakter, som <strong>børn</strong>ene<br />
begynder at tillægge sig.”<br />
De grundlæggende læreplaner er baseret på en<br />
holistisk <strong>og</strong> integrerende tilgang til metoder, <strong>og</strong><br />
kombinerer betydningsfulde erfaringer for <strong>børn</strong>ene<br />
med respekt for det enkelte barns udviklingsrytme<br />
<strong>og</strong> behov. Dette har givet anledning til vigtige<br />
debatter <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske forløb, men samtidig <strong>og</strong>så<br />
til stærk modstand. Evaluering betragtes som en<br />
altomfattende, kontinuerlig <strong>og</strong> formativ proces, hvis<br />
vigtigste metodiske redskab er observation. Det<br />
uddannede personale skal i lige så høj grad evaluere<br />
egen praksis som udviklingen <strong>af</strong> <strong>børn</strong>enes evner for<br />
at kunne forbedre det pædag<strong>og</strong>iske. Forestillingen<br />
om <strong>evaluering</strong> som redskab til forbedring har været<br />
en innovativ tilgang for Spanien. LOGSE lagde op til,<br />
at læreplanerne skulle fortolkes <strong>og</strong> gennem<strong>før</strong>es på<br />
tre niveauer, Det <strong>før</strong>ste niveau, selvstændige regioner,<br />
er allerede blevet nævnt. De to øvrige er de<br />
enkelte institutioner samt planlægning for specifi kke<br />
aldersgrupper. Det er helt grundlæggende, at alle<br />
aktiviteter, som fi nder sted i daginstitutioner har et<br />
pædag<strong>og</strong>isk sigte, <strong>og</strong> derfor skal de planlægges <strong>og</strong><br />
gennemtænkes. Daginstitutionernes pædag<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> organisatoriske selvstændighed anses for vigtig i<br />
relation til at kunne relatere læreplanerne til <strong>den</strong><br />
relevante kontekst. Teamwork <strong>og</strong> vedvarende<br />
uddannelse - forstået som forskning i daglig praksis<br />
- ses som grundlaget for at fremme en sådan<br />
selvstændighed. Som led i læreplanerne, udvikler<br />
<strong>den</strong> enkelte daginstitution forskellige projekter som<br />
har <strong>af</strong>sæt i det, der i særlig grad kendetegner<br />
<strong>børn</strong>egruppen <strong>og</strong> <strong>den</strong>s behov samt i <strong>børn</strong>enes<br />
sociale <strong>og</strong> kulturelle miljø. På <strong>den</strong>ne måde tages der<br />
højde for forskellighed.<br />
Femten år senere<br />
Efter vores opfattelse har de grundlæggende læreplaner<br />
medvirket til at forbedre de pædag<strong>og</strong>iske tilbud<br />
til små <strong>børn</strong>, om end i mindre grad, end vi oprindelig<br />
forventede. Samtidig er der sket en stigning i<br />
Realisering <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>iske tilbud i Spanien...<br />
antallet <strong>af</strong> tre- til seksårige, som går i daginstitution.<br />
Tallet er nu oppe på næsten 100 procent.<br />
Pædag<strong>og</strong>iske tilbud til <strong>børn</strong> i <strong>før</strong>skolealderen<br />
indgår nu i uddannelsesdebatten i vores samfund,<br />
<strong>og</strong> det er n<strong>og</strong>et familierne anerkender <strong>og</strong> værdsætter.<br />
Der mangler d<strong>og</strong> stadig meget. Visse steder modsætter<br />
man sig forandring, <strong>og</strong> det har ikke vist sig let at<br />
udvikle nye <strong>evaluering</strong>smetoder. De traditionelle<br />
metoder anvendes stadig i vidt omfang, især for de<br />
tre- til seksårige. En innovativ læreplan <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong>sproces<br />
er n<strong>og</strong>et, der har brug for støtte. Der er<br />
behov for forbedret planlægning, investering i<br />
faciliteter, mere personale, bedre teamwork, ændringer<br />
i <strong>den</strong> grundlæggende <strong>og</strong> videregående uddannelse,<br />
både hvad angår form <strong>og</strong> indhold, <strong>og</strong> alt<br />
sammen på en måde, der sikrer en balance mellem<br />
forskellighed <strong>og</strong> sammenhæng. I dag er det nødvendigt<br />
at blive ved med at presse på for at sikre<br />
anerkendelse <strong>af</strong> hvert enkelt barns ret til uddannelse.<br />
Pædag<strong>og</strong>erne i daginstitutionerne er bekymrede over<br />
et nyt forslag fra regeringen. Vi frygter, at <strong>den</strong> ny<br />
lovgivning ikke vil blive anvendt til at anerkende, at<br />
<strong>børn</strong> under seks år har en særlig i<strong>den</strong>titet <strong>og</strong> at de<br />
har deres egne måder at lære ver<strong>den</strong> at kende, <strong>og</strong> at<br />
loven i stedet vil behandle de pædag<strong>og</strong>iske tilbud til<br />
<strong>børn</strong> i <strong>den</strong> aldersgruppe, som ren <strong>og</strong> skær forberedelse<br />
til efterfølgende skolegang. |<br />
Mercedes Blasi er pædag<strong>og</strong> i en <strong>af</strong> Barcelonas<br />
daginstitutioner. mblasiv@yahoo.es<br />
14<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005<br />
Hvert enkelt lokalsamfund havde mulighed for at udvikle sin egen<br />
udgave <strong>af</strong> læreplanerne tilpasset sine egne forhold.
Grundlaget for livslang læring<br />
Barbara Martin Korpi beskriver, hvordan ind<strong>før</strong>elsen <strong>af</strong> læreplaner har været et led<br />
i en omfattende reform <strong>af</strong> de svenske daginstitutionstilbud.<br />
π Si<strong>den</strong> de tidlige 1970’ere, har <strong>den</strong> nationale<br />
politik vedrørende daginstitutionstilbud i Sverige<br />
været <strong>den</strong> samme: tilvejebringelse <strong>af</strong> offentlige<br />
daginstitutionstilbud <strong>af</strong> høj kvalitet, som kombinerer<br />
pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> pasning, som er til rådighed for alle<br />
<strong>børn</strong>, <strong>og</strong> som overvejende fi nansieres <strong>af</strong> offentlige<br />
midler med en beske<strong>den</strong> forældrebetaling <strong>og</strong> som<br />
organiseres på en sådan måde, at forældrene kan<br />
kombinere det at være forældre med arbejde eller<br />
studier. I 1996 blev det statslige ansvar for daginstitutionstilbu<strong>den</strong>e<br />
over<strong>før</strong>t fra Socialministeriet, hvor<br />
det havde hørt hjemme i mange år, til undervisnings-ministeriet.<br />
Det nye ministerium fi k en<br />
værdifuld arv - et veludviklet system, der opfyldte<br />
efterspørgslen. Daginstitutionstilbud til <strong>børn</strong> i<br />
alderen et til seks år, nu under navnet <strong>før</strong>skole<br />
(förskola), var hvad de fl este forældre ønskede <strong>og</strong> fi k<br />
til deres <strong>børn</strong>. Personalet var veluddannet, systemet<br />
var accepteret <strong>af</strong> stort set alle politiske partier <strong>og</strong><br />
forældrene var tilfredse. Daginstitutionerne var bredt<br />
anerkendt som en hjørnesten i velfærdsstaten.<br />
Hvorfor så <strong>den</strong>ne overfl ytning til uddannelsesområdet?<br />
Overflytningen til uddannelsesområdet<br />
I mange år havde man modsat sig forsøg på at<br />
sænke skolestartalderen, dels <strong>af</strong> økonomiske årsager<br />
<strong>og</strong> dels med henblik på at forhindre en indskrænkning<br />
<strong>af</strong> de tidlige barneår. I Sverige såvel som i de<br />
andre nordiske lande er der en tradition for at se<br />
barndommen som en gyl<strong>den</strong> periode i livet, ikke<br />
kun som forberedelse til fremti<strong>den</strong>, men som n<strong>og</strong>et<br />
der har en værdi i sig selv her <strong>og</strong> nu.<br />
Desu<strong>den</strong> havde <strong>før</strong>skolerne i Sverige længe været<br />
anerkendt for deres pr<strong>og</strong>ressive pædag<strong>og</strong>isk sigte,<br />
med vægten lagt på leg, <strong>børn</strong>s naturlige læringsstrategier<br />
<strong>og</strong> deres samlede, holistiske udvikling. I<br />
forbindelse med overfl ytningen til uddannelsesområdet<br />
udtalte statsminister Göran Persson, at<br />
pædag<strong>og</strong>iske/uddannelsesmæssige tiltag <strong>og</strong> pasning<br />
skulle udgøre et <strong>før</strong>ste skridt hen imod realiseringen<br />
<strong>af</strong> en vision om livslang læring. Han tilføjede, at<br />
<strong>før</strong>skolerne skulle have indfl ydelse på i hvert fald de<br />
tidligste år i <strong>den</strong> <strong>obligatoriske</strong> skolegang. Efterfølgende<br />
initiativer har søgt at skabe en tættere tilknytning<br />
mellem <strong>før</strong>skole, fritidshjem <strong>og</strong> skole, hvor alle<br />
behandles som ligeværdige dele <strong>af</strong> uddannelsessystemet.<br />
Udviklingsarbejdet fokuserer på at integrere<br />
<strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>ikken i grundskolens tidlige år <strong>og</strong><br />
på at skabe pædag<strong>og</strong>iske ’mødesteder’ mellem alle<br />
tre former for tilbud (se Inge Johanssons artikel om<br />
reformen <strong>af</strong> <strong>den</strong> svenske læreruddannelse i Børn i<br />
Europa nr. 5).<br />
Nye læreplaner til <strong>før</strong>skolen<br />
Et <strong>af</strong> de <strong>før</strong>ste resultater <strong>af</strong> overfl ytningen til uddannelsesområdet<br />
var ind<strong>før</strong>elsen <strong>af</strong> landsdækkende<br />
læreplaner for <strong>før</strong>skoleområdet. Hermed fi k <strong>før</strong>skolen<br />
formelt anerkendelse som <strong>før</strong>ste led i uddannelsessystemet.<br />
Førskolerne holder stadig åben hele ➤<br />
15<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
dagen <strong>og</strong> hele året rundt, men nu har <strong>børn</strong>ene ret til<br />
tre timers daglig deltagelse u<strong>den</strong> betaling. Retten til<br />
en institutionsplads er ikke længere knyttet til<br />
forældrenes beskæftigelsessituation, det er en ret,<br />
som alle <strong>børn</strong> har.<br />
<strong>Læreplaner</strong>ne i <strong>den</strong> svenske <strong>før</strong>skole svarer på<br />
mange måder til andre svenske læreplaner. De<br />
udsendes <strong>af</strong> staten <strong>og</strong><br />
indeholder statslige<br />
krav til <strong>den</strong>ne del <strong>af</strong><br />
uddannelsessystemet.<br />
Der er tale om et kort<br />
rammedokument, som<br />
lokale myndigheder <strong>og</strong><br />
<strong>før</strong>skoler fortolker <strong>og</strong><br />
implementerer ved at<br />
udarbejde deres egne<br />
planer. Der er en klar<br />
forbindelse mellem<br />
der er ingen karakterer eller <strong>evaluering</strong>er <strong>af</strong> det enkelte barn – alle<br />
<strong>børn</strong> skal udvikle lyst til <strong>og</strong> nysgerrighed efter at lære samt tiltro til<br />
egen læring, snarere end at skulle opnå på forhånd angivne vi<strong>den</strong>s-<br />
<strong>og</strong> færdighedsmål<br />
<strong>før</strong>skolen <strong>og</strong> skolen, med fælles synspunkter på<br />
grundlæggende værdier, læring <strong>og</strong> vi<strong>den</strong>. Men der er<br />
vigtige forskelle. Skolens læreplaner fokuserer på<br />
<strong>den</strong> enkelte elev <strong>og</strong> beskriver mål <strong>og</strong> resultater.<br />
Førskolens læreplaner opstiller mål, som <strong>før</strong>skolen<br />
som sådan stræber efter at opfylde. Der er ingen<br />
karakterer eller <strong>evaluering</strong>er <strong>af</strong> det enkelte barn.<br />
Hovedformålet med læreplanerne er, at alle <strong>børn</strong><br />
skal udvikle lyst til <strong>og</strong> nysgerrighed efter at lære<br />
samt tiltro til egen læring, snarere end at skulle opnå<br />
på forhånd angivne vi<strong>den</strong>s- <strong>og</strong> færdighedsmål.<br />
Førskolen bør være et sted for leg, udforskning <strong>og</strong><br />
kærlighed til læring, med en praksis, der sigter på<br />
billedet <strong>af</strong> det kompetente barn <strong>og</strong> som tager det at<br />
lytte til <strong>børn</strong> <strong>og</strong> respektere deres tanker, teorier <strong>og</strong><br />
drømme alvorligt. Dette bør kunne skabe et solidt<br />
grundlag for livslang læring. Denne differentiering<br />
var en blandt et antal vigtige ændringer, som regeringen,<br />
i forbindelse med færdiggørelsen <strong>af</strong> læreplanerne,<br />
foret<strong>og</strong> i det oprindelige forslag, som var<br />
blevet fremsat <strong>af</strong> <strong>den</strong> komite, der arbejdede med<br />
læreplaner. I de svenske <strong>før</strong>skoler arbejder pædag<strong>og</strong>er<br />
<strong>og</strong> uddannede medhjælpere sammen i teams.<br />
Regeringen ønskede ikke at foretage ændringer i<br />
<strong>den</strong>ne arbejdsmåde eller at give indtryk <strong>af</strong>, at<br />
læreplanerne skelnede mellem pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong><br />
pasning, eftersom et <strong>af</strong> de grundlæggende principper<br />
for de svenske <strong>før</strong>skoler er, at pasning er en<br />
uadskillelig del <strong>af</strong> en holistisk pædag<strong>og</strong>isk holdning<br />
til de tidlige barneår. Regeringen besluttede derfor,<br />
at læreplanerne skulle henvende sig til de fungerende<br />
teams i <strong>før</strong>skolerne <strong>og</strong> ikke til <strong>den</strong> enkelte<br />
pædag<strong>og</strong>.<br />
Reaktioner <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong><br />
Læreplanen for Førskolen er et kortfattet rammedokument,<br />
som placerer det fulde ansvar for at træffe<br />
beslutning om midler <strong>og</strong> metoder hos pædag<strong>og</strong>erne.<br />
De skal være i stand til at planlægge, refl ektere <strong>og</strong><br />
evaluere <strong>og</strong> til at anvende redskaber så som pædag<strong>og</strong>isk<br />
dokumentation (se Ann Åbergs artikel på side<br />
20). Dette kræver en professionel, veluddannet<br />
gruppe <strong>af</strong> medarbejdere. De nye læreplaner blev vidt<br />
<strong>og</strong> bredt diskuteret. De fl este <strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>er var<br />
entusiastiske over at få nationale læreplaner med<br />
samme formelle status som skolernes læreplaner.<br />
Man følte, at de medvirkede til at højne deres status<br />
<strong>og</strong> til at placere <strong>før</strong>skolen på et niveau, som svarede<br />
til skolens i det samlede uddannelsessystem. En<br />
<strong>evaluering</strong> for nylig viser, at læreplanerne har<br />
understøttet <strong>den</strong> pædag<strong>og</strong>iske proces, hvilket er <strong>før</strong>t<br />
Grundlaget for livslang læring<br />
til øget professionalisering. <strong>Læreplaner</strong>nes billede <strong>af</strong><br />
det kompetente barn, som er i fuld gang med at<br />
involvere sig i <strong>den</strong> omgivende ver<strong>den</strong>, har ansporet<br />
mange <strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>er i deres bestræbelser på at<br />
skabe et miljø, der giver grobund for vækst <strong>og</strong> tillid.<br />
Men <strong>den</strong> samme rapport giver <strong>og</strong>så eksempler på<br />
kommuner <strong>og</strong> <strong>før</strong>skoler, der har gennem<strong>før</strong>t<br />
læreplanerne ved at formulere mål for <strong>børn</strong>ene. I<br />
disse tilfælde er der en reel fare for, at man kommer<br />
til at fokusere på <strong>børn</strong>enes mangler <strong>og</strong> at læreplanerne<br />
bliver til et instrument for normalisering.<br />
Skolen bliver i de fl este tilfælde <strong>den</strong> målestok, man<br />
går efter, <strong>og</strong> læreplanerne bidrager dermed til en<br />
’skolifi ceringsproces’. Reduktionen <strong>af</strong> læreplanerne<br />
til simple checklister <strong>og</strong> konkurrenceprægede<br />
oversigter over <strong>den</strong> enkelte institutions placering i<br />
det samlede uddannelsesbillede er en udfordring for<br />
alle dem, der tror på, at <strong>før</strong>skolen har n<strong>og</strong>et virkeligt<br />
værdifuldt at tilbyde - n<strong>og</strong>et som ikke umiddelbart<br />
kan måles. |<br />
Barbara Martin Korpi er seniorrådgiver for det svenske<br />
undervisnings- <strong>og</strong> kulturministerium. Barbara.martinkorpi@educult.ministry.se<br />
16<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
En kreativ <strong>og</strong> kompleks institution<br />
Viviane Bouysse introducerer école maternelle, som spiller en vigtig rolle i det franske uddannelsessystem.<br />
π ’Ecole maternelle (egentlig ’moderskole’) er en<br />
institution, der indtager en privilegeret plads i det<br />
franske uddannelsessystem. Den indgyder forældre<br />
håb <strong>og</strong> tillid, hvilket resulterer i stor efterspørgsel på<br />
<strong>den</strong>ne type daginstitutionstilbud. Selvom <strong>den</strong><br />
<strong>obligatoriske</strong> skolegang i Frankrig <strong>før</strong>st begynder,<br />
når <strong>børn</strong>ene er seks år gamle, går næsten alle <strong>børn</strong> i<br />
gruppen 3-6 år regelmæssigt i école maternelle, <strong>og</strong><br />
det samme gælder næsten 30 procent <strong>af</strong> de toårige.<br />
For gruppen <strong>af</strong> <strong>børn</strong> under to år er tilbu<strong>den</strong>e meget<br />
forskelligartede <strong>og</strong> forskelligt organiserede <strong>og</strong> ses<br />
som en social velfærdsydelse. École maternelle<br />
betragtes som et vigtigt led i <strong>børn</strong>s skolegang, som et<br />
grundlag for succes i resten <strong>af</strong> skoleforløbet. École<br />
maternelle er:<br />
• tid <strong>og</strong> rum for overgangen mellem familien <strong>og</strong><br />
underskolen<br />
• et socialiseringssted, som giver <strong>børn</strong>ene mulighed<br />
for gradvis at opnå elevstatus <strong>og</strong> på <strong>den</strong> måde få<br />
lettere ved at tilpasse sig skolegangen i de <strong>før</strong>ste<br />
skoleår<br />
• et sted, hvor der foregår læring på en lang række<br />
områder, men læring, der i stort omfang foregår<br />
via leg<br />
• et spr<strong>og</strong>ligt miljø, der er indrettet på små <strong>børn</strong>,<br />
der er i færd med at lære at kommunikere<br />
• en god lejlighed til at forhindre eller behandle<br />
forskellige behov <strong>og</strong> vanskeligheder, <strong>før</strong> de får<br />
alvorlige konsekvenser.<br />
École maternelle adskiller sig fra underskolen<br />
ved de metoder, man anvender. Med barnet <strong>og</strong> dets<br />
sociale integration som centrum tilbyder école<br />
maternelle et miljø <strong>og</strong> aktiviteter, som ansporer<br />
<strong>børn</strong>ene til u<strong>af</strong>hængighed <strong>og</strong> giver dem tid til at<br />
nyde deres <strong>før</strong>ste oplevelser samtidig med, at de<br />
engageres i nye intellektuelle udfordringer. Lærerne<br />
giver <strong>børn</strong>ene muligheder for opdagelser <strong>og</strong> opmuntrer<br />
til at eksperimentere. Dette er gennem leg <strong>og</strong><br />
spil, handling, u<strong>af</strong>hængig udforskning <strong>og</strong> sanseoplevelser,<br />
at det enkelte barn på sin egen måde opbygger<br />
grundlaget for læring.<br />
Et nyt pr<strong>og</strong>ram<br />
Eftersom <strong>den</strong> franske école maternelle efterhån<strong>den</strong><br />
har opnået universel udbredelse i Frankrig, er<br />
ambitionerne i dag kvalitative, hvilket <strong>og</strong>så gælder<br />
forældrenes <strong>og</strong> det øvrige civilsamfunds. Dette<br />
forklarer, hvorfor det nye pr<strong>og</strong>ram for école maternelle,<br />
som blev ind<strong>før</strong>t i 2002, er mere specifi kt end<br />
tidligere <strong>og</strong> strukturerer aktiviteterne (lektionerne)<br />
in<strong>den</strong> for fem kerneområder, som betragtes som<br />
<strong>af</strong>gørende for barnets udvikling: mundtlig spr<strong>og</strong>færdighed<br />
<strong>og</strong> introduktion til at skrive; at lære at<br />
samarbejde; at handle <strong>og</strong> give udtryk for følelser<br />
gennem sin krop; at opdage ver<strong>den</strong>; at arbejde med<br />
billeder, følelser <strong>og</strong> kreativitet. De aktiviteter, som<br />
bidrager til erhvervelsen <strong>af</strong> specifi kke kompetencer<br />
in<strong>den</strong> for det enkelte område understøtter endvidere<br />
tværgående kompetencer. Nysgerrighed <strong>og</strong> lysten til<br />
vi<strong>den</strong>, selvhævdelse, respekt for andre <strong>og</strong> selvstæn-<br />
dighed er adfærd, som konstant opmuntres. På<br />
samme måde er opmærksomhed, tålmodighed <strong>og</strong><br />
koncentration <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et, som gradvis læres. Ved at<br />
vænne sig til at deltage i aktiviteter <strong>og</strong> projekter på<br />
en velorganiseret måde, opnår barnet en kunnen,<br />
som er et vigtigt udgangspunkt for læring.<br />
I takt med, at antallet <strong>af</strong> <strong>børn</strong>, der går i école<br />
maternelle er steget, har spr<strong>og</strong> udviklet sig til <strong>den</strong><br />
vigtigste dimension i institutionens arbejde. Når<br />
<strong>børn</strong>ene begynder i institutionen, har de yngste <strong>af</strong><br />
dem et begrænset ordforråd <strong>og</strong> er ofte kun i stand til<br />
at producere sætninger bestående <strong>af</strong> få ord. Når de<br />
forlader institutionen er de i stand til at konstruere<br />
komplekse udsagn <strong>og</strong> samle dem til en historie, ➤<br />
“Det er gennem sanseoplevelser, at <strong>børn</strong> bliver i<br />
stand til at opbygge grundlaget for læring.”<br />
17<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
eskrive objekter, gøre rede for deres aktiviteter <strong>og</strong><br />
forklare begivenheder. Denne løbebane, som u<strong>den</strong><br />
tvivl i vidt omfang skyldes <strong>den</strong> hurtige psykol<strong>og</strong>iske<br />
udvikling, der karakteriserer de tidlige barneår,<br />
forstærkes under medvirken <strong>af</strong> de voksne <strong>og</strong> de<br />
større <strong>børn</strong>, der omgiver <strong>den</strong> vor<strong>den</strong>de kommunikator.<br />
École maternelles understregning <strong>af</strong> det talte<br />
spr<strong>og</strong> forhindrer ikke, at man beskæftiger sig med<br />
skriftspr<strong>og</strong>et - tværtimod. En introduktion til<br />
forholdet mellem mundtlighed <strong>og</strong> skriftspr<strong>og</strong> <strong>før</strong>er<br />
<strong>børn</strong>ene frem til tærsklen til at lære at læse. I hvor<br />
høj grad de senere får let ved at lære <strong>af</strong>hænger i stort<br />
omfang <strong>af</strong> kvaliteten <strong>af</strong> <strong>den</strong>ne introduktion, som derved<br />
bliver selve nøglen til at forhindre analfabetisme.<br />
Det er vigtigt at sikre læringsmæssig kontinuitet.<br />
2002 pr<strong>og</strong>rammet kræver, i større udstrækning end<br />
tidligere, at <strong>den</strong> enkelte école maternelle udvikler<br />
pr<strong>og</strong>ression i de pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter for at sikre<br />
en tydelig læringsvej for <strong>børn</strong>ene. Gennem <strong>den</strong>ne<br />
evolution opbygges en strammere form for école maternelle.<br />
N<strong>og</strong>le frygter, at <strong>den</strong> derved vil miste sin<br />
i<strong>den</strong>titet <strong>og</strong> i for høj grad komme til at ligne skolen.<br />
Det er nødvendigt at undgå overdrivelser. Den tid,<br />
der anvendes i école maternelle, skal anvendes<br />
fornuftigt til at skabe forhold, der sikrer vellykket<br />
læring fremover - men man skal ikke foregribe<br />
indholdet <strong>af</strong> <strong>den</strong> fremtidige skolegang. Det skal nok<br />
komme alt sammen, når ti<strong>den</strong> er inde.<br />
Evaluering <strong>af</strong> fremskridt<br />
Som en del <strong>af</strong> enhver lærers normale arbejde, tjener<br />
<strong>evaluering</strong> fl ere forskellige funktioner. Den medvirker<br />
til en organisering <strong>af</strong> forhol<strong>den</strong>e omkring <strong>den</strong><br />
læring, der fi nder sted, på en sådan måde, at <strong>den</strong> kan<br />
justeres, så <strong>den</strong> passer til <strong>børn</strong>enes behov. Den giver<br />
feedback om virkningen <strong>af</strong> de pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter,<br />
<strong>og</strong> <strong>den</strong> kan tilvejebringe nyttigt materiale til brug<br />
for kommunikation med familierne. På en école<br />
maternelle består <strong>den</strong> vigtigste <strong>evaluering</strong>smetode <strong>af</strong><br />
observation <strong>af</strong> psyko-motorisk aktivitet, social<br />
adfærd, spr<strong>og</strong>, tegninger <strong>og</strong> andre fremstillingsformer.<br />
En <strong>af</strong> de bedste metoder til <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>børn</strong><br />
består i regelmæssig opdatering <strong>af</strong> en l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> (carnet<br />
de bord), hvori man registrerer de vigtigste begivenheder<br />
for det enkelte barn i dagens løb. Lærerne<br />
opmuntres desu<strong>den</strong> til at anvende redskaber<br />
udarbejdet <strong>af</strong> det franske undervisningsministerium<br />
til <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>børn</strong>s tilegnelse <strong>af</strong> forventede<br />
læringsmål, herunder især mundtlig spr<strong>og</strong>færdighed,<br />
indle<strong>den</strong>de skridt hen imod fonetisk bevidsthed<br />
samt det at kunne forstå teksten i <strong>børn</strong>ebøger. De<br />
En kreativ <strong>og</strong> kompleks institution<br />
tilbyder på samme tid <strong>evaluering</strong>smetoder, vejledning<br />
til forståelsen <strong>af</strong> elevernes reaktioner, herunder<br />
deres fejl eller mulige vanskeligheder, samt pædag<strong>og</strong>iske<br />
metoder til at berige deres læring. For eksempel<br />
har Undervisningsministeriet udsendt en CD<br />
med øvelser i spr<strong>og</strong>færdighed, matematik, rum <strong>og</strong><br />
tid, skrivning <strong>og</strong> grovmotoriske aktiviteter. For hvert<br />
barn oprettes en b<strong>og</strong>, hvori kommunikationen med<br />
familien registreres (livret scolaire), så læreren bliver<br />
i stand til regelmæssigt at oplyse familien om<br />
barnets fremskridt med at opnå de færdigheder, som<br />
école maternelle kræver. Registrering <strong>af</strong> <strong>børn</strong>enes<br />
arbejde illustrerer betydningsfulde fremskridt, som<br />
ligeledes kan samles i en ’scrapb<strong>og</strong> over <strong>børn</strong>enes<br />
fremskridt’, en b<strong>og</strong>, hvori <strong>børn</strong>enes succesoplevelser<br />
kan deles med familierne. Præventivt arbejde i école<br />
maternelle baseres på observationer <strong>af</strong> <strong>børn</strong>ene, som<br />
foretages <strong>af</strong> lærerne eller <strong>af</strong> skolepsykol<strong>og</strong>er. Lægeundersøgelser<br />
gennem<strong>før</strong>es u<strong>den</strong> udgift for de<br />
berørte familier. Med hensyn til spr<strong>og</strong>indlæring, så<br />
gøres der for ti<strong>den</strong> i Frankrig en stor indsats for at<br />
forhindre spr<strong>og</strong>vanskeligheder. Tidlig overvågning<br />
kan foregå i école maternelle, så <strong>børn</strong> med spr<strong>og</strong>lige<br />
vanskeligheder hurtigt kan komme i behandling,<br />
fordi en sådan tidlig i<strong>den</strong>tifi kation gør det muligt at<br />
træffe kompensatoriske foranstaltninger. |<br />
Viviane Bouysse er leder <strong>af</strong> det franske<br />
undervisningsministeriums skoledepartement<br />
viviane.bouysse@education.gouv.fr<br />
18<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Fremskridt eller tilbageskridt?<br />
Efter megen debat har Danmark nu fået ”pædag<strong>og</strong>iske læreplaner”. Stig G. Lund forklarer, hvad dette betyder for <strong>børn</strong> i daginstitutioner.<br />
π Da <strong>den</strong> danske regering forsl<strong>og</strong> at ind<strong>før</strong>e<br />
læreplaner i daginstitutioner gav det en hidsig debat<br />
for <strong>og</strong> imod. Regeringens synspunkt var, at læreplaner<br />
ville forberede <strong>børn</strong> bedre på skolen <strong>og</strong> tilgodese<br />
de socialt svagt stillede <strong>børn</strong>. Kritikken var, at<br />
læreplaner ville <strong>før</strong>e til en skolifi cering <strong>af</strong> daginstitutionerne<br />
<strong>og</strong> være ødelæggende for de særlige<br />
kvaliteter der rummes i <strong>den</strong> danske <strong>børn</strong>ehavepædag<strong>og</strong>ik,<br />
hvor hovedvægten er lagt på <strong>børn</strong>s leg <strong>og</strong><br />
alsidige udvikling.<br />
Begrebet læreplaner blev ændret til pædag<strong>og</strong>iske<br />
læreplaner <strong>og</strong> <strong>den</strong> ansvarlige minister sagde, at det<br />
ikke handlede om at ind<strong>før</strong>e <strong>den</strong> sorte skole,<br />
hvorefter det danske folketing vedt<strong>og</strong> lovændringen,<br />
som betyder at alle danske daginstitutioner i dag skal<br />
udarbejde en pædag<strong>og</strong>isk læreplan.<br />
Pædag<strong>og</strong>erne i daginstitutionerne var delt i<br />
holdningen til pædag<strong>og</strong>iske læreplaner. N<strong>og</strong>le så en<br />
række farer for <strong>den</strong> pædag<strong>og</strong>iske frihed <strong>og</strong> for<br />
<strong>børn</strong>enes tarv, mens andre så en mulighed for at<br />
højne det pædag<strong>og</strong>iske fags status i samfundet, samt<br />
at der iøvrigt ikke var n<strong>og</strong>et nyt i at skulle lære <strong>børn</strong><br />
n<strong>og</strong>et. ”Det har vi da altid gjort”, sagde mange<br />
pædag<strong>og</strong>er.<br />
Nu er de pædag<strong>og</strong>iske læreplaner en realitet <strong>og</strong><br />
alle institutioner er i gang med at sætte ord på<br />
indholdet uanset holdningen til læreplanerne.<br />
I pædag<strong>og</strong>ernes fagforening - BUPL – er vi<br />
konstruktivt kritiske til læreplanerne. Vores største<br />
anke er manglen på tid til at få udarbejdet, gennem-<br />
<strong>før</strong>t <strong>og</strong> evalueret læreplanerne, samt at der alt for få<br />
penge til uddannelse <strong>af</strong> personalet til <strong>den</strong> nye<br />
opgave.<br />
Det konstruktivt kritiske vedrører <strong>og</strong>så indholdet.<br />
I forvejen skulle daginstitutionerne udarbejde<br />
såkaldte virksomhedsplaner, som er en sammenfatning<br />
<strong>af</strong> alle aspekter ved det pædag<strong>og</strong>iske arbejde i<br />
institutionen – <strong>og</strong> heri indgår <strong>og</strong>så <strong>børn</strong>enes<br />
læreprocesser som et naturligt integreret element.<br />
Så på <strong>den</strong> ene side er der ikke n<strong>og</strong>et nyt i at vi i ➤<br />
Danske pædag<strong>og</strong>er er bekymrede for, at regeringen vil ind<strong>før</strong>e undervisning i dansk <strong>og</strong> matematik for de 3-6 årige.<br />
19<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
institutionerne skal arbejde med <strong>børn</strong>s læring. Det<br />
har vi altid gjort. Men på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side ser vi <strong>og</strong>så<br />
en fare for, at læringen skal tage overhånd <strong>og</strong><br />
komme til at dominere arbejdet med <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong><br />
dermed ændre synet på barnet <strong>og</strong> kernen i <strong>den</strong><br />
pædag<strong>og</strong>iske opgave – at støtte barnets i dets<br />
udvikling.<br />
Dansk daginstitutionspædag<strong>og</strong>ik har nemlig en<br />
lang <strong>og</strong> god tradition. Mere end 100 år tilbage blev<br />
de <strong>før</strong>ste institutioner oprettet. I begyndelsen var<br />
institutionerne opdelt i asyler (opbevaring) <strong>og</strong><br />
pædag<strong>og</strong>iske tilbud (Fröbel), men blev si<strong>den</strong> samlet<br />
til én institution, som varet<strong>og</strong> både forældrenes<br />
behov for at få passet deres <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>børn</strong>enes<br />
pædag<strong>og</strong>iske behov. Det betyder <strong>den</strong> dag i dag, at<br />
institutionerne er til for alle <strong>børn</strong> uanset baggrund<br />
<strong>og</strong> dermed spiller en central rolle i <strong>den</strong> danske<br />
velfærdsmodel.<br />
Den pædag<strong>og</strong>iske fi losofi er således udviklet på<br />
baggrund <strong>af</strong> ideen om et velfærdssamfund med<br />
omsorg for alle <strong>og</strong> lægger vægt på barnets frie,<br />
kreative udfoldelse, leg <strong>og</strong> musiske aktiviteter i en<br />
socialiserende kontekst. Altså en tilgang som ligger<br />
tættere op <strong>af</strong> familielivet end skolelivet.<br />
Kort sagt ser vi daginstitutionen som en socialpædag<strong>og</strong>isk<br />
foranstaltning <strong>og</strong> ikke som en uddannelsesinstitution.<br />
Det er netop disse grundlæggende værdier, som<br />
udfordres <strong>af</strong> loven om pædag<strong>og</strong>iske læreplaner. Det<br />
giver megen debat om hvilke værdier <strong>og</strong> holdninger<br />
der skal lægges til grund for det pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejde – er det en pædag<strong>og</strong>isk eller en uddannelsesmæssig<br />
opgave...<br />
Pædag<strong>og</strong>erne ønsker ikke at reducere barnet til et<br />
objekt, som der skal fyldes vi<strong>den</strong> på, men i stedet<br />
lade barnet fortsat have frihed til at være et aktivt<br />
individ, som i samspil med voksne <strong>og</strong> <strong>børn</strong> udforsker<br />
<strong>og</strong> forholder sig til ver<strong>den</strong> gennem leg, eksperimenter<br />
<strong>og</strong> mangfoldige aktiviteter.<br />
Umiddelbart er der heller ikke n<strong>og</strong>et til hinder<br />
for at dette pædag<strong>og</strong>iske syn kan fastholdes her <strong>og</strong><br />
nu. Men hvad med i morgen ? Regeringen er meget<br />
optaget <strong>af</strong>, at Danmark har scoret lavt i OECD’s<br />
PISA sammenligninger <strong>af</strong> skoleelevers formåen <strong>og</strong><br />
skærper for ti<strong>den</strong> de faglige krav i folkeskolen <strong>og</strong> har<br />
foreslået at skolestartalderen sænkes. Pædag<strong>og</strong>er<br />
frygter derfor, at næste skridt kunne blive krav om<br />
tidlig formel indlæring i dansk <strong>og</strong> matematik i<br />
<strong>børn</strong>ehaven.<br />
Når det gælder <strong>evaluering</strong>en <strong>af</strong> institutionens<br />
læreplan har regeringen fastlagt ved lov, at det skal<br />
foretages årligt <strong>af</strong> forældrebestyrelsen. Det har vi i<br />
BUPL protesteret imod <strong>og</strong> vi anbefaler pædag<strong>og</strong>erne,<br />
at de udarbejder forslag til <strong>evaluering</strong>, som efterfølgende<br />
forelægges forældrebestyrelsen. Naturligvis<br />
skal forældrene have stor indfl ydelse på deres <strong>børn</strong>s<br />
hverdag i daginstitutionen, på det pædag<strong>og</strong>iske<br />
indhold <strong>og</strong> på <strong>den</strong> pædag<strong>og</strong>iske læreplan. Men en<br />
<strong>evaluering</strong> ud<strong>før</strong>t <strong>af</strong> forældre vil typisk blot ende som<br />
en undersøgelse <strong>af</strong> brugertilfredshed – hvilket i sig<br />
selv er godt nok – men det kan aldrig blive til et<br />
metodisk værktøj til udvikling <strong>af</strong> arbejdet med <strong>den</strong><br />
pædag<strong>og</strong>iske læreplan.<br />
Loven trådte i kr<strong>af</strong>t august sidste år men langtfra<br />
alle har fået udarbejdet en pædag<strong>og</strong>isk læreplan<br />
endnu, men arbejdet er i fuld gang.<br />
Afslutningsvis er det mit synspunkt, at daginstitutionerne<br />
fortsat skal være en integreret del <strong>af</strong> det<br />
danske velfærdssamfund. Det betyder, at daginstitutionerne<br />
skal være pædag<strong>og</strong>iske institutioner <strong>og</strong><br />
hverken skole med formel indlæring, eller et<br />
servicetilbud om pasning endsige et profi tobjekt for<br />
private interesser.<br />
Hvis de pædag<strong>og</strong>iske læreplaner kan bidrage<br />
hertil skal de såmænd være velkomne. |<br />
Stig G. Lund er konsulent i BUPL.<br />
sgl@bupl.dk<br />
Fremskridt eller tilbageskridt<br />
” Vi ser en fare for, at læringen skal tage overhånd <strong>og</strong> komme til at dominere<br />
arbejdet med <strong>børn</strong>ene <strong>og</strong> dermed ændre synet på barnet <strong>og</strong> kernen i <strong>den</strong> pædag<strong>og</strong>iske<br />
opgave – at støtte barnets i dets udvikling.<br />
20<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Regionale løsninger på et nationalt anliggende<br />
Pamela Oberhuemer giver et overblik over de tyske delstaters forskellige holdninger til udarbejdelse <strong>af</strong> læreplaner for <strong>børn</strong> i daginstitutioner.<br />
π Indtil 2002 var formelle retningslinier for<br />
læreplaner til <strong>børn</strong> i daginstitutioner hverken n<strong>og</strong>et,<br />
der blev debatteret seriøst, eller n<strong>og</strong>et, der stod højt<br />
på <strong>den</strong> politiske dagor<strong>den</strong> i Tyskland. Dette har<br />
ændret sig. Tyskland er en føderal republik med 16<br />
enkeltstater (Lander), som overvejende har ansvaret<br />
for daginstitutionstilbu<strong>den</strong>e. På nuværende tidspunkt<br />
har 14 <strong>af</strong> disse Lander enten vedtaget rammer<br />
for læreplaner eller udsendt et debatoplæg. Samtidig<br />
har social- <strong>og</strong> undervisningsministrene i de 16<br />
Lander vedtaget en (ikke-obligatorisk) ramme, som<br />
skal fungere som en rettesnor for det pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejde i daginstitutionerne.<br />
Politiske ændringer<br />
I de senere år har forskelligartet indfl ydelse bidraget<br />
til en debat om læreplaner for daginstitutionssektoren,<br />
herunder en voksende erkendelse <strong>af</strong> en rettighedsbaseret<br />
holdning til <strong>den</strong>ne sektor, begrebet<br />
livslang læring, statslige initiativer i andre europæiske<br />
lande med henblik på ind<strong>før</strong>else <strong>af</strong> rammer for<br />
læreplaner til <strong>børn</strong> under <strong>den</strong> skolepligtige alder<br />
samt national forskning, der peger på betydelige<br />
kvalitetsforskelle mellem daginstitutionerne i<br />
Tyskland. Det var imidlertid det såkaldte “PISA<br />
chok”, som bevirkede øget offentlig <strong>og</strong> politisk<br />
interesse for undervisningen <strong>af</strong> mindre <strong>børn</strong>.<br />
Resultaterne <strong>af</strong> <strong>før</strong>st runde <strong>af</strong> Pr<strong>og</strong>ramme for<br />
International Stu<strong>den</strong>t Assessment (PISA) – OECDs<br />
bedømmelse <strong>af</strong> udvalgte skolemæssige færdigheder<br />
blandt femtenårige i 32 lande - fi k massiv mediedækning.<br />
Ikke alene var Tysklands gennemsnitlige<br />
placering uventet lav, men resultaterne demonstrerede<br />
<strong>og</strong>så, at uddannelsessystemet ikke formåede at<br />
kompensere for forskelle i social baggrund. Si<strong>den</strong><br />
offentliggørelsen i 2001 har disse resultater givet<br />
brændstof til en fortsat national debat om mål,<br />
indhold, pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> strukturel organisering <strong>af</strong> det<br />
offentlige uddannelsessystem. Daginstitutionerne<br />
(vuggestuer, <strong>børn</strong>ehaver <strong>og</strong> aldersintegrerede<br />
institutioner) er ikke en del <strong>af</strong> skolesystemet, men<br />
har været inddraget i <strong>den</strong>ne debat. Udviklingen <strong>af</strong><br />
læreplaner til disse institutioner er blevet en del <strong>af</strong><br />
diskursen om forbedring <strong>af</strong> skoleparathed <strong>og</strong><br />
højnelse <strong>af</strong> skolemæssige standarder. Selvom<br />
daginstitutionernes uddannelsesmæssige rolle<br />
anerkendes i lovgivningen, både føderalt <strong>og</strong> på<br />
delstatsniveau, har offentlig regulering <strong>af</strong> dette<br />
uddannelseselement traditionelt været beske<strong>den</strong>, i<br />
det mindste i det tidligere Vesttyskland. En årsag til<br />
det er, at frivillige organisationer, som står for<br />
størstedelen <strong>af</strong> daginstitutionstilbu<strong>den</strong>e i Tyskland,<br />
har h<strong>af</strong>t betydelig u<strong>af</strong>hængighed på området, ikke<br />
mindst i spørgsmålet om læreplaner. En tradition for<br />
professionel u<strong>af</strong>hængighed er vokset frem i en<br />
arbejdsstyrke med stærk socialpædag<strong>og</strong>isk (i ➤<br />
Ud <strong>af</strong> kassen: for <strong>før</strong>ste gang er Tysklands delstater gået med til en ramme for det pædag<strong>og</strong>iske arbejde i daginstitutionerne.<br />
21<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
modsætning til skolemæssig) orientering, in<strong>den</strong> for<br />
rammerne <strong>af</strong> <strong>den</strong>ne mangfoldighed <strong>af</strong> udbydere.<br />
De nye læreplaner<br />
De eksisterende 14 læreplansdokumenter har en<br />
række træk til fælles. I deres erklæringer om<br />
grundlæggende principper refereres til en opfattelse<br />
<strong>af</strong> <strong>børn</strong> som formidlere <strong>af</strong> egen læring samt til en<br />
holistisk tilgang, som omfatter pasning, opdragelse<br />
<strong>og</strong> undervisning. Samtlige opridser særlige læringsområder<br />
<strong>og</strong> refererer til overgangen til skolen <strong>og</strong><br />
betydningen <strong>af</strong> netværk til det omgivende samfund.<br />
De fl este henviser til observation <strong>og</strong> dokumentation<br />
som centrale redskaber for det pædag<strong>og</strong>iske arbejde.<br />
Men der er forskelle. Tretten <strong>af</strong> de fjorten dokumenter<br />
har <strong>børn</strong> fra fødslen til skolealderen (seksårsalderen)<br />
som målgruppe, <strong>og</strong> to omfatter <strong>børn</strong> i skolealderen,<br />
som benytter pasningstilbud, der ligger u<strong>den</strong><br />
for skoleregi. Hessen har udsendt et udkast til en<br />
fælles ramme for daginstitutionerne (herunder<br />
dagplejeordninger), fritidshjem <strong>og</strong> grundskole - fra<br />
fødslen til tiårsalderen. Dokumenterne veksler i<br />
omfang fra 18 sider (Thüringen, endelig version,<br />
2002) til 320 sider (Bayern, pilotudgave, 2003)<br />
Thüringens retningslinier er <strong>obligatoriske</strong>, men de<br />
fl este Lander klarer sig med <strong>af</strong>taler med udbyderorganisationerne<br />
om at anvende de udstukne rammer<br />
med tilpasninger til lokale behov.<br />
Fremtidige udfordringer<br />
Pædag<strong>og</strong>erne i daginstitutionerne (Erzieher/innen)<br />
står nu over for at skulle ud<strong>før</strong>e principperne i<br />
praksis. De skal opmuntres til at se sig selv som<br />
fortolkere, ikke kun som dem, der skal ud<strong>før</strong>e,<br />
prædefi nerede mål for læreplaner. Til støtte for det<br />
pædag<strong>og</strong>iske personale omfatter n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de fremtidige<br />
udfordringer behovet for at udvikle målrettede<br />
strategier for faglig udvikling, ind<strong>før</strong>else <strong>af</strong> praktiske<br />
<strong>og</strong> effektive former for selv<strong>evaluering</strong> såvel som<br />
daginstitutionsbaseret <strong>evaluering</strong> samt forbedring <strong>af</strong><br />
arbejdsforhol<strong>den</strong>e. Bayern fokuserer for eksempel i<br />
<strong>før</strong>ste omgang på efteruddannelse. Et statsfi nansieret<br />
(men ikke obligatorisk) pr<strong>og</strong>ram til ind<strong>før</strong>ing i<br />
Bayerns læreplaner er blevet udviklet i samarbejde<br />
mellem myndigheder <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er. Pr<strong>og</strong>rammet<br />
omfatter en periode <strong>af</strong> omkring seks ugers praktisk<br />
eksperimenteren, som er placeret mellem to<br />
undervisningsforløb. Det er målet at samtlige<br />
institutionsledere skal have gennemgået pr<strong>og</strong>rammet<br />
in<strong>den</strong> 2006. Desu<strong>den</strong> er der planer for konferencer<br />
med deltagelse <strong>af</strong> repræsentanter for de<br />
institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse <strong>og</strong><br />
videreuddannelse in<strong>den</strong> for området.<br />
For så vidt angår selv<strong>evaluering</strong> <strong>og</strong> institutionsbaseret<br />
<strong>evaluering</strong> har et konsortium <strong>af</strong> forskere i<br />
tæt samarbejde med institutionerne udviklet<br />
redskaber in<strong>den</strong> for rammerne <strong>af</strong> et såkaldt Nationalt<br />
Kvalitetsinitiativ (2000-2006). For nylig har der<br />
være specifi kke bestræbelser i forskellige Lander<br />
(f.eks. Berlin, Rheinland-Pfalz, Saarland) på at knytte<br />
disse <strong>evaluering</strong>sinstrumenter nærmere til de nyligt<br />
ind<strong>før</strong>te læreplaner. For så vidt angår <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong><br />
Regionale løsninger på et nationalt anliggende<br />
<strong>børn</strong>ene har Tyskland ikke n<strong>og</strong>en stærkt udviklet<br />
kultur for eksplicit at følge <strong>og</strong> dokumentere de<br />
forskellige veje til læring (<strong>og</strong> ingen tradition for at<br />
måle resultaterne). Et igangværende projekt under<br />
ledelse <strong>af</strong> Deutches Jugendinstitut erkender dette <strong>og</strong><br />
er i færd med at tilpasse New Zealands anvendelse <strong>af</strong><br />
’læringshistorier’ som udgangspunkt for bedømmelse<br />
<strong>af</strong> <strong>børn</strong>ene til en tysk sammenhæng (se<br />
artiklen om New Zealand på side ?). Bedre arbejdsforhold,<br />
som ville kunne <strong>før</strong>e til en mere individualiseret<br />
tilgang, har været et tilbageven<strong>den</strong>de tema for<br />
de faglige organisationer. De krav, som de nye<br />
læreplaner stiller, giver endnu et argument for<br />
forbedringer. Men de nødvendige investeringer<br />
mangler stadig. Det er for tidligt at foretage n<strong>og</strong>en<br />
systematisk rapportering om <strong>den</strong> generelle respons<br />
på udviklingen <strong>af</strong> læreplaner. Men lokale undersøgelser<br />
<strong>og</strong> anekdotisk materiale tyder på, at de <strong>før</strong>ste<br />
reaktioner fra personale <strong>og</strong> udbydere i overvejende<br />
grad er positive, selvom der gives udtryk for bekymring<br />
for en mulig overbelastning, såfremt arbejdsforhol<strong>den</strong>e<br />
ikke bringes til at modsvare de nye forventninger.<br />
De <strong>før</strong>ste systematiske <strong>evaluering</strong>sundersøgelser<br />
er nu på vej. I Rheinland-Pfalz vil man for<br />
eksempel snart udsende et standardiseret spørgeskema<br />
vedrørende strategier for ind<strong>før</strong>else <strong>af</strong><br />
læreplaner til lederne for de forskellige daginstitutioner,<br />
<strong>og</strong> tusind forældre vil blive spurgt om deres syn<br />
på de nye læreplaner. |<br />
Pamela Oberhuemer er forsker ved Staatsinstitut für<br />
Frühpadag<strong>og</strong>ik, det bayerske statslige institut for små<strong>børn</strong>sforskning<br />
i München.<br />
Pamela.oberhuemer@extern.lrz-muenchen.de<br />
22<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Europa ajour<strong>før</strong>t<br />
π EU kommissionen søger råd om beskyttelse <strong>af</strong><br />
<strong>børn</strong>s rettigheder<br />
Den europæiske forfatning, som anerkender<br />
<strong>børn</strong>s rettigheder, kan være i vanskeligheder, men<br />
EU’s dagsor<strong>den</strong> for <strong>børn</strong> er under fortsat udvikling. I<br />
sin tale til <strong>den</strong> tyske forbundsdag i februar, sagde<br />
Franco Frattini, Kommissionens næstformand <strong>og</strong><br />
<strong>den</strong> kommissær, som har ansvaret for retsforhold,<br />
frihed <strong>og</strong> sikkerhed: ”Jeg har til<br />
hensigt at udvikle en strategi for,<br />
hvordan vi yderligere kan udvikle<br />
<strong>og</strong> styrke vore bestræbelser på at<br />
gøre alt, hvad der står i vores<br />
magt for at sikre fuld respekt for<br />
<strong>børn</strong>s rettigheder <strong>og</strong> deres<br />
beskyttelse i Europa såvel som i<br />
resten <strong>af</strong> ver<strong>den</strong>”.<br />
Kommissær Frattini er med<br />
opbakning fra en række kommissærer<br />
ved at forberede en<br />
Meddelelse om Børn, som har til<br />
formål at opstille en omfattende<br />
strategi for beskyttelse <strong>af</strong> <strong>børn</strong>s<br />
Børns rettigheder: Kommissær Frattini<br />
rettigheder. Hensigten er at<br />
arbejder med en strategi for<br />
beskyttelse <strong>af</strong> <strong>børn</strong><br />
opstille forebyggelsesstrategier,<br />
som skal fremmes i tæt samarbejde<br />
med de myndigheder, der<br />
har ansvaret for uddannelse, socialpolitik, retspolitik<br />
<strong>og</strong> politi, <strong>og</strong> <strong>den</strong> vil pege på konkrete skridt, der vil<br />
kunne tages på kort til mellemlangt sigt. Eftersom<br />
EU Kommissionens arbejde med dette emne starter<br />
helt fra grun<strong>den</strong>, har <strong>den</strong> igangsat en konsultationsproces<br />
på tværs <strong>af</strong> Europa. Et brainstormmøde med<br />
ngo’ere <strong>og</strong> embedsmænd fra Kommissionen fandt<br />
sted i juni <strong>og</strong> skal i efteråret følges op <strong>af</strong> en høring i<br />
Europaparlamentet med deltagelse <strong>af</strong> NGO’ere,<br />
Kommissionen <strong>og</strong> <strong>børn</strong>eombudspersoner. Selve<br />
Meddelelsen vil blive offentliggjort sidst i 2005 eller<br />
i begyndelsen <strong>af</strong> 2006. Heidi De Pauw, generalsekretæren<br />
for Eurochild, byder dette initiativ velkommen:<br />
“Det bevæger sig i retning <strong>af</strong> Eurochilds<br />
arbejde for at forbedre livskvaliteten for <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />
unge i <strong>og</strong> u<strong>den</strong> for Europa. |<br />
En undersøgelse <strong>af</strong><br />
familiemægling i Europa<br />
Gode <strong>og</strong> sammenlignelige data om <strong>børn</strong> <strong>og</strong> familier<br />
henover EU er ofte en manglevare eller begrænsede.<br />
For eksempel ved vi, at skilsmisse - <strong>og</strong> separationsprocenterne<br />
er stigende overalt i Europa, men vi ved<br />
ikke n<strong>og</strong>et om forhol<strong>den</strong>e for de <strong>børn</strong>, der er<br />
indblandet i sådanne familiekriser, <strong>og</strong> heller ikke<br />
n<strong>og</strong>et om, hvilke ordninger der eksisterer med<br />
henblik på at hjælpe <strong>børn</strong> <strong>og</strong> familier i sådanne<br />
svære situationer. For at forsøge at udfylde det hul<br />
har Istituto degli Innocenti i Firenze, i regi <strong>af</strong><br />
ChildONEurope (European Network of National<br />
Observatories on Childhood) gennem<strong>før</strong>t en<br />
europæisk undersøgelse <strong>af</strong> familiemægling i<br />
separations- <strong>og</strong> skilsmissesager. Undersøgelsen, der<br />
omfattede samtlige 25 medlemsstater, giver vi<strong>den</strong><br />
om de lovgivningsmæssige rammer <strong>og</strong> eksisterende<br />
praksis <strong>og</strong> <strong>af</strong>slører, at der i mange tilfælde er en<br />
mangel på klarhed over, hvad mægling indebærer <strong>og</strong><br />
hvilken rolle familiemæglerne skal spille. |<br />
Engelsk <strong>og</strong> fransk udgave <strong>af</strong> rapporten om undersøgelsen<br />
kan fås på www.childoneurope.org/activities/issues.htm<br />
23<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Europa ajour<strong>før</strong>t<br />
Barcelona fremsætter<br />
erklæring om uddannelse<br />
Den fyrretyvende Rosa Sensat sommerskole i<br />
Barcelona i juli udgjorde rammen om lanceringen <strong>af</strong><br />
erklæringen “For et nyt offentligt uddannelsessystem”.<br />
Den opstiller en vision om livslang uddannelse<br />
helt fra fødslen, som respekterer <strong>og</strong> fremmer<br />
forskellighed <strong>og</strong> solidaritet, demokrati <strong>og</strong> frigørelse,<br />
barnet som aktiv borger <strong>og</strong> familierne som væsentlige<br />
aktører i uddannelsesprocessen. Den opfordrer<br />
til en ny opfattelse <strong>af</strong> det at gå i skole, som er baseret<br />
på et bredere syn på uddannelse: ”uddannelse i <strong>den</strong><br />
mest globale, holistiske betydning, som ikke skelner<br />
mellem pasning <strong>og</strong> uddannelse, fornuft <strong>og</strong> følelse,<br />
krop <strong>og</strong> sind. Uddannelse som en proces til konstruktion<br />
<strong>af</strong> vi<strong>den</strong>, værdier <strong>og</strong> i<strong>den</strong>titet, skolen/<br />
institutionen som offentligt mødested …..et sted<br />
med et ubegrænset antal kulturelle, spr<strong>og</strong>lige,<br />
sociale, æstetiske, etiske, politiske <strong>og</strong> økonomiske<br />
muligheder”. Arbejdet med <strong>den</strong> videre udvikling <strong>af</strong><br />
erklæringen fi nder sted i efteråret under ledelse <strong>af</strong><br />
Associació de Mestres Rosa Sensat. |<br />
Hvis du ønsker en kopi <strong>af</strong> erklæringen (som er til<br />
rådighed på spansk, catalansk, engelsk <strong>og</strong> fransk),<br />
er du velkommen til at kontakte Irene Balaguer på<br />
redaccion@revistainfancia.org<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
★<br />
★<br />
★★★★★ ★<br />
Yderligere information om<br />
EU’spolitik på <strong>børn</strong>eområdet<br />
fi nder du i Børn i Europa nr. 7<br />
på www.bupl.dk.<br />
<br />
24<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Er læreplaner nødvendige?<br />
Carlina Rinaldi beskriver, hvordan daginstitutionerne i <strong>den</strong> italienske by Reggio Emilia<br />
har udviklet deres helt egen holdning til læring <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong>.<br />
π Læring, som vi i Reggio Emilia med ti<strong>den</strong> er<br />
kommet til at opfatte begrebet, er ikke en lineær<br />
proces, en pr<strong>og</strong>ression gennem forudsigelige stadier<br />
hen imod et forudbestemt resultat. I stedet er der<br />
snarere tale om n<strong>og</strong>et, der opbygges gennem<br />
fremskridt, stilstand <strong>og</strong> ’tilbageskridt’ <strong>og</strong> som går i<br />
mange forskellige retninger <strong>og</strong> ofte <strong>før</strong>er hen til<br />
uventede steder. Det er en proces, som indebærer<br />
opbygning, <strong>af</strong>prøvning <strong>og</strong> rekonstruktion <strong>af</strong> teorier,<br />
som er vore fortolkningsmodeller <strong>af</strong> ver<strong>den</strong> omkring<br />
os. Der er tale om en gruppeproces: <strong>den</strong> enkelte -<br />
barn eller voksen - næres <strong>af</strong> andres hypoteser <strong>og</strong><br />
teorier <strong>og</strong> <strong>af</strong> konfl ikter med andre, der tvinger os til<br />
konstant at revidere vore teorier om virkelighe<strong>den</strong>. I<br />
Reggio benytter vi begrebet ’projekt’ til at defi nere<br />
<strong>den</strong>ne komplekse situation, som indebærer en<br />
konstant dial<strong>og</strong> mellem <strong>børn</strong> <strong>og</strong> voksne. På italiensk<br />
kalder vi det pr<strong>og</strong>ettazione, <strong>og</strong> vi foretrækker at<br />
benytte dette begreb snarere end pr<strong>og</strong>rammazione,<br />
som refererer til forudbestemte læreplaner, pr<strong>og</strong>rammer,<br />
stadier osv. Ordet ’projekt’ fremkalder ideen om<br />
en dynamisk proces, en rejse, der omfatter <strong>den</strong><br />
usikkerhed <strong>og</strong> de chancer, som altid opstår i forholdet<br />
til andre. Projektarbejde gror i mange retninger<br />
u<strong>den</strong> foruddefi neret pr<strong>og</strong>ression, u<strong>den</strong> på forhånd<br />
fastlagte resultater in<strong>den</strong> rejsens begyndelse. Dette<br />
indebærer at være sensitiv overfor de uforudsigelige<br />
resultater <strong>af</strong> <strong>børn</strong>s udforskning <strong>og</strong> undersøgen. Et<br />
projekts levetid kan derfor være <strong>af</strong> kort, mellemlang<br />
eller lang varighed. Det kan være fortløbende eller<br />
med <strong>af</strong>brydelser, <strong>og</strong> det er altid åbent for justeringer<br />
eller retningsændringer.<br />
Pædag<strong>og</strong>ens opgave er at skabe en sammenhæng,<br />
hvori <strong>børn</strong>enes nysgerrighed, teorier <strong>og</strong><br />
udforskning legitimeres, <strong>og</strong> som der lyttes til; en<br />
sammenhæng, hvori <strong>børn</strong> føler sig trygge <strong>og</strong> sikre;<br />
en sammenhæng, hvor velvære er det dominerende<br />
træk; en sammenhæng, hvor der lyttes på mange<br />
niveauer. Pædag<strong>og</strong>ens rolle omfatter at opstille<br />
hypoteser om de forskellige udviklingsmuligheder et<br />
projekt indebærer, <strong>og</strong> dette er tæt forbundet med at<br />
lytte, observere, dokumentere <strong>og</strong> fortolke. På <strong>den</strong>ne<br />
måde hjælper pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> institution det enkelte<br />
barn, såvel som <strong>børn</strong>egruppen, med at lære, hvorved<br />
deres naturlige tilbøjelighed til at indgå i relationer<br />
til andre <strong>og</strong> <strong>den</strong> der<strong>af</strong> følgende medkonstruktion <strong>af</strong><br />
vi<strong>den</strong> understøttes. Visse besøgende i Reggio har<br />
sagt, at vi arbejder med læreplaner, som de beskriver<br />
på forskellige måder som for eksempel ’pludselig<br />
opstående’ eller ’integrerede’, men som jeg har sagt<br />
er ’læreplaner’ ikke et begreb, vi benytter. Hvis vi<br />
absolut skulle gøre det, da kunne vi måske tale om<br />
’kontekstuelle læreplaner’, for på <strong>den</strong> måde at<br />
indfl ette <strong>den</strong> ide, at læreplanerne bestemmes <strong>af</strong><br />
dial<strong>og</strong>en mellem <strong>børn</strong>ene, pædag<strong>og</strong>erne <strong>og</strong> det<br />
omgivende miljø <strong>og</strong> opfattes som en vej eller rejse<br />
u<strong>den</strong> forudbestemt endemål. Vores valg <strong>af</strong> ’pr<strong>og</strong>ettazione’<br />
snarere end ’pr<strong>og</strong>rammazione’ har konsekvenser<br />
for vores tilgang til <strong>evaluering</strong>. Pædag<strong>og</strong>er<br />
<strong>og</strong> <strong>børn</strong> dokumenterer deres daglige aktiviteter i<br />
løbet <strong>af</strong> et projekt på en lang række måder, for<br />
eksempel med nedskrevne notater, video- eller<br />
lydoptagelser eller <strong>børn</strong>enes egne arbejder. Læring<br />
synliggøres <strong>og</strong> gøres til genstand for dial<strong>og</strong>, eftertanke,<br />
argumentation, fortolkning - ikke <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>erne,<br />
men <strong>af</strong> <strong>børn</strong>, forældre <strong>og</strong> enhver an<strong>den</strong>, der<br />
ønsker at deltage. Der er tale om <strong>evaluering</strong> forstået<br />
som refl eksion <strong>og</strong> udforskning, en delt erfaring, som<br />
handler mere om at forstå læring <strong>og</strong> at skabe ny<br />
vi<strong>den</strong> end om at måle, hvorvidt <strong>børn</strong> opnår visse<br />
forudbestemte uddannelsesmæssige mål eller lever<br />
op til en bestemt norm for udvikling. |<br />
Carlina Rinaldi er pædag<strong>og</strong>isk konsulent for Reggio Emilia<br />
<strong>og</strong> professor med Mo<strong>den</strong>as <strong>og</strong> Reggio Emilias universitet.<br />
evercalli@reggiochildren.it<br />
BørniEuropa<br />
FAG OG MANGFOLDIGHED<br />
6/FEBRUAR 2004<br />
TEMA:<br />
At balancere på silketråde<br />
Reggio Emilias vuggestuer <strong>og</strong> <strong>børn</strong>ehaver<br />
★<br />
★<br />
★ ★★★ ★<br />
En fælles<br />
publikation udgivet<br />
<strong>af</strong> et netværk <strong>af</strong><br />
fagtidsskrifter fra<br />
8 europæiske lande<br />
25<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005<br />
Hvis du er interesseret i fl ere<br />
oplysninger om Reggio Emilia,<br />
henvises du til Børn i Europa nr. 6<br />
på www.bupl.dk.
Et vi<strong>den</strong>sskabende projekt om fugle<br />
Ann Åberg, hvis arbejde er inspireret <strong>af</strong> Reggio Emilia, beskriver, hvordan der arbejdes med projekter <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk<br />
dokumentation i en svensk <strong>før</strong>skole.<br />
π Jeg sidder sammen med n<strong>og</strong>le <strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>er<br />
<strong>og</strong> <strong>børn</strong> (fi re <strong>og</strong> fem år gamle) <strong>og</strong> tager bestik <strong>af</strong>,<br />
hvad der skete i vores Krage-projekt. Projektet har<br />
været undervejs i et år, <strong>og</strong> vi er nødt til at <strong>af</strong>slutte det<br />
<strong>før</strong> <strong>før</strong>skolens sommerferie. På gulvet foran os ligger<br />
al vores dokumentation: <strong>børn</strong>enes tegninger,<br />
malerier, fugle, som <strong>børn</strong>ene har fremstillet <strong>af</strong> gips<br />
<strong>og</strong> ler, pædag<strong>og</strong>ernes optegnelser, hvor<strong>af</strong> mange<br />
omfatter fot<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i er fra vore fugleekspeditioner i skoven,<br />
<strong>og</strong> undersøgelser, som <strong>børn</strong>ene har foretaget.<br />
Børnene inspicerer de fugletegninger, der er blevet<br />
fremstillet i det forløbne år. De <strong>før</strong>ste tegninger viser,<br />
hvor svært det var for dem at tegne en fugl. I deres<br />
Maja : Jeg kan huske, at jeg var meget tilfreds med min<br />
<strong>før</strong>ste krage, men nu kan jeg meget bedre tegne, hvordan<br />
en fugl ser ud. Jeg ved selvfølgelig <strong>og</strong>så meget mere.<br />
Til venstre: Majas <strong>før</strong>ste fugl<br />
Til højre: Mayas seneste fugl – blåmejse<br />
senere tegninger kommunikerer de ny vi<strong>den</strong>, tydelig<br />
entusiasme, fantasi <strong>og</strong> stigende engagement. De er<br />
bemærkelsesværdigt rige på detaljer <strong>og</strong> uendeligt<br />
varierede. Børnene bliver utroligt tilfredse med sig<br />
selv, når de opdager, hvilke vanskeligheder, de har<br />
h<strong>af</strong>t med deres billeder i ti<strong>den</strong>s løb.<br />
Vi begyndte i det små<br />
Vi ønskede at starte et projekt med lille gruppe <strong>børn</strong>,<br />
som var særligt interesseret i at studere kragerne i<br />
parken. Det er vores erfaring, at hvis vi i <strong>før</strong>ste<br />
omgang fokuserer på en lille gruppe i <strong>før</strong>skolen, så<br />
bliver det senere muligt at inspirere andre <strong>børn</strong>. I<br />
modsætning til konventionelle vi<strong>den</strong>skabelige<br />
projekter, så var vores mål ikke at formidle <strong>børn</strong>ene<br />
vi<strong>den</strong>skabelige sandheder om fuglene. I Krageprojektet<br />
ønskede vi at forstå, hvordan man skaber<br />
en sammenhæng, der sætter <strong>børn</strong> <strong>og</strong> voksne i stand<br />
til at lære fra <strong>og</strong> med hinan<strong>den</strong>. Vi ønskede at bygge<br />
på <strong>børn</strong>enes nysgerrighed <strong>og</strong> at lytte til dem. Ved at<br />
benytte dokumentation som arbejdsredskab blev det<br />
muligt for os at synliggøre <strong>børn</strong>enes egne processer<br />
til vi<strong>den</strong>skonstruktion <strong>og</strong> at fokusere på deres<br />
spørgsmål. Her er n<strong>og</strong>le eksempler på de spørgsmål,<br />
børene stillede: Hvordan kysser fugle? Kan fugle<br />
prutte? Tænker fugle? Efter hvert møde inviterede<br />
<strong>den</strong> lille gruppe n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de andre <strong>børn</strong> til at sætte<br />
sig sammen med dem for at dele dokumentation <strong>og</strong><br />
tale om deres spæn<strong>den</strong>de opdagelser. Da der allerede<br />
var megen interesse for kragerne blandt en større<br />
gruppe, spredtes <strong>den</strong> lille gruppes nysgerrighed sig<br />
hurtigt. Efter hvert møde var vi i stand til at observere,<br />
hvordan <strong>børn</strong>ene viste stor interesse for enten<br />
at <strong>af</strong>prøve n<strong>og</strong>et, de havde hørt, eller at ud<strong>før</strong>e deres<br />
egne undersøgelser. En dag, hvor <strong>den</strong> lille gruppe<br />
havde tegnet kragerne sammen, ønskede Moa at lave<br />
endnu en tegning. Hun kigger opmærksomt på <strong>den</strong><br />
udstoppede krage, der står på bordet. Pludselig<br />
opdager hun n<strong>og</strong>et nyt: ”Men, hallo, nu kan jeg se<br />
n<strong>og</strong>et mærkeligt. Kragen har stribede ben!” Hun<br />
bliver totalt tryllebundet over sin spæn<strong>den</strong>de nye<br />
opdagelse <strong>og</strong> ønsker straks at tegne en krage med<br />
stribede ben. Den følgende dag bad vi Moa om at ➤<br />
26<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
åbne mødet i <strong>den</strong> lille gruppe ved at vise sit billede<br />
<strong>og</strong> beskrive sin opdagelse til de andre <strong>børn</strong>. Hendes<br />
historie inspirerede de andre i gruppen til at<br />
undersøge <strong>og</strong> tegne krager med stribede ben.<br />
Nysgerrighe<strong>den</strong> spredte sig som en steppebrand.<br />
Efterfølgende besluttede vi at begynde hvert<br />
møde i <strong>den</strong> lille gruppe<br />
med at se tilbage på et<br />
forgående møde. Vi lagde<br />
<strong>børn</strong>enes billeder, vore<br />
notater <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i er fra<br />
<strong>den</strong> forgående dag fem<br />
på bordet <strong>og</strong> vi så,<br />
hvordan <strong>børn</strong>enes<br />
nysgerrighed <strong>og</strong> interesse<br />
voksede hver gang. Vi<br />
fokuserede på n<strong>og</strong>et, et<br />
barn havde sagt eller<br />
gjort, <strong>og</strong> barnet havde<br />
mulighed for at refl ektere<br />
over sin erfaring. Både<br />
<strong>børn</strong> <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er fi k<br />
konstant ny indsigt i<br />
egne <strong>og</strong> andres måder at<br />
tænke <strong>og</strong> handle på. Dette gav på sin side gnisten til<br />
nye ideer <strong>og</strong> spæn<strong>den</strong>de spørgsmål.<br />
Tilbageblik<br />
Ved at gå tilbage til tidligere dokumentation opdagede<br />
de fl este <strong>af</strong> <strong>børn</strong>ene, at de i løbet <strong>af</strong> året havde<br />
fået svar på deres indle<strong>den</strong>de spørgsmål. Men de<br />
erfarede <strong>og</strong>så, at der var meget tilbage at udforske.<br />
Da Philip i begyndelse <strong>af</strong> projektet blev spurgt:<br />
”Hvad vil du ellers gerne vide om krager?”, svarede<br />
han: ”Man ved ikke rigtig, hvad man gerne vil vide.<br />
Måske hvordan de ser ud, når de fl yver?” Seks<br />
måneder senere sagde Philip: ”Jeg vil hele ti<strong>den</strong><br />
gerne vide mere. Nu tænker jeg på, hvordan fuglene<br />
kan se deres bytte på jor<strong>den</strong>, når de fl yver så hurtigt.<br />
Jeg tænker <strong>og</strong>så på, hvordan der kan vokse hår på<br />
kragens næb”. Da vi sidst i projektet igen vendte<br />
tilbage til dokumentationen sagde Philip: ”Det er<br />
vildt så meget vi ved om fugle nu. Men jeg forstår<br />
stadig ikke, hvorfor de har fjer, <strong>og</strong> jeg tænker på, om<br />
fuglene kan tale med hinan<strong>den</strong>. Måske kan krager<br />
kun tale med krager. Måske kan blåmejser ikke tale<br />
kragespr<strong>og</strong>”.<br />
Da vi lyttede til <strong>børn</strong>enes refl eksioner <strong>og</strong> nye<br />
spørgsmål i forbindelse med at vi vendte tilbage til<br />
dokumentationen, besluttede vi at føje dem til <strong>den</strong><br />
eksisterende dokumentation. Så vi <strong>af</strong>sluttede vores<br />
projektarbejde med at dokumentere <strong>børn</strong>enes svar<br />
på spørgsmålet: Hvad er du nu nysgerrig efter at<br />
vide? På <strong>den</strong> måde <strong>af</strong>sluttede vi egentlig ikke<br />
projektet. Denne form for dokumentation kunne<br />
bruges til at inspirere <strong>børn</strong>ene til at fortsætte deres<br />
undersøgelser.<br />
Ny forståelse<br />
Når jeg tænker tilbage på de tidligere fuglerelaterede<br />
projekter, så husker jeg, at vi pædag<strong>og</strong>er fokuserede<br />
på at lære <strong>børn</strong>ene grundlæggende fakta om fugle,<br />
som f.eks. navnene på de mest almindelige fugle.<br />
Når jeg ser tilbage spørger jeg mig selv: Hvem<br />
betyder de navne så meget for? Og jeg spekulerer på,<br />
hvor betydningsfuldt det var for <strong>børn</strong>ene. Lærte de<br />
rent faktisk n<strong>og</strong>et om fugle, som de fandt spæn<strong>den</strong>de?<br />
Jeg kan heller ikke huske, at vi har valgt fugle<br />
som tema, fordi <strong>børn</strong>ene faktisk vist interesse for<br />
fugle. Fugle var blot et <strong>af</strong> mange emner, som vi<br />
formodes at tage op med <strong>børn</strong>ene. Vi kaldte dette<br />
projekt for Krage-projektet. Men det handlede ikke<br />
kun om krager. Hvis det havde været tilfældet, så<br />
ville det være blevet meget kedeligt. For både <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />
pædag<strong>og</strong>er handlede projektet i langt højere grad om<br />
at opdage glæ<strong>den</strong> ved at lære sammen <strong>og</strong> om<br />
Et vi<strong>den</strong>sskabende projekt om fugle<br />
dial<strong>og</strong>en med andre, der var i færd med at undersøge,<br />
tænke <strong>og</strong> udforske. Det handlede om at<br />
eksperimentere med forskellige spr<strong>og</strong>, om at lytte,<br />
diskutere, forestille sig <strong>og</strong> stille os selv spørgsmål,<br />
om at undersøge <strong>og</strong> stille spørgsmål til pædag<strong>og</strong>ens<br />
rolle i forbindelse med sætte <strong>børn</strong>ene i stand til at<br />
deltage mere i deres egne læringsprocesser. Det<br />
handlede om at lære at føle <strong>og</strong> skabe et intimt<br />
forhold til dyr <strong>og</strong> naturen <strong>og</strong> udfordre <strong>og</strong> stille<br />
spørgsmål til vi<strong>den</strong>skabelige sandheder. Det gjorde<br />
gruppens betydning for <strong>den</strong> enkeltes læringsproces<br />
tydelig, <strong>og</strong> bekræftede Vea Vecchis bemærkning om,<br />
at ”gruppen udvikler sig til n<strong>og</strong>et, der <strong>før</strong>er det<br />
enkelte barn længere frem, længere end han eller<br />
hun ville kunne rejse som enkeltindivid.” Sidste års<br />
arbejde med pædag<strong>og</strong>isk dokumentation har<br />
udfordret min traditionelle opfattelse <strong>af</strong> min rolle<br />
som <strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>. Jeg har fået en ny forståelse <strong>af</strong><br />
<strong>børn</strong> <strong>og</strong> deres læringsprocesser, som bevirker en<br />
forandring både i min måde at relatere til <strong>børn</strong> på <strong>og</strong><br />
<strong>af</strong> mit syn på <strong>før</strong>skolens rolle <strong>og</strong> ansvar. Som resultat<br />
<strong>af</strong> de erfaringer, jeg delte med <strong>børn</strong> <strong>og</strong> kolleger i <strong>den</strong><br />
pædag<strong>og</strong>iske dokumentationsproces, gik vi bort fra<br />
at se på <strong>før</strong>skolen som en substitut for hjemmet,<br />
hvilket vi tidligere havde gjort, <strong>og</strong> begyndte at se<br />
positivt på <strong>før</strong>skolen som et fælles udgangspunkt for<br />
læring - som et demokratisk mødested, der priser<br />
forskellighed <strong>og</strong> det at lytte til hinan<strong>den</strong> |<br />
Ann Åberg arbejder som pædag<strong>og</strong>isk konsulent.<br />
ann.aaberg@spray.se<br />
27<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Demokrati <strong>og</strong> selvbestemmelse<br />
I de sidste ti år har Sloveniens daginstitutioner <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>-/læreruddannelse undergået en forvandling. Nada Pozar Matijasic forklarer.<br />
π I 1970’erne blev det offentlige daginstitutionsnet i<br />
Slovenien udvidet. Det <strong>før</strong>ste landsdækkende<br />
pr<strong>og</strong>ram for gruppen <strong>af</strong> <strong>børn</strong> fra et til seks år<br />
ind<strong>før</strong>tes i 1979. På det tidspunkt var daginstitutionsområdet<br />
underlagt det slovenske social- <strong>og</strong><br />
arbejdsministerium. Evaluering <strong>af</strong> pr<strong>og</strong>rammet<br />
<strong>af</strong>slørede, at det detaljerede <strong>og</strong> <strong>obligatoriske</strong> indhold,<br />
såvel som de anviste instruktioner med hensyn til<br />
metoder, gav pædag<strong>og</strong>erne ringe mulighed for mere<br />
individuelle tilgange til deres arbejde med <strong>børn</strong>ene.<br />
Samtidig viste <strong>evaluering</strong>en, at andelen <strong>af</strong> <strong>børn</strong> i<br />
daginstitutioner var lavere end i mange andre<br />
europæiske lande. Det var nødvendigt med ændringer<br />
på daginstitutionsområdet.<br />
Ændringer i læreplanerne i 1990’erne<br />
I 1990’erne gennem<strong>før</strong>tes mange systemiske <strong>og</strong><br />
begrebsmæssige ændringer i Sloveniens uddannelsessystem.<br />
Det var derfor vigtigt for daginstitutionsområdet,<br />
at det i 1993 blev underlagt ministeriet for<br />
undervisning <strong>og</strong> sport. Udarbejdelse <strong>af</strong> nye læreplaner<br />
fra <strong>før</strong>skole til gymnasialt niveau blev et nationalt<br />
projekt, <strong>og</strong> i perio<strong>den</strong> frem til slutningen <strong>af</strong><br />
1995 blev adskillige læreplanskommissioner<br />
oprettet. Udover det såkaldte Nationale Råd for<br />
<strong>Læreplaner</strong> blev der oprettet læreplanskommissioner<br />
for de forskellige uddannelsesniveauer samt en<br />
række kommissioner for individuelle pr<strong>og</strong>rammer<br />
<strong>og</strong> fag. Lærerkredse, som omfattede de fl este lærere<br />
<strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er, diskuterede forslagene til nye<br />
læreplaner. Læreplanskommissionen for daginstitutioner<br />
havde ansvaret for ændringerne i læreplaner<br />
på daginstitutionsområdet. Kommissionen var bredt<br />
sammensat <strong>og</strong> omfattede både psykol<strong>og</strong>er, pædag<strong>og</strong>er,<br />
forskere <strong>og</strong> eksperter in<strong>den</strong> for forskellige<br />
emneområder. Dens vigtigste opgave var at forberede<br />
rammerne for ændringerne på daginstitutionsområdet<br />
samt oprette retningslinier for de nye<br />
landsdækkende læreplaner. De overordnede mål for<br />
ændringerne var at gennem<strong>før</strong>e en demokratisering<br />
<strong>af</strong> læreplanerne samt at ændre områdets fokus fra en<br />
resultatorienteret model, som fokuserede på<br />
korrekte svar, til en procesorienteret model, som var<br />
mere optaget <strong>af</strong> at udvikle <strong>børn</strong>enes evne til at tænke<br />
<strong>og</strong> lære. Kommissionen defi nerede læreplanerne<br />
som n<strong>og</strong>et, der omfattede samtlige de aktiviteter, der<br />
Sloveniens fl eksible <strong>og</strong> procesorienterede retningslinier giver pædag<strong>og</strong>erne større selvbestemmelse <strong>og</strong> fagligt ansvar.<br />
➤<br />
28<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
fi nder sted i daginstitutionerne, herunder daglige<br />
rutiner så som at spise <strong>og</strong> sove. Reformen henledte<br />
opmærksomhe<strong>den</strong> på de forhold, der var nødvendige<br />
for at muliggøre en implementering <strong>af</strong> pr<strong>og</strong>rammet<br />
såvel som på de forhold, der udgjorde en hindring<br />
for gennem<strong>før</strong>elsen. Kommissionen kiggede på<br />
forhol<strong>den</strong>e i andre lande, hvor man havde <strong>før</strong>skolesystemer<br />
<strong>af</strong> høj kvalitet eller havde en lang demokratisk<br />
tradition på daginstitutionsområdet eller<br />
sammenlignelige systemer på området. Blandt de<br />
pågæl<strong>den</strong>de lande så man på europæiske lande<br />
såsom Sverige, Belgien <strong>og</strong> Frankrig, men man var<br />
<strong>og</strong>så i høj grad opmærksom på New Zealand med<br />
dets Te Whariki læreplaner (se side ?). Dokumentet<br />
vedrørende nationale læreplaner på daginstitutionsområdet<br />
blev godkendt i marts 1999. Implementeringen<br />
påbegyndtes i 1999/2000 <strong>og</strong> var fuldt<br />
gennem<strong>før</strong>t i 2001/2002. Dokumentet introducerer<br />
målsætninger <strong>og</strong> principper for læreplaner i <strong>før</strong>skolen.<br />
Det omfatter kapitler, der vedrører grundlæggende<br />
vi<strong>den</strong> om <strong>før</strong>skole<strong>børn</strong>s udvikling <strong>og</strong> læring,<br />
daglige aktiviteter såsom måltider, hvile <strong>og</strong> søvn<br />
såvel som andre vigtige forhold, eksempelvis<br />
<strong>børn</strong>enes indbyrdes kommunikation <strong>og</strong> kommunikationen<br />
mellem <strong>børn</strong> <strong>og</strong> personale, anbefalinger<br />
om indretning samt forældresamarbejde. <strong>Læreplaner</strong>ne<br />
opererer med seks aktivitetsområder: bevægelse,<br />
spr<strong>og</strong>, kunst, natur, samfund <strong>og</strong> matematik,<br />
<strong>og</strong> angiver målene for hvert enkelt område, giver<br />
eksempler på aktiviteter for de forskellige alders-<br />
grupper <strong>og</strong> beskriver de voksnes rolle.<br />
<strong>Læreplaner</strong>ne lægger vægt på, at de forskellige<br />
metoder <strong>og</strong> aktiviteter, der anvendes med henblik på<br />
at opfylde målene, tager aldersspredningen i<br />
betragtning <strong>og</strong> muliggør integration <strong>af</strong> de forskellige<br />
områder. <strong>Læreplaner</strong>ne angiver ikke specifi kt, hvilke<br />
færdigheder <strong>børn</strong>ene bør haver opnået, når de<br />
begynder i skolen, <strong>og</strong> der er ikke specifi ceret n<strong>og</strong>et<br />
<strong>evaluering</strong>ssystem. I de senere år er de nationale<br />
læreplaner blevet suppleret <strong>af</strong> retningslinier for det<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejde i etnisk blandede områder<br />
(italienske <strong>og</strong> ungarske befolkningsgrupper), <strong>og</strong> for<br />
arbejdet med roma<strong>børn</strong> samt <strong>børn</strong> med særlige<br />
behov, som alle kræver enten pædag<strong>og</strong>isk eller<br />
metodisk tilpasning såvel som en an<strong>den</strong> tilgang til<br />
organiseringen <strong>af</strong> arbejdet, planlægningen, indretningen<br />
osv..<br />
Personalet i daginstitutionerne<br />
<strong>Læreplaner</strong>nes fl eksible <strong>og</strong> procesorienterede<br />
retningslinier giver pædag<strong>og</strong>erne mere selvbestemmelse<br />
<strong>og</strong> større fagligt ansvar end tidligere. De har<br />
frihed til at vælge mellem metoder <strong>og</strong> aktiviteter, <strong>og</strong><br />
forbedring <strong>af</strong> <strong>den</strong> grundlæggende <strong>og</strong> videregående<br />
uddannelse <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>erne er et <strong>af</strong> de forhold, der<br />
har muliggjort dette. Den grundlæggende uddannelse<br />
<strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>er blev udvidet med et år i 1995/96<br />
med ind<strong>før</strong>elsen <strong>af</strong> et treårigt pr<strong>og</strong>ram på de<br />
forskellige uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen<br />
forventes at give pædag<strong>og</strong>erne et bredere perspektiv<br />
Demokarati <strong>og</strong> selvbestemmelse<br />
samt at sætte dem i stand til at<br />
tilegne sig særlig teoretisk vi<strong>den</strong><br />
<strong>og</strong> tilfredsstillende praktisk erfaring.<br />
Den nye lovgivning har<br />
<strong>og</strong>så ind<strong>før</strong>t jobbetegnelsen<br />
pædag<strong>og</strong>medhjælper.<br />
Evalueringsundersøgelser er blevet gennem<strong>før</strong>t<br />
si<strong>den</strong> ind<strong>før</strong>elsen <strong>af</strong> de nye læreplaner, <strong>og</strong> resultaterne<br />
viser, at de er blevet godt modtaget. Der er d<strong>og</strong><br />
stadig problemer med hensyn til <strong>den</strong> nye tilgang til<br />
<strong>før</strong>skolepædag<strong>og</strong>ikken. For eksempel kan retningslinier,<br />
der er mere fl eksible <strong>og</strong> mindre præcise,<br />
indebære vanskeligheder for planlægningen <strong>og</strong><br />
<strong>evaluering</strong>en <strong>af</strong> det pædag<strong>og</strong>iske arbejde. Disse<br />
problemer er man i færd med at løse gennem<br />
efteruddannelse <strong>og</strong> et netværk <strong>af</strong> mentor-daginstitutioner,<br />
hvor pædag<strong>og</strong>erne får mulighed for at uddybe<br />
deres vi<strong>den</strong>. Spørgsmålet om kvaliteten <strong>af</strong> det<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejde har <strong>og</strong>så fået mere <strong>og</strong> mere<br />
opmærksomhed på nationalt plan. Daginstitutionerne<br />
opmuntres til at foretage selv<strong>evaluering</strong>. Dette<br />
har til formål at stimulere dem til at fi nde metoder<br />
til at forbedre deres arbejde, hvorved de ikke kun<br />
bidrager til deres udvikling som institutioner, men<br />
samtidig til udviklingen <strong>af</strong> pædag<strong>og</strong>ikken på hele<br />
daginstitutionsområdet. |<br />
Nada Pozar Matijasic arbejdet i <strong>af</strong>delingen for uddannelsesudvikling<br />
under det slovenske ministerium for<br />
uddannelse <strong>og</strong> sport. Nada.pozar@gov.si<br />
29<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Et skridt ad gangen:<br />
En metode til at øge lokalsamfundets engagement<br />
Sarah Klaus beskriver et internationalt pr<strong>og</strong>ram, der har til formål at fremme praksis, der sætte barnet i centrum samt øger det<br />
omgivende lokalsamfunds engagement i daginstitutionerne.<br />
I Moldova ind<strong>før</strong>tes ’Step by Step’ for <strong>børn</strong> i daginstitutioner i 1994, <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammet tilbyder videregående<br />
uddannelse <strong>og</strong> støtte til lærere på de mellemste skoletrin.<br />
π Det tidligere kommunistiske system byggede på<br />
Østeuropas rige historie med hensyn til nyskabende<br />
initiativer in<strong>den</strong> for arbejdet med <strong>børn</strong>s udvikling,<br />
<strong>og</strong> etablerede i <strong>den</strong> forbindelse en misundelsesværdig<br />
infrastruktur bestående <strong>af</strong> daginstitutioner<br />
bemandet med et veluddannet personale. Der var<br />
fokus på læring gennem undervisning <strong>af</strong> <strong>den</strong><br />
samlede <strong>børn</strong>egruppe, som <strong>af</strong>spejlede det politiske<br />
systems værdier. Men samtidig udgjorde pædag<strong>og</strong>ernes<br />
ekspertise med hensyn til <strong>børn</strong>s udvikling en<br />
værdifuld ressource i reformeringen <strong>af</strong> det pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejde. I kølvandet på det kommunistiske<br />
systems sammenbrud fulgte en regional forringelse<br />
<strong>af</strong> udbudet <strong>og</strong> fi nansieringen <strong>af</strong> de sociale ydelser. I<br />
det tidligere Sovjetunionen gennemgik fabrikker <strong>og</strong><br />
andre virksomheder en smertefuld privatiserings-<br />
proces, som <strong>før</strong>te til lukningen <strong>af</strong> tilknyttede<br />
servicetilbud, herunder vuggestuer <strong>og</strong> <strong>børn</strong>ehaver.<br />
Finansieringen <strong>af</strong> de øvrige daginstitutioners<br />
løbende omkostninger blev reduceret. Mange<br />
uddannede pædag<strong>og</strong>er mistede deres arbejde. Men<br />
til trods for manglen på ressourcer <strong>og</strong> støtte under<br />
<strong>den</strong>ne politiske forandringsproces, overlevede <strong>den</strong><br />
omfattende infrastruktur på daginstitutionsområdet.<br />
Sådan var situationen, da man introducerede<br />
pr<strong>og</strong>rammet ’Step by Step’.<br />
Et nyt initiativ<br />
’Step by Step ’ pr<strong>og</strong>rammet, som blev etableret <strong>af</strong><br />
Open Society Institute (OSI) i samarbejde med Soros<br />
Foundation netværket i 1994, begyndte som et<br />
toårigt initiativ, der havde til formål at ind<strong>før</strong>e en<br />
institutionspædag<strong>og</strong>ik, som satte barnet i centrum<br />
<strong>og</strong> engagerede familierne i daginstitutionernes<br />
arbejde i de 15 tidligere østbloklande. Udviklingen <strong>af</strong><br />
pr<strong>og</strong>rammet påbegyndtes i 1993 med en <strong>evaluering</strong><br />
<strong>af</strong>, hvordan gruppen <strong>af</strong> små <strong>børn</strong> såvel som de<br />
pædag<strong>og</strong>iske tilbud, der rettede sig mod dem, var<br />
blevet påvirket <strong>af</strong> opløsningen <strong>af</strong> Sovjetunionen <strong>og</strong><br />
Jugoslavien samt de centraleuropæiske fl øjlsrevolutioner.<br />
Det gav mening for OSI at støtte <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />
deres familier ved at styrke de tilbud, som eksisterende<br />
daginstitutioner repræsenterede. Nu elleve år<br />
senere har pr<strong>og</strong>rammet udviklet sig til International<br />
Step by Step Association (ISSA), et netværk bestå- ➤<br />
30<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
ende <strong>af</strong> NGO’ere i 30 lande, som beskæftiger sig<br />
med gennemgribende nationale reformer <strong>og</strong><br />
fremme <strong>af</strong> regionale interesser, ikke kun i Central-,<br />
Øst- <strong>og</strong> Sydeuropa, men <strong>og</strong>så i Centralasien,<br />
Kaukasus, Mongoliet, Haiti <strong>og</strong> senest Argentina.<br />
Med fokus på <strong>børn</strong> i alderen nul til ti år gennem<strong>før</strong>er<br />
ISSA nyskabende pædag<strong>og</strong>iske/undervisningsmæssige<br />
reformer med udgangspunkt i læring, der<br />
sætter barnet i centrum, samt i <strong>den</strong> direkte inddragelse<br />
<strong>af</strong> det omgivende lokalsamfund.<br />
Open Society Institute (OSI) er en privat stiftelse, der har til<br />
formål at fremme demokratiske styreformer, menneskerettigheder<br />
<strong>og</strong> økonomiske, retslige <strong>og</strong> sociale reformer. OSI blev skabt i 1993<br />
<strong>af</strong> investoren <strong>og</strong> fi lantropen George Soros til støtte for de fonde,<br />
han havde oprette i Central- <strong>og</strong> Østeuropa <strong>og</strong> det tidligere Sovjetunionen,<br />
som blev oprettet for at hjælpe lan<strong>den</strong>e til at komme<br />
igennem overgangen fra kommunismen. Den internationale Step<br />
By Step Association (ISSA) er en ikke-statslig medlemsorganisation,<br />
som blev oprettet i Holland i 1999. ISSO giver pædag<strong>og</strong>er,<br />
som arbejder med mindre <strong>børn</strong>, muligheder for fortsat udvikling,<br />
udvikler pædag<strong>og</strong>iske ressourcer <strong>og</strong> gennem<strong>før</strong>er pædag<strong>og</strong>iske<br />
pr<strong>og</strong>rammer, der sætter barnet i centrum, støtter aktiv inddragelse<br />
<strong>af</strong> forældre <strong>og</strong> lokalsamfund samt løbende forskning.<br />
Medlemmerne er fælles om en vision om et åbent samfund, hvor<br />
hele lokalsamfundet hjælper <strong>børn</strong>ene til at udnytte deres samlede<br />
potentiale.<br />
www.soros.org <strong>og</strong> www.issa.nl<br />
En metodisk tilgang - ikke en læreplan<br />
Gennem<strong>før</strong>elsen kræver, at hvert enkelt land<br />
integrerer ’Step by Step’ pr<strong>og</strong>rammet i de eksisterende<br />
nationale læreplaner <strong>og</strong> lokale sammenhænge.<br />
’Step by Step’ er en sammenfatning <strong>af</strong> <strong>den</strong> bedste<br />
praksis med hensyn til at sætte barnet i centrum, <strong>og</strong><br />
trækker på så forskellige kilder til indfl ydelse som<br />
Piaget, Vygotsky, Erikson <strong>og</strong> Dewey. ’Step by Step’<br />
styres i praksis <strong>af</strong> to grundlæggende opfattelser:<br />
• <strong>børn</strong> skaber deres egen vi<strong>den</strong> ud fra erfaring <strong>og</strong><br />
interaktion med <strong>den</strong> omgivende ver<strong>den</strong>.<br />
• pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> forældre fremmer læring gennem<br />
leg <strong>og</strong> skaber grundlaget for <strong>børn</strong>s udvikling ved at<br />
bygge på deres interesser, behov <strong>og</strong> stærke sider.<br />
Med udgangspunkt i en tematisk tilgang, organiseres<br />
lokalerne i daginstitutionerne omkring udviklingsmæssigt<br />
passende aktiviteter, som er skræddersyet<br />
til hver enkelt aldersgruppes læringsniveau <strong>og</strong><br />
udstyret med materialer, der gør det muligt at<br />
imødekomme det enkelte barns behov. Pædag<strong>og</strong>erne<br />
opbygger et læringsmiljø, som lægger vægt på<br />
intellektuel nysgerrighed, kreativitet, entusiasme,<br />
empati <strong>og</strong> interesse for hinan<strong>den</strong>. Forældrene<br />
opfordres til at medvirke i institutionens aktiviteter,<br />
dele ud <strong>af</strong> deres kunnen, skabe læringsmaterialer,<br />
deltage i forældremøder <strong>og</strong> engagere sig i gennem<strong>før</strong>elsen<br />
<strong>og</strong> styringen <strong>af</strong> pr<strong>og</strong>rammet.<br />
’Step by Step’ fokuserer på OSIs kernemission:<br />
styrkelsen <strong>af</strong> civilsamfundet ved at inddrage familier<br />
Et skridt ad gangen...<br />
<strong>og</strong> lokalsamfund i det pædag<strong>og</strong>iske arbejde <strong>og</strong> ved at<br />
ind<strong>før</strong>e metoder, der <strong>før</strong>er til kritisk tænkning,<br />
ansvar, valgmuligheder <strong>og</strong> respekt for forskelle.<br />
Pr<strong>og</strong>rammet forbedrer mulighederne for <strong>børn</strong> fra<br />
minoriteter, udsatte <strong>og</strong> økonomisk dårligt stillede<br />
<strong>børn</strong> samt handicappede <strong>børn</strong> <strong>og</strong> deres familier ved<br />
hjælp <strong>af</strong> initiativer <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk intervention, der<br />
er befriet for fordomme <strong>og</strong> som fremmer integrerede<br />
rammer, der fremmer inklusion <strong>og</strong> værdsætter<br />
forskellighed. Undervisning, der gennem<strong>før</strong>es <strong>af</strong><br />
’Step by Step’ fremmer pædag<strong>og</strong>ernes kreativitet,<br />
frihed <strong>og</strong> ansvar ved at tilvejebringe et solidt grundlag<br />
i form <strong>af</strong> de principper, der gælder for <strong>den</strong><br />
institutionsbaserede pædag<strong>og</strong>ik samt eksempler på<br />
aktiviteter <strong>og</strong> tematiske forløb, der har rod i <strong>børn</strong>enes<br />
egne forslag, snarere end at fremlægge køreklare<br />
planer. ’Step by Steps’ formularer til <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>børn</strong>ene hjælper pædag<strong>og</strong>erne med at følge <strong>børn</strong>enes<br />
udvikling <strong>og</strong> med at fastholde en individuel<br />
tilgang til det pædag<strong>og</strong>iske arbejde i samarbejde<br />
med forældrene. I alle de lande, hvor ’Step by Step’<br />
pr<strong>og</strong>rammet er blevet implementeret, er det foregået<br />
på <strong>den</strong> måde, at et team bestående <strong>af</strong> eksperter i<br />
daginstitutionspædag<strong>og</strong>ik har tilpasset pr<strong>og</strong>rammet<br />
til <strong>den</strong> aktuelle kulturelle kontekst <strong>og</strong> udviklet en<br />
implementeringsstrategi. ’Step by step’ gennem<strong>før</strong>er<br />
som <strong>før</strong>ste skridt pilotpr<strong>og</strong>rammer i visse offentlige<br />
daginstitutioner <strong>og</strong> skoler, <strong>og</strong> opretter derefter<br />
uddannelsescentre i de bedste <strong>af</strong> dem. Samtidig<br />
medvirker pr<strong>og</strong>rammet aktivt til reformering <strong>af</strong> ➤<br />
31<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
uddannelsen <strong>af</strong> lærere <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> til en<br />
reformering <strong>af</strong> <strong>den</strong> nationale politik på området. Der<br />
lægges vægt på udviklingen <strong>af</strong> faglig kunnen på alle<br />
niveauer.<br />
Kvalitet <strong>og</strong> høje standarder<br />
I 1999 lancerede ISSA sit Early Childhood Quality<br />
Initiative med det formål at fremme fortsat faglig<br />
udvikling <strong>og</strong> udtrykke anerkendelse <strong>af</strong> høje standarder<br />
i det pædag<strong>og</strong>iske arbejde. En arbejdsgruppe<br />
bestående <strong>af</strong> eksperter fra elleve lande fastlagde<br />
standarder til sikring <strong>af</strong> kvaliteten i forbindelse med<br />
opgraderingen <strong>af</strong> landepr<strong>og</strong>rammerne. Dette<br />
resulterede i en publikation ved navn ISSA Pedag<strong>og</strong>ical<br />
Standards for Preschool and Primary Grades<br />
(ISSA Pædag<strong>og</strong>iske Standarder for Førskole <strong>og</strong><br />
Underskole), som fastlægger standarder <strong>og</strong> målepunkter,<br />
der tilsammen udgør en fælles ramme for<br />
pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> lærere, in<strong>den</strong> for hvilken de kan<br />
udvikle <strong>og</strong> måle deres faglige udvikling med støtte<br />
fra uddannede mentorer. Pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> lærere kan<br />
ansøge om certifi cering. Denne procesbaserede<br />
<strong>evaluering</strong> understøttes <strong>af</strong> en uddannelse baseret på<br />
visse standarder samt manualer udarbejdet til brug<br />
for pædag<strong>og</strong>er/lærere, mentorer <strong>og</strong> udstedere <strong>af</strong><br />
certifi kater. ISSA Standarder er ikke kun beregnet på<br />
at blive brugt i forbindelse med ’Step by Step’<br />
pr<strong>og</strong>rammer, men kan anvendes som grundlag for<br />
mere bred <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> en pædag<strong>og</strong>ik, der sætter<br />
barnet i centrum. De pågæl<strong>den</strong>de standarder kan<br />
<strong>og</strong>så tilpasses nationale <strong>og</strong> kulturelle sammenhænge.<br />
Undersøgelser viser vedhol<strong>den</strong>de, hvordan <strong>børn</strong>,<br />
der er omfattet <strong>af</strong> ’Step by Step’ opnår eller overgår<br />
gennemsnitlige testresultater i b<strong>og</strong>lige emner <strong>og</strong> at<br />
pr<strong>og</strong>rammerne fremmer social <strong>og</strong> følelsesmæssig<br />
udvikling. Børn i ’Step by Step’ pr<strong>og</strong>rammer klarer<br />
sig bedre i tests, der måler samarbejde, lederskab,<br />
selvagtelse, problemløsning <strong>og</strong> vedhol<strong>den</strong>hed. Den<br />
nyligt gennem<strong>før</strong>te udvidelse <strong>af</strong> Europa skaber en<br />
stærk impuls i retning <strong>af</strong> et tættere samarbejde om<br />
små<strong>børn</strong>spædag<strong>og</strong>iske spørgsmål in<strong>den</strong> for regionen.<br />
ISSA medvirker til at knytte forbindelse mellem<br />
de stærke historiske resultater in<strong>den</strong> for barnets<br />
udvikling med nye fremskridt in<strong>den</strong> for pædag<strong>og</strong>ikken.<br />
Derved skaber ISSA et dynamisk forum for<br />
trans-europæisk faglig dial<strong>og</strong>. |<br />
Sarah Klaus er direktør for ISSA and bestyrelsesmedlem<br />
<strong>af</strong> OSIs ’Step by Step’ pr<strong>og</strong>ram. sklaus@issa.nl<br />
Reddaktionel bemærkning: Pr<strong>og</strong>rammet Step by Step<br />
har intet at gøre med det i Danmark kendte pr<strong>og</strong>ram<br />
Trin for trin.<br />
Et skridt ad gangen...<br />
32<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Små <strong>børn</strong>s rettigheder<br />
Små <strong>børn</strong>s rettigheder er blevet et mere fremtræ<strong>den</strong>de spørgsmål i de sidste ti år, men små <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> spæd<strong>børn</strong>s rettigheder får stadig ikke tilstrækkelig<br />
opmærksomhed, ifølge Carolyne Willow, som beskriver de følger <strong>og</strong> begrænsninger, der er forbundet med FNs konvention om barnets rettigheder.<br />
π Femten år efter Konventionen om Barnets<br />
Rettigheder blev vedtaget <strong>af</strong> FN, er spørgsmålet om<br />
<strong>børn</strong>s rettigheder stadig n<strong>og</strong>et, der kan frembringe<br />
billeder <strong>af</strong> teenagere, der skaber problemer for<br />
forældre <strong>og</strong> det omgivende samfund. Dette er et<br />
produkt <strong>af</strong> uvi<strong>den</strong>hed <strong>og</strong> fordomme snarere end <strong>af</strong><br />
n<strong>og</strong>en form for seriøs analyse <strong>af</strong> <strong>den</strong> påvirkning<br />
<strong>børn</strong>s rettigheder har h<strong>af</strong>t på <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> unges liv.<br />
Men hvis teenagere, som står fast på deres rettigheder,<br />
stadig kan gøre mange voksne bange, er tanken<br />
om, at spæd<strong>børn</strong> <strong>og</strong> mindre <strong>børn</strong> skulle have<br />
rettigheder, et spørgsmål, vi stadig mangler at<br />
overveje seriøst.<br />
Medbestemmelse<br />
Artikel 12 i FN’s Erklæring om Menneskerettigheder<br />
giver alle <strong>børn</strong>, der er i stand til at formulere<br />
synspunkter, ret til at give udtryk for sine synspunkter<br />
i alle forhold, der vedrører dem selv. Disse<br />
synspunkter skal imidlertid gives behørig vægt ”i<br />
overensstemmelse med barnets alder <strong>og</strong> mo<strong>den</strong>hed”.<br />
Vi er forpligtede til at lytte til alle <strong>børn</strong> - selv<br />
spæd<strong>børn</strong> - <strong>og</strong> tage dem alvorligt. Men i hvor høj<br />
grad vi skal tage et barns synspunkter alvorligt<br />
<strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> barnets alder <strong>og</strong> mo<strong>den</strong>hed.<br />
Dette er dybt problematisk. Henvisningen til<br />
alder <strong>og</strong> mo<strong>den</strong>hed giver en undskyldning for ikke<br />
at tage n<strong>og</strong>en alvorligt bare fordi de er yngre. Den<br />
giver udtryk for en ideol<strong>og</strong>i, der undervurderer<br />
<strong>børn</strong>s evner <strong>og</strong> overvurderer voksnes, hvilket er <strong>den</strong> ➤<br />
33<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
FOKUS
dominerende tankegang i det meste <strong>af</strong> ver<strong>den</strong>. Hvis<br />
der absolut skal udtrykkes forbehold, hvorfor så ikke<br />
sige, at <strong>den</strong> vægt, et barns (eller voksens) synspunkter<br />
tillægges, <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> vedkommendes forståelse<br />
<strong>af</strong> <strong>den</strong> aktuelle situation eller <strong>den</strong> beslutning, der<br />
skal træffes). For mere end ti år si<strong>den</strong> gennem<strong>før</strong>te<br />
Priscilla Alderson, som er professor i små<strong>børn</strong>sstudier<br />
ved University of Londons pædag<strong>og</strong>iske institut,<br />
en undersøgelse <strong>af</strong> de erfaringer <strong>og</strong> beslutninger,<br />
som <strong>børn</strong>, der stod over for at skulle opereres, havde<br />
gjort <strong>og</strong> truffet. Hun påviste, at små <strong>børn</strong> var i stand<br />
til at træffe kl<strong>og</strong>e beslutninger, <strong>og</strong> hun fandt mange<br />
eksempler på sygeplejersker <strong>og</strong> læger, der havde vist<br />
respekt for <strong>børn</strong>enes synspunkter. Nøglen var at lære<br />
barnet at kende. At smide de forudfattede meninger<br />
overbord <strong>og</strong> forholde sig til barnet som individ.<br />
Fysisk <strong>af</strong>str<strong>af</strong>felse<br />
Der er ikke n<strong>og</strong>en sammenhæng, hvor billedet <strong>af</strong><br />
barnet som et individ med rettigheder, er mere<br />
udfordrende end i debatten om fysisk <strong>af</strong>str<strong>af</strong>felse.<br />
Konventionen om barnets rettigheder er <strong>den</strong> mest<br />
ratifi cerede <strong>af</strong> samtlige menneskerettighedsstraktater<br />
- kun to <strong>af</strong> de ratifi ceringsberettigede stater<br />
(Somalia <strong>og</strong> USA) har ikke ratifi ceret <strong>den</strong>. Samtidig<br />
har omkring 90 procent <strong>af</strong> de stater, der formelt har<br />
accepteret at implementere Konventionen, en<br />
lovgivning, der tillader fysisk <strong>af</strong>str<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> spæd<strong>børn</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>børn</strong> - <strong>og</strong> ikke kun i familien. (Se www.<br />
endcorporalpunishment.org med henblik på en<br />
IMPLEMENTERING AF SMÅ<br />
BØRNS RETTIGHEDER<br />
Komiteen for Barnets Rettigheder har for nylig fokuseret<br />
specielt på mindre <strong>børn</strong>. Komiteen er et organ<br />
bestående <strong>af</strong> u<strong>af</strong>hængige eksperter med ansvar for<br />
at vurdere fremskridt med hensyn til implementering<br />
<strong>af</strong> Konventionen om Barnets Rettigheder i<br />
lande, som har ratifi ceret konventionen. Hvert år<br />
gennem<strong>før</strong>er komiteen en dag, hvor problemerne<br />
diskuteres generelt. Eftersom de nationale rapporter<br />
om implementeringen <strong>af</strong> Konventionen ofte<br />
ikke har meget at sige om barndommen, var <strong>børn</strong>s<br />
rettigheder emnet for mødet i september 2004.<br />
På grundlag <strong>af</strong> de diskussioner, der fandt sted<br />
<strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de dag, udsendte komiteen et sæt<br />
anbefalinger <strong>og</strong> besluttede at udarbejde en mere<br />
omfattende Overordnet Kommentar om Implementeringen<br />
<strong>af</strong> Små Børns Rettigheder. Man håber,<br />
at <strong>den</strong>ne generelle kommentar vil blive vedtaget<br />
senere i 2005. I sine foreløbige anbefalinger har komiteen<br />
endnu en gang bekræftet, ”at Konventionen<br />
om Barnets Rettigheder <strong>af</strong>spejler et holistisk syn på<br />
udvikling i barndommen, der er baseret på princippet<br />
om menneskerettighedernes uadskillelighed <strong>og</strong><br />
indbyrdes <strong>af</strong>hængighed”.<br />
Hvis du ønsker at læse de samlede anbefalinger<br />
eller mere om <strong>den</strong> overordnede diskussion i<br />
2004 <strong>og</strong> <strong>den</strong> generelle kommentar (når <strong>den</strong>ne<br />
vedtages), så besøg www.ohchr.org<br />
global analyse). Der er en udbredt opfattelse <strong>af</strong>, at<br />
det at slå <strong>børn</strong> ikke er det samme som at slå voksne.<br />
Faktisk har voksne dannet forskellige særlige ord for<br />
det at slå på yngre mennesker, f.eks. ”<strong>af</strong>klapsning”,<br />
”smæk” eller ”endefuld”.<br />
I Europa giver næsten 20 lande <strong>børn</strong> samme<br />
beskyttelse mod overgreb som voksne. Det er et<br />
fremskridt - for blot tre årtier si<strong>den</strong>, var der ikke<br />
n<strong>og</strong>en steder i ver<strong>den</strong>, der var sikre for <strong>børn</strong>.<br />
Alligevel er der tale om langsomme fremskridt.<br />
Konventionen siger det klart i artikel 19, at spæd<strong>børn</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>børn</strong> skal beskyttes mod alle former for vold.<br />
Hver gang FNs Komite for Barnets Rettigheder<br />
undersøger et lands generalieblad, giver <strong>den</strong> en klar<br />
anbefaling <strong>af</strong>, at loven skal opretholde <strong>børn</strong>s ret til<br />
menneskelig værdighed <strong>og</strong> personlig integritet. Til<br />
trods for det, måtte Europarådets Sociale Komite<br />
alligevel behandle klager mod Belgien, Irland <strong>og</strong><br />
Grækenland, fordi lovgivningen i disse lande ikke<br />
formår at give <strong>børn</strong> samme beskyttelse mod overgreb<br />
som voksne..<br />
Familier<br />
Konventionen om barnets rettigheder er meget<br />
positiv, når det gælder forældre <strong>og</strong> familie. I forordet<br />
hedder det, at “barnet, med henblik på fuld <strong>og</strong><br />
harmonisk udvikling bør vokse op i et familiemiljø, i<br />
en atmosfære <strong>af</strong> glæde, kærlighed <strong>og</strong> forståelse.”<br />
Artikel 5 forpligter regeringerne til at respektere<br />
forældrenes betydning <strong>og</strong> <strong>den</strong> rolle, de spiller.<br />
Artikel 9 beskytter barnet mod adskillelse fra sine<br />
forældre, medmindre dette er nødvendig <strong>af</strong> hensyn<br />
til barnets tarv, <strong>og</strong> under forudsætning <strong>af</strong>, at barnet<br />
sikres regelmæssig kontakt til forældrene. Forældrenes<br />
ansvar dækkes <strong>af</strong> Artikel 18, ifølge hvilken ➤<br />
34<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
FOKUS
arnets tarv skal komme i <strong>før</strong>ste række for forældrene.<br />
Den pågæl<strong>den</strong>de artikel kræver, at staterne<br />
skal yde forældrene passende bistand, herunder<br />
særlig støtte til arbej<strong>den</strong>de forældre, især i form <strong>af</strong> “<br />
institutioner, ordninger <strong>og</strong> tjenesteydelser til omsorg<br />
for <strong>børn</strong>”. Mange fortalere for <strong>børn</strong>s rettigheder<br />
henover Europa ser nervøst på væksten i <strong>den</strong><br />
institutionsbaserede pasning <strong>af</strong> spæd<strong>børn</strong> <strong>og</strong> mindre<br />
<strong>børn</strong>. Det er en skam, at der ikke er n<strong>og</strong>en specifi k<br />
henvisning i Konventionen til de behov, som ver<strong>den</strong>s<br />
yngste borgere har. Det ville have været det rette sted<br />
at udspecifi cere forældrenes ansvar <strong>og</strong> ikke blot<br />
komme med en vag henvisning til barnets tarv.<br />
Kriminelle lavalder<br />
I Storbritannien kan mindre <strong>børn</strong> arresteres <strong>og</strong><br />
anklages <strong>og</strong> dømmes <strong>af</strong> samme domstole, som dem,<br />
der dømmer voksne. Med otte år har Skotland<br />
Europas laveste kriminelle lavalder. England <strong>og</strong><br />
Wales følger tæt efter med ti år som <strong>den</strong> alder, hvor<br />
<strong>børn</strong> kan stilles for en voksendomstol. Som kontrast<br />
til dette, holdes <strong>børn</strong> <strong>og</strong> unge i Belgien helt u<strong>den</strong> for<br />
det voksne kriminalretlige system. På dette område<br />
er Konventionen <strong>og</strong> de øvrige menneskeretsstandarder<br />
helt utvetydige: der bør være en særskilt behandling<br />
<strong>af</strong> <strong>børn</strong> i vanskeligheder, som lægger vægt på<br />
rehabilitering <strong>og</strong> søger at undgå str<strong>af</strong>feretlige<br />
foranstaltninger. I England har man fi re specialbyggede<br />
fængsler til <strong>børn</strong> i alderen 12-14 år (nu udvidet<br />
til 17 år på grund <strong>af</strong> <strong>den</strong> sårbarhed, som kendetegner<br />
mange <strong>børn</strong>efanger). Bruseba<strong>den</strong>e er specialdesignede<br />
til små kroppe. Alle fi re drives <strong>af</strong> private<br />
virksomheder. Hvis Storbritannien havde overholdt<br />
sine menneskeretsforpligtelser, ville der have været<br />
så få fængslede <strong>børn</strong>, at det ville have været uprofi tabelt<br />
for aktionærerne. I slutningen <strong>af</strong> 1990’erne<br />
gennem<strong>før</strong>te jeg n<strong>og</strong>le undersøgelser <strong>af</strong> <strong>børn</strong>s <strong>og</strong> unges<br />
vi<strong>den</strong> om <strong>og</strong> erfaringer med <strong>børn</strong>s rettigheder. Et<br />
barn sagde til mig: ”Voksne behandler os ikke som<br />
mennesker. De behandler os som babyer, der ikke<br />
kan tale”. Men babyer er <strong>og</strong>så mennesker med<br />
rettigheder. Den store vision i Konventionen om<br />
Barnets Rettigheder handler om at <strong>børn</strong> overalt skal<br />
respekteres som individer med ret til alt, hvad de<br />
behøver for at opnå en tilfredsstillende barndom.<br />
Hvis Konventionen har n<strong>og</strong>et formål i relation til<br />
mindre <strong>børn</strong>, så er det, at livet lige nu er det bedste<br />
sted at være. |<br />
Carolyne Willow er national koordinator for Children’s<br />
Rights Alliance for England. www.crae.org.uk<br />
c.willow@ntlworld.com som arbejder for mindre<br />
<strong>børn</strong>s rettigheder<br />
35<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
FOKUS
I en tid, hvor fl ere <strong>og</strong> fl ere små <strong>børn</strong> tilbringer tid i organiserede pasningstilbud, er<br />
det med en international pris lykkedes at fi nde frem til n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de bedste eksempler<br />
ver<strong>den</strong> over på institutioner, der er specielt designet til <strong>børn</strong>s behov.<br />
PRISVINDERE DELER<br />
VISION OM FRIHED<br />
FOR SMÅ BØRN<br />
Bubbletecture Maihara <strong>børn</strong>ehave,<br />
Shiga, Japan<br />
Arkitektfi rma: Shuhei Endo Architect<br />
Institute<br />
Bygherre: Maihara-chos kommune.<br />
Naturtræ er anvendt overalt i det<br />
vin<strong>den</strong>de design. Materialerne<br />
blev udvalgt for at sikre <strong>børn</strong>enes<br />
helbred.<br />
vinder<br />
ANDEN PLADSEN<br />
Saint Therese Nursery, Reunion Island,<br />
Indian Ocean<br />
Arkitektfi rma: RozO architecture landscape<br />
environment<br />
Bygherre: Mairie de La Possession<br />
Dag <strong>og</strong> nat blæser en brise gennem bygningen,<br />
som ikke kræver kunstig airconditioning.<br />
36<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
ØVRIGE PRISVINDERE<br />
Nido Stella, Tetra Pak<br />
vuggestue<br />
Mo<strong>den</strong>a, Italy<br />
Arkitektfi rma: ZPZ Partners<br />
Bygherre: Comune de Mo<strong>den</strong>a,<br />
Tetra Pak Carton Ambient<br />
Colegio Bureche, Santa Marta,<br />
Colombia<br />
Arkitektfi rma: Mauricio Gaviria<br />
Restrepo, Juan Manuel Peláez<br />
Bygherre: Associacíon de Amigos de<br />
Bureche<br />
Naturligt lys oplyser institutionen.<br />
Darnley Park, Stirling, Skotland<br />
Arkitektfi rma: Page & Park Architects<br />
Legepladsdesigner: Judi Legg<br />
Entreprenørs: Land Engineering<br />
Bygherre: Stirling kommune<br />
Børn i Stirling hjalp med til at designe<br />
deres legeplads.<br />
Fawood Children’s Centre,<br />
London, England<br />
Arkitektfi rma: Alsop Design Ltd<br />
Bygherre: Stonebridge Housing<br />
Action Trust<br />
Daginstitutionen er blevet et<br />
omdrejningspunkt for udbudet <strong>af</strong><br />
serviceydelser i lokalområdet<br />
37<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
OM AT SKABE PLADS: ARKITEKTUR OG DESIGN FOR SMÅ BØRN<br />
– en international konference med deltagelse <strong>af</strong> arkitekter <strong>og</strong> forskere fra Italien, Norge, Spanien, Finland, New Zealand <strong>og</strong> Storbritannien<br />
8. <strong>og</strong> 9. december 2005, Edinburgh, Skotland. Konferencespr<strong>og</strong>: engelsk <strong>og</strong> fransk.<br />
Dirigent: Kirsty Wark<br />
Blandt talerne er:<br />
Matti Bergström<br />
Helsinkis universitet<br />
Pihla Meskanen<br />
Arkitekturskole for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> unge, Helsinki<br />
Michele Zini<br />
Arkitekt, Italien<br />
Benedetta Tagliabue<br />
Arkitekt, Spanien<br />
Mark Dudek<br />
Arkitekt, England<br />
Peter Moss<br />
Institute of Education, London<br />
Alison Clark<br />
Institute of Education, London<br />
Richard Yelland<br />
OECD<br />
Anne Meade<br />
Early Childhood Centres of Innovation<br />
New Zealand<br />
Dag 1<br />
De delegerede får lejlighed til at se<br />
bygninger <strong>og</strong> rum, der er skabt til<br />
små <strong>børn</strong> i Skotland. Der er besøg i<br />
Stirling, Edinburgh <strong>og</strong> Glasgow.<br />
Dag 2<br />
Arkitekter, forskere <strong>og</strong> udøvende<br />
pædag<strong>og</strong>er/lærere overvejer, hvad<br />
der skal til for at skabe de ideelle<br />
rum/pladser for små <strong>børn</strong> <strong>og</strong><br />
diskuterer deres tilgang til design<br />
<strong>og</strong> hvordan de har involveret <strong>børn</strong> i<br />
processen.<br />
Børn i Europa nr. 8<br />
om arkitektur <strong>og</strong> design<br />
kan downloades fra<br />
www.bupl.dk<br />
Børn i Europa<br />
FAG OG MANGFOLDIGHED<br />
8/MAJ 2005<br />
TEMA: At skabe plads <strong>og</strong> rum: arkitektur <strong>og</strong><br />
design for <strong>børn</strong> i <strong>børn</strong>einstitutioner<br />
Yderligere oplysninger:<br />
www.childreninscotland.org.uk/eur<br />
38<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005<br />
En fælles publikation<br />
udgivet <strong>af</strong> et netværk<br />
<strong>af</strong> fagtidsskifter fra<br />
8 europæiske lande
Børn i Europa er et fælles tidsskrift<br />
udgivet <strong>af</strong> et netværk <strong>af</strong> fagblade fra syv<br />
europæiske lande.<br />
Børn i Europa beskæftiger sig med daginstitutionstilbud<br />
<strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk virksomhed<br />
for <strong>børn</strong> fra 0 til 10 år samt deres<br />
familier. De fl este artikler vil komme fra<br />
de deltagende lande, men Børn i Europa<br />
er åben for bidrag fra alle dele <strong>af</strong> Europa.<br />
Formålet med Børn i Europa:<br />
• at skabe et forum for dial<strong>og</strong>, diskussion<br />
om praksis samt gensidig information<br />
• at udforske sammenhængen mellem<br />
teori <strong>og</strong> praksis<br />
• at bidrage til udviklingen <strong>af</strong> politik<br />
<strong>og</strong> praksis på europæisk, nationalt,<br />
regionalt <strong>og</strong> lokalt niveau<br />
• at favne både mangfoldighed <strong>og</strong><br />
kompleksitet<br />
• at anerkende forti<strong>den</strong>s betydning for<br />
nuti<strong>den</strong><br />
• at uddybe forståelsen for barndom-<br />
men i Europa -– <strong>før</strong>, nu <strong>og</strong> i fremti<strong>den</strong><br />
Children in Europa<br />
på engelsk, kan fås ved henvendelse til<br />
Children in Scotland, Princes House<br />
5 Sandwick Place, Edinburgh, EH2 4RG<br />
tlf. 0131 228 8484 fax: 013 228 8585<br />
e-mail: info@childreninscotland.org.uk<br />
Bambini in Europa<br />
på italiensk, kan fås ved henvendelse til<br />
Bambini in Europa, Viale dell’Industria<br />
24052 Azzano San Paolo,<br />
Bergamo, Italien<br />
tlf. 035/534123<br />
e-mail: bambini@edizionijunior.it<br />
Infanciacia a Europa<br />
på catalansk, kan fås ved henvendelse til<br />
Infancia a Europa<br />
Avinguda de les Drassanes 3<br />
08001 Barcelona, Spanien<br />
tlf. 0034 93 481 7373 fax: 0034 93 301 7550<br />
webside: www.revistainfancia.org<br />
e-mail: redaccio@revistainfancia.org<br />
Infancia in Europa<br />
på spansk, kan fås ved henvendelse til<br />
Infancia en Europa<br />
Avinguda de les Drassanes 3<br />
08001 Barcelona, Spanien<br />
tlf. 0034 93 481 7373 fax: 0034 93 301 7550<br />
webside: www.revistainfancia.org<br />
e-mail: redaccio@revistainfancia.org<br />
Kiddo<br />
på hollansk, kan fås ved henvendelse til<br />
SWP, Postbus 257, 1000 Amsterdam,<br />
i Holland:<br />
tlf. 020.330.72.00 fax: 020.330.80.40<br />
i Belgien:<br />
tlf. 09.232.47.35 fax: 09.232.47.50<br />
e-mail: swp@swpbook.com<br />
Børn i Europa<br />
på dansk, kan fås ved henvendelse til<br />
Børn i Europa<br />
BUPL, Blegdamsvej 124, 2100 København<br />
tlf. +45 3546 5000 fax: +45 3546 5039<br />
e-mail: boernieuropa@bupl.dk<br />
Børn i Europa kan <strong>og</strong>så downloades gratis<br />
fra www.bupl.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Enfant d’Europa<br />
på fransk, kan fås ved henvendelse til<br />
enten i Belgien:<br />
Observatoire de l’Enfant<br />
Rue des Palais 42, B-1030 Bruxelles<br />
tlf. +32 28 00 83 58<br />
i Frankrig:<br />
Les Amis du Furet, 6 Quai de Paris<br />
67000 Strasbourg, Frankrig<br />
tlf. (0033)03.88.21.96.62 fax:<br />
(0033)03.88.22.68.37<br />
e-mail: lefuret@noos.fr<br />
Kinder in Europa<br />
på tysk, kan fås ved henvendelse til<br />
Betrifft Kinder, verlag das netz,<br />
Wilhelm-Kuhr-Str. 64, 13187 Berlin<br />
tlf. 0049 3048 096 536<br />
fax: 0049 3048 156 86<br />
e-mail: evagrueber@verlagdasnetz.de<br />
39<br />
BØRN I EUROPA<br />
OKTOBER 2005
Change language