Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Demokrati og selvbestemmelse I de sidste ti år har Sloveniens daginstitutioner og pædagog-/læreruddannelse undergået en forvandling. Nada Pozar Matijasic forklarer. π I 1970’erne blev det offentlige daginstitutionsnet i Slovenien udvidet. Det første landsdækkende program for gruppen af børn fra et til seks år indførtes i 1979. På det tidspunkt var daginstitutionsområdet underlagt det slovenske social- og arbejdsministerium. Evaluering af programmet afslørede, at det detaljerede og obligatoriske indhold, såvel som de anviste instruktioner med hensyn til metoder, gav pædagogerne ringe mulighed for mere individuelle tilgange til deres arbejde med børnene. Samtidig viste evalueringen, at andelen af børn i daginstitutioner var lavere end i mange andre europæiske lande. Det var nødvendigt med ændringer på daginstitutionsområdet. Ændringer i læreplanerne i 1990’erne I 1990’erne gennemførtes mange systemiske og begrebsmæssige ændringer i Sloveniens uddannelsessystem. Det var derfor vigtigt for daginstitutionsområdet, at det i 1993 blev underlagt ministeriet for undervisning og sport. Udarbejdelse af nye læreplaner fra førskole til gymnasialt niveau blev et nationalt projekt, og i perioden frem til slutningen af 1995 blev adskillige læreplanskommissioner oprettet. Udover det såkaldte Nationale Råd for Læreplaner blev der oprettet læreplanskommissioner for de forskellige uddannelsesniveauer samt en række kommissioner for individuelle programmer og fag. Lærerkredse, som omfattede de fl este lærere og pædagoger, diskuterede forslagene til nye læreplaner. Læreplanskommissionen for daginstitutioner havde ansvaret for ændringerne i læreplaner på daginstitutionsområdet. Kommissionen var bredt sammensat og omfattede både psykologer, pædagoger, forskere og eksperter inden for forskellige emneområder. Dens vigtigste opgave var at forberede rammerne for ændringerne på daginstitutionsområdet samt oprette retningslinier for de nye landsdækkende læreplaner. De overordnede mål for ændringerne var at gennemføre en demokratisering af læreplanerne samt at ændre områdets fokus fra en resultatorienteret model, som fokuserede på korrekte svar, til en procesorienteret model, som var mere optaget af at udvikle børnenes evne til at tænke og lære. Kommissionen defi nerede læreplanerne som noget, der omfattede samtlige de aktiviteter, der Sloveniens fl eksible og procesorienterede retningslinier giver pædagogerne større selvbestemmelse og fagligt ansvar. ➤ 28 BØRN I EUROPA OKTOBER 2005
fi nder sted i daginstitutionerne, herunder daglige rutiner så som at spise og sove. Reformen henledte opmærksomheden på de forhold, der var nødvendige for at muliggøre en implementering af programmet såvel som på de forhold, der udgjorde en hindring for gennemførelsen. Kommissionen kiggede på forholdene i andre lande, hvor man havde førskolesystemer af høj kvalitet eller havde en lang demokratisk tradition på daginstitutionsområdet eller sammenlignelige systemer på området. Blandt de pågældende lande så man på europæiske lande såsom Sverige, Belgien og Frankrig, men man var også i høj grad opmærksom på New Zealand med dets Te Whariki læreplaner (se side ?). Dokumentet vedrørende nationale læreplaner på daginstitutionsområdet blev godkendt i marts 1999. Implementeringen påbegyndtes i 1999/2000 og var fuldt gennemført i 2001/2002. Dokumentet introducerer målsætninger og principper for læreplaner i førskolen. Det omfatter kapitler, der vedrører grundlæggende viden om førskolebørns udvikling og læring, daglige aktiviteter såsom måltider, hvile og søvn såvel som andre vigtige forhold, eksempelvis børnenes indbyrdes kommunikation og kommunikationen mellem børn og personale, anbefalinger om indretning samt forældresamarbejde. Læreplanerne opererer med seks aktivitetsområder: bevægelse, sprog, kunst, natur, samfund og matematik, og angiver målene for hvert enkelt område, giver eksempler på aktiviteter for de forskellige alders- grupper og beskriver de voksnes rolle. Læreplanerne lægger vægt på, at de forskellige metoder og aktiviteter, der anvendes med henblik på at opfylde målene, tager aldersspredningen i betragtning og muliggør integration af de forskellige områder. Læreplanerne angiver ikke specifi kt, hvilke færdigheder børnene bør haver opnået, når de begynder i skolen, og der er ikke specifi ceret noget evalueringssystem. I de senere år er de nationale læreplaner blevet suppleret af retningslinier for det pædagogiske arbejde i etnisk blandede områder (italienske og ungarske befolkningsgrupper), og for arbejdet med romabørn samt børn med særlige behov, som alle kræver enten pædagogisk eller metodisk tilpasning såvel som en anden tilgang til organiseringen af arbejdet, planlægningen, indretningen osv.. Personalet i daginstitutionerne Læreplanernes fl eksible og procesorienterede retningslinier giver pædagogerne mere selvbestemmelse og større fagligt ansvar end tidligere. De har frihed til at vælge mellem metoder og aktiviteter, og forbedring af den grundlæggende og videregående uddannelse af pædagogerne er et af de forhold, der har muliggjort dette. Den grundlæggende uddannelse af pædagoger blev udvidet med et år i 1995/96 med indførelsen af et treårigt program på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen forventes at give pædagogerne et bredere perspektiv Demokarati og selvbestemmelse samt at sætte dem i stand til at tilegne sig særlig teoretisk viden og tilfredsstillende praktisk erfaring. Den nye lovgivning har også indført jobbetegnelsen pædagogmedhjælper. Evalueringsundersøgelser er blevet gennemført siden indførelsen af de nye læreplaner, og resultaterne viser, at de er blevet godt modtaget. Der er dog stadig problemer med hensyn til den nye tilgang til førskolepædagogikken. For eksempel kan retningslinier, der er mere fl eksible og mindre præcise, indebære vanskeligheder for planlægningen og evalueringen af det pædagogiske arbejde. Disse problemer er man i færd med at løse gennem efteruddannelse og et netværk af mentor-daginstitutioner, hvor pædagogerne får mulighed for at uddybe deres viden. Spørgsmålet om kvaliteten af det pædagogiske arbejde har også fået mere og mere opmærksomhed på nationalt plan. Daginstitutionerne opmuntres til at foretage selvevaluering. Dette har til formål at stimulere dem til at fi nde metoder til at forbedre deres arbejde, hvorved de ikke kun bidrager til deres udvikling som institutioner, men samtidig til udviklingen af pædagogikken på hele daginstitutionsområdet. | Nada Pozar Matijasic arbejdet i afdelingen for uddannelsesudvikling under det slovenske ministerium for uddannelse og sport. Nada.pozar@gov.si 29 BØRN I EUROPA OKTOBER 2005
Page 1 and 2: Børn i Europa FAG OG MANGFOLDIGHED
Page 3 and 4: Læreplaner og evaluering af børn
Page 5 and 6: Demokrati og selvbestemmelse fra en
Page 7 and 8: ”opfattelse af sig selv som kompe
Page 9 and 10: LAND OG SKOLEPLIGTIG ALDER (I ÅR)
Page 11 and 12: Om at væve en læreplan til førsk
Page 13 and 14: Realisering af pædagogiske tilbud
Page 15 and 16: Grundlaget for livslang læring Bar
Page 17 and 18: En kreativ og kompleks institution
Page 19 and 20: Fremskridt eller tilbageskridt? Eft
Page 21 and 22: Regionale løsninger på et nationa
Page 23 and 24: Europa ajourført π EU kommissione
Page 25 and 26: Er læreplaner nødvendige? Carlina
Page 27: åbne mødet i den lille gruppe ved
Page 31 and 32: ende af NGO’ere i 30 lande, som b
Page 33 and 34: Små børns rettigheder Små børns
Page 35 and 36: arnets tarv skal komme i første r
Page 37 and 38: ØVRIGE PRISVINDERE Nido Stella, Te
Page 39: Børn i Europa er et fælles tidssk

Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?