Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl

More documents

Recommendations

Info

dagen og hele året rundt, men nu har børnene ret til tre timers daglig deltagelse uden betaling. Retten til en institutionsplads er ikke længere knyttet til forældrenes beskæftigelsessituation, det er en ret, som alle børn har. Læreplanerne i den svenske førskole svarer på mange måder til andre svenske læreplaner. De udsendes af staten og indeholder statslige krav til denne del af uddannelsessystemet. Der er tale om et kort rammedokument, som lokale myndigheder og førskoler fortolker og implementerer ved at udarbejde deres egne planer. Der er en klar forbindelse mellem der er ingen karakterer eller evalueringer af det enkelte barn – alle børn skal udvikle lyst til og nysgerrighed efter at lære samt tiltro til egen læring, snarere end at skulle opnå på forhånd angivne videns- og færdighedsmål førskolen og skolen, med fælles synspunkter på grundlæggende værdier, læring og viden. Men der er vigtige forskelle. Skolens læreplaner fokuserer på den enkelte elev og beskriver mål og resultater. Førskolens læreplaner opstiller mål, som førskolen som sådan stræber efter at opfylde. Der er ingen karakterer eller evalueringer af det enkelte barn. Hovedformålet med læreplanerne er, at alle børn skal udvikle lyst til og nysgerrighed efter at lære samt tiltro til egen læring, snarere end at skulle opnå på forhånd angivne videns- og færdighedsmål. Førskolen bør være et sted for leg, udforskning og kærlighed til læring, med en praksis, der sigter på billedet af det kompetente barn og som tager det at lytte til børn og respektere deres tanker, teorier og drømme alvorligt. Dette bør kunne skabe et solidt grundlag for livslang læring. Denne differentiering var en blandt et antal vigtige ændringer, som regeringen, i forbindelse med færdiggørelsen af læreplanerne, foretog i det oprindelige forslag, som var blevet fremsat af den komite, der arbejdede med læreplaner. I de svenske førskoler arbejder pædagoger og uddannede medhjælpere sammen i teams. Regeringen ønskede ikke at foretage ændringer i denne arbejdsmåde eller at give indtryk af, at læreplanerne skelnede mellem pædagogik og pasning, eftersom et af de grundlæggende principper for de svenske førskoler er, at pasning er en uadskillelig del af en holistisk pædagogisk holdning til de tidlige barneår. Regeringen besluttede derfor, at læreplanerne skulle henvende sig til de fungerende teams i førskolerne og ikke til den enkelte pædagog. Reaktioner og evaluering Læreplanen for Førskolen er et kortfattet rammedokument, som placerer det fulde ansvar for at træffe beslutning om midler og metoder hos pædagogerne. De skal være i stand til at planlægge, refl ektere og evaluere og til at anvende redskaber så som pædagogisk dokumentation (se Ann Åbergs artikel på side 20). Dette kræver en professionel, veluddannet gruppe af medarbejdere. De nye læreplaner blev vidt og bredt diskuteret. De fl este førskolepædagoger var entusiastiske over at få nationale læreplaner med samme formelle status som skolernes læreplaner. Man følte, at de medvirkede til at højne deres status og til at placere førskolen på et niveau, som svarede til skolens i det samlede uddannelsessystem. En evaluering for nylig viser, at læreplanerne har understøttet den pædagogiske proces, hvilket er ført Grundlaget for livslang læring til øget professionalisering. Læreplanernes billede af det kompetente barn, som er i fuld gang med at involvere sig i den omgivende verden, har ansporet mange førskolepædagoger i deres bestræbelser på at skabe et miljø, der giver grobund for vækst og tillid. Men den samme rapport giver også eksempler på kommuner og førskoler, der har gennemført læreplanerne ved at formulere mål for børnene. I disse tilfælde er der en reel fare for, at man kommer til at fokusere på børnenes mangler og at læreplanerne bliver til et instrument for normalisering. Skolen bliver i de fl este tilfælde den målestok, man går efter, og læreplanerne bidrager dermed til en ’skolifi ceringsproces’. Reduktionen af læreplanerne til simple checklister og konkurrenceprægede oversigter over den enkelte institutions placering i det samlede uddannelsesbillede er en udfordring for alle dem, der tror på, at førskolen har noget virkeligt værdifuldt at tilbyde - noget som ikke umiddelbart kan måles. | Barbara Martin Korpi er seniorrådgiver for det svenske undervisnings- og kulturministerium. Barbara.martinkorpi@educult.ministry.se 16 BØRN I EUROPA OKTOBER 2005
En kreativ og kompleks institution Viviane Bouysse introducerer école maternelle, som spiller en vigtig rolle i det franske uddannelsessystem. π ’Ecole maternelle (egentlig ’moderskole’) er en institution, der indtager en privilegeret plads i det franske uddannelsessystem. Den indgyder forældre håb og tillid, hvilket resulterer i stor efterspørgsel på denne type daginstitutionstilbud. Selvom den obligatoriske skolegang i Frankrig først begynder, når børnene er seks år gamle, går næsten alle børn i gruppen 3-6 år regelmæssigt i école maternelle, og det samme gælder næsten 30 procent af de toårige. For gruppen af børn under to år er tilbudene meget forskelligartede og forskelligt organiserede og ses som en social velfærdsydelse. École maternelle betragtes som et vigtigt led i børns skolegang, som et grundlag for succes i resten af skoleforløbet. École maternelle er: • tid og rum for overgangen mellem familien og underskolen • et socialiseringssted, som giver børnene mulighed for gradvis at opnå elevstatus og på den måde få lettere ved at tilpasse sig skolegangen i de første skoleår • et sted, hvor der foregår læring på en lang række områder, men læring, der i stort omfang foregår via leg • et sprogligt miljø, der er indrettet på små børn, der er i færd med at lære at kommunikere • en god lejlighed til at forhindre eller behandle forskellige behov og vanskeligheder, før de får alvorlige konsekvenser. École maternelle adskiller sig fra underskolen ved de metoder, man anvender. Med barnet og dets sociale integration som centrum tilbyder école maternelle et miljø og aktiviteter, som ansporer børnene til uafhængighed og giver dem tid til at nyde deres første oplevelser samtidig med, at de engageres i nye intellektuelle udfordringer. Lærerne giver børnene muligheder for opdagelser og opmuntrer til at eksperimentere. Dette er gennem leg og spil, handling, uafhængig udforskning og sanseoplevelser, at det enkelte barn på sin egen måde opbygger grundlaget for læring. Et nyt program Eftersom den franske école maternelle efterhånden har opnået universel udbredelse i Frankrig, er ambitionerne i dag kvalitative, hvilket også gælder forældrenes og det øvrige civilsamfunds. Dette forklarer, hvorfor det nye program for école maternelle, som blev indført i 2002, er mere specifi kt end tidligere og strukturerer aktiviteterne (lektionerne) inden for fem kerneområder, som betragtes som afgørende for barnets udvikling: mundtlig sprogfærdighed og introduktion til at skrive; at lære at samarbejde; at handle og give udtryk for følelser gennem sin krop; at opdage verden; at arbejde med billeder, følelser og kreativitet. De aktiviteter, som bidrager til erhvervelsen af specifi kke kompetencer inden for det enkelte område understøtter endvidere tværgående kompetencer. Nysgerrighed og lysten til viden, selvhævdelse, respekt for andre og selvstæn- dighed er adfærd, som konstant opmuntres. På samme måde er opmærksomhed, tålmodighed og koncentration også noget, som gradvis læres. Ved at vænne sig til at deltage i aktiviteter og projekter på en velorganiseret måde, opnår barnet en kunnen, som er et vigtigt udgangspunkt for læring. I takt med, at antallet af børn, der går i école maternelle er steget, har sprog udviklet sig til den vigtigste dimension i institutionens arbejde. Når børnene begynder i institutionen, har de yngste af dem et begrænset ordforråd og er ofte kun i stand til at producere sætninger bestående af få ord. Når de forlader institutionen er de i stand til at konstruere komplekse udsagn og samle dem til en historie, ➤ “Det er gennem sanseoplevelser, at børn bliver i stand til at opbygge grundlaget for læring.” 17 BØRN I EUROPA OKTOBER 2005
Page 1 and 2: Børn i Europa FAG OG MANGFOLDIGHED
Page 3 and 4: Læreplaner og evaluering af børn
Page 5 and 6: Demokrati og selvbestemmelse fra en
Page 7 and 8: ”opfattelse af sig selv som kompe
Page 9 and 10: LAND OG SKOLEPLIGTIG ALDER (I ÅR)
Page 11 and 12: Om at væve en læreplan til førsk
Page 13 and 14: Realisering af pædagogiske tilbud
Page 15: Grundlaget for livslang læring Bar
Page 19 and 20: Fremskridt eller tilbageskridt? Eft
Page 21 and 22: Regionale løsninger på et nationa
Page 23 and 24: Europa ajourført π EU kommissione
Page 25 and 26: Er læreplaner nødvendige? Carlina
Page 27 and 28: åbne mødet i den lille gruppe ved
Page 29 and 30: fi nder sted i daginstitutionerne,
Page 31 and 32: ende af NGO’ere i 30 lande, som b
Page 33 and 34: Små børns rettigheder Små børns
Page 35 and 36: arnets tarv skal komme i første r
Page 37 and 38: ØVRIGE PRISVINDERE Nido Stella, Te
Page 39: Børn i Europa er et fælles tidssk

Læreplaner og evaluering af børn før den obligatoriske ... - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?