Hent pjecen gratis som pdf-fil - Bupl

More documents

Recommendations

Info

INDLEDNING Dette bidrag er ikke et forsøg på at etablere en generel eller altomfattende diskussion af professionaliseringen af dag- og døgninstitutionsfeltet. Det anlægger et særligt perspektiv på denne diskussion, idet det forsøger at indfange nogle af de væsentlige ændringer institutionsfeltet har været involveret i og underlagt inden for de seneste årtier, for ud fra disse forandringstendenser at indkredse de særlige udfordringer dette stiller til feltets professionelle – og dermed til nogle væsentlige elementer i professionaliseringen af pædagogerne. Selvom det dermed på mange måder er et forsøg på at fange nogle centrale forandringer i det konkrete hverdagsliv, som det udfolder sig blandt børn, pædagoger og forældre, tillader pladsen i dette bidrag kun at aftegne det i store linier som set fra et fugleperspektiv. Forhåbentlig vil mange af de, der er placeret i institutionsfeltet til hverdag, kunne genkende mønstre og de bredt malede konturer og dermed bringe det i levende forbindelse med de konkrete erfaringer, de har oparbejdet i den daglige praksis. Fordelen ved at etablere et sådant bredt optegnet udviklings- og forandringsperspektiv er, at skift og brud, som kan være svære at indfange i den daglige praksis, kompleksitet og umiddelbarhed, fremstår klarere og giver et perspektiv på den aktuelle tilstand, som det kan være svært at fange, når man står midt i den daglige handletvang. Bagdelen er selvfølgelig, at man risikerer at skabe et fortegnet mere end et optegnet billede, fordi netop alle de bevægelser der i hverdagens mikrokosmos stritter imod og ikke blot synes komplekse, men reelt også er komplekse, langt hen ad vejen retoucheres bort i det større billede. Under alle omstændigheder kræver det følgende bidrag, at læseren forsøger at bidrage aktivt til, ud fra egne praksiserfaringer, at fylde liv og konkrete handlinger ind i det skelet, som alene kan være ambitionen at formulere i denne sammenhæng.*) *) Artiklen bygger på forfatterens oplæg på Pædagogisk Træf afholdt af BUPL, oktober 2005 i Bella Center. 4
MODERNISERING AF BARNDOM OG UNGDOM Overordnet kan det give mening at tale om en stærkt øget tendens til det, jeg vil kalde en samfundsmæssiggørelse af barn- og ungdom i Danmark. Mens at det i høj grad kan siges at være et fænomen, der hvad ungdommen angår, strækker sig adskillige årtier tilbage, gælder for barndommen, at det er en proces, der særligt inden for de seneste årtier har haft et vældigt gennemslag. Med samfundsmæssiggørelse menes i al korthed, at fl ere og fl ere af hverdagslivets processer, der involverer den eller de pågældende grupper af mennesker, underlægges samfundsmæssigt organiserede forvaltningsprocesser, hvilket typisk betyder, at fl ere og fl ere af hverdagslivets elementer underlægges offentlig frem for privat styring og forvaltning. Når vi specifi kt taler om barndommen, kan denne samfundsmæssiggørelse ikke mindst kobles til den stærkt stigende institutionalisering af børns liv, som har gjort sig gældende siden slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Selvom vi har en lang tradition for ikke mindst børnehaver i Danmark, giver det god mening at identifi cere den voldsomme offentlige udbygning af daginstitutionssektoren omkring 1970 som en periode, der for alvor indledte den moderne samfundsmæssiggørelse af barndommen i omfattende forstand – altså forstået som interventioner, der principielt og mere og mere reelt henvender sig til samtlige børn i landet. Det er yderligere min opfattelse, at det kan give god mening at tale om to faser i de seneste ca. 35 års institutionalisering, forstået som første og anden institutionalisering. Den første fase eller første institutionalisering vil jeg kalde den kvantitative institutionalisering af børn. Fra slutningen af 60’erne og helt frem til op i 80’erne er udbygningen af daginstitutionssektoren set fra den statslige og kommunale forvaltnings side primært knyttet til ønsket om at skaffe tilstrækkeligt med institutionspladser. Den overordnede samfundsmæssige tilgang til børns hverdag i institutionssammenhæng var derfor på dette tidspunkt ikke så meget begrundet i et erklæret behov for at børns socialisering burde foregå i institutionssammenhæng, men snarere relateret til ønsket om at frisætte især kvinder fra hjemlige bindinger med henblik på deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Det blev efterhånden de politiske markeringer af pladsgaranti, der står som det offentlige forvaltningssystems centrale forståelse af, hvad der 5
Page 1: VIDEN OM PÆDAGOGER UDFORDRINGER TI
Page 6 and 7: motiverede den kraftige udbygning a
Page 8 and 9: BARNDOMMENS RATIONALISERING Den bes
Page 10 and 11: Rationalisering forstået som øget
Page 12 and 13: INSTITUTIONALISERET INDIVIDUALISERI
Page 14 and 15: NYE BETINGELSER FOR DEN PÆDAGOGISK
Page 16 and 17: for børneeksperter et meget mere s
Page 19: UDFORDRINGER TIL PROFESSIONSUDVIKLI

Hent pjecen gratis som pdf-fil - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?