Hent pjecen gratis som pdf-fil - Bupl

More documents

Recommendations

Info

BARNDOMMENS RATIONALISERING Den beskrevne udviklings- og forandringsproces kan også anskues ved at tale om en generelt øget tendens til rationalisering af barndommen. Med anvendelsen af rationaliseringsbegrebet åbnes nemlig for at se det dobbelte perspektiv i den måde hvorpå barndommen moderniseres. Rationalitetsbegrebet kan umiddelbart siges at have et dobbelt betydningsindhold, idet det på den ene side kan referere til intentionen om at effektivisere og målrette, om at rationalisere processer, samtidig med at det på den anden side kan forstås som intentionen om at satse på fornuften og det fornuftige, om at have tillid til rationaliteten. Hvis vi prøver at kaste dette dobbelte blik på moderniseringen af barndommen, kan vi efter min mening se tendenser til en tilsvarende dobbeltsidet udvikling – altså både øget grad af rationalisering og øget fokus på rationaliteten. Rationalisering set som øget grad af effektivisering og målretning har i disse år afgørende betydning for basale ændringer i børns hverdagslivsbetingelser, idet ikke mindst daginstitutionsområdet forsøges underlagt forskellige former for rationalisering gennem forvaltningsmæssige interventioner. Børn og barndom er tydeligvis blevet gjort til økonomiske objekter inden for de senere år. Med den tidligere omtalte voldsomme kvantitative udbygning af institutionsområdet, som betyder at Danmark ligger højest i verden med hensyn til institutionsdækning for de 0-6 årige, er der ved at udvikle sig en ny form for opmærksomhed omkring anvendelsen og styringen af de økonomiske ressourcer, der tilfl yder området. Umiddelbart virker det for så vidt logisk nok, idet børneområdet, og mere specifi kt daginstitutionsområdet, fylder overordentligt meget på de kommunale budgetter. Der er således tale om et stort ressourceinput i den ene ende, mens man hidtil ikke har haft mange overvejelser omkring hvilket output man ønskede skulle komme ud i den anden ende, og derfor heller ikke havde meget at sige om de konkrete og daglige processer, der så at sige ligger imellem input og outputtilstanden. Der etableres i disse år et øget pres for at få centralt formulerede og fastlagte præcise mål for arbejdet i daginstitutionerne, hvilket yderligere vil gøre det muligt at formulere mere eksplicitte forventninger til hvilke typer af processer og pædagogiske initiativer, der 8
skal føre frem til disse mål, hvormed der også på en ny måde er åbnet for indførelse af kontrol og effektiviseringsforanstaltninger vedrørende selve de daglige processer. Krav om pædagogisk dokumentation, om synliggørelse og beskrivelse af de daglige gøremål, løbende test og evalueringer af, om de rette processer rent faktisk iværksættes, gennemføres og fører til de ønskede (del-)mål, kan siges at være eksempler på en sådan tendens til økonomisk rationalisering af barndommen. Børn er i høj grad dermed også blevet politiske objekter, idet man i langt højere grad end tidligere kan se en interesse i at betragte børn og barndom som et selvstændigt livsafsnit eller som en social gruppe, der påkalder sig særlige politiske initiativer, ofte formuleret som intentionen om at udvikle en børnepolitik – hvilket specielt kommer til udtryk på det kommunale niveau, men som også dukker mere og mere op i statsligt regi. Ydermere kan intentionerne om at formulere mere eksplicitte mål for daginstitutionernes pædagogiske arbejde også siges at indeholde tendenser til at etablere bestemte mål for hvilke kvaliteter børnene så at sige ønskes at besidde ved afslutningen af deres daginstitutionstilværelse og overgangen til deres kommende skolekarriere. Skabelsen af den kommende samfundsborger, med oparbejdelse både af bestemte typer af skolefærdigheder og også mere alment ønskede kompetencer som en sådan form for samfundsmæssig integrationsproces menes at forudsætte, kan siges at være en underliggende normalitetsfordring i det politiske opdragelsesprojekt, de senere års initiativer kan ses som en indvarsling af. Dermed bliver børnene og barndommen også et pædagogisk objekt, idet opnåelsen af det gode barn, eller den kommende samfundsborger, mere end tidligere ses som knyttet til systematisk tilrettelagte pædagogiske initiativer i offentligt regi. Børns udvikling af kompetencer står centralt i de nationale læreplaner, og måder hvorpå man ad pædagogisk vej bør og kan sikre udviklingen af disse forskellige typer af kompetencer bliver et anliggende og ansvarsområde, som i dag ikke alene tilskrives det professionelle pædagogiske personale. I øget grad ønskes disse processer rationaliseret og effektiviseret gennem stærk indfl ydelse og vejledning fra det pædagogiske ekspertsystem, som både indbefatter eksperter direkte placeret i det forvaltningsmæssige system og barndomsforskningen i mere bred forstand, blandt gennem øget grad af styring af de ressourcer der kanaliseres til forsknings- og (ikke mindst) evalueringsprojekter. 9
Page 1: VIDEN OM PÆDAGOGER UDFORDRINGER TI
Page 4 and 5: INDLEDNING Dette bidrag er ikke et
Page 6 and 7: motiverede den kraftige udbygning a
Page 10 and 11: Rationalisering forstået som øget
Page 12 and 13: INSTITUTIONALISERET INDIVIDUALISERI
Page 14 and 15: NYE BETINGELSER FOR DEN PÆDAGOGISK
Page 16 and 17: for børneeksperter et meget mere s
Page 19: UDFORDRINGER TIL PROFESSIONSUDVIKLI

Hent pjecen gratis som pdf-fil - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?