Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats - Implementering ... - SFI

sige, at de ikke i særligt stort omfang anvendte strategier såsom at opprioritere
lette sager, fokusere på klienter, som selv presser på, udvikle egne
tommelfingerregler for behandlingen af forskellige kategorier af ledige
eller udvikle en kynisme over for klienterne, for at få deres hverdag til at
hænge sammen. Dog var der lidt flere sagsbehandlere, der ‘skummede
fløden’ ved at opprioritere lette sager og mere ressourcestærke klienter.
Der er imidlertid grund til at tro, at sagsbehandlerne underrapporterede
deres brug af mestringsstrategier, fordi det ikke anses for politisk korrekt
at bruge dem. Alligevel var der interessante forskelle mellem sagsbehandlerne
indbyrdes og mellem AF og kommunerne.
De kommunale sagsbehandlere anvendte nemlig mestringsstrategier
lidt oftere end AF’s sagsbehandlere, herunder gav de sig oftere til
at ‘skumme fløden’ end i AF. En forklaring herpå kan være, at de kommunale
sagsbehandlere følte et større arbejdspres end deres kolleger i
AF. Som vi senere skal se, er der en meget klar sammenhæng mellem
oplevet arbejdspres og brug af mestringsstrategier og ‘skumning af fløden’.
FORSKELLIGE LEDELSESREDSKABER I AF OG KOMMUNER
Der var temmelig stor forskel på, hvordan mellemlederne i AF og kommuner
ledede deres sagsbehandlere. Vi har i denne rapport koncentreret
os om rekruttering, information, kontrol og delegation.
NÆSTEN SAMME REKRUTTERINGSKRITERIER
Når der skulle ansættes nye sagsbehandlere, lagde mellemlederne i både
AF og kommunerne mest vægt på ansøgernes indstilling og holdninger
til beskæftigelsesindsatsen samt faglig dygtighed og erfaring. Men kommunale
mellemledere lagde noget større vægt på sagsbehandlernes uddannelse
end AF-cheferne. Omkring en tredjedel af de kommunale ledere
lagde således stor vægt på, om ansøgerne har en socialrådgiver- eller
socialformidleruddannelse.
AF-LEDERNES INFORMATION ER MERE FORMEL
AF-cheferne var mere formelle i deres information til sagsbehandlerne
end de kommunale mellemledere. AF-cheferne anvendte således skriftlige
retningslinjer i højere grad end deres kommunale lederkolleger. Dette
kan skyldes, at nogle AF-chefer havde flere lokalkontorer under sig og
derfor ikke var til stede på det enkelte kontor dagligt. På trods af den
30