Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats - Implementering ... - SFI

munerne et helt andet incitament i forhold til at kontrollere de lediges
overholdelse af gældende regler, end der findes for den statslige del af
jobcentrene, som blot skal underrette a-kasserne om negative hændelser
og lade dem tage sig af resten.
En del af de hidtidige statslige prioriteringer af indsatsen, herunder
valg af aktiveringsredskaber, hang formentlig sammen med den tætte
tilknytning mellem arbejdsmarkedets parter og AF, og herunder ikke
mindst fagbevægelsens store interesse for uddannelsesaktivering og aktiveringstilbud,
som ligner ”almindeligt arbejde”, mens arbejdsmarkedets
parter har haft en langt svagere tilknytning til kommunerne. Formelt er
arbejdsmarkedets parters indflydelse ændret fra de regionale arbejdsmarkedsråds
besluttende til de lokale beskæftigelsesråds rådgivende kompetence.
Vi ved endnu ikke, hvilken reel indflydelse parterne har sikret sig i
forhold til jobcentrene, men det er vel sandsynligt, at fagbevægelsen
fortsat vil forfølge samme interesser som før og især interessere sig for
vilkårene for de forsikrede ledige, som jo i langt højere grad er organiseret
i fagbevægelsen.
Der er således stadig en række systembetingede incitamentsforskelle
mellem den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats, som
sandsynligvis fortsat vil medføre forskelle i beskæftigelsesindsatsen for
forsikrede og ikke-forsikrede ledige, og en del af disse forskelle i den
statslige og kommunale beskæftigelsesindsats vil formentlig bestå, medmindre
man fjerner disse systemforskelle.
Dette vil imidlertid indebære radikale ændringer, som vil være
stærkt politisk kontroversielle. Den eneste måde, hvorpå en fuldstændig
ensartning af disse systemvilkår kan gennemføres, er at gøre lovgivningen
for forsikrede og ikke-forsikrede mere identisk og lade kommunerne
overtage ansvaret for såvel beskæftigelsesforvaltningen som for arbejdsløshedsunderstøttelsen
til forsikrede ledige. VK-regeringen havde overvejelser
i den retning i forbindelse med forberedelsen af Strukturreformen,
men forhandlingerne om reformen viste, at et sådant forslag vil
blive mødt af stor modstand fra både arbejdsmarkedets parter og Socialdemokratiet.
Fagbevægelsen vil frygte at miste en af sine bedste rekrutteringskanaler,
hvis a-kassernes kerneopgave overgår til kommunerne, og
begge parter vil frygte at miste indflydelse, hvis hele beskæftigelsesområdet
kommunaliseres (Christiansen & Klitgaard, 2008). Der er langt større
tradition for partsinddragelse og -indflydelse i staten end i kommunerne.
48