Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats - Implementering ... - SFI

(May & Winter, 2007b; Winter et al., 2008b). Sådanne forhold på kommuneniveau
kan fx være lokale rammevilkår, ledelse og organisationskultur.
Blandt de vigtigste forhold på individniveau er de enkelte sagsbehandleres
baggrund og især deres individuelle holdninger, som spiller en
betydelig rolle for deres forskellige adfærd.
Før Strukturreformen var den enkelte kommune mere homogen
end de nuværende jobcentre Når ledelsen dengang ikke var i stand til at
sikre en større ensartethed i sagsbehandlernes adfærd, får man et indtryk
af, hvor kæmpemæssig en udfordring det er at sikre en ensartet sagsbehandlerpraksis
i de nye jobcentre, hvor hvert af dem er mindre homogent
sammensat. Når beskæftigelsesindsatsen udføres ved hjælp af sagsbehandlerskøn,
vil det efter vores opfattelse næppe være muligt at sikre
en fuldstændig ensartet indsats for ledige med samme behov (Winter &
Nielsen, 2008; Meyers & Vorsanger, 2003).
Men skyldes den store spredning i sagsbehandlernes indsats før
Strukturreformen så ikke bare, at der var for mange steder, man anvendte
for ineffektive ledelsesredskaber? Kræver en ensartet indsats ikke blot
bedre ledelse? Man kunne fx tænke sig, at den gennemsnitlige lederkvalitet
er vokset i kommunerne med den selektion, der er sket ved den store
reduktion af antallet af kommuner. Der er ikke tilsvarende sket en reduktion
af antallet af ledere i den lokale statslige indsats, hvor der nu er langt
flere lokale lederstillinger end tidligere at besætte. En del af de statslige
jobcenterchefstillinger blev dog besat med folk fra regionsledelserne, der
var højere klassificerede end de lokale AF-chefstillinger. De lokale jobcenterchefstillinger,
det ikke lykkedes at besætte med ledere fra det tidligere
AF-system, blev besat efter internt opslag i AF.
Men hvor stor effekt har det, hvis man bare anvender de bedste
erfaringer fra ledelsen af de gamle kommuner og AF-kontorer? Igen kan
vi kun belyse denne problemstilling ved hjælp af specialanalyser vedrørende
kommunernes beskæftigelsesindsats. Men ligesom der er store
variationer i sagsbehandlingen, er der stor variation i de anvendte ledelsesmetoder
i kommunerne. Tilsammen udgør de en slags ”laboratorium”,
hvor vi kan se, om en større anvendelse af specifikke ledelsesmetoder
giver en højere grad af implementering af ”Flere i arbejde”-reformen.
Analyser i dette og tidligere forskningsprojekter (Winter, 2003)
tyder på, at politisk og administrativ ledelse har størst effekt på udførelsen
af sagsbehandlingsopgaver, som er relativt synlige. Det kan eksemplelvis
være anvendelse af sanktioner eller aktiveringstilbud og over-
50