Publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

16. I arkitekturens lille skala Thomas Dickson “Den største kunst skabes ofte under de største begrænsninger” Frit efter Orson Welles Arbejder man indefra og ud under skabelsen af bygningskunst? Eller omvendt - fastlægger arkitekten de ydre rammer - facaderne og bygningsvoluminet - før de indvendige rum disponeres? Starter man med de store rum, aulaen og biblioteket, for til sidst at ende med det mindste kosteskab i bygningens inderste hjørne? Eller kan man sige, at der startes i den store skala, bebyggelsesplanen, for at afslutte med at designe teskeerne til kantinen? Arkitektur, og arkitektens arbejde, er naturligvis en vekselvirkning mellem overordnede funktioner, principper og forløb på den ene side og detaljer, materialer og stofligheder på den anden. I et ideelt arbejdsforløb går man hele tiden frem og tilbage og justerer sine tidligere beslutninger i takt med, at man er nået til nye trin i beslutnings- og erkendelsesprocessen. For hvis arkitekten for tidligt har lagt sig nagelfast på nogle overordnede principper for disponeringen af det arkitektoniske hovedvolumen og -udtryk, så kan disse komme til at virke som spændetrøje for realiseringen af brugsmæssige kvaliteter eller eksekveringen af fornuftige konstruktive løsninger. Omvendt, så kan for mange tidlige beslutninger på detailniveau komme til at spærre for en god, velafvejet helhedsløsning. Udtrykket “to kill your darling” refererer netop til nødvendigheden af somme tider at foretage smertefulde fravalg for at undgå denne form for detailtyranni. Arkitektur er også kommunikation Arkitektkonkurrencer er en populær måde at starte større byggerier på, især inden for det offentlige
område. Og den arbejdsstil, der udspringer af konkurrenceformen, lægger jo netop op til at skitsere en overordnet løsning, der senere må realiseres i et detailprojekt. Resultatet bliver en præsentation af et projekt, der slår de store linier fast, og hvor det ikke bare er umuligt at sige noget fornuftigt om detailniveauet, men hvor det af formidlingsmæssige grunde kan være ligefrem risikabelt at fordybe sig for meget i detaljer. Netop formidling i forbindelse med konkurrencer er et springende punkt. Langt de fleste konkurrencer har lægfolk siddende i dommerkomiteen som repræsentanter for bygherren eller brugerne. Derudover er der fagdommere i komitéen, der er arkitekter eller designere. Uanset deres professionelle status vil dommerne sjældent være upåvirkede af smukke tegninger og nænsomt udførte skalamodeller. Og, som det hedder med et gammelt ord, det kræver høj moral at sælge elastikbånd i metermål. Der er mange eksempler i arkitekturens historie på, at man kan forføre med flotte perspektivtegninger. For eksempel arbejdede den berømte franske arkitekt Le Corbusier tilbage i 20’erne og 30’erne med visionære højhusprojekter, der indeholdt store friarealer og total niveauadskilt trafik. Le Corbusiers poetiske fugleperspektiver over disse nye forstadskvarterer fængede, især i datidens funktionalistiske miljø. Men resultaterne af denne arkitektur og boligform kender vi i dag kun alt for godt. Et andet eksempel er den berømte hvide papmodel, som Københavns Borgerrepræsentation fik forevist i forbindelse med beslutningen om at bygge en busterminal på Rådhuspladsen. Det er måske ikke så mærkeligt, at mange af disse politikere, som var lægfolk i arkitektonisk forstand, følte sig noget bondefanget, da terminalen blev realiseret i sort stål og mørkt glas. Som kommunikationsform er en farvelagt perspektivtegning, hvortil der er føjet et helt miljø af mennesker, buske, træer, møbler, blå himmel og hvide skyer, i sin natur et temmelig subjektivt udsagn. Det er der i sig selv ikke noget galt med, for ethvert billede, enhver tekst, ethvert udsagn er subjektivt og farvet af hensigten bag den pågældende præsentation. Blot skal man altså, både som afsender og modtager af visionerne, huske på det med elastikbåndet - det kan være et ganske fleksibelt materiale. Og jo længere ned i detaljen, man kommer i en stor perspektivtegning, desto mere bliver det staffage og postulater. Det overordnedes tyranni En anden risiko ved konkurrencernes fokusering på de store linier er, at det nedre skalatrin ikke på et senere tidspunkt i projektets forløb bliver tilpas gennemarbejdet og tilgodeset. Enten fordi der ikke er tid og ressourcer til det, eller fordi den tegnestue, der er god til at tænke “stort”, ikke nødvendigvis også er god til at tænke “småt”. En tredje risiko kan være, at vinderprojekt er solgt så godt, at “bordet fanger”, og at det, som dommerkomitéer tit kalder ”klare og logiske hovedanslag i projektet”, så viser sig at være en spændetrøje senere i forløbet. Her kan det senere vise sig at være nødvendigt med mere albuerum til justeringer af projektet for helhedens skyld. INDLEDNING SKOLENS RUM PÆDAGOGIKKEN TEKNIK OG LOVGIVNING PROCESSEN ARKITEKTUREN 151
Page 2 and 3: 14. Eksempel på en arbejdsproces A
Page 5: INDLEDNING SKOLENS RUM PÆDAGOGIKKE
Page 21 and 22: Det ville have været spændende, o
Page 23 and 24: Det understreges i form og material
Page 25: Endnu et krav i konkurrenceprogramm
Page 31 and 32: På samme måde kan man beskæftige
Page 33: akustik. Mange har været opmærkso
Page 37 and 38: Med disse forbehold over for en afl
Page 39 and 40: RUMLIGE SAMSPIL Eksemplet behandler
Page 41: PARTIERS SAMSPIL Det forholdsvis la
Page 45 and 46: Selvom skolerne på gamle tegninger
Page 47 and 48: Kulturoverføringen sker i undervis
Page 49 and 50: Denne asymmetriske relation mellem
Page 51 and 52: På de gamle skoler er de vigtigste
Page 53: gennem det, der ikke direkte formul
Page 57 and 58: Fra halvtredserne og frem til i dag
Page 59 and 60: Kunsten er kunstig, og det er den a
Page 61 and 62: Når vi taler om kunst i det offent
Page 64 and 65: Ofte benyttede planer I øvrigt hen
Page 66 and 67: 10475
Page 68 and 69: 22112
Page 70 and 71: 25234
Page 72 and 73: 12233
Page 74 and 75: 86206
Page 76 and 77:
10609
Page 78 and 79:
31525
Page 80 and 81:
ODENSE ROSKILDE SVENDBORG 202 Nøgl
Page 82 and 83:
ODENSE ROSKILDE SVENDBORG 204 Proje
Page 84 and 85:
ODENSE ROSKILDE SVENDBORG 206 Proje
Page 86 and 87:
208 Forfatterne Karen Attwell - 195
Page 88 and 89:
210 Litteratur Anderledes skolegår
Page 90 and 91:
I slutningen af 1998 indbød Bygged
show all

Publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?