Publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Kulturoverføringen sker i undervisningens indlæring
af det stof, som skoleloven kræver.
Den sker samtidig mere effektivt og konstant, men
indirekte, umærkeligt og usynligt på mange andre
måder, via de omgangsformer, som er herskende i
skolen, via kommunikationen, via de ordensregler, der
er gældende - og endelig via bygningen, som børnene
hver dag færdes i på de bestemte måder, som er
skolens. Det vil sige, at skolens hele orden er med til at
overføre kulturens grundprincipper og -logikker til
børnene, og at de på én eller anden måde vil bringe det
med sig videre i deres liv.
At holde skole - bygningen
For at kunne sammenholde den nye og den gamle skole
som bygninger, hvori der bliver/blev holdt skole, tages
der i det følgende bestemte udvalgte temaer op. Temaer,
som gør det muligt at lave sammenligninger: Adgangs
og kommunikationsveje, overvågning og kontrol.
De nye skolebygninger eksisterer jo ikke, men tegninger
og tekster kan vise noget om nogle tendenser og
intentioner, som kan sammenholdes med den gamle
skoletype og -form.
For 100 år siden skulle børnene starte skoledagen i
klassen. Adgangsvejen hertil var entydig. Der var ikke
mulighed for at gå forkert - det sørgede arkitekturen
for. Ved ankomsten til skolens port skulle man,
afhængigt af ens køn, gå enten højre om eller venstre
om for at ankomme den rigtige vej til den rigtige gård.
Skolen var som nævnt opdelt i en drengeskole og en
pigeskole, og den opdeling var skarp. I gårdene skulle
man bevæge sig stille omkring - ingen leg eller råben,
sagde ordensreglementet. På klokkeslæt var der
opstilling parvis og i lige rækker, hvorefter børnene
blev sendt klassevis ind og op ad trapperne - alt foregik
på kommando. Et gelænder midt på trappen sørgede
for, at klasserne kunne holdes adskilt og i sidste ende
kom ind på den rigtige etage ad den rigtige dør. Var der
forstue til klassen, gik eleven ind ad døren, fandt egen
plads, hængte overtøj, stillede træsko og lagde madpakke
og fortsatte videre ad en anden dør i forrummet,
som førte ind til klasseværelsets bagerste del (sidevæg
eller bagvæg), og fandt sit “eget” bord - man sad i
nummerorden efter dygtighed.
Vester Voldgade Skole
Denne vej må nærmest kunne tilbagelægges i søvne,
og her ses måske den største forskel til adgangsvejene
i den nye skole. At finde vej til hjemmeklassen her
kræver nemlig en vis opmærksomhed og selvforvaltning
fra børnenes side, som den gamle skole ikke
kendte til. Tydeligvis har barnesynet ændret sig.
Selvom arkitekterne naturligvis har lagt ganglinierne
INDLEDNING SKOLENS RUM PÆDAGOGIKKEN TEKNIK OG LOVGIVNING PROCESSEN ARKITEKTUREN
169