Publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

sig, nemlig klasseundervisningen. Rummene i den ny skole, derimod, giver mulighed for, at mange forskellige former for undervisning kan sættes i værk. Rummene kan ændres, gøres større og mindre afhængige af, hvad der skal undervises i og arbejdes med, og hvordan det skal gøres. Den ny skole er til forskel fra den gamle skole på mange måder fleksibel. Husumgade Skole At holde skole - at opdrage I ethvert samfund foregår der en opdragelse, som grundlæggende handler om at overføre kulturens vilkårlige indhold fra generation til generation. I et samfund som vores er en del af opdragelsen institutionaliseret, og børnene går hver dag hen i en bestemt bygning, hvor der bliver “holdt skole”.
Kulturoverføringen sker i undervisningens indlæring af det stof, som skoleloven kræver. Den sker samtidig mere effektivt og konstant, men indirekte, umærkeligt og usynligt på mange andre måder, via de omgangsformer, som er herskende i skolen, via kommunikationen, via de ordensregler, der er gældende - og endelig via bygningen, som børnene hver dag færdes i på de bestemte måder, som er skolens. Det vil sige, at skolens hele orden er med til at overføre kulturens grundprincipper og -logikker til børnene, og at de på én eller anden måde vil bringe det med sig videre i deres liv. At holde skole - bygningen For at kunne sammenholde den nye og den gamle skole som bygninger, hvori der bliver/blev holdt skole, tages der i det følgende bestemte udvalgte temaer op. Temaer, som gør det muligt at lave sammenligninger: Adgangs og kommunikationsveje, overvågning og kontrol. De nye skolebygninger eksisterer jo ikke, men tegninger og tekster kan vise noget om nogle tendenser og intentioner, som kan sammenholdes med den gamle skoletype og -form. For 100 år siden skulle børnene starte skoledagen i klassen. Adgangsvejen hertil var entydig. Der var ikke mulighed for at gå forkert - det sørgede arkitekturen for. Ved ankomsten til skolens port skulle man, afhængigt af ens køn, gå enten højre om eller venstre om for at ankomme den rigtige vej til den rigtige gård. Skolen var som nævnt opdelt i en drengeskole og en pigeskole, og den opdeling var skarp. I gårdene skulle man bevæge sig stille omkring - ingen leg eller råben, sagde ordensreglementet. På klokkeslæt var der opstilling parvis og i lige rækker, hvorefter børnene blev sendt klassevis ind og op ad trapperne - alt foregik på kommando. Et gelænder midt på trappen sørgede for, at klasserne kunne holdes adskilt og i sidste ende kom ind på den rigtige etage ad den rigtige dør. Var der forstue til klassen, gik eleven ind ad døren, fandt egen plads, hængte overtøj, stillede træsko og lagde madpakke og fortsatte videre ad en anden dør i forrummet, som førte ind til klasseværelsets bagerste del (sidevæg eller bagvæg), og fandt sit “eget” bord - man sad i nummerorden efter dygtighed. Vester Voldgade Skole Denne vej må nærmest kunne tilbagelægges i søvne, og her ses måske den største forskel til adgangsvejene i den nye skole. At finde vej til hjemmeklassen her kræver nemlig en vis opmærksomhed og selvforvaltning fra børnenes side, som den gamle skole ikke kendte til. Tydeligvis har barnesynet ændret sig. Selvom arkitekterne naturligvis har lagt ganglinierne INDLEDNING SKOLENS RUM PÆDAGOGIKKEN TEKNIK OG LOVGIVNING PROCESSEN ARKITEKTUREN 169
Page 2 and 3: 14. Eksempel på en arbejdsproces A
Page 5: INDLEDNING SKOLENS RUM PÆDAGOGIKKE
Page 21 and 22: Det ville have været spændende, o
Page 23 and 24: Det understreges i form og material
Page 25: Endnu et krav i konkurrenceprogramm
Page 29 and 30: område. Og den arbejdsstil, der ud
Page 31 and 32: På samme måde kan man beskæftige
Page 33: akustik. Mange har været opmærkso
Page 37 and 38: Med disse forbehold over for en afl
Page 39 and 40: RUMLIGE SAMSPIL Eksemplet behandler
Page 41: PARTIERS SAMSPIL Det forholdsvis la
Page 45: Selvom skolerne på gamle tegninger
Page 49 and 50: Denne asymmetriske relation mellem
Page 51 and 52: På de gamle skoler er de vigtigste
Page 53: gennem det, der ikke direkte formul
Page 57 and 58: Fra halvtredserne og frem til i dag
Page 59 and 60: Kunsten er kunstig, og det er den a
Page 61 and 62: Når vi taler om kunst i det offent
Page 64 and 65: Ofte benyttede planer I øvrigt hen
Page 66 and 67: 10475
Page 68 and 69: 22112
Page 70 and 71: 25234
Page 72 and 73: 12233
Page 74 and 75: 86206
Page 76 and 77: 10609
Page 78 and 79: 31525
Page 80 and 81: ODENSE ROSKILDE SVENDBORG 202 Nøgl
Page 82 and 83: ODENSE ROSKILDE SVENDBORG 204 Proje
Page 84 and 85: ODENSE ROSKILDE SVENDBORG 206 Proje
Page 86 and 87: 208 Forfatterne Karen Attwell - 195
Page 88 and 89: 210 Litteratur Anderledes skolegår
Page 90 and 91: I slutningen af 1998 indbød Bygged

Publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?