Publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

På samme måde kan man beskæftige sig med
belysning, av-udstyr, informationsteknologi og så
videre. Altså som noget, der skal gennemtænkes og
bearbejdes funktionsmæssigt, ergonomisk, æstetisk og
miljømæssigt under hensyntagen til økonomiske og
pladsmæssige ressourcer.
For det andet kan man betragte design som den
konkrete formgivningsdisciplin, der tages i anvendelse,
når en (skole)bygning skal fuldendes og apteres med
møbler, beslag, skilte, armaturer og alt muligt andet
inventar. Denne disciplin definerer en række funktioner,
inventarelementer og redskaber mere specifikt i
forhold til den overordnede designanalyse. Det drejer
sig om beslutninger på et mere håndværksmæssigt
niveau, såsom materiale- og farvevalg, form, proportioner
og æstetik. Alt sammen vejet op over for krav og
hensyn som service- og rengøringsvenlighed, støjbegrænsning,
sikkerhed og holdbarhed.
Designmetoden
I et samfund, der ændrer sig langt hurtigere, end vi kan
nå at bygge nye skoler eller for den sags skyld
ombygge de eksisterende, er fleksibilitet vigtigt. Nye
teknologier, nye kommunikationsformer, ændrede
normer af forskellig art og nye pædagogiske arbejdsformer
stiller alt sammen krav til, at undervisningssituationen
og dermed undervisningslokalerne kan
ændre sig. Vil man være med til at forme “Den Nye
Skole”, bliver man derfor nødt til at tænke i situationer.
Hvilke situationer, eller scenarier om man vil, kan man
forestille sig bliver aktuelle i fremtidens skole?
Nye omgangsformer og samarbejdsrelationer er vigtige
kodeord hér. Teamwork og teambuilding er ord, der
allerede anvendes på dagens arbejdsmarked, og de har
en betydning, der rækker langt ind i fremtidens
Danmark. Her kan designerens arbejdsmetode i
stigende grad bruges til at modsvare behovet for at etablere
multifunktionelle sammenhænge i skolebyggeriet.
Hvis undervisningslokalerne stadig oftere skal rumme
skiftende og mangfoldige aktiviteter, så stiller det krav.
Krav til rummene, krav til indretningen, krav til
møblerne, krav til lyset og krav til en lang række faktorer.
For eksempel stiller en øget brug af pc’er krav til
plads, møbler, ergonomi, dags- og kunstlysets kvalitet,
materialer og ventilation.
Et andet eksempel: Hvis lokalerne skal rumme stadig
flere undervisningsformer og gruppestørrelser samtidig,
og man af hensyn til fleksibiliteten har valgt lette
møbler og skillevægge, så kan man nemt rende ind i
støjproblemer og dårlig akustik. Hvordan løser man
dette? Har man taget højde for det i projektets designfase,
eller skal man til at reparere på problemet efterfølgende?
Der er vist ingen tvivl om, at det er bedst og
billigst at tænke på den sag tidligt i byggesagen! Men
der er vist heller ingen tvivl om, hvor fristende det kan
være at springe over, hvor gærdet er lavest.
Når man designer nye produkter i industrien, tales der
somme tider om, at det kan være en god idé at skrive
brugsanvisningen, før man begynder selve formgivningen.
På den måde kan man på en suveræn måde sætte
sig i brugernes sted, så udformning og brugerflade kan
vokse direkte ud af de umiddelbare oplevelser, som
INDLEDNING SKOLENS RUM PÆDAGOGIKKEN TEKNIK OG LOVGIVNING PROCESSEN ARKITEKTUREN
153