Notat Høringsnotat til forslag til lov om vandsektorens organisering ...

Notat
Høringsnotat til
forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(Vandsektorloven)
Vandområdet
J.nr. BLS-400-00005
Ref. VPL, CAM og JASOM
Den 25. februar 2008
Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med mail af 24. januar 2008. Høringsfristen
udløb den 14. februar 2008.
Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af interessenter, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
By- og Landskabsstyrelsen har modtaget i alt 36 høringssvar, hvoraf 10 myndigheder og organisationer
oplyser enten at man ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller at man ønsker lovforslaget
velkomment.
Der er modtaget høringssvar til både vandsektorloven og til de tilhørende konsekvensrettelser i den
øvrige lovgivning. En række af høringssvarene indeholder bemærkninger, der ligger ud over indholdet
af det politiske forlig, der ligger til grund for forslaget.
Svarene har især berørt følgende punkter:
1. Lovforslagets tidsplan
2. Prisloftet
3. Selskabsorganisering
4. Sideordnede aktiviteter for forsyningerne
5. Forrentning og udlodning af egenkapital
6. Udbudsregler mellem kommuner og forsyninger
7. Prisgodkendelse samles hos én myndighed
8. Eksisterende vandsamarbejder
9. Konkurs
10. Teknologiudviklingsfonden
11. Årsregnskabsloven
12. Klagebestemmelser
13. Skatteforhold
14. Finansiering af Forsyningssekretariatet
15. Kontaktudvalget
16. Økonomi
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovenfor nævnte punkter.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger
om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

Konsekvensændringerne vedrører love på Miljøministeriets og Skatteministeriets område.
På Miljøministeriets område er der foretaget ændringer i vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven
og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Der er udelukkende foretaget de ændringer,
der er nødvendige for at skabe overensstemmelse med vandsektorloven. En række af høringsparterne
har - i kraft af at disse love nu er i spil - fundet anledning til at fremkomme med ønsker
til ændringer, der ligger ud over de for vandsektorloven nødvendige ændringer. Da det ikke
har været hensigten med vandsektorloven at ændre på de grundlæggende principper for vandforsyning,
spildevandsafledning og betalingsregler, er disse bemærkninger ikke medtaget i notatet.
På Skatteministeriets område er der foretaget ændringer i en række skattelove, herunder selskabsskatteloven.
Der er dels indført ændrede beskatningsregler, dels lavet de nødvendige konsekvensændringer.
By- og Landskabsstyrelsens bemærkninger til høringssvar er nedenfor angivet med kursiv skrift.
Generelle bemærkninger
1. Lovforslagets tidsplan
Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Gladsaxe
Kommune, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Spildevand A/S, Københavns Energi A/S
(KE), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Landbrugsraadet, Ålborg Kommune og
Advokatrådet har alle udtrykt betænkeligheder ved lovforslagets tidsplan.
Disse svar falder i to hovedgrupper, men omfatter i realiteten samme problemstilling. Nogle interessenter
foreslår direkte en udskydelse af lovforslaget, mens andre kritiserer, at bemyndigelserne i
lovforslaget ikke på nuværende tidspunkt er udmøntet i udkast til bekendtgørelser eller grundigt
beskrevet i loven, så der forelå et konkret og underbygget grundlag at tage stilling på.
Endvidere fremfører DANVA, at det med en proces med tilvejebringelse af grundlag, politiske forhandlinger
m.v., der har varet næsten fem år, virker surrealistisk med en høringsperiode på tre
uger. Det er ikke er rimeligt og værdigt, henset til hvor mange ressourcer branchen har stillet til rådighed
og henset til den indgribende betydning lovforslaget har for organiseringen af hele sektoren.
Det vil ikke være muligt at foretage den ønskede grundigere beskrivelse af rammerne for ministerens
udnyttelse af bemyndigelserne og tage højde for en lang række af de rejste problemstillinger
inden en fremsættelse af lovforslaget ultimo marts 2008. Derimod vil By- og Landskabsstyrelsen i
overensstemmelse med den politiske aftale, og når lovarbejdet er afsluttet, påbegynde dialogen
med sektoren om, hvordan bemyndigelserne påtænkes udmøntet.
2

2. Prisloftet
KL, Dansk Energi, KE, Vandsamarbejde Sjælland og Ålborg Kommune har alle udtrykt ønske om,
at prislofterne tager udgangspunkt i forsyningernes historiske omkostninger i stedet for historiske
priser. Dette skyldes, at ganske mange forsyninger har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb i sit
ledningsnet, og derfor har opkrævet for lave takster i forhold til den takst, som er nødvendig, dels i
forhold til en tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard, men specielt i en periode, hvor det opståede
efterslæb i vedligeholdelsen skal indhentes.
KL, Dansk Energi, Dansk Miljøteknologi, KE, Høje-Taastrup og Ålborg Kommuner har udtrykt ønske
om at der ved fastsættelse af prisloftet tages hensyn til henlæggelser til investeringer i vedligehold
af ledningsnet. Dette er ligeledes et forhold, som opstår på baggrund af et efterslæb i vedligeholdelsen,
som kan forårsage et behov for forøgede takster, dels når budgettet for vedligehold hæves
til et tilfredsstillende niveau, og dels når efterslæbet skal indhentes.
By- og Landskabsstyrelsen er enig i, at prisloftreguleringen ikke må være til hinder for, at der foretages
de nødvendige investeringer. For en forsyning med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb
kan et prisloft fastsat med udgangspunkt i de historiske priser være for lavt, når efterslæbet skal
indhentes. Hvis de nødvendige midler ikke kan skaffes ved hjælp af effektiviseringer, kan der således
være et behov for at hæve priserne.
Der er hjemmel i lovforslaget til, at der kan fastsættes et prisloft med udgangspunkt i de historiske
priser, hvor der tages hensyn til vedligeholdelses- og investeringsbehov.. Hvordan der nærmere
skal tages hensyn til forsyningernes vedligeholdelsesmæssige efterslæb ved fastsættelsen af prisloftet
skal løses i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, der
skal varetage prisloftreguleringen, samt branchen.. Der er således behov for at udarbejde en model
for, hvordan prisloftsreguleringen konkret skal tage højde for at udgangspunktet vil være forskelligt
for de forskellige forsyninger, uden at dette medfører et stort antal dispensationer eller en administrativt
tung regulering.
3. Selskabsorganisering
A: Mulighed for fælleskommunale selskaber
DANVA, Gladsaxe, Solrød og Greve kommuner peger på, at fusioner mellem forsyningsselskaber
kan være et middel til at indhente effektiviseringer, og at det derfor sikres, at også kommunale forsyninger
kan indgå fusioner. DANVA peger på, at det kun i begrænset omfang er muligt pga. de
kommunalretlige regler.
DANVA gør opmærksom på, at hvis en vand- eller spildvandsforsyning i dag indgår i en koncern
med el- og/eller varmeforsyning, kan vand- eller spildvandsforsyningen, ikke spaltes ud af koncernen,
uden at der udløses modregning i kommunens bloktilskud, i kraft af Elforsyningslovens og
Varmeforsyningslovens regler herom. Dette finder DANVA uheldigt, da denne modregning kan blokere
for en i øvrigt hensigtsmæssig sammenlægning med andre vand- eller spildevandsforsyninger
(uden for koncernen) DANVA ønsker ikke at der i spaltningssituationer skal ske modregning.
Det har ikke været hensigten med loven at forhindre etablering af fælleskommunale selskaber og
næppe heller at der skal ske modregning ved spaltning. Det påpegede problem ligger ikke i forslaget
til vandsektorlov, men derimod i samspillet mellem Klima og Energiministeriets lovgivning og lov
om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (”stoploven”).De rejste
3

spørgsmål skal derfor løses i samarbejde med Velfærdsministeriet og Klima- og Energiministeriet.
Vurdering af modregningsproblemet forudsætter en nærmere undersøgelse af bestemmelserne i
elforsyningsloven og varmeforsyningsloven.
By- og Landskabsstyrelsen har taget kontakt til Klima- og Energiministeriet og Velfærdsministeriet,
men spørgsmålene er endnu ikke afklaret.
Nedennævnte punkt falder grundlæggende uden for vandsektorloven, men er medtaget, da det
imidlertid af hensyn til den gældende retstilstand er nødvendigt at foretage præciseringer i de udkast
til vandsektorloven og konsekvensændringslovene, der har været sendt i høring.
B: Mulighed for opdelte selskaber
Kalundborg Kommune og Novozymes ønsker præciseret, at det er muligt at organisere et selskab
således, at den kommunale spildevandsforsyning er opdelt i et renseanlægsselskab og et netselskab,
der ejer henholdsvis alle renseanlæg og alle ledninger i forsyningen. For en kommune, hvor
spildevandsforsyningen er organiseret efter ovennævnte princip, ønskes det endvidere præciseret,
at en virksomhed, som er tilsluttet et renseanlæg via egen ledning, alene betaler bidrag for rensning
af spildevandet, mens brugere, der gør brug af såvel ledningsnet som renseanlæg, betaler for
såvel transport i ledningsnettet som rensning af spildevandet i renseanlæg.
Baggrunden er, at Kalundborg Kommune overvejer ovennævnte organiseringsmodel, og at Novozymes
leder spildevandet via egen ledning til Kalundborg Centralrenseanlæg. Hvis den beskrevne
organiseringsmodel gennemføres, vil Novozymes kunne nøjes med at betale for rensning af spildevandet
og således ikke betale til kloaknettet, som virksomheden ikke gør brug af.
Argumenter for ovennævnte konstruktion er, at samrensning giver stordriftfordele på renseanlægget
og en samlet set miljømæssigt bedre spildevandsrensning sammenlignet med hvis virksomheden
har egen særskilt udledning. Der kan på grund kommende store omkostninger til renovering af
kloaknettet forventes en stigning i den samlede spildevandstakst (vandafledningsbidraget). Hvis
virksomheden også skal betale til kloaknettet, som er tilfældet under den nuværende regulering, vil
de stigende takster tilskynde virksomheden til at ophøre med samrensningen og i stedet udlede
virksomhedens spildevand særskilt med stigende takster for de øvrige brugere i forsyningen til følge.
Vandsektorloven har taget udgangspunkt i, at det skal være muligt for et selskab at varetage alene
enten indvinding, behandling eller transport, men loven fastslår samtidig at der fastsættes ét prisloft
for vandforsyning og ét for spildevandsforsyning. Der er lavet konsekvensændringer af de gældende
betalingsbestemmelser i vandforsyningsloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v., hvor det er fastsat, at der fastsættes en takst pr. forsyning.
By- og Landskabsstyrelsen har på det seneste erfaret, at en række af de forsyninger, der er i gang
med selskabsudskillelsen, organiserer sig på tværs af vand og spildevand, således at der fx laves
et netselskab, et behandlingsselskab samt et serviceselskab, hvor personalet placeres.
Efter den nugældende spildevandsbetalingslov betales der et vandafledningsbidrag for at være
tilsluttet den offentlige kloakforsyning, uanset i hvilket omfang man er tilsluttet. Det har ikke været
hensigten med vandsektorloven at ændre på de grundlæggende betalingsprincipper. For at den
hidtidige retstilstand på spildevandsområdet kan opretholdes, er det således nødvendigt med præciseringer
i udkastet til vandsektorloven og konsekvensændringen af lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg m.v., således at der fortsat betales til hele spildevandsforsyningen (både kloak-
4

ker og renseanlæg), uanset om man kun er tilsluttet fx et renseanlæg, og således at prisloftet - hvis
et selskab indeholder begge forsyningsarter - fastsættes for henholdsvis den samlede vandforsyning
og den samlede spildevandsforsyning.
Lovudkastene tilrettes, så den gældende retstilstand på betalingsområdet opretholdes.
4. Sideordnede aktiviteter for forsyningerne
Ved sideordnede aktiviteter forstås aktiviteter, som ikke er en del af vandforsyningens eller spildevandsforsyningens
kerneydelser, men ydelser som ligger i naturlig forlængelse heraf – eksempelvis
udnyttelse af nødvendig teknisk overskudskapacitet, salg af rådgivning eller teknisk bistand, prøveudtagning
og analyser, drift af vandsamarbejder m.v.
I den politiske aftale om vandsektoren er anført at ”De enkelte forsyningers eventuelle regnskabsmæssige
overskud skal forblive i sektorens enkelte forsyninger, dvs. overskud fra vandforsyningen kan ikke anvendes
til kloakforsyningen og omvendt.”
Med henblik på at gennemføre dette princip er det i § 17 i udkast til lov om vandsektoren organisering
og økonomiske forhold anført at ”Forsyningsvirksomheder omfattet af §2, stk. 1, må ikke påbegynde
aktiviteter af en art, der væsentlig adskiller sig fra de aktiviteter, som virksomheden allerede udfører.”
Denne paragraf er i flere høringssvar (DANVA, Københavns Energi, Odense Vandselskab A/S,
Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Spildevand A/S) blevet kritiseret for at være for restriktiv.
Det vurderes, at bestemmelsen vil forhindre forsyningerne i at gennemføre sideordnede aktiviteter,
som kan medvirke til kompetenceudvikling i sektoren, forbedring af forsyningernes effektivitet gennem
salg af specialiserede ydelser til andre forsyninger, og forbedre mulighederne for rekruttering
af personale.
Dansk Energi anfører, at der er tale om en regulering af et helt privatretligt forhold nemlig om et
forsyningsselskab ønsker at beskæftige sig med andre aktiviteter. Dansk Energi påpeger, at en
sådan regulering kan være i strid med Grundlovens § 73.
Dansk Miljøteknologi anfører at § 17 bør præciseres således at det fremgår at forsyningerne ikke
må påbegynde aktiviteter/ydelser rettet mod andre forsyningsselskaber, virksomheder eller private
virksomheder hverken i ind- eller udland. Dette vil kunne være konkurrenceforvridende og stemmer
ikke med målet om, at forsyningerne skal varetage forbrugernes interesser.
By– og Landskabsstyrelsen henviser til udkast til bemærkninger, hvoraf det fremgår at
”Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med princippet om at pengene skal blive i sektoren. Bestemmelsen
begrænser et forsyningsselskabs mulighed for at drive andre aktiviteter og fjerner derned adgangen
til at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder”
En bestemmelse svarende til lovudkastets § 17 findes i § 7 i lov om kommuners afståelse af vand-
og spildevandsforsyninger (”stoploven”), som dog kun vedrører kommunalt ejede forsyninger og
som primært vedrører modregningen i kommunale bloktilskud. Med lovudkastets § 17 komplementeres
§ 7 i stoploven, idet § 17 i lovudkastet forpligter den enkelte forsyning uanset ejerforhold. Det
vil være hensigtsmæssigt at der gælder ensartede begrænsninger i forsyningernes adgang til at
drive sideordnede aktiviteter i medfør af stoploven og i medfør af lovudkastet.
I forbindelse med Folketingets behandling af stoploven besvarede ministeren spm 4 vedr. rækkevidden
af stoploven. Det fremgik heraf at
5

”DANVA anfører i sin henvendelse, at det er uklart hvordan teksten i § 7 skal fortolkes i forhold til forsyningernes
mulighed for at udføre sideordnede aktiviteter (indtægtsdækket virksomhed).
Det er ikke hensigten med § 7 at begrænse forsyningernes muligheder for at udføre sideordnede aktiviteter i
forhold til de regler, der i øvrigt gælder for forsyningerne i henhold til vandforsyningslovens regler og kommunalfuldmagten.
Inden for lovgivningens rammer vil det således fortsat være muligt for forsyningerne at udføre sideordnede
aktiviteter. Det vil fortsat være et krav, at der ikke sker nogen form for subsidiering af den sideordnede aktivitet,
og at der aflægges særskilt regnskab for den sideordnede aktivitet.
Baggrunden for § 7 er et ønske om at sikre, at midlerne i vandsektoren forbliver i vandsektoren. Det er derfor
nødvendigt at afgrænse forsyningernes muligheder for at påbegynde væsentlige nye aktiviteter, således at
det ikke er muligt for forsyningerne at udføre opgaver, som normalt henhører under den kommunale drift
(f.eks. drift af en svømmehal), eller opgaver som i øvrigt ikke har naturlig sammenhæng med forsyningens
opgaver (f.eks. etablering af ledningsnet med andre formål end forsyning med og afledning af vand (eksempelvis
bredbåndsnet), eller VVS-virksomhed).
Uden en begrænsning af muligheden for at påbegynde nye aktiviteter ville lovforslagets krav om modregning
ved udbetaling af udbytte kunne omgås. Dette kunne ske ved at en forsyning påbegyndte kommunale aktiviteter
for midler, der ellers ville være udloddet – med modregning til følge – til kommunen.”
Med udgangspunkt i forarbejderne til stoploven, herunder besvarelsen af spm. 4 vil rækkevidden af
§ 17 i lovforslaget kunne præciseres.
Der vil være behov for en nærmere vurdering af forholdet til Grundloven, jf. høringssvaret fra Dansk
Energi. Spørgsmålet undersøges i øjeblikket i samarbejdet med Justitsministeriet.
Hvad angår ønsket fra Dansk Miljøteknologi om at indføre begrænsninger i forsyningernes adgang
til at udføre opgaver for andre forsyninger m.v., må det anføres at det ikke er hensigten med lovforslaget
at indføre yderligere begrænsninger for forsyningernes sideordnede aktiviteter end hvad
der gælder i dag.
5. Forrentning af indskudskapital og udbetaling af udbytte
Københavns Energi A/S og Energi Randers A/S påpeger, at Kammeradvokaten i et notat udarbejdet
forbindelse med serviceeftersynet af vandsektoren er nået frem til, at egenkapitalen i vandsektoren
tilhører ejerne (for de kommunalt ejede forsyningers vedkommende altså kommunerne). Det
må følge heraf, at kapitalen kan trækkes ud af virksomheden gennem udbyttebetaling, kapitalnedsættelse
eller likvidation, og at egenkapitalen kan erstattes med fremmedkapital og de deraf følgende
renteudgifter kan indregnes i priserne. Endvidere følger det, at egenkapitalen kan forrentes.
Københavns Energi A/S, Energi Randers A/S, KL og Dansk Energi ønsker, at der skal være mulighed
for en forrentning af selskabernes egenkapital ved fastsættelsen af prisloftet. KL anfører, at
dette umiddelbart skal sikre, at der ikke sker en udhulning af selskabernes egenkapital. Energi
Randers A/S finder, at såfremt den kommende prisloftregulering forhindrer, at forsyningerne kan
opnå en rimelig forrentning af egenkapitalen, da vil loven være ekspropriativ og dermed i strid med
Grundlovens § 73.
Dansk Landbrug finder ikke, at der skal være mulighed for udbetaling af udbytte til ejerne, idet overskuddet
skal fastholdes i vandsektoren.
6

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anbefaler, at der i lovgivningen eksplicit tages stilling
spørgsmålet om fri eller bunden egenkapital i vandsektoren set i lyset af Kammeradvokatens notat
af 19. november 2004 om kapitalforholdene i vandsektoren, hvor det konkluderes at hvile-i-sig-selvprincippet
formentlig ikke medfører begrænsninger i adgangen for ejerne til at disponere over kapitalen.
I forlængelse heraf bør der tages stilling til, hvorledes egenkapitalen kan forrentes frem til
prisloftsreguleringen træder i kraft.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at tage stilling til spørgsmålet om ejerskabet til forsyningernes
kapital. Det fremgår af den politiske aftale at det ikke er hensigten at ændre ved ejerforholdene
i sektoren.
Spørgsmålet om udbetaling af udbytte m.v. til ejerne er reguleret gennem lov om kommuners afståelse
af vand- og spildevandsforsyninger (”stoploven”). I henhold til § 2 skal kommunerne registrere
uddelinger fra og vederlagt ved afståelse af kommunalt ejede forsyninger. På baggrund heraf
sker der en modregning af de registrerede beløb i kommunernes bloktilskud efter samme regler
som på energiområdet (60% eller 40% modregning). Det er lagt til grund, at udlodning m.v. kan ske
efter gældende ret, og det ligger uden for lovforslagets formål at ændre herved.
Der er ikke med lovforslaget taget stilling til spørgsmålet om forrentning af indskudskapital. Dette
spørgsmål reguleres fortsat af vandforsyningslovens § 52a. Før lovfæstelsen af hvile-i-sig-selvprincippet
i vandforsyningslovens § 52a, var det efter Miljøstyrelsens praksis ikke muligt at indregne
indskudskapitalforrentning i vandpriserne. Ved gennemførelsen af § 52a, blev der skabt hjemmel i
stk. 3 til at Miljøministeriet kunne tillade indregning af indskudskapitalforrentning i vandpriser. Hjemlen
er ikke udnyttet, og Miljøministeriet har ved en afgørelse i foråret 2006 fastslået at indregning af
indskudskapitalforrentning ikke er tilladt, så længe hjemlen ikke er udnyttet. KE Vand har anlagt
sag mod Miljøministeriet med påstand om, at Miljøministeriets afgørelse er ugyldig.
På spildevandsområdet har det ikke tilsvarende været beskrevet hvilke nærmere udgiftstyper, der
kan indregnes i priserne, men hverken miljøbeskyttelsesloven eller lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
omtaler spørgsmålet om forrentning af indskudskapital.
Hvis hjemlen i vandforsyningslovens § 52a, stk. 3, udnyttes, og det tillades at indregne indskudskapitalforrentning
i vandpriserne, kan det medføre et øget incitament til effektiviseringer, eller en reduktion
af hensættelserne. Priserne skal stadig respektere prisloftet, så for at ”give plads til” en forrentning
af indskudskapitalen, kan det tilskynde til at nedsætte forsyningernes udgifter eller reducere
hensættelserne. Det er ikke nødvendigvis alle forsyninger, som vil indregne en forrentning af
indskudskapitalen i priserne. Især de forsyninger, som leverer på tværs af kommunegrænser, kan
dog have en interesse heri, idet forbrugerne uden for ejerkommunen, da vil bidrage til forrentningen
af ejerkommunens indskudskapital.
I lyset af de meget betydelige midler, der er i vandsektoren, er der behov for en nærmere analyse
af hvilke konsekvenser en adgang til forrentning af indskudskapitalen vil have, både i forhold til den
verserende retssag og for sektoren som sådan. En sådan analyse må gennemføres i samarbejde
med bl.a. Konkurrencestyrelsen, Energitilsynet (som har erfaringer fra el-sektoren) og Kammeradvokaten,
før hjemlen i vandforsyningslovens § 52a, stk. 3, evt. udnyttes.
6. Udbudsregler mellem kommuner og forsyninger
7

KL og Ålborg Kommune har udtrykt bekymring for, om der skal foretages udbud, når kommuner
indkøber vand-, spildevandsydelser eller andre serviceydelser fra de nye selskaber, eksempelvis
bidrag til den kommunale planlægning. KL har anmodet om, at det præciseres i lovforslaget, at disse
køb betragtes som inhouse- eller eneretsydelser og derfor er fritaget for kravet om udbud.
Herudover anmoder KL, DANVA, Ålborg Kommune og Gladsaxe Kommune om, at der som følge af
selskabsudskillelsen foretages en række andre lovændringer og præciseringer vedrørende udbudsretlige
forhold.
By- og Landskabsstyrelsen anser dette for at være kommunalretlige problemer. Der kræves muligvis
ændringer i styrelsensloven, By- og Landskabsstyrelsen har taget kontakt til Velfærdsministeriet,
men spørgsmålene er endnu ikke afklaret.
7. Prisgodkendelse samles hos én myndighed
DANVA, Landbrugsraadet, København Energi, Dansk Energi, Vestforsyning Vand- og Spildevand
A/S og Ålborg Kommune finder, at prisgodkendelsen bør samles ét sted, således at ikke både
kommunalbestyrelsen og prisreguleringsmyndigheden skal tage stilling til taksterne. Argumenterne
er, at det vil være uoverskueligt med tre parter (selskabets bestyrelse, kommunalbestyrelsen og
prisreguleringsmyndigheden). Det anføres, at kommunerne ikke afskæres fra at tage stilling til taksterne,
idet de kan gøre deres indflydelse gældende som ejer af selskabet.
KL finder, at det bør præciseres, hvornår i processen kommunalbestyrelsen skal godkende taksterne,
men er dog meget tilfreds med, at lovforslaget tager udgangspunkt i, at kommunalbestyrelsen
fortsat skal godkende taksterne, idet det blandt andet skaber synlighed omkring lokale miljømål.
By- og Landskabsstyrelsen finder det vigtigt at kommunerne bevarer involvering i fastsættelse af
forsyningernes takster af hensyn til samspillet mellem taksterne og lokale miljø- og servicemål.
Der kan potentielt opstå tvister mellem forsyningen og kommunalbestyrelsen om, hvilket prisniveau
der er nødvendigt for at overholde de fastsatte miljø- og servicemål, eller med andre ord, hvorvidt
givne mål kan nås ved en mere effektiv drift.
Det vurderes, at der på etableringstidspunktet, hvor selskaberne udskilles fra kommunen, som hovedregel
vil være enighed om sammenhængen mellem mål og priser. Tvister mellem de to parter
forventes derfor først og fremmest at kunne opstå ved efterfølgende ændringer i miljø- og servicemål.
Tvister forudsættes løst ved forhandling eller via samarbejdsaftale eller lignende. Det er også i
dag kommunalbestyrelsen, der godkender taksterne, og for såvel de kommunale forsyninger, der i
dag er selskabsgjort, som for de private vandværker forudsættes det således også i dag, at parterne
forhandler, indtil der er opnået enighed.
Resultaterne af benchmarking vurderes i vidt omfang at kunne anvendes til at løse uoverensstemmelser
mellem parterne.
8

8. Eksisterende vandsamarbejder
Der har i Aalborg Kommune siden midten af 80’erne været etableret samarbejder i medfør af vandforsyningslovens
§ 48 mellem den kommunale forsyning og de private vandforsyninger om forbedring
af forsyningssikkerheden, forsyning af landområder og grundvandsbeskyttelse. Finansieringen
sker ved at vandværkerne årligt indbetaler et beløb til dækning af udgifterne i de respektive samarbejder
i en pulje der administreres af Aalborg Kommune. Samarbejderne er etableret på baggrund
af forhandlingerne mellem vandforsyningerne forestået af Aalborg Kommune, og efterfølgende fulgt
op af påbud fra det daværende Nordjyllands Amt, som forud for kommunalreformen havde kompetencen
efter vandforsyningslovens § 48.
KL og Aalborg Kommune ønsker, at der i lovforslaget tages stilling til videreførelse og placering af
samarbejder mellem forsyninger etableret i henhold til vandforsyningslovens § 48.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring i eksisterende samarbejder mellem vandforsyninger.
Udskillelsen af de kommunale forsyninger i selskaber vurderes ikke at medføre behov for
ændringer i lovgivningen, idet samarbejdet må forudsættes at kunne videreføres med deltagelse af
den kommunalt ejede forsyning.
De økonomiske bidrag fra forsyningerne til vandsamarbejdet må – i relation til prisloftsreguleringen
– sidestilles med et lokalt miljø- eller servicemål, som prisloftet skal respektere, som følge af at
samarbejdet er etableret på baggrund af et kommunalt ønske (og et amtsligt påbud). Lovbemærkningerne
kan præciseres med henblik på at tydeliggøre dette.
9. Konkurs
KL, Dansk Energi, Landbrugsraadet og Advokatrådet har alle bemærket, at der i lovforslaget ikke er
taget stilling til en forsynings eventuelle konkurs.
Spørgsmålet om behov for konkursbestemmelser blev vurderet i forbindelse med udarbejdelse af
lovudkastet. Det blev vurderet som meget usandsynligt, at en forsyning omfattet af loven går konkurs,
hvorfor der ikke er indarbejdet bestemmelser om konkurs. I tilfælde af konkurs gælder de almindelige
regler herfor.
10. Teknologiudviklingsfonden
DANVA, DI, KE, KL anfører, at statens støtte til fonden ikke bør begrænses til kun 3 år. Dansk Miljøteknologi
påpeger, at 20 mio. kr. om året er for lidt til at sikre en tilstrækkelige innovativ teknologiudvikling,
og foreslår at der indføres en permanent afgift på indvindingstilladelser på 10 øre pr. m 3
eller via spildevandsafgiften m.h.p. at finansiere fonden.
KL ønsker en større bestyrelse, hvor også forskningsverdenen, forbrugerne, myndighederne og de
forsyninger som er med til at finansiere fonden deltager. KL påpeger, at på trods af at Dansk Miljøteknologi
ikke bidrager til økonomisk til fonden, er foreningen alligevel repræsenteret i bestyrelsen.
DI anfører, at det af bemærkningerne fremgår, at det statslige bidrag tænkes finansieret over virksomhedsordningen.
Da virksomhedsordningen har som formål at fremme rammevilkårene for virksomhedernes
miljøforhold generelt, påpeger DI, at midlerne fra virksomhedsordningen, som følge
heraf tilsvarende må anvendes til at sikre et udbytte for virksomhederne generelt. DI finder derfor,
9

at det er afgørende med en bredere industriel repræsentation i bestyrelsen, end hvad Dansk Miljøteknologi
repræsenterer.
DANVA anfører, at tildelingen af en bestyrelsespost til Dansk Miljøteknologi i stedet for til Dansk
Industri repræsenterer en indsnævring af de relevante interesser.
Teknologifondens økonomiske ramme er fastlagt i den politiske aftale
By- og Landskabsstyrelsen vil indstille at spørgsmålet om repræsentation i bestyrelsen og i det tilhørende
fondsudvalg drøftes politisk.
11. Årsregnskabsloven
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer påpeger en række problemstillinger i relation til årsregnskabsloven,
herunder at henlæggelse til fremtidige investeringer ikke er mulig i henhold til årsregnskabsloven,
at det ikke er muligt for kommunerne at selskabsgøre vand- og spildevandsforsyningerne,
med mindre de indskyder kapital fra kommunale skattekasser, og at der er behov for en mere
præcis beskrivelse af åbningsbalance og værdifastsættelse samt af hvordan egenkapitalen opgøres.
Der er behov for en række præciseringer, der søges gennemført i samarbejde med Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse præciseringer kan være en afgørende
forudsætning for fremsættelse af lovforslaget.
12. Klagebestemmelser
Dansk Energi finder det meget problematisk, at der ikke findes klagemulighed for afgørelser vedrørende
§§ 4 og 5. (benchmarking).
Dansk Miljøteknologi finder, at erhvervs/brancheorganisationer bør være klageberettiget i lighed
med de i organisationer og institutioner, der er nævnt i lovudkastets § 26.
Dansk Landbrug finder, at gennemskuelighed for forbrugerne er uden interesse, hvis forbrugerne
ikke har nogen indflydelse overhovedet, hvorfor lovudkastet bør ændres, så også forbrugere gøres
klageberettigede.
Forsyningssekretariatet træffer afgørelser, der vedrører fastsættelse af prisloft og dispensationer
fra prisloftet. Afgørelserne vedrører forsyningernes priser, hvorfor forsyningerne er klageberettigede.
Vedrørende spørgsmål om natur og miljø er herudover lokale foreninger og organisationer, der
har en væsentlig interesse i afgørelsen klageberettigede.
§ 4 drejer sig om de indberetninger, som forsyningerne skal give til Forsyningssekretariatet, og § 5
er en bemyndigelsesbestemmelse. Der træffes således ikke afgørelser efter nogle af de nævnte
bestemmelser, som kunne gøres til genstand for klage.
Indholdet i bestemmelsen i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, vedrørende klageberettigede organisationer i
medfør af Århuskonventionen er udformet generelt i overensstemmelse med øvrig lovgivning på
natur- og miljøområdet. Der ses ikke at gøre sig særlige forhold gældende her.
De afgørelser, som kan påklages, drejer sig om fastsættelsen af prisloftet, der jo som udgangspunkt
kommer forbrugeren til gode. Det ville medføre helt uproportionalt store udgifter og lang
10

sagsbehandlingstid, såfremt alle forbrugere skulle gøres klageberettigede. Forbrugernes indflydelse
på forsyningerne kan sikres gennem en udnyttelse af ministerens hjemmel til at fastsætte regler
om forbrugerrettigheder/forbrugerindflydelse.
13. Skatteforhold
DANVA påpeger en række problemer vedrørende den foreslåede selskabsbeskatning - blandt andet,
at det principielt kun er forbrugerne, som kan betale skatten, og at beskatning er meningsløs
set i relation til, at andre almennyttige institutioner og virksomheder i praksis er skattefri.
DANVA vurderer, at der med et forventet skattemæssigt provenu på 100 mio. kr. er tale om et regulært
brud på skattestoppet. Dette provenu vil indebære at der gennem vandprisen eller øget effektivisering
skal skaffes 400 mio. kr.
De rejste problemer falder i et vist omfang uden for forligsaftalen. By- og Landskabsstyrelsen er i
kontakt med Skatteministeriet for at finde hensigtsmæssige løsninger på de øvrige problemer, men
spørgsmålene er endnu ikke afklaret.
14. Finansiering af Forsyningsekretariatet
Dansk Landbrug bemærker, at det bør overvejes, om der bør argumenteres for, at betalingen til
forsyningssekretariatet skal gradueres efter forsyningsvirksomhedernes størrelse.
Betalingen skal dække Forsyningssekretariatets omkostninger i forbindelse med prisloftregulering
og benchmarking. Det vurderes, at regulering af små forsyninger vil være mindst lige så ressourcekrævende
som regulering af de større forsyninger, hvorfor der ikke vurderes at være behov for en
graduering efter forsyningernes størrelse.
15. Kontaktudvalget
Skatteministeriet har udtrykt ønske om at deltage i Kontaktudvalgets, mens Fagligt Fælles Forbund
(3F) har udtrykt et ønske om, at de faglige organisationer for forsyningernes ansatte kan deltage i
udvalget.
Der er ikke i lovforslaget taget stilling til Kontaktudvalgets sammensætning, men dette efterfølgende
vil blive forelagt ministeren og forligskredsen.
16. Økonomi
KL tager i meget kortfattet form forbehold for administrative udgifter for kommunerne som myndighed
uden nærmere at specificere sit synspunkt om, at der kan være aktiviteter, der ikke kan finansieres
over vandprisen.
Det vides ikke, om KL vil rejse et egentligt DUT-krav, men det er BLST’s opfattelse, at lovforslaget
er økonomisk neutralt. Der udestår dog et forhandlingsmøde med KL.
o – o – o – o – o
11

Ud over de ovennævnte punkter vedrører høringssvarene en lang række problemstillinger af mere
detaljeret karakter, som ikke er behandlet i den overordnede politiske aftale, men som det er nødvendigt
at forholde sig til, såfremt der skal udarbejdes en hensigtsmæssig og smidig regulering, der
lever op til de politiske intentioner.
Disse problemstillinger som bl.a. er rejst af KL og DANVA vedrører andre ministeriers lovgivning –
især velfærdsministeriets, herunder bl.a.
• lånemuligheder for de selskabsgjorte, kommunale forsyninger,
• økonomiske og skattemæssige forhold omkring tjenestemandspensioner,
• afvikling af mellemværender mellem kommuner og forsyninger,
• frigivelse af forsyningernes deponerede midler,
• undtagelse fra udbudskrav ved salg eller overførsel af kommunale ejendomme og grunde til
den kommunale forsyning,
Endvidere er der behov for en række definitioner og præciseringer (bl.a. vedrørende forsyninger og
selskabsretlige forhold).
Øvrige bemærkninger
Ud over ovennævnte bemærkninger indeholder høringssvarene en række synspunkter, som vedrører
vandsektorloven, men som falder uden for forligsaftalen. De væsentligste beskrives kortfattet
nedenfor, men kommenteres ikke yderligere. Som nævnt indledningsvis er synspunkter, der vedrører
de gældende grundlæggende regler inden for vandforsyning, spildevandsafledning og betaling,
ikke medtaget i notatet.
1. Mindre vandforsyninger bør omfattes
DANVA, FVD, Københavns Energi og Landbrugsraadet finder, at de mindre vandforsyninger bør
omfattes. Det anføres, at vandforsyningerne i modsat fald risikerer at blive opdelt i A- og B- forsyninger
med forskelle i blandt andet vandkvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed. De mindre forsyninger
kan eventuelt omfattes af forenklede regler.
Dansk Energi peger på, at fritagelse af de mindre vandforsyninger vil resultere i, en stor del af effektiviseringspotentialet
ikke kan realiseres. Dansk Energi mener dog overordnet, at det er klogt at
undtage de mindre vandforsyninger, idet det administrative besvær ikke står mål med gevinsterne.
2. Der bør ikke indføres prisloftregulering
DANVA og Odense Vandselskab finder grundlæggende, at prisloftreguleringen er et helt unødvendigt
instrument. Det fremføres, at branchen gennem sit benchmarkingsystem har dokumenteret, at
det er muligt at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne, og at indførelse af obligatorisk
benchmarking er fuldt ud tilstrækkeligt til at nå effektiviseringsmålet.
DANVA fremfører endvidere, at Forsyningssekretariatet er i klar uoverensstemmelse med det lokale
selvstyres omfang, som det er beskrevet i den europæiske konvention om lokalt selvsstyre, som
Danmark tiltrådte den 1. september 1988.
12

3. Der bør ikke gennemføres obligatorisk selskabsgørelse
DANVA fremfører, at foreningen vil foretrække, at der konkret lovgives om, at offentligheden eller
forbrugerne har det bestemmende ejerskab, mere end 50 %, i selskaber, der beskæftiger sig med
vand- og/eller spildevandforsyning. DANVA er dog af den principielle holdning, at adskillelse mellem
myndighed og drift også kan ske på anden måde end ved selskabsudskillelse. Beslutningen
om hvilken organisationsform, der er mest hensigtsmæssig under de forskellige lokale forhold, er
en del af den kommunale selvbestemmelsesret.
DANVA bemærker, at selskabsudskillelsen ud over selve stiftelsesomkostningerne vil medføre betydelige
økonomiske omkostninger til blandt andet honorering af direktion og bestyrelse, revision,
tillige med opbygning af parallelle kompetencer mellem selskaber og kommuner. DANVA skønner
at det vil koste omkring 150-300 mio. kr., der skal bæres hjem over taksterne, uden at forbrugerne
nødvendigvis har fået en bedre ydelse, eller gennem øget effektivitet.
13