NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

Grønt Miljø 

9 / NOVEMBER 2011 

4 Den frivillige naturpleje 

10 Rekreative stier til det hele 

16 Stenene forgår, gravene består 

24 Det peri-urbane landskab 

30 Vi skal ikke stå i vand til knæene hver sommer 

36 Bedre boligveje i tidens tegn 

48 Totalentreprise - vejen frem eller bare i vejen? 

52 Vredne former, rustede flader og mosaikker 

GRØNT MILJØ 9/2011 1

2 

www.skag.dk 

Velkommen til en verden 

af grønne fingeraftryk. 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - kontakt@skag.dk 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - oelstykke@skag.dk 

ODENSE: T 66 11 47 04 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - odense@skag.dk 

KALUNDBORG: T 58 16 47 00 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - kontakt@skag.dk 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 9/2011

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DET FRIVILLIGE ARBEJDE 

Det vakte opsigt da borgere i Vester Nebel ved Esbjerg selv 

anlagde 80 meter fortov i stedet for at vente på at kommunen 

gjorde det. Det var også borgerne der havde foreslået 

løsningen hvis kommunen betalte materialerne. Det gjorde 

kommunen så og førte også tilsyn. „Vi havde en tekniker 

fra kommunen til at sørge for at det gik efter bogen,“ forklarede 

borgmester Johnny Søtrup (V). Den lokale 3F-formand 

John M. Schmidt beklagede derimod det frivillige arbejde, 

både af hensyn til de arbejdsløse brolæggere og 

fordi almindelige borgere ikke skal udføre fagligt arbejde. 

Frivilligt anlægsarbejde på offentlige arealer er usædvanligt. 

Mere almindelig er frivilligt driftsarbejde på naturarealer. 

Her kan man så småt tale om en ny bevægelse med 

både enkeltstående og tilbagevendende arrangementer og 

mere etablerede og selvbærende initiativer og partnerskaber 

som kogræsserforeninger og høslætlaug. Kommunale 

forvaltere har skelet meget til bl.a. England og USA. Her er 

det frivillige arbejde ofte en økonomisk forudsætning for 

at drive områderne. Kan frivillige også være en del af svaret 

på nedskæringerne i de danske kommuner? Nej, de regner 

ikke med at spare noget som helst på det frivillige arbejde. 

Snarere tværtimod. Gevinsten ligger alene i den formidling 

og det engagement - og den presseomtale - man skaber og 

som bl.a. kan give borgerne større ejerskab til områderne. 

Det er for pessimistisk. Der henvises gerne til at der er en 

helt anden kultur når det gælder frivilligt arbejde i andre 

lande. Men en sådan kultur har vi også, bare på andre områder. 

Der udføres f.eks. meget frivilligt arbejde i de danske 

foreninger. Og grønt arbejde som man f.eks. ser det når 

ejerforeninger m.v. holder deres små grønne områder. Her 

har det frivillige arbejde afgørende økonomisk betydning. 

Det kunne det måske også få i de offentlige områder. 

Uden problemer det i alle tilfælde ikke. Hvad med de arbejdsløse 

og den faglige kvalitet? Hvordan ligger fliserne i 

Vester Nebel? Hvad med fagets omdømme når frivillige i 

omverdenens øjne kan udføre det samme arbejde som faglærte? 

Her har faget en udfordring med af afgrænse hvad 

frivillige kan udføre hvis man skal holde den faglige kvalitet 

og hvordan man skal klare instruktion, tilsyn og arbejdsmiljø. 

Frem for alt skal det formidles at frivillige nok kan gøre 

meget, men at fagfolk ikke kan undværes. Søren Holgersen 

FORSIDEN. Nørre Mosaisk Begravelsesplads blev fyldt op og 

lukket i 1967, men træerne vokser bare videre og er her 

ved at sluge en af gravstenene. Kirkegården er nu renoveret 

og åbnet for offentligheden. Foto: Lars Thorsen. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Den frivillige naturpleje 

Gevinsten ligger i formidling og engagement når frivillige plejer offentlige arealer 

Af Julia Gram-Jensen 

Der er kommet fokus på frivillig 

naturpleje de sidste 

par år, og der er stigende tendens 

til at borgerne involverer 

sig i plejen af offentlige arealer. 

De frivillige er bevæbnet 

med save, ørnenæb, leer og 

høtyve og stiller med stor entusiasme 

op på kommunale 

naturarealer og sågar i parker. 

Flere kommunale forvaltninger 

oplever at lokale foreninger 

henvender sig, fordi de er 

interesserede i at pleje nogle 

af kommunens arealer. 

Danmarks Naturfredningsforening 

har med projektet 

‘Giv Naturen en Hånd’ spillet 

en væsentlig rolle i denne udvikling. 

Foreningen har siden 

2007 holdt en række naturplejearrangementer 

rundt om i 

landet og startet plejegrupper 

i form af bl.a. kogræsser-foreninger 

og høslæt-laug. 

Plejearrangementerne har 

haft omkring 700 deltagere i 

alt i år, og man har haft succes 

med at nå ud til en relativt 

bred befolkningsgruppe. Det 

4 

gennemsnitlige deltagerantal 

ligger omkring de 20, men til 

arrangementet ‘Hiv et træ’ 

som i år blev afholdt for fjerde 

år i træk på Melby Overdrev, 

var man ét år helt oppe på 140 

deltagere. 

Også Dansk Ornitologisk 

Forening, Dansk Botanisk forening 

har organiseret naturplejegrupper 

som har fokus på 

medlemmernes respektive interesseområder. 

Handler om formidling 

Hvis en naturplejegruppe holder 

ved, er der erfaring for at 

der kan etableres et løst organiseret 

foreningsfællesskab 

omkring plejen som kan levere 

en forholdsvis stabil indsats i 

en årrække. Projektleder for 

‘Giv naturen en hånd’ Nick 

Leyssac påpeger dog at der 

ikke skal forventes en driftsmæssig 

besparelse, da man 

ofte bruger lige så mange ressourcer 

på opstarte projekterne 

og støtte de frivillige. 

Den store gevinst i et kom- 

munalt samarbejde med frivillige 

plejegrupper ligger i det 

formidlingsmæssige. Koblingen 

mellem praktisk naturpleje 

og naturformidling giver en 

stærk formidling af områdernes 

værdier. Når borgerne inddrages 

i plejen vokser deres 

ejerskab over for områderne, 

og de kan ved selvsyn konstatere 

plejeeffekten på arealer 

de føler tilknytning til. Plejearrangementerne 

åbner naturligt 

for dialog med de grønne 

organisationer og interesserede 

borgere i en sammenhæng 

hvor man samarbejder om en 

fælles indsats. Det giver alt i 

alt en større forståelse for forvaltningens 

arbejde. 

Ambassadører for plejen 

Naturpleje foretaget af frivillige 

er desuden en god historie 

som pressen interesserer sig 

for, siger projektleder for ‘Giv 

naturen en hånd’-projektet, 

Nick Leyssac. 

Et eksempel er kogræsserforeningen 

Sundby Ko på 

Kogræsserforeninger har ofte naturpleje som et af de primære formål, og kan også få afgræsset mindre 

arealer som det ellers kan være svært at finde dyr til. Foreningernes køer fungerer desuden som ambassadører 

for større græsningsprojekter. Foto: Nick Leyssac. 

Vestamager. Foreningens formål 

er at producere kød til 

sine medlemmer og at indgå i 

plejen af naturarealerne på 

Vestamager. Her ejer Naturstyrelsen 

1200 hektar natur 

der skal plejes med græsning. 

Heraf afgræsser kogræsserforeningen 

de 25 hektar. Men i 

pressen trækker græsningsforeningen 

størsteparten af 

den positive omtale, fortæller 

skovfoged Sven Norup fra Naturstyrelsen. 

Dermed fungerer 

foreningen som en rigtig god 

ambassadør for områdets naturværdier 

og græsningspleje. 

Samme tendens ser Vejle 

Kommunes Bo Levesen som til 

daglig har ansvaret for plejen 

af kommunens egne naturarealer. 

Kommunen har samarbejdet 

med Naturfredningsforeningen 

og det lokale agenda 

21 kontor Grønt Forum om at 

oprette flere kogræsserforeninger 

på bynære arealer for 

at skabe opmærksomhed om 

behovet for naturpleje uden 

for byerne. Siden 2010 er der 

etableret tre nye græsningsforeninger, 

og der er to mere 

på vej. 

Vejle Kommune har sørget 

for hegn og vand til dyrene på 

arealerne, og medlemmerne 

passer dyrene og vedligeholder 

hegningen. Køerne ejes af 

en lokal landmand som sælger 

dyrene til kogræsserforeningernes 

medlemmer ved slagtning. 

Bo Levesen udtaler at de 

forskellige grundejerforeningers 

begyndende skepsis overfor 

græsningsprojekterne nu 

er vendt. Kommunen har kun 

fået positive tilbagemeldinger, 

og der har været positiv mediedækning 

af alle tre nye kogræsserforeninger. 

Gammeldags høslæt 

De første kogræsserforeninger 

startede for 30 år siden og er 

efterhånden et velafprøvet 

koncept herhjemme. Høslæt 

og høslætlaug er derimod et 

nyere fænomen. Danmarks 

Naturfredningsforening har 

taget konceptet til sig og har 


de sidste par år arrangeret en 

række høslæt-arrangementer 

som en del af ‘Giv Naturen en 

Hånd’. Bagefter har de lokale 

afdelinger i foreningen ofte 

forsøgt at danne egentlige 

plejegrupper. 

I Frederiksværk har man således 

haft succes med at få 

trommet en plejegruppe sammen 

som siden 2008 har taget 

høslæt på mindre områder på 

to kommunale arealer: Et 

overdrev ved Bakkestien centralt 

i Frederiksværk by samt 

Rakenhøj i Ølsted. Den lokale 

afdeling i naturfredningsforeningen 

er drivkraft bag projektet, 

og har selv henvendt sig til 

Jakob Lausen fra Halsnæs 

Kommune med ønsket om at 

starte et høslætlaug. 

Der er holdt 12 arrangementer 

i alt indtil videre, beretter 

Jakob Lausen som selv har været 

med til størstedelen af arrangementerne. 

Danmarks Naturfredningsforeningorganiserer 

slagets gang og stiller med 

redskaber. De frivillige slår høet, 

river det sammen i bunker 

og hygger sig. Arrangementerne 

tiltrækker ikke bare 

medlemmer af naturfredningsforeningen, 

men også andre 

interesserede borgere fra lokalområdet. 

Halsnæs Kommune 

giver frokost, fortæller om 

områdets biologi og sørger for 

at de sammenrevne høbunker 

bliver fjernet bagefter. 

De ressourcer man bruger 

på at støtte de frivillige er 

godt givet ud, mener Jakob 

Lausen. Kommunen har et 

godt samarbejde med naturfredningsforeningen 

om plejen, 

og han ser arrangementerne 

som en vigtig del af den 

samlede naturformidling. Og 

en god formidling er en forudsætning 

for plejebudgettet. 

Folk skal vide hvilke værdier 

der er i naturområderne før de 

vil være med til at betale for 

at bevare dem, pointerer han. 

Hvem er de frivillige? 

Karsten Rybjerg Larsen undersøgte 

i specialeprojektet ‘Frivillig 

Naturpleje - Hvem, hvad og 

hvorfor’ fra 2008 bl.a. hvem 

det er som udfører frivillig naturpleje. 

Undersøgelsen pegede 

på at der er en overvægt af 

folk over 50 år, og at uddannelsesniveauet 

blandt de frivillige 

generelt er højt. Tendensen 

bekræftes i temaprojektet 

‘Naturpleje med frivillige ressourcer 

i Roskilde’ med en lignende 

undersøgelse. 

Nick Leyssac peger på at der 

lader til at være et potentiale 

for at involvere flere børnefamilier 

i frivillige naturplejearrangementer. 

Det stemmer 

meget godt overens med 

Bakkestien i Frederiksværk 2010. 

Det afslåede hø trækkes ud på 

presenninger. For at genskabe og 

bevare en artsrig, lavtvoksende 

eng- eller overdrevsflora, gælder 

det om at få lys til de lave arter i 

bunden og om fjerne næringsstoffer 

fra arealet. Derfor er det afgørende 

at høet fjernes. Bakke-nellikerne 

blomstrede allerede efter 

første sæson den frivillige plejegruppe 

havde været i gang. 

Fotos: Julia Gram-Jensen. 

Involvér frivillige i naturplejen 

ANBEFALINGER 

Tænk på strategi og formål. 

Hav en kontaktperson som kan være bindeled til de frivillige. 

Støt den frivillige gruppe så meget som muligt. 

Lad ideerne komme fra frivillige, lokalt ejerskab er afgørende. 

Vælg gerne bynære områder, maksimér ambassadøreffekten. 

Vær enige om en klar ramme og aftal, hvad som skal ske. 

Sørg for konkrete aktiviteter med et håndgribeligt afkast. 

Tydeligt formål og program. 

Annoncér, husk lokalaviser. 

Mød op til arrangementerne. 

Husk at indsamle kontaktinformation. 

Udnyt formidlingspotentialet. 

Tydeliggør naturværdierne. 

Forplejning, kaffe og kage. 

Husk børnene. 

Husk: aktiviteter rekrutterer, det sociale fastholder. 

Følg op med information efter arrangementet. 

Anerkend de frivillige for indsatsen. 

Støt fællesskab og ejerskab. 

Følg op på plejen. Var der noget som ikke blev nået? 

Få en entreprenør til at fjerne bunkerne med afklip. 


Frivillige rydder træopvækst på heden til naturplejearrangement på Melby Overdrev. Foto: Thyge Nygaard. 

Socialforskningsinstituttets 

rapport fra 2005 ‘Frivilligt arbejde 

- Den frivillige indsats i 

Danmark’. Den konkluderer at 

de 30-49 årige er den aldersgruppe 

der udfører mest frivilligt 

arbejde i Danmark. Navnlig 

hvis de har børn. Hvis denne 

gruppe skal deltage mere i 

arrangementerne, skal der formodentlig 

fokuseres mere på, 

at børnene skal have en god 

oplevelse. 

De vigtige rammer 

For at rekruttere og fastholde 

frivillige til naturpleje er det 

vigtigt at folk får lov til at føle 

at de gør en forskel. Formålet 

med plejen skal formidles ty- 

6 

deligt. Nick Leyssac understreger 

desuden at det er afgørende 

med en klar ramme for 

arrangementet og aktiviteterne, 

så de frivillige ved hvad de 

går ind til. Det gælder især 

hvis målet er at danne en plejegruppe. 

Det er svært at forpligte 

sig til noget man ikke 

ved hvad er. 

Folk skal have en god oplevelse 

som giver dem lyst til at 

komme igen. Derfor er det sociale 

aspekt vigtigt. Det handler 

om at skabe fællesskab og 

socialt samvær, navnlig hvis 

man ønsker at fastholde de frivilliges 

engagement i plejegrupper 

bagefter. Det er også 

essentielt at give anerkendelse 

Frivillig naturpleje er også noget børnefamilier kan deltage i. Det sociale 

aspekt er vigtigt for at fastholde interessen. Foto: Maria Gram-Jensen. 

og følge op på arrangementerne 

bagefter. 

Der peges i flere rapporter 

på at det er en fordel hvis den 

offentlige myndighed gør sig 

klart hvilke områder man ønsker 

at involvere de frivillige i, 

og hvad man ønsker at opnå 

med det. Det letter forventningsafstemningen 

og opgavebeskrivelsen. 

Friluftsrådets forundersøgelse 

om involvering af frivillige i 

formidling og naturpleje i nationalparker 

fra 2011 peger på 

at det er en fordel at have en 

kontaktperson til de frivillige 

som kan fungere som bindeled 

og kan skabe netværk. I kogræsserprojekterne 

i Vejle fik 

man involveret den grønne 

guide som i forvejen havde en 

etableret koordinatorrolle til 

foreningerne. Andre steder er 

det naturvejlederen som fungerer 

som tovholder fra kommunens 

side. 

Går begge veje 

Det er næppe realistisk at forestille 

sig at de frivillige naturplejegrupper 

fremover vil 

kunne løfte nogen væsentlig 

andel af det offentliges pleje 

af egne naturarealer. Set i forhold 

til det aktuelle plejebehov, 

rækker den frivillige indsats 

ikke særligt langt. I løbet 

af et høslætarrangement bliver 

der oftest slået hø og fjernet 

materiale på et begrænset 

areal mellem 0,5 og 1 hektar. 

Fokus er på de frivillige og på 

deres oplevelse, og derfor må 

man acceptere begrænsninger 

i forhold til at styre plejen. 

Til gengæld er der andre 

store fordele ved at samarbejde 

med de frivillige foreninger 

om naturplejen. Formidlingsværdi, 

lokalt engagement og 

fællesskab omkring områderne 

er gevinsten, men det kræver 

at forvaltningen engagerer 

sig og bruger ressourcer på at 

støtte de frivillige. ❏ 

KILDER 

Hjortsø, C.N., Busck, A.G. & Fabricius, 

M.K. (2006): Frivilligt arbejde i dansk 

naturforvaltning. By- og Landsplanserien 

nr. 28, Center for Skov, Landskab 

og Planlægning, KU. 

Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, 

Torben Fridberg og David Rosdahl 

(2005): Frivilligt arbejde. Den frivillige 

indsats i Danmark. Socialforskningsinstituttet, 

rapport 05:20. 

Steffen Brysting, Signe Klavsen og 

Lærke Lundsten (2011): Naturpleje 

med frivillige ressourcer i Roskilde 

Kommune. Temarapport i faget landskabsforvaltning, 

Skov og Landskab, 

KU. 

Karsten Rybjerg Larsen (2008): Frivillig 

Naturpleje. Hvem, hvad og hvorfor. 

Specialeprojekt, Fødevareøkonomisk 

Institut, KU. 

Friluftsrådet (2011): Forundersøgelse 

om involvering af frivillige i formidling 

og naturpleje. Videncenter for 

Friluftsliv og Naturformidling. Skov & 

Landskab, KU. 

Personlige samtaler med: Nick Leyssac, 

projektleder på ‘Giv naturen en 

hånd’, Dansk Naturfredningsforening, 

Sven Norup, skovfoged, Naturtyrelsen 

Hovedstaden, Bo Levesen, 

projektleder, Skov, Natur & Friluftsliv, 

Vejle Kommune, Jakob Lausen, fagkoordinator 

for Natur, Halsnæs Kommune 

og Britta Edelberg, grøn guide 

i Grønt Forum, Vejle. 

SKRIBENT 

Julia Gram-Jensen er landskabsarkitekt 

og har arbejdet med naturpleje i 

det kommunale. 



De forkerte kristtorn kan 

brede sig i landskabet 

Ph.d.-afhandling peger på potentielt problem 

Kristtorn, Ilex aquifolium, er 

en haveplante hvor udenlandske 

sorter måske kan brede 

sig invasivt i landskabet i 

takt med at klimaet bliver varmere. 

Og det er ikke mindst 

planteskolerne der er ansvarlige 

for risikoen som Anne-Marie 

Thonning Skou kaster lys 

over i sin nye ph.d.-afhandling 

fra Det Biovidenskabelige Fakultet. 

Arten er en typisk kystart 

der ikke bryder sig om hårde 

vintre. I Danmark forekommer 

den kun naturligt i den vestlige 

del af landet, men som 

haveplante er den almindelig i 

hele landet, og her er der ofte 

tale om udenlandske sorter 

som planteskolerne sælger. Og 

de kan blive et problem i landskabet 

og skovene, forklarer 

Thonning Skou. 

Sorterne er nemlig hårdføre 

nok til at overleve ude i landskabet, 

ikke kun i de beskyttede 

haver. Og med fremtidige 

8 

mildere vintre har frøene der 

spredes med fugle også gode 

chancer for at spire. 

„Resultatet vil være at flere 

af vores løvfældende danske 

skove vil få en importeret ubuden 

stedsegrøn gæst som danner 

skygge med sine blivende 

blade og dermed kan bortskygge 

andre hjemmehørende 

arter,“ siger Thonning Skou 

der kalder problemet ‘floraforurening’. 

„En måde at undgå floraforurening 

på er at planteskolerne 

i langt højere grad er opmærksomme 

på at importere 

sorter som kun kan sætte sterile 

frø. Og endnu bedre er det 

hvis planteskolerne i højere 

grad anbefaler alternative 

plantevalg til haven som ikke 

består af sorter, der kan være 

potentielt invasive,“ siger 

Anne-Marie Thonning Skou 

der baserer sit forskningsarbejde 

på feltarbejde og studier i 

årtiers havekataloger. sh 

Madsebakke på Bornholm er fredet 

Madsebakke nær Allinge- 

Sandvig på Bornholm er især 

kendt for sine helleristninger. 

Nu er området fredet sammen 

med et tilkøbt areal, i alt 43 

ha. Fredningen, som Naturstyrelsen 

har taget initiativ til, 

blev indledt i 2006. Nu kan 

man bedre beskytte helleristningerne 

og etablere overdrev 

mellem dem. Man kan desuden 

holde området fri for bebyggelse 

og skabe forbindelse 

mellem det fredede område 

og stierne på Naturstyrelsens 

øvrige arealer. Så får publikum 

bedre mulighed for at opleve 

området. Naturstyrelsen har 

betalt fredningserstatninger 

for knap 7 mio. kr. De fleste er 

erstatning for at skrinlægge 

planer om et feriecenter på 

arealet. Naturstyrelsen afholder 

90% af erstatningerne og 

Bornholms Regionskommune 

de sidste 10%. En del af det 

fredede areale er landbrug 

hvor Naturstyrelsen vil etablere 

et demonstrationsareal 

med vildtvenlig landbrugsdrift. 

Lønsom fjernstyret 

Timan-buskrydder 

Med en fjernstyret, selvkørende 

Timan RC-750 buskrydder 

kan man klare flere mands arbejde 

og få en rentabel forretning. 

Sådan er det i hvert fald 

for TBL Haveservice og Grønne 

Anlæg der passer Horsens 

Vands 100 regnvandsbassiner. 

De skal klippes to gange om 

året. Og det sker med den 

selvkørende buskrydder. 

„Den er hurtig, klipper pænt 

og kommer frem overalt på 

sine bælter. Kombinationen 

sikrer en fornuftig økonomi,“ 

fortæller indehaver Tom B. 

Larsen der understreger at 

buskrydderen skåner medarbejdernes 

rygge, hofter og 

ankler da de slipper for at gå 

med en håndholdt buskrydder 

op og ned ad skråninger. 

Maskinen er netop udviklet 

til skrænter, regnvandsbassiner, 

vejsider mv. som enten er 

svært tilgængelige eller er farlige 

at arbejde på. Buskrydderen 

har en klippebredde på 75 

cm og en 15 hk motor. Maskinen 

slår selv fra ved en hældning 

på 50 grader. 

Denne kristtorn, der står i 

rækkehusbaghave, skæres ned 

med 7-8 års mellemrum, sidst for 

to år siden, men den gendanner 

hver gang en harmonisk krone. 

Den stedsegrønne kristtorn er en 

almindelig plante i mange haver, 

og flere bruger de karakteristiske 

røde bær og stikkende blade i 

juledekorationer. 

Almindelig kristtorn bliver 5 til 10 

meter høj med en vækst der er 

æg- eller kegleformet. De spredte 

blade er typisk tornede. Bladene 

er blanke og mørkgrønne på oversiden 

og lysere matgrønne på undersiden. 

Barken er jævn og lysegrå. 

Blomstring sker i maj, med 

grupper af små hvide duftende 

han eller hun blomster. 

Beskæringstolerancen er stor. 

Planterne kan skæres kraftigt tilbage 

og bryde på grene op til 5- 

10 år. Denne kristtorn har jævnligt 

været skåret ned de sidste 20 år 

og bliver hver gang et smukt træ. 

KILDER 

Anne-Marie Thonning Skou (2011): 

Climate change or naturalized ornamental 

genotypes? - factors controlling 

range expansion in an evergreen 

temperate tree. Det Biovidenskabelige 

Fakultet, Københavns Universitet. 

Det biovidenskabelige Fakultet 

(2011): Danske planteskoler bidrager 

til floraforurening. www.life.ku.dk 

10.10.11. 

Anlægsgartner Tom B. Larsen fra 

TBL Haveservice og Grønne Anlæg 

med Timan RC-750 buskrydder. 

Også hos driftsenheden Park 

og Vej i Billund bruger man 

den samme maskine til at 

rydde stejle skrænter, både for 

at skåne medarbejderne og 

for at effektivisere. „Det er imponerende 

at se den køre af 

sted i høj fart på sine bælter, 

mens den uden at kny rydder 

alt på sin vej, lige fra højt græs 

til halvkraftige grene og mindre 

buske,“ lyder det fra værkstedsleder 

Poul Møller. 



Rekreative stier til det hele 

Danmark har fået mange hundrede kilometer nye stier i de senere år. 

Udviklingen drives af interessen for sundhed, selvudvikling og fleksible aktivitetsmuligheder 

Af Tilde Tvedt 

Dalmose på Sydsjælland dagen 

før efterårsferien: På 

den flade asfaltsti står næsten 

100 børn klar med deres cykler 

og kulørte cykelhjælme. De 

skal ud at prøve den nye sti 

‘Fodsporet’ i anledning af skolernes 

motionsdag. Borgmester 

Lis Tribler fra Slagelse 

Kommune og hendes kollega 

Carsten Rasmussen fra Næstved 

har netop klippet snoren 

over og åbnet den 48 km lange 

sti. 

Næste dag forsætter festen 

med 10-kilometer løb, maraton 

og masser af besøgende til 

fods, på cykler og rulleskøjter - 

i alt 10.000 hen over weekenden. 

Undervejs kan man bruge 

sin smartphone til at få historier 

om planter, dyr og historie, 

træne på sundhedspladserne 

eller lege på naturlegepladserne. 

Stien følger den gamle 

jernbane fra Slagelse til Næstved 

og Skælskør. Den er blevet 

til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen 

og de to kommuner 

der også står for den daglige 

drift. 

10 

Fodsporet er et af mange stiprojekter. 

Denne solfyldte efterårsdag 

kunne man have 

valgt mellem et utal af stier, 

både i nærheden af byerne, i 

det åbne land og langs kysten. 

Eller have brugt ferien på at 

vandre i Danmark. Der er kilometer 

nok at tage af. Afmærkede 

stier har det seneste ti år 

udviklet sig til et centralt rekreativt 

element med mange 

funktioner. Udviklingen hænger 

sammen med den aktuelle 

optagethed af natur og sundhed, 

lysten til selvudvikling og 

mulighederne for at motionere 

når det passer en. 

De lokale stier 

Stierne anlægges både lokalt 

og regionalt og kædes sammen 

i større rutenet der flere 

steder hænger sammen med 

internationale vandre- og cykelruter. 

Nogle stier lægger 

mest op til hverdagsture med 

hunden eller de ugentlige løbeture. 

Andre til dagsture eller 

egentlig ferie til fods, på cykel 

eller til hest. De mange stier 

ser ud til at dække hele spektret: 

korte og lange strækninger, 

bynært, det åbne land og 

kysten. Et samlet overblik findes 

ikke, men her er nogle eksempler. 

Samme dag som Fodsporet 

indviede Friluftsrådet og 10 

kommuner rundt om i landet 

en række nye ’Kløverstier’. Det 

er rundture på 2,5 km, 5 km, 

7,5 km og 10 km der har udgangspunkt 

i bymidten og går 

ud i byens nærmeste omgivelser. 

Stierne er alle steder mærket 

med et firkløver der har 

farve efter rutens længde ligesom 

skiløjper. Målet er at få 

folk ud at bevæge sig i frisk 

luft og samtidig give adgang 

til de natur- og kulturoplevelser 

kommunen har at byde på. 

Borgerne inddrages altid i 

planlægningen. Konceptet er 

udviklet af Friluftsrådet sammen 

med Danske Gymnastikog 

Idrætsforeninger, Danmarks 

Idrætsforbund og Danmarks 

Firmaidrætsforbund. 

Ideen er at give kommunerne 

en model der gør det nemt at 

Kommunerne bruger stierne til at stimulere borgerne til motion. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. 

komme i gang, og bagmændene 

håber at konceptet efterhånden 

vil blive udbredt til 

alle landets kommuner. 

’Spor i landskabet’ er et andet 

landsdækkende koncept 

der startede i 1997. Det er 

smalle stier uden særlig belægning 

der skal give mulighed 

for at gå på opdagelse i 

det åbne land og øge sit kendskab 

til landbruget. Bagmændene 

er Kommunernes Landsforening, 

Danmarks Naturfredningsforening, 

Dansk 

Skovforening, Friluftsrådet, 

Landbrug & Fødevarer, Landbrugets 

Fællesråd og Naturstyrelsen. 

Indtil videre er der 

150 spor på i alt 650 km. I 2010 

blev konceptet relanceret med 

støtte fra Nordea-fonden, og 

ambitionen er at få etableret 

1.500 km nye spor i løbet af de 

næste fem år. 

De lange stier 

Sjællandsleden er 600 km sti 

langs med østkysten af Sjælland, 

ned omkring Møn og 

nordpå igen til Stevns. Stien er 

anlagt i 2004-2006 i et regionalt 

samarbejde hvor også 

Dansk Vandrelaug og Østdansk 

Turisme er med. Sjællandsleden 

har egen hjemmeside 

med muligheder for elektronisk 

turplanlægning, og 

hvert år afholdes en vandrefestival 

for at gøre stien kendt. 

Sjællandsleden er også en del 

af Nordsøvandreruten der omfatter 

i alt 6.000 km ruter i landene 

omkring Nordsøen. 

Hærvejen er jo bestemt ikke 

ny, men som sti er den i perioden 

2008-2010 relanceret som 

‘oplevelsesrum med historiske 

rammer’. Kommunerne undervejs 

håber at Hærvejen kan 

være med til at bringe dem 

med på bølgen af øko-, sundheds- 

og kulturturisme som 

parterne bag projektet skriver 

i deres afsluttende status for 

projektet. Hærvejen indgår 

som en del af den europæiske 

fjernvandrervej E1 og er cirka 

250 km lang. 


Afmærkningen er et afgørende kendetegn for de rekreative stier. 

Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. 

VisitDenmark har også vandring 

med i sin promovering 

af Danmark over for potentielle 

turister, både dagsture 

og længere ture. Over 60 forslag 

til ruter har de samlet på 

deres hjemmeside. Rejsearrangørerne 

har taget bolden op 

og arrangerer færdigpakkede 

ture, f.eks. fire dage på Øhavsstien 

på Fyn, Langeland og 

Ærø. Bagagen køres rundt, og 

bløde senge venter på behagelige 

hoteller undervejs. 

Alle de andre 

En række stier knytter sig på 

et særligt tema. Munkevejen 

fra Roskilde til Glückstadt i 

Tyskland er en tema-cykelrute 

der fører forbi historiske steder 

som fortæller om kristendommens 

udbredelse og betydning 

for kulturarven. Den 

danske del er identisk med 

den nationale cykelrute 88. 

Listen over rekreative stier 

kunne fortsætte et godt 

stykke endnu. Den omfatter 

bl.a. rideruter i hele Vendsyssel, 

mountainbike-spor, Øhavsstien 

på Sydfyn, Kyst-til-kyst 

Rekreative stier har åbent hele døgnet og passer godt til det moderne hverdagsliv. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. 

stien fra Blåvand til Vejle plus 

de mange andre lokale stier, 

f.eks. hjertestier. Plus de gammelkendte 

vandreture i Statsskovene. 

Her er også 30 sundhedsspor 

hvor man kan teste 

sin kondition. 

Sundhed et vigtigt motiv 

En del af stiprojekterne - især 

de mere lokale - udspringer af 

kommunernes ønske om at 

give borgerne mulighed for at 

forbedre deres sundhed gennem 

aktiviteter i det fri. Problemerne 

med overvægt og 

livsstilssygdomme som stress er 

større end nogensinde, og den 

forebyggende sundhedsindsats 

er efter strukturreformen 

kommunernes opgave. Samtidig 

er naturens nyttige effekter 

på den fysiske og psykiske 

sundhed kendt og anerkendt 

af de fleste. 

En hurtig søgning viser at 

mange kommuner kæder stier 

og sundhed sammen. I Hjørring 

har man en særlig task 

force for stier, og adgang til 

motion, bevægelse og sundhed 

er et af argumenterne. 


De rekreative stier er både korte og lange, findes i byen, det åbne land og langs kysten og lægger op til alt fra 

hverdagsture med hunden til vandreferie. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. 

„Etablering og vedligeholdelse 

af gode stier har således 

både betydning når der fokuseres 

på sundhed, når der fokuseres 

på turisme, og når der 

fokuseres på kvalitet i hverdagen 

for os der bor i kommunen,“ 

hed det i Hjørrings Planstrategi 

2007. 

I Haderslev har man i de sidste 

par år kørt projektet ‘Stierne 

i bevægelse’ der har sat 

skub i en række aktiviteter. 

Stierne er blevet kortlagt og 

samlet i et materiale som alle 

borgere kan få. På kommunens 

hjemmeside hedder det 

bl.a.: „Igennem dette materiale 

har borgerne flere muligheder 

for at leve op til Sundhedsstyrelsens 

anbefalinger 

omkring motion.“ 

I Hillerød Kommune er find- 

12 

vej-ruter „… en del af kommunens 

indsats for at gøre det 

lettere at træffe sunde valg. 

Formålet er at få folk til at være 

fysisk aktive i grønne områder 

…“ 

I foråret 2011 ringede Friluftsrådet 

20 kommuner op, 

og 16 af dem havde planer om 

at tage rekreative stier med i 

den næste kommuneplan. En 

del kommuner lader det ikke 

kun være op til brugerne at 

komme ud, men bruger stierne 

aktivt i sundhedsindsatsen, 

f.eks. i samarbejde med naturvejledere. 

Bladet NATURvejleder konstaterede 

i marts 2011 at sundhedsaspektet 

nu er en realitet 

for de fleste naturvejledere. 

Temanummeret ’Grønt er godt 

for sjælen’ indeholdt bl.a. ar- 

tikler om vandreture for ikke 

motionsvante borgere, arrangeret 

af Odsherred Sundhedscenter 

sammen med naturvejleder 

Jørgen Stoltz. En anden 

artikel fortæller om gåture i 

naturen for meget overvægtige 

der får vægt og besværligheder 

lidt på afstand i det 

hyggelige samvær undervejs. 

Selvudvikling og tidsånd 

I midten af 1990’erne aflagde 

danskerne hvert år 110 mio. 

besøg i naturen ifølge Skov & 

Landskabs friluftsundersøgelser. 

Der er med andre ord ikke 

noget nyt i at vi gerne går en 

tur. Det nye er at det også er 

moderne og får stor opmærksomhed. 

Dansk Vandrelaug i 

Vestsjælland har f.eks. haft 

fem gange så mange deltage- 

re på sine ture i 2011 som i 

2005. Vi følger Berthelsens 

trængsler på Caminoen på tvskærmen, 

vandrerne har deres 

egen side på Facebook, og en 

lang række hjemmesider giver 

forslag til hvor man kan gå, 

cykle, køre mountainbike, løbe 

eller ride. 

Selvudvikling er et af motiverne. 

Rundt om i landet findes 

f.eks. 8-10 pilgrimsforeninger 

der går kortere eller længere 

ture med religiøst motiv. 

For Roskilde Pilgrimsforening 

handler det om ‘at bede med 

fødderne’ og skabe en ny indgangsvinkel 

til religiøsitet. Foreningen 

’Fod på livet’ arrangerer 

hvert år en fire ugers vandretur 

700 km fra Gedser til 

Skagen. Konceptet handler 

meget om det nærvær og den 

dybde, man oplever på så lang 

en tur. Mere lokalt handler det 

meget om motion. 

I forbindelse med Friluftsrådets 

arbejde med rekreative 

stier har Maja Pilgaard fra 

Idrættens Analyseinstitut set 

på udendørs motions omfang 

og betydning. Hun konstaterer 

at udendørsaktiviteter uden 

særlige anlæg er vokset meget 

de seneste 30 år. Flere kommuner 

får øjnene op for naturens 

potentialer og brander i 

stigende grad naturen som attraktive 

idrætslandskaber. 

Maja Pilgaard konstaterer 

også at aktiviteter i det fri passer 

godt med det moderne 

hverdagsliv. Vi lever i projektsamfundet 

og er vant til stor 

fleksibilitet som også afspejler 

sig i vores ønsker om adgang 

til idrætsfaciliteter på alle tider 

af døgnet sådan at det kan 

passes ind i en travl hverdag. 

Her har stier klare fordele ved 

at være åbne og klar til brug 

døgnet rundt. 

Måske er stier også godt i 

tråd med tidsånden som historieforsker 

Henrik Jensen fra 

Roskilde Universitet beskriver 

som individualiseret, teknologisk 

og terapeutisk. Det handler 

meget om den enkelte der 

skal vælge sig en tilværelse. 

Samtidig kan de helt frie valg 

være svære, og derfor har vi 

brug for at blive vejledt af eksperter 

eller terapeuter. Det afspejler 

sig f.eks. i tv-udsendelser 

om hvor vi skal rejse hen 

på ferie, hvilke bøger vi bør 

læse osv. Derfor ligger der 

også en pointe i at stierne er 


afmærkede - vi bliver taget 

ved hånden og ledt på vej. 

Og hvor mange bruger så 

stierne? Det ved vi ikke så meget 

om. Dog er der indirekte 

noget at hente i Skov & Landskabs 

undersøgelse af befolkningens 

besøg i naturen. Resultaterne 

viser at næsten ingen 

synes at der er overfyldt, 

og kun 3% har oplevet gener 

fra andre besøgende. De eneste 

stiskeptikere ser ud til at 

være nogle af de lodsejere der 

skal lægge jord til stierne. Læs 

mere om deres rolle i ’Sådan 

får man succes med landskabsstier’ 

i Grønt Miljø 8/2011. 

Er ikke toppet endnu 

I Friluftsrådet mener fritidspolitisk 

konsulent Casper Linnemann 

kun at vi har set begyndelsen, 

og at der fortsat vil 

blive etableret mange nye stier 

i de kommende år: „Kommunerne 

har først lige fundet sig 

til rette med opgaven, og vi 

oplever en massiv interesse fra 

kommuner der vil have gode 

råd om arbejdet med stier. Der 

er også efterspørgsel på tipsmidler 

til stiprojekter.“ 

Til gengæld kan det knibe 

lidt med interessen for at vedligeholde 

de eksisterende stier 

fordi alle har fokus på at skabet 

noget nyt. ❏ 

STIHJEMMESIDER 

www.fodsporet.dk 

www.kloeverstier.dk 

www.spor.dk 

www.sjaellandsleden.dk 

www.haervej.dk 

www.munkevejen.dk 

www.fodpaalivet.dk 

www.vandreruter.dk 

www.facebook.com/vandring 

ANDRE KILDER 

Tusindvis af besøgende strømmer til 

Fodsporet, www.naturstyrelsen.dk. 

Vandreruter i Danmark, 

www.visitdenmark.com. 

Øhavsstien. Vandring i det sydfynske 

øhav, www.vagabondtours.dk. 

Hjørring Kommune, 

www.hjoerring.dk. 

Haderslev Kommune, 

www.haderslev.dk. 

Hillerød Kommune, 

www.hilleroed.dk. 

NATURvejleder nr. 1, marts 2011, 

www.natur-vejleder.dk. 

Maja Pilgaard: Sport og motion i moderne 

hverdagsliv. Præsentation, 

www.friluftsraadet.dk/kløverstier > 

Presse, viden og oplæg. 

Maja Pilgaard: Nu rykker sporten 

udendørs, artikel i Politiken 

28.12.2010. 

Henrik Jensen: Den danske tidsånd. 

Foredrag i Danskernes Akademi 

29.03.2011, www.dr.dk/dr2. 

Casper Linnemann, Johanne Leth 

Nielsen og Mads Ellegaard: Stier - inspiration 

til planlægning og forvaltning, 

udgivet af Friluftsrådet 2011. 

Præsentationer på Friluftsrådets konference 

om stier, 

www.friluftsraadet.dk. 

Mailkorrespondance med Casper Linnemann, 

Friluftsrådet 28.10.2011 og 

Vagn Laursen, næstformand for 

Dansk Vandrelaug, 03.11.2011. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

freelance fagjournalist. Hun er desuden 

deltidsansat som seniorkonsulent 

på Skov & Landskab, KU. 

Mobiltelefoner og stregkoder giver helt nye muligheder for at formidle 

natur og kultur langs stierne. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. 

Hans - vogn 115 

Lene - vogn 86 

Lars - vogn 129 

Morten - vogn 123 

GRØNT MILJØ 9/2011 13 

Ib 

Dokumentation for 

udført arbejde 

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og 

adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere 

med kunden om fakturaen stemmer. 

(Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner) 

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en 

internetforbindelse. 

En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: 

• Storskærmsvisning med køretøjets placering og status 

• Genfinding af køretøj efter tyveri 

• Automatisk kørebog som dokumentation over for skat 

• Servicemodul med driftinfo 

• Oprettelse af egne zoner og punkter på kort 

• Brugervenligt og med fri support 

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk 

Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 

Vi er billigere end du tror. 

Få vores 

iPhone app 

gratis på 

iTunes 

SafeFleet Lite 

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, 

flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er 

udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter 

eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har 

pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.

Yderområderne forbindes 

gerne med afvandring, 

bygninger i forfald og mangel 

på arbejdspladser. Men de 

rummer også muligheder og 

potentialer. At få dem frem er 

målet med Realdanias nye 

femårige kampagne ‘Stedet 

Tæller’. De stedbundne ressourcer 

skal støves op. 

Kampagnen har tre fokusområder. 

Det ene er ‘Mulighedernes 

Danmark’ hvor man 

sætter fokus på de stedbundne 

potentialer som afsæt for 

bæredygtig udvikling. Det andet 

er ‘Kvalitet i kysternes 

turistbyer’ hvor man ser på 

hvordan bykvaliteten kan gavne 

turismeudvikling og lokale 

borgere. Til de to fokusområder 

venter Realdania at støtte 

henholdsvis 15 og 10 fysiske 

projekter som man søger om 

14 

at komme i betragtning til i 

både 2011 og 2013. 

Det tredje fokusopmråde er 

‘Steder i landskabet’ hvor man 

med et minimum af indgreb 

vil skabe 8-10 besøgssteder af 

høj arkitektonisk kvalitet. Her 

udvælges de valgte steder på 

forhånd. 

„Når man taler om yderområderne 

i dag, glemmer man 

ofte de unikke betingelser der 

er til stede - og de muligheder 

det giver. Med kampagnen 

‘Stedet Tæller’ er vores mål at 

medvirke til at styrke yderområdernes 

planlægning, bosætning 

og turisme. Det kan vi 

gøre ved at fokusere på de enkelte 

steders særlige karaktertræk 

og potentialer: Vi skal 

ikke skabe landet om til byen, 

men ved at udnytte de stedbundne 

potentialer, kan vi 

Yderområdets potentiale 

Realdanias kampagne ‘Stedet Tæller’ vil 

udvikle de stedbundne ressourcer 

være med til at styrke livskvaliteten 

i de danske yderområder,“ 

siger Hans Peter Svendler, 

direktør i Realdania. 

Stedbundne potentialer kan 

være kulturarv i bygninger og 

landskaber, nærhed til storslåede 

naturområder eller en levende 

lokal håndværkstradition. 

Stedbundne potentialer 

kan også være lokal kultur, lokale 

værdier og selvforståelse, 

lokal viden og sociale netværk. 

Men potentialerne skal bæres 

frem af den innovative idé og 

et engageret lokalsamfund eller 

en driftig ildsjæl, understreger 

Realdania. 

‘Stedet Tæller’ bygger videre 

på de positive erfaringer fra 

projekter som Realdania før 

har støttet. Det gælder f.eks. 

Kyststrækningen mellem vestjyske 

Nr. Vorupør og Klitmøller 

giver helt unikke bølgeforhold 

for surfere. Foto: Realdania. 

herregården Knuthenlund på 

Lolland hvor en tradition for 

mejeriprodukter kombineret 

med økologi og traditionelt 

håndværk er afsæt for fødevareproduktion 

og nye arbejdspladser 

i historiske omgivelser. 

Et andet eksempel er Klitmøller 

der har gjort Jammerbugten 

til en surferstrand i verdensklasse 

samtidig med at 

fiskermiljøet er bevaret. 

Der kan søges støtte til projekter 

i de 34 kommuner som 

ifølge den reviderede planlov 

er yderkommuner. Hele projektet 

har en ramme på 115 

mio. kr. til konkrete, fysiske 

projekter samt formidling af 

viden og inspiration til kommuner, 

turismeerhverv og aktører 

i yderområder. Man kan 

læse mere om kampagnen på 

www.stedet-taeller.dk. sh 


Kodejagt i de 

hemmelige haver 

Med en smartphone kan man nu 

få et indblik i den naturfaglige 

verden i de haver ved det Biovidenskabelige 

Fakultet på Frederiksberg. 

‘Hemmelighedsfulde Haver’ kaldes projektet 

der blev søsat 14. oktober til den 

københavnske ‘kulturnat’. Bag projektet 

står Det Biovidenskabelige Fakultet 

ved Københavns Universitet i samarbejde 

med bl.a. Realdania. 

„I over 150 år har haverne fungeret 

som et socialt åndehul, men også som 

et eksperimentarium og et levende laboratorium 

for botanikere, forskere i 

biovidenskab og landskabsarkitekter. 

Her findes en masse historier om naturen 

der er relevante for alle i vores samfund. 

‘Hemmelighedsfulde Haver’ er et 

kreativt formidlingsprojekt der med en 

oplevelsesbaseret tilgang åbner haven 

og den naturfaglige verden op for et 

bredere publikum,“ siger initiativtager 

til projektet Jacob Søby Bang, kommukationschef 

på fakultetet. 

På sin smartphone får man viden om 

havens træer, blomster, planternes indre 

og den forskning der ligger bag. 

Det gør man enten ved at finde en eller 

flere stregkoder (QR-koder) rundt om i 

haven og scanne dem. Så får man et miks 

af naturvidenskabelig viden, lyd, film og 

musik. Man kan også tage på en længere 

podwalk-rejse i selskab med forskere. 

Man kan f.eks. få bud på hvordan man 

med naturens hjælp kan forme fremtidens 

byer, bekæmpe sygdomme og tage 

kampen op mod klimaforandringerne. Og 

om bruge mos til at producere naturlige 

kræftbekæmpende stoffer. 

Det er den type forskning som udenforstående 

sjældent hører om, men som kan 

Stillbillede fra introfilme på http:// 

www.youtube.com/watch?v=xNMllD6WSeY 

ændre vores syn på naturen, forklarer 

projektleder Amanda Bloch. 

„Da jeg først gik i gang med projektet 

og fik indblik i hvad det er forskerne 

arbejder med, fik jeg øjnene op for den 

interessante viden der er i haverne. Som 

f.eks. at planter måske i fremtiden kan 

give løsninger på mange af de udfordringer 

vi står over for i dag, bl.a. når 

det gælder forurening og fødevaremangel. 

Den slags viden burde være ligeså 

udbredt i folks bevidsthed som 

sladder og små personlige hemmeligheder,“ 

siger Amanda Bloch. sh 


Stenene forgår, gravene består 

Selv om Mosaisk Nordre Begravelsesplads blev fyldt helt op og lukket i 1967, vokser træer og 

planter videre på de 14.000 m 2 . Kirkegården er blevet renoveret og åbnet for offentligheden 

Af Lars Thorsen 

I 

oktober 1492 sank Christoffer 

Columbus i knæ på en 

strand i Den Nye Verden. Han 

så op mod den caribiske himmel 

og takkede Gud. Men 

samtidig med at verdens mest 

kendte opdagelsesrejsende 

drog på færd mod vest, blev 

tusindvis af mennesker hjemme 

på den iberiske halvø fordrevet 

og sendt på en ufrivillig 

rejse mod nord. Det var bl.a. 

gruppen af såkaldt sefardiske 

jøder der måtte flygte efter at 

Spanien og Portugal fra 1492 

og de følgende år blev renset 

hårdhændet for muslimer og 

jøder. Mange af disse jøder nåede 

frem til Holland, nogle 

kæmpede sig videre til Hamborg 

og Altona, og med tiden 

nåede nogle få sågar helt til 

København i det tågede nord. 

Det er ikke let af få fodfæste 

i en ny verden, og selv 

langt senere i 1682 var der således 

officielt blot 11 jøder 

(eksklusiv koner og børn) i København. 

Men to år senere 

blev menigheden efter al 

sandsynlighed grundlagt efter 

tilladelse fra kong Christian d. 

5. Kongen understregede dog 

at jødernes gudstjenester 

16 

Til venstre ses den ældste, jødiske gravsten i Danmark. Den er fra 1694 

hvor David Israel, kongens juveler, blev begravet 10 måneder før det 

første jordlod blev købt. I midten foran bregnen ses gravsten for Abraham 

Salomon der var menighedens første rabbiner og samtidig forfader 

til Allan Falk (Grønt Miljøs kyndige guide) i 10. generation. 

skulle holdes for lukkede vinduer, 

„så der ingen forargelse 

vækkes“ som det hedder i den 

oprindelige tilladelse. 

I 1694 købte Meyer Goldsmidt 

som havde fået den oprindelige 

tilladelse til at drive 

menighed, et stykke jord på et 

øde, sandet område ude i nærheden 

af blegedammene et 

par kilometer fra Nørreport og 

I årevis har beplantningen fået lov til at brede sig næsten efter forgodtbefindende. 

Københavns fæstningsvolde. 

Området omkring dette stykke 

jord udgør i dag Danmarks 

ældste, jødiske begravelsesplads. 

Her ligger omkring 

5.800 jøder begravet til evig 

tid på de 14.000 m 2 . 

Et jødisk gravsted må nemlig 

ikke sløjfes. Det havde den 

konsekvens at der i 1967 simpelthen 

ikke var mere plads. 

Portene blev lukket, området 

blev fredet, og siden har kun 

enkelte rundvisninger, pårørende 

og slægtsforskere gået 

omkring mellem de gamle 

sten og den høje lindeallé 

midt i arealet. 

Portene åbnes 

I 2011 besluttede Det Mosaiske 

Troessamfund og Københavns 

Kommune dog at tiden var inde 

til at slå portene op, og 

denne sommer har omkring 

2.000 nysgerrige besøgt begravelsespladsen 

i Møllegade. 

Det kunne imidlertid ikke have 

ladet sig gøre uden en omfattende 

renovering, for vedligeholdelsen 

havde været minimal 

i de mellemliggende år. 

„Det var helt oplagt at der 

var brug for det. Vi var nødt til 

at lave stier og markering af 

hvor folk kunne gå. Man var 

også nødt til at kigge på gravstene 

og se på om der var risiko 

for nedfald, og det gjaldt 

også træerne hvor mange blev 

beskåret af sikkerhedsmæssige 

hensyn,“ forklarer overrabbiner 

Bent Lexner. 

Derfor blev der brugt 

981.000 kr. på at få gjort begravelsespladsen 

klar til de 

mange besøgende, og ifølge 

aftalen med kommunen holder 

Bent Lexner og Det Mosaiske 

Troessamfund åbent i de 

næste fire år fra forår til efterår. 

Der er også blevet lavet en 

aftale om vedligeholdelse af 

kirkegården i de næste tre år. 

Både renoveringen og de 

kommende års vedligeholdelse 

har anlægsgartnerfirmaet Den 

Unge Gartner stået for. Her 

forklarer direktør Svend 

Biltskov at den væsentligste 

renovering var stierne. 

„Der var jo en del udfordringer, 

for hele området er fredet, 

og ud over at ingen jødisk 

grav må graves op, havde visse 

gravsteder slet ingen sten, så 

vi kunne ikke bare grave hvor 

som helst. Derfor foregik anlægsarbejdet 

hele tiden i tæt 

samarbejde med Det Mosaiske 


Troessamfund,“ siger Svend 

Biltskov der desuden fortæller 

at beskæringen af de gamle 

lindetræer foregik efter aftale 

med Kulturarvstyrelsen og var 

nødvendig på grund af flere 

rådne eller døde grene som 

kunne være til fare for publikum. 

Nu er renoveringen overstået, 

og hvert eneste af lindetræerne 

står stadig præcist 

hvor de blev plantet i 1851, 

selv om alle træerne på den 

sydlige side af stien med tiden 

har fået en slagside som det 

skæve tårn i Pisa. 

Pest og blåsyre 

Både for park-, kirkegårds- og 

historieinteresserede er der al 

mulig grund til at lægge vejen 

forbi Møllegade. Mellem de 

nedfaldende blade og forvitrede 

gravsten ligger hele Københavns 

historie nemlig flettet 

ind sammen med de 150 år 

gamle lindetræers mægtige 

rødder. 

Det gælder eksempelvis Ja- 

Maleren Eckersberg forevigede i 1818 den senere redaktør på 

Berlingske Tidende, Mendel Levin Nathanson, ankomme til sin familie 

og store børneflok efter et møde med kongen. Selv om Nathanson og 

hustru var jøder og i dag ligger begravet på begravelsespladsen i Møllegade, 

blev alle deres børn døbt i den kristne tro. 

Lindealléen der løber midt igennem begravelsespladsen, blev etableret 

midt i 1800-tallet. Den adskiller stadig det først og det sidst indkøbte 

jordlod. Træerne i den ene side hælder mod den sydlige, nyere del. Det 

kan måske skyldes at den sydlige del af pladsen stadig blev brugt til begravelser 

i mange år efter træernes etablering så rodnettet blev svækket. 

I forbindelse med renoveringen fik stierne nyt slotsgrus. 

cob Franco der stammer fra de 

oprindelige portugisiske jøder 

der flygtede nordpå i slutningen 

af 1400-tallet. Han døde 

da pesten høstede en tredjedel 

af alle mennesker i København 

i 1711. Heldigvis for ham 

var der dengang stadig plads 

på den mosaiske begravelsesplads 

ved blegedammene. 

Men Jacob Franco var sefardisk 

jøde, og jordloddet var 

ejet af fire askenaziske jøder. 

Det betød at gravstenen efter 

askenazisk tradition blev rejst 

op ved gravens hovedende der 

pegede mod Jerusalem selv 

om sefardiske jøder traditionelt 

skal begraves under en 

liggende gravsten. Det gjorde 

den portugisiske del af menigheden 

så vred at de i 1715 

købte deres eget jordlod ved 

siden af, og her kunne de sefardiske 

jøder endelige blive 

lagt til evig hvile under en liggende 

gravsten. Flere af de liggende 

gravstene kan derfor 

stadig ses på den lille del af 

kirkegården der kaldes ‘portugiserstykket’. 

Her findes også minder om 

englændernes bombardement 

af København i 1807. I det 

nordlige hjørne af begravelsespladsen 

ligger en halv snes engelske 

soldater som havde deltaget 

i angrebet, men var døde 

af naturlige årsager. Hvis 

man er patriotisk anlagt, er 

det tilfredsstillende at se at de 

i dag ligger umarkeret under 

en grusplads under indgangspladsen 

i det nordlige hjørne, 

hvor også toilettet fra Rentokil 

står, og hvor publikum tramper 

ind når der er åbent. 

Længere mod syd ud mod 

Guldbergsgade ligger forfatter 

og Politikens stifter Edvards 

Brandes’ kone som opdagede 

mandens utroskab og tog blåsyre 

(cyankalium) og døde. 

Hun er desuden den eneste af 

de cirka 5.800 afdøde på begravelsespladsen 

der har 

trodset jødisk tradition og er 

blevet brændt. 


Politiken er dog ikke det 

eneste landsdækkende dagblad 

som trækker tråde til den 

fredede mindelund på Nørrebro. 

Også Mendel Levin Nathanson, 

der var redaktør for 

Berlingske Tidende i over 20 år 

midt i 1800-tallet, ligger her, 

men interessant nok blev hele 

hans omfangsrige børneflok 

døbt i den kristne tro, og slægten 

lever videre i dag i Triernavnet, 

hvoraf mange nok har 

hørt om Troels Trier og Dea 

Trier Mørch. 

Det er dog ikke ufarligt at 

skille sig af med den jødiske 

tro. To brødre ved navn Justus 

Zadig og Christian Jacob Theophilus 

de Meza (sidstnævnte 

var far til overgeneral Christian 

Julius de Meza der i 1864 

gav ordre til tilbagetrækningen 

fra Dannevirke) valgte 

begge at lade sig døbe, højst 

sandsynligt af hensyn til deres 

karriere, da lav og mange privilegier 

var lukket land for jøder. 

Selv samme dag som de 

blev døbt og lod den jødiske 

tro bag sig, døde deres mor! 

I Møllegade hviler også Niels 

Bohrs bedsteforældre, tobaksfabrikant 

(og kunstfeinschmecker) 

Hirschsprung, brødrene 

Bing fra Bing & Grøndal og sågar 

et stort antal toraruller, re- 

18 

ligiøse skrifter som ifølge jødisk 

tradition indeholder 613 

obligatoriske bud som jøder 

skal overholde. Når en torarulle 

går i stykker eller på anden 

vis ikke kan bruges mere, bliver 

den ikke smidt ud. Den bliver 

begravet i en fællesgrav 

for toraruller, dog uden liggende 

eller stående gravsten. 

Gravsten forgår 

Igennem århundrederne blev 

de ni forskellige jordlodder 

som begravelsespladsen endte 

med at består af, købt lidt ad 

gangen. Derfor ligger gravsten 

fra vidt forskellige tider helt 

tæt på hinanden. Nogle steder 

står gravsten næsten ved siden 

af hinanden på trods af at deres 

ejermænd er døde 250 år 

fra hinanden. 

Det siger sig selv at designet 

af gravsten ændrer sig med tiden, 

og det er tydeligt at se 

her fordi århundrederne står 

så tæt sammen. Eksempelvis er 

de ældste ofte forsynet med 

ornamentik i form af mønstre 

eller blade langs hele kanten 

mens en stor del af gravstenene 

fra 1800-tallet er udhugget 

med en række spøjse 

ujævne, skålformede fordybninger. 

I denne periode valgte no- 

Ifølge aftalen med Københavns Kommune er Mosaisk Nordre 

Begravelsesplads i de næste tre år sikret mod at plejetilstanden igen 

skulle komme til at se ud som her i foråret 2011. Den Unge Gartner vil 

passe arealerne, og for at være så påpasselig som mulig i den løbende 

vedligeholdelse vil der kun blive anvende håndskubbede plæneklippere 

og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Foto: Tom Brøndsted. 

gen også at få hugget en gravsten 

som udelukkende er en 

ramme for en plade af sandsten 

hvor inskriptionen hugges 

ind i. Desværre ser flere af 

disse sandstensplader i dag ud 

som om de er blevet ramt af 

en kanonkugle. Det skyldes 

salte som dannes i stenen og 

hobes op indeni indtil den 

sprænger. 

Man kan også se den løbende 

integration af jøderne i København. 

På de tidligste sten 

var al skriften hebraisk, men i 

takt med at visse dele af den 

jødiske menighed bevægede 

sig tættere på det almindelige 

liv i det danske samfund, kan 

man se den latinske skrift fylde 

mere og mere på gravstene. 

Det mest markante ved gravstenene 

er dog at mange af 

dem ser ud til at være ved at 

smelte væk. Rigtigt mange 

sten er gået fuldstændigt til 

grunde, og hovedparten af de 

ældste har mistet al eller store 

dele af skriften. Der findes fotografier 

fra før 1927 af grav- 

sten på begravelsespladsen 

som viser at nedbrydningen er 

accelereret markant i løbet af 

de sidste 80-90 år. Således 

havde nogle flere hundrede år 

gamle gravsten tydelig skrift 

og ingen synlige tegn på nedbrydning 

før 1927, men er i 

dag nærmest smeltet væk og 

fuldkommen ulæselige. 

Syreregn er hovedsynderen. 

Selv om gravstederne på Mosaisk 

Nørre Begravelsesplads 

skulle forblive urørt til evig tid, 

er udløbsdatoen for mange af 

de ældste sten allerede ved at 

være nået. Så meget for udtrykket 

‘skrevet i sten’. ❏ 

WEB MED ANIMATION 

På hjemmesiden http:// 

tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/ 

kan interesserede finde 

alle tænkelige oplysninger om jødiske 

begravelser og begravelsespladser i 

Danmark. Bl.a. findes der en animation 

som viser hvordan gravene igennem 

årene fyldte jordlodderne i Møllegade 

ud, og hvordan jordlodderne i 

Møllegade blev købt i takt med 

pladsmanglen. Meget fascinerende. 

Grønt Miljø takker Allan Falk for en 

grundig og informationsspækket 

rundvisning på begravelsespladsen. 


Snehegnet dæmper vindhastigheden og får sneen til at lægge sig i en 

drive i læsiden. Så gælder det bare om at sætte hegnet det rigtige sted! 

Snehegnet holder driven væk fra vejen 

De sidste to års uventede sneog 

frostvintre har gjort snehegnet 

interessant igen så 

man får driverne til at lægge 

sig hvor de ikke er i vejen - og 

navnlig ikke på vejen. Expo- 

Net tilbyder et snehegn af polyethylen 

(PE) der kan tåle op 

til 40 frostgrader. Det er nemt 

at sætte op og er tilmed miljøvenlig 

og vedligeholdelsesfrit 

lyder det fra leverandøren. 

Man kan vælge mellem maskestørrelse 

på 40x35 eller 

40x40 mm, højder på 100 eller 

120 cm, længder på 25 eller 50 

meter og farverne sort, orange 

eller grøn. www.expo-net.dk. 

Stubfræser styres 

med traktorjoystick 

FSI power-tech har videreudviklet 

sine traktormonterede 

stubfræsere med en joystick 

fjernbetjening. Så kan alle 

fræserens bevægelser styres 

med en hånd, ligesom svinghastigheden 

nemt justeres så 

arbejdet kan udføres i forhold 

til situationen. www.fsi.dk. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


Grønne Mallorca 

I Middelhavets vestlige del ligger de Baleariske Øer. Her brænder 

solen stadig skråningerne af og opvarmer de dybe bugter, 

mens efteråret hjemme i Danmark flår bladene af træerne og 

spreder rimfrost over græsplænerne. 

På den største af øerne, de gamle grisefesters hovedø Mallorca, 

drog Grønt Miljø til byen Santa Ponsa i det sydvestlige 

hjørne på udkig efter interessante drifts- og anlægsspørgsmål og 

løsninger. Her ses et udpluk. 


20 

På Placa de Santa Ponca er 

rundkørslen omkranset af 

palmer. Her ses Ferinal der er 

indvandret fra Columbia og 

er kommunalt ansat, i færd 

med at beskære de laveste 

skud med et skarpt, skovllignende 

redskab som Grønt 

Miljøs udsendte ikke lige fangede 

navnet på. Middagsheden 

gør at det meste af arbejdet 

bliver udført inden 

klokken 11. Her er klokken 

cirka 8 om morgenen. 

Bag stranden ligger en lille 

park af højstammede fyrretræer 

(Pinus halepensis) hvor 

kun de grønne papegøjer må 

opholde sig. Picnic og hundeluftning 

er forbudt. Hvorfor 

træerne hælder i alle mulige 

retninger, melder historien 

ikke noget om. Og er det ikke 

risikotræer i blæst? 


Når man ikke bekymrer sig om at træet vokser sig 

alt for stort til sin oprindelige opbinding, kan det 

virke omsonst at beskytte vejtræerne med et gitter. 

Også selv om det rå, cortenstål-lignende jerngitter 

er prydeligt i sig selv. 

Gregor y Ramon - to af hotellets 

ansatte uden officiel uddannelse 

- har ansvaret for at 

palmerne på Holiday Center 

Apartments altid tager sig fine 

ud. 2-3 gange om måneden 

bliver palmerne beskåret med 

Gregor og Ramons forholdsvise 

rå redskaber - en buet sav 

med ekstra tapeforstærkning 

og en stangmonteret og lettere 

rusten sav. 

I Santa Ponsa er den samme 

stenbelægning brugt i det 

meste af byen. Alt efter 

hvor i byen man befinder 

sig, er der dog forskel på 

hvilket udtryk belægningen 

har, og hvor kunstfærdigt 

finishen er udført. Nede på 

det velbesøgte promenadeareal 

langs stranden er belægningen 

lyserød, og ved 

brønddæksler og lignende 

er der anvendt en prydelig 

betonblanding med sten. 

Længere oppe af skråningerne 

og på de fjerne sidegader 

er de samme belægningssten 

dog valgt i en grå 

(og givetvis billigere) variant. 

Stenene er derimod tilpasset 

ind til dækslet, en dyrere 

løsning med et meget dårligere 

resultat. 


22 

Ny redaktør for Grønt Miljø? 

DEBAT. Af Ib Asger Olsen, professor emer. og landskabsarkitekt 

Jeg er meget overrasket over at der søges en ny redaktør i 

stedet for Søren Holgersen, og specielt da han efter eget udsagn 

(Grønt Miljø 8/2011) gerne vil fortsætte under de betingelser 

han har i dag hvor han er ansvarlig for tidsskriftets 

drift. 

Søren har om nogen banket tidsskriftet op til det saglige 

fagblad der skaber respekt om faget. Hans evne til at opfange 

aktuelle emner og sammenfatte komplicerede problemstillinger 

er enestående. Han kan om nogen forbinde teori 

og praksis der er så vigtig for faget. Jeg kender ikke en fagmand 

der er så hurtig og saglig, og som skriver så godt. Han 

lever for tidsskriftet og arbejder over hvis det er nødvendigt. 

Har bestyrelsen tænkt på risikoen ved at få en redaktør der 

er mere journalist end fagmand, og som må søge faglig 

hjælp til at finde stoffet? Her har Søren den kæmpe fordel at 

han kender faget indefra gennem sin uddannelse som landskabsarkitekt 

med stor viden om biologiske og tekniske forhold 

der især er anlægsgartnerens ansvar. 

Jeg vil derfor kraftigt opfordre bestyrelsen til at finde en 

løsning så I kan beholde Søren Holgersen som redaktør, og 

Grønt Miljø kan bevare sit gode omdømme. 

Støjskærm der bygges op af kassetter 

Soundflex er en ny støjskærm 

som Lemming Hegn har udviklet 

sammen med Acoustica, 

Grontmij. Skærmen bygges op 

af kassetter der monteres i 

stålstolper. En kassette består 

af en stålplade beklædt på 

hver side med 50 mm mineraluld 

og pakket ind i en stålramme 

og en beklædning af rio- 

net / plastnet eller plade. Alt 

stål er galvaniseret. Støjdæmpningen 

anføres til cirka 20 dB 

og levetiden til cirka 50 år 

uden vedligeholdelse. Med 

slyngplanter, net i flere maskestørrelser 

og farver samt 

plader i flere forarbejdninger, 

er der mange variationsmuligheder. 

www.soundflex.dk. 

40 træer for ny telekunde 

Miljøministeriet har indgået aftale med Ecotel 

Det nystartede teleselskab 

Ecotel betaler et tilskud til 

skovrejsning svarende til 40 

løvtræer pr. helårskunde pr. 

år. Det sker efter en ny treårig 

aftale som selskabet har indgået 

med miljøministeriet den 

10. maj i år. 

Ifølge Miljøministeriet skal 

der det meste af en hektar 

skov til for at binde én persons 

CO2-belastning i et helt liv. Udgangspunktet 

er at hver borger 

i gennemsnit udleder 10 

ton CO2 pr. år. Der svarer til 

knap 800 ton i et gennemsnitligt 

liv eller 1000 ton hvis man 

runder op. 1000 ton er groft 

sagt hvad 1 ha skov optager i 

et 100-årigt forløb der begynder 

med 4000 træer pr. ha og 

ender med 200 træer. Det betyder 

at man skal plante 0,1 ha 

(40 træer) pr. kunde pr. år for 

at være på omgangshøjde. 

Lagringen af CO2 sker ikke 

kun i træernes ved, men også i 

skovbunden. Tal fra Naturstyrelsens 

hjemmeside viser at eg 

i sin 90-årige opbygningsperiode 

kan binde 8,4 tons CO2 pr. 

ha pr. år. Rødgran binder mere 

pr. år i sin opbygningsperiode 

der til gengæld kun er på 

omkring 50 år. Efter opbygningsperioden 

falder CO2-bin dingen, men kan samlet nå de 

1000 tons CO2 over 100 år. 

„Aftalen er et godt eksempel 

på hvordan staten og det 

private erhvervsliv kan samarbejde 

om at gøre en fælles 

indsats for naturen. Ny skov bidrager 

til naturen, klimaet og 

velfærden. Vi får også bundet 

mere CO 2 i skovens træer, og 

når de fældes om måske 100 

år, har vi en CO 2-neutral ressource 

hvad enten træet ender 

som møbler eller som brænde,“ 

sagde daværende miljøminister 

Karen Ellemann da aftalen 

blev indgået. 

Naturstyrelsen håber på at 

det private erhvervsliv vil medvirke 

til mere CO 2-bindende 

skovrejsning i Danmark for på 

den måde at skabe mere natur 

og bedre friluftsmuligheder. 

Naturstyrelsen er derfor sammen 

med det private skovbrug 

ved at udrede om den nye finansieringsform 

af skovdrift 

kan udbredes i fremtiden. 

„Vores formål er at vejlede 

og hjælpe med at gøre Danmark 

CO 2-neutral ved at plante 

træer,“ oplyser Ecotel på sin 

hjemmeside. Direktør Henrik 

Poulsen uddyber: „Det giver 

rigtig god mening at få plantet 

nogle træer, der optager 

noget CO 2, og det koster ikke 

kunderne mere i forhold til deres 

abonnement, der bliver bare 

flere træer. Det gavner 

grundvandskvaliteten, og vi 

får mere skov at nyde.“ 

Ecotel modtager ikke CO 2kreditter 

til gengæld for deres 

sponsorat, og aftalen har ikke 

nogen sammenhæng med de 

officielle CO 2-kvoter og CO 2kreditsystemer. 

sh 

Der skal 0,1 ha skov pr. kunde pr. år. Foto: Landskabsværkstedet. 


Davide Baratta, FAE, er her klippet ind foran en FAE grenknuser sammen 

med Green-Tec-ejerne, John Christensen (tv) og Torben Spedtsberg (th). 

FAE-knusere importeres nu af Green-Tec 

Den italienske producent FAE 

er kendt for sine gren-, stenog 

vejknusere der bl.a. bruges 

til at genetablere veje og til at 

reetablere skovbund. Importen 

er nu overtaget af Kolding-firmaet 

Green-Tec A/S 

der i forvejen forhandler græs- 

, rabat- og hegnsklippere fra 

Spearhead og Twose. Sortimentet 

fra FAE omfatter bl.a. 

knusere til de tunge opgaver 

og supplerer dermed de to andre 

mærker fantastisk, fortæller 

Torben Spedtsberg der ejer 

Green-Tac sammen med John 

Christensen. Der er indkøbt et 

stort lager af reservedele og 

ellers trækker man på FAE‘s 

centrallager i Berlin. Målet er 

at levere reservedele inden for 

24 timer fra bestilling. Samtidig 

er der et team til rådighed 

med teknisk rådgivning. 

- så kører det godt 

Nye modeller 

Bredt redskabsprogram 

Med en Ferrari 

er du klar til sne 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. 


Det peri-urbane landskab 

De store byer spreder sig vildt ud over omegnen - den peri-urbane zone. Det harmonerer ikke 

med ønsket om at skabe en bæredygtig by. Projektet PLUREL har belyst udfordringen 

Af Kjeld Nilsson og Thomas Sick Nielsen 

I 

Europa bor over 70% af befolkningen 

i byer. Alligevel 

er urbanisering stadig langt 

den største årsag til ændringer 

i arealanvendelsen. Byspredningens 

viser sig som ‘urban 

sprawl’ og nye grænseområder 

mellem by og land med 

spredt bebyggelse, indkøbscentre, 

infrastruktur og 

grønne områder, mens landbruget 

længere ude bliver til 

hobbylandbrug. Det er ikke en 

udvikling der altid harmonerer 

med kravene til en bæredygtig 

by. Så selv om der findes flere 

eksempler på hvad man kan 

gøre, er der generelt brug for 

en stærkere lovgivning og 

kontrol på regionalt niveau. I 

praksis går tendensen dog ofte 

i den modsatte retning. 

Det fremgår af det EU-finansierede 

forskningsprojekt 

PLUREL hvor 35 partnere fra 

15 lande har deltaget med et 

samlet budget på 11 mio. 

euro. Projektet blev koordineret 

af Skov & Landskab ved 

Københavns Universitet. 

Byerne der vokser 

Fra 1990 til 2006 blev det urbane 

areal i Europa øget med 

omkring 1000 km 2 om året. 

24 

Mere end Berlins areal. Halvdelen 

af arealet bebygges eller 

belægges, ofte i sårbar natur 

eller værdifuld landbrugsjord. 

Og processen er irreversibel. Er 

området én gang bebygget, 

bliver det ikke natur og landbrug 

igen. 

Befolkningstilvækst er kun 

en mindre del af forklaringen. 

Den vigtigste faktor er at byerne 

bliver bebygget og beboet 

mindre tæt end før. Siden 

50’erne er Europas byers areal 

i gennemsnit vokset med 78%, 

mens byernes befolkning kun 

er vokset med 33%. Samme 

tendens ses i USA og Kina. 

Arealtilvæksten er omkring 

dobbelt så stor som befolkningstilvæksten. 

Derfor breder 

byerne sig også i områder hvor 

befolkningen falder, f.eks. i 

det østtyske område omkring 

Leipzig-Halle som både lider af 

problemer med ‘urban sprawl’ 

og ‘shrinking city’. 

De peri-urbane områder 

Ifølge PLUREL vil den urbane 

vækst fortsætte uformindsket 

med 0,4-0,7% pr. år. Det er en 

stigningstakt ingen andre arealanvendelser 

kommer bare i 

nærheden af. 

Det meste af denne vækst 

vil ske i de såkaldte peri-urbane 

områder, dvs. forstadsområder 

med spredte byer og bebyggelse. 

Disse byer vokser allerede 

nu omkring fire gange 

så hurtigt som andre byer og 

vil fordoble deres areal på 30- 

50 år. Peri-urbane områder findes 

især i aksen London-Paris- 

Frankfurt-München-Milano, 

men også i Polen og i Øresundsregionen. 

Udviklingen i teknologi, klima, 

energipriser og økonomi 

vil påvirke byvæksten, men ikke 

dens basale vækst med tryk 

på de peri-urbane områder. I 

PLUREL er der defineret fire 

fremtidsscenarier for byudviklingen 

i Europa. 

Scenariet ‘Hypertech’ betegner 

en højteknologisk udvikling, 

faldende energipriser og 

hurtig økonomisk vækst. Det 

fremmer byvæksten i de periurbane 

områder. Scenariet 

‘Waterworld’ er en variant 

hvor man bruger meget krudt 

på at forebygge naturkatastrofer 

på grund af klimaforandringer. 

Det hæmmer den 

økonomiske vækst, men ikke 

byudviklingens tendens. 

‘Peak oil’ betegner en dra- 

matisk stigning i energipriserne 

der leder til udvikling af alternativer 

til de fossile brændsler 

og et mere økologisk bæredygtigt 

samfund. Det modvirker 

byspredningens tendens 

ved at koncentrere flere mennesker 

i de store byer. Mere 

usikker er det fjerde scenarie 

‘Fragmentation’ der betegner 

en langsom økonomisk vækst 

med større modsætninger 

mellem aldersklasser, samfundsklasser 

og etniske grupper. 

Det kan danner stærke lokalsamfund 

nogle steder, 

mens andre områder forfalder. 

De negative følger 

Den voldsomme byspredning 

med ‘urban sprawl’ har store 

ulemper. Det er faktisk et af 

de mest presserende spørgsmål 

at tage op ifølge EU-kommissionens 

dokument ‘Strategi 

for et bedre bymiljø’. 

For det første forbruges meget 

areal, herunder højproduktiv 

agerjord. I nogle områder 

i Europa vil yderligere 5% 

af jordbrugsarealet være forsvundet 

inden 2025, f.eks. i 

hele Centraleuropa, Storbritannien, 

Middelhavskysterne 

og dele af Skandinavien. 

Urban tilvækst i Randstad-området i Holland (tv) og Leipzig-Halle-regionen i Tyskland. De gule områder er urbaniseret i 1990-2000. I Randstad 

ligger Haag ud mod kysten, mens Amsterdam ligger oppe mod nord. Figurer: Thomas Sick Nielsen. 


Leipzig er et eksempel på en by som breder sig ud i landskabet 

samtidig med at centrale dele forfalder. Det giver på den anden side 

mulighed for at udvikle en grøn, tæt by. Foto: Kjell Nilsson. 

Samtidig kan naturen lide 

skade fordi bebyggelse og infrastruktur 

kan få landskaber, 

økosystemer og biotoper til at 

forsvinde, falde i kvalitet eller 

blive delt op i mindre og svagere 

enheder. Denne udvikling 

er nået længst i det centrale 

Vesteuropa hvor der kun 

er få sammenhængende naturområder 

tilbage. 

Også de rekreative muligheder 

kan forringes, bl.a. fordi 

folk i byen får længere ud til 

landskaber og natur. Det kan 

belaste folkesundheden. Som 

forskningen påviser, har det 

grønne positiv betydning for 

helbreddet, og afstanden har 

stor betydning for hvor meget 

man bruger et grønt område. 

Byspredningen skaber også 

mere transport, og med længere 

pendlingsafstand lokkes 

folk til at bruge bilen mere. 

Det giver større problemer 

med køer, spildtid, støj og luftforurening. 

Det kan få folk inde 

i byen til at flytte ud i sundere 

omgivelser, men denne 

kontra-urbanisering forværrer 

bare vilkårene og skaber en 

social segregation med fattige 

i bykernens slum og rige i forstæderne. 

Denne tendens kendes 

især fra USA’s ‘doughnut- 

cities’ som f.eks. Detroit, Atlanta 

og Nashville. 

Også gode sider 

Peri-urbaniseringen har dog 

også sine gode sider. Tilflytterne 

kan realisere ønsket om 

frisk luft, grønne omgivelser 

og et sikkert miljø for deres 

børn i et hus de har råd til. 

Som bekendt falder huspriserne 

med afstanden til byen. 

Desuden kan man leve mere 

miljøvenligt, f.eks. ved selv at 

dyrke sine grøntsager, købe 

kød af en lokal producent og 

kompostere affaldet i sin egen 

have. Man kan desuden blive 

en del af et aktivt lokalsamfund 

der - under kontrollerede 

forhold - kan byde på mindre, 

men attraktive bymiljøer. Set 

med lokale øjne kan tilflytningen 

hjælpe med at bevare den 

lokale service. 

Problemet er arbejdspladserne 

der som regel er inde i 

den store by. Med bedre muligheder 

for at arbejde hjemme 

og bedre kollektiv trafik 

kan man dog acceptere større 

pendlingsafstand. 

Konflikten kan tackles 

Udviklingen af det peri-urbane 

landskab skaber ofte konflik- 

ter mellem de urbane interesser 

på den ene side og de 

landbrugs- og naturmæssige 

kvaliteter på den anden. Det 

sætter spørgsmålstegn ved 

den markante opdeling mellem 

by og land som er så almindelig 

i planpolitik og love. 

Gennem PLUREL er der gennemført 

syv studier der viser 

hvordan disse konflikter kan 

håndteres strategisk. Studierne 

er gennemført omkring Haag i 

Holland, Manchester i England, 

Montpellier i Frankrig, 

Leipzig i Tyskland, Warszawa i 

Polen, Koper i Slovenien og 

Hangzhou i Kina. 

1. Kollektiv trafik 

Den regionale strukturplan for 

regionerne omkring Haag og 

Montpellier er eksempler på 

strategier hvor man koordinerer 

kollektiv trafik og arealanvendelsen. 

Planen for Haagområdet 

styrker forholdet mellem 

fysisk planlægning og trafik. 

Desuden koordinerer den 

de enkelte sektorers ambitioner 

og mål. I Montpellier, der 

for tiden er en af Europas mest 

attraktive og ekspansive regioner, 

er der både politisk vilje 

og handlekraft til at styre. 

Et ældre godt eksempel er 

Københavns fingerplan fra 

1947. Byudviklingen skulle ske 

langs fingrene hvor den kollektive 

trafik var lagt. Mellem 

fingrene blev landskabet bevaret 

som kiler ind mod byen. 

Selv om de grønne kiler med 

tiden har fået svømmehud 

mellem fingrene, er den gamle 

plan stadig et princip som byudviklingen 

styres efter. 

2. Politisk koordinering 

Hvordan skal man regere et 

land der har 246 forskellige 

slags oste? Det berømte citat 

fra 1962 er fra den franske 

præsident Charles de Gaulle 

der beklagede sig over at landets 

regioner alle ville være 

noget for sig. Citatet gælder 

de fleste europæiske lande i 

dag hvor de enkelte lande og 

regioner er opsplittet i mange 

kommuner der hver for sig vil 

bestemme over byudviklingen. 

Det kræver koordination og 

samordning, f.eks. for at bevare 

landbruget og de grønne 

område i byranden. 

Igen er Haag og Montpellier 

gode eksempler. Et dårligt eksempel 

er Warszawa-regionen 

hvor der er et hårdt pres på 

værdifuld natur og landbrugsjord 

på grund af en hurtig 


Comment voulez-vous gouverner 

un pays où il existe 246 

variétés de fromage? Sådan 

sagde den franske præsident 

Charles de Gaulle i 1962. Han 

beklagede sig over hvor svært 

det er at regere hvor regionerne 

har stor magt og gerne vil være 

noget for sig selv. De Gaulle 

ledte den franske modstandsbevægelse 

under 2. verdenskrig 

og var præsident i 1959-69. 

økonomisk vækst og en ukontrolleret 

peri-urbanisering. De 

regionale myndigheders forsøg 

på at styre udviklingen er 

langt fra tilstrækkelige. Man 

fokuserer på specifikke problemer, 

især af økonomisk karakter, 

og de lokale interesser dominerer 

over hensynet til overordnede 

mål. 

Det er sværere at samordne 

interesserne i de 72 selvstændige 

kommuner i regionen 

rundt om Warszawa end i de 9 

rundt om Haag. Haag-regionen 

er dog selv en del af en 

større region med mange flere 

26 

kommuner, og i Montpellier 

forenes ambitionerne hos 31 

kommuner i en strategi med 

en jævnt fordelt byudvikling. 

3. Grønne bælter 

Grønne bælter mellem de britiske 

byer og det ‘grønne hjerte’ 

i Holland er eksempler på 

vellykkede strategier hvor man 

bevarer landskab og natur 

nær byen - i hvert fald i kvantitative 

termer. 

Men der er også negative 

konsekvenser af denne strategi. 

I Manchester-området 

har byudviklingen bare taget 

et hop hen over det grønne 

bælte og er flyttet endnu længere 

ud på landet. Forbruget 

af landbrugsjord er uændret, 

og pendlingsafstanden endnu 

længere. Det er et problem 

der kan øges i fremtiden. 

4. Fortætning 

Fortætning er en anden strategi 

for at undgå ukontrolleret 

byspredning. Et studie af australieren 

Peter Newman om 

bymønster og transport viser 

at amerikanske byer generelt 

er mere spredt bebyggede end 

europæiske og asiatiske byer, 

og at deres energiforbrug til 

transport er væsentligt højere. 

Derfor anbefaler EU-kommissionen 

i sin strategi for bymiljøer 

bl.a. at fortætte byerne. 

Det er fulgt i Haag-regionen 

hvor 80% af al nybyggeri skal 

ske som fortætning. 

Spørgsmålet er hvordan det 

påvirker livskvaliteten. Fortætning 

på bekostning af grønne 

områder er en farlig vej. Derfor 

har man i den regionale 

udviklingsplan hvor Haag indgår, 

valgt en strategi hvor man 

begrænser byvæksten, lader 

en del af den foregå i mindre 

byer og giver de offentlige 

miljøer høj kvalitet. 

En tæt by med mange tætte 

belægninger er også en sårbar 

by, ikke mindst i forhold klimaforandringerne.Oversvømmelser 

er en større risiko når 

der ikke er områder hvor vandet 

kan sive ned. 

Spørgsmålet om tæthed eller 

grønt er et eksempel på en 

konflikt mellem ambitionen 

om at mindske klimaproblemet 

og at tilpasse sig det. Større 

bytæthed mindsker transport 

og CO 2-udslip, men reducerer 

de grønne områder man 

har brug for at tilpasse sig skybrud 

og hedebølger. Som sådan 

understreger PLUREL-projektet 

behovet for en kritisk 

diskussion af EU-kommissionens 

ensidige politik for bæredygtig 

byudvikling. 

5. Kompakt grøn by 

For at stoppe befolkningens 

flugt fra bykernerne til de 

peri-urbane områder må man 

udvikle nye koncepter der gør 

byen mere populær. Eksempler 

på sådanne ambitioner er 

den ‘grønne metropolis nær 

havet’ i Haag og den kombinerede 

byfornyelse og sociale 

oprustning i det centrale Leipzig. 

Inde i Leipzig er der på 

grund af udflytning mange 

forladte bygninger og tomter 

så bykernen mere kan beskrives 

som perforeret end kompakt. 

Det gør det muligt at 

skabe en tættere by uden at 

det går ud over det grønne. 

Måske endda en ny tids haveby. 

Idéen om en haveby 

stammer fra en vision af den 

britiske forfatter og debatør 

Ebenezer Howard som indledte 

bevægelsen ‘garden city’ 

for 100 år siden. En almindelig 

fortolkning er at Howard argumenterede 

for en spredt byudvikling, 

men ifølge beregninger 

skulle Howards prototype 

for en haveby have samme 

befolningstæthed som det 

centrale London har i dag. 

6. Grøn infrastruktur 

En mulighed er at sammentænke 

den grønne og blå infrastruktur 

til korridorer der 

giver plads til energivenlig trafik 

som gang og cykling, biodiversitet,regnvandshåndtering, 

sundhed og livskvalitet. 

Et eksempel er Storbritanniens 

tradition med ‘community forests’, 

f.eks. Red Rose Forest 

der strækker sig gennem seks 

kommuner rundt om Manchester. 

Projektet begyndte i 

1991, og man regner med at 

det tager 40 år inden de sidste 

Af de seks regioner i PLUREL-projektet er det regionen omkring Haag - Haaglanden - der har de bedste forudsætninger for at styre den fremtidige 

byudvikling. Foto: Kjell Nilsson. 


Camargue-heste hjælper med at pleje naturreservatet 

Skocianski i Koper, Slovenien. Foto: Kjell Nilsson. 

træer er plantet. En stor del af 

arealet har været kulminedistrikt 

og opfyldsområder hvor 

den giftige jord er renset op. 

Af og til rummer de peri-urbane 

områder særlige naturværdier. 

Det gælder f.eks. vådområdet 

Skocianski der ligger 

midt i Kopers store havneområde. 

Det var næsten ødelagt i 

1980’erne, og de lokale mynhder 

ville fylde laguerne op og 

udbygge havnen. Men i 1993 

startede den ornitologiske organisation 

BirdLife Slovenia en 

kampagne for at redde vådområdet. 

Efter fem års arbejde 

gav myndighederne efter og 

indrettede området som naturreservat. 

BirdLife Slovenia 

fik til opgave at forvalte reservatet 

som nu er åbnet for offentligheden. 

7. Lokal produktion 

I Koper er der også udviklet en 

strategi for at bevare god 

landbrugsjord. Den trues af 

både urbaniseringen og landbrugets 

faldende økonomiske 

betydning. Analyser viser imidlertid 

at der er gode forudsætninger 

for at udvikle jordbruget, 

gerne i kombination med 

friluftsliv og turisme - og med 

lokalt forbrug. Derfor vil man 

indføre nye principper for den 

fremtidige arealanvendelse så 

man også tager hensyn til den 

gode dyrkningsjord. 

Det mest ambitiøse initiativ 

med lokal fødevareproduktion 

findes dog i den engelske købstad 

Todmorden nord for 

Manchester. Her vil man med 

initiativet ‘Incredible Edible’ 

være selvforsynende med fødevarer 

inden 2018. Det er en 

græsrodsbevægelse der hjælper 

organisationer og private 

med at finde dyrkningsjord og 

løse bureaukratisk bøvl. 

En anden mulighed er at belønne 

jordejere for at forbedre 

natur og landskab. Det gør 

man i Haag-regionen med udviklingsprojekter 

der skal 

fremme biodiversitet, rekreation 

og turisme og give landmændene 

et økonomisk incitament 

til fortsat at dyrke jorden 

i stedet for at sælge den. 

Systemet er indført i samarbejde 

med den lokale landbrugsorganisation 

og finansieres 

bl.a. af fonde og miljø- og 

landbrugsministeriet. 

Der savnes dog et middel 

som kan gøre en virkelig forskel. 

Det kan f.eks. være en 

‘jordbank’ som den der er 

etableret i Montpellier. Den 

giver støtte til landbruget i 

den peri-urbane zone og har 

medvirket til at landbruget 

stort set er bevaret. 

Mere styring og kontrol 

I politik, lov og planlægning er 

der i dag et klart skel mellem 

by og land. I PLUREL anbefales 

at forlade dette skel til fordel 

for en helhedsorienteret planlægning 

hvor by og land ses 

under ét. Det gælder også EU’s 

landbrugs- og strukturpolitik. 

Som PLUREL viser er der gode 

eksempler på både overordnet 

planlægning og græsrodsinitiativer. 

Alligevel er der 

brug for mere styring og kontrol 

i form af en stærk lovgivning 

og et effektivt planlægningssystem. 

Og det skal helst 

administreres fra det regionale 

niveau - i Danmark regionerne 

og staten. Imidlertid går udviklingen 

i flere lande i den modsatte 

retning, bl.a. i England, 

Holland og Danmark. 

Der er også behov for et mere 

aktivt EU for at undgå voksende 

kløfter mellem fattige 

og rige dele. EU-kommissionens 

Green Paper fra 2008 er 

et skridt i den rigtige retning, 

men ikke nok. Der er brug for 

en ny dagsorden for EU’s regionalpolitik 

og landbrugsstøtte 

som skal kobles til fysisk 

planlægning og byudvikling. 

Samfundets evne til at styre 

markedskræfterne og hindre 

‘urban sprawl’ beror på to forhold:planlægningsredskabernes 

styrke og det administrative 

niveau som beslutningerne 

om ændret arealanvendelse 

tages på. Jo mere decentraliseret 

og laissez-faire-orienteret 

politikken er, desto mindre 

muligheder er der for at styre 

byudviklingen. Hertil kommer 

flere andre forudsætninger, 

især den økonomiske politik 

og skattesystemet der ofte bidrager 

til ukontrolleret byvækst 

uden mulighed for at 

det offentlige kan nyttiggøre 

gevinsterne af prisstigninger i 

jord og ejendom. 

Alt i alt har Haag-regionen i 

særklasse de bedste muligheder 

for at styre udviklingen 

fulgt af Manchester og Montpellier. 

I de tidligere østblokregioner 

Koper og Warszawa 

har markedskræfterne friere 

tøjler og styringsmulighederne 

er mindre. sh 

BAGGRUNDSRAPPORTER 

Alle baggrundrapporter i projektet 

PLUREL kan hentes på projektets 

hjemmeside www.plurel.net. 

SKRIBENTER 

Kjell Nilsson er forskningschef ved 

Skov & Landskab. Thomas Sick Nielsen 

er seniorforsker på Danmarks Tekniske 

Universitet. 


28 

Planter du mange 

bunddækkeplanter? 

Easyplanter 

Gør plantningen 

nemmere for dig og 

dine medarbejdere. 

Demo på bolsforst.dk 

BOLS 

Forstplanteskole 

Beskæringsværktøj 

Stangsakse 

Knivtandssave 

Topsave 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 

Sådan forestiller arkitekten sig det færdige resultat. På de store altaner skal der stå op til 9 meter høje træer. 

Den lodrette skov er tidens nye haveby 

Begrønning af bygninger og økologisk design 

er en international trend der får en 

ekstra dimension i Bosco Verticale - Vertical 

Forest på engelsk, lodret skov på dansk. Det er 

to nye bolighøjhuse på 100 og 76 meter der er 

ved at blive opført i Milano med Stefano Boeri 

Architetti som arkitekt. På de store altaner i op 

til 27 etagers højde skal der ikke bare være 

småplanter, men 900 træer i 3 til 9 meters højde 

foruden buske og mindre blomstrende planter. 

Bygningerne kan derved nærmest komme 

til at fremstå som lodrette skove. 

Hvis den samme skov skulle stå på terræn, 

ville den fylde 10.000 m2 . Og hvis de samme boliger 

skulle opføres som villaer, ville de fylde 

50.000 m2 . Byggeriet er et svar på byudviklingens 

store problemer: At den sluger alt for meget 

jord og ødelægger naturen. I det nye byggeri 

sluges meget lidt jord, og naturen får tilmed 

et løft. Bevoksningen skal samtidig give 

beboerne et grønt udemiljø på de store altaner 

og nedsætte energiforbruget, navnlig ved at 

køle bygningerne ned om sommeren. 

Bosco Verticale er det første element i det 

‘BioMilano’ som Stefano Boeri har foreslået. Efter 

denne plan skal der også skabes et grønt 

bælte rundt om storbyen hvor 60 gamle gårde 

bliver sat i stand til offentlig brug. Hele den 

samlede idé ser han som en moderne udgave af 

den havebyidé som Ebenezer Howard introducerede 

i England for hundrede år siden. 

Til træarterne i byggeriet hører steneg, duneg, 

mannaask, bærmispel, kinesertræ, vild pære, 

jordbærtræ, hvidtjørn og syren. De skal give 

skygge og kølighed om sommeren. Da der anvendes 

løvfældende vækster, får man derimod 

vintersolen ind i lejlighederne. Bevoksningen 

skal samtidig hjælpe med at give læ og dæmpe 

partikelforurening og støj fra gaden. Bevoks- 

ningen kunstvandes naturligvis, men det sker 

med et system der genbruger ejendommens 

spildevand. 

Ifølge arkitektfirmaet gør den lodrette skov 

kun anlægsomkostningen 5% højere end den 

ellers ville have været. Hele byggeprojektet omfatter 

40.000 etagekvadratmeter og et budget 

på 65 mio. euro. sh 

KILDER 

Ingeniøren 28.11.2011. 

www.stefanoboeriarchitetti.net. 

De 27 etager store bolighøjhuse er under opførelse. 

Hver lejlighed får store altaner med træer og buske. 

Foto: Stefano Boeri Architetti, www.stefanoboeriarchitetti.net. Foto: Stefano Boeri Architetti, www.stefanoboeriarchitetti.net. 


Vanding lige til kanten 

AquaMax Vandingsrende letter vandingen og 

beskytter de nyplantede træer 

Med en AquaMax Vandingsrende 

kan man 

vande det nyplantede træ effektivt. 

Renden dannes af en 

30 cm høj plastkant der graves 

omkring 10 cm ned. Det sikrer 

stabilliteten og leder vandet 

mod roden. Vandingsrenden 

er fra GreenMax hvis produkter 

i Danmark forhandles af 

Mattle Natur & Anlæg ApS. 

Vandingsrenden kan også 

andet end at lette vandingen. 

Den kan beskytte nyplantede 

træer mod påkørsler fra bl.a. 

græsklippere og kan begrænse 

saltskader. Man kan også 

fylde renden op med flis eller 

kokos for at bekæmpe ukrudtet, 

men så er vandingskapaciteten 

tilsvarende mindre. 

Plasten der leveres i ruller 

monterer man selv til den ønskede 

diameter ved hjælp af 

enten dobbeltklæbende tape 

eller med en fast sammenkobling. 

Er den ønskede diameter 

f.eks. 80 cm, skal der bruges 

2,5 meter plast og volumenet 

bliver i teorien 100 liter. Plasten 

er enten 2 mm low-density 

polyethylen (LDPE) eller 3 

mm high-density polyethylen 

(HDPE), sort eller grøn. 

Vandingsrenden er bl.a. 

brugt i Esbjerg Kommune. 

Med succes, lyder det fra Marie 

Muxoll Jokumsen og Karin 

Knudsen, Park & Natur. 

„Vi har cirka 1000 træer der 

skal vandes mindst ti gange 

per sæson med cirka 14 dages 

mellemrum. Indtil nu har vi 

kunnet spare 45-50 minutters 

arbejde pr. træ alene på selve 

vandingen. Det er også blevet 

nemmere at holde rent omkring 

træerne. Før brugte jeg 

ca. 1½ uge pr. måned på at 

vande, nu klarer jeg det på 3 

dage. Vi overvejer at fylde 

renderne op med f. eks. barkflis 

for at gøre arbejdet med 

renholdelsen endnu nemmere“ 

fortæller Karin Knudsen. 

Kommunen laver vandingsren- 

AquaMax Vandingsrenden letter 

ikke bare vandingen, men 

beskytter også træet mod bl.a. 

påkørselsskader og saltsprøjt. 

derne med en diameter på 80 

cm så man kan vande med 80- 

90 liter ad gangen. 

Og det ser ordentligt ud, 

understreger Jokumsen og 

Knudsen. „Vandingsrenden 

virker meget stilren, den er 

åben så træerne ikke er lukket 

inde. Og prisen er meget lavere 

end de metoder vi hidtil har 

anvendt.“ 

Fra medarbejderne forlyder 

det at vandrenderne efter lidt 

startvanskeligheder er nemme 

at sætte op. Det går nemmest 

ved nyetablering hvor der ikke 

er hård jord, rødder og sten. 

Et af de andre produkter fra 

GreenMax er Silva Cell. Det er 

en ny type rodvenlig befæstelse 

hvor belastningen fra trafikken 

overføres til underjordiske 

plastkonstruktioner fyldt 

med ukomprimeret jord. Systemet 

er ved at blive brugt for 

første gang i Danmark, nemlig 

i et projekt ved Haderslev Rådhus. 

www.mattle.dk. sh 


Vi skal ikke stå i vand til knæene hver som 

Udviklingsprojekter som 19K, 2BG og Vand i Byer arbejder på højtryk for at finde ud af 

hvordan vores byer bedre kan håndtere fremtidens og nutidens ekstremregn. 

„Det er ikke rimeligt at danskerne 

skal stå i vand til knæene 

hver sommer på grund af 

klimaforandringerne (…). Nu 

sørger vi for at der for alvor 

sker noget på området - nu 

går vi fra viden til handling.“ 

Sådan lød det fra den nye miljøminister 

Ida Auken den 2. 

november da hun lovede at afsatte 

11 mio. kr. og oprette en 

‘task force’ for klimatilpasning. 

Udviklingen har dog længe 

været i gang, ikke mindst i en 

række udviklingsprojekter som 

på få år har været med til at 

vende holdningen til hvordan 

skybrudsregn skal håndteres. 

‘LAR før kloakker’ er f.eks. et 

af de mottoer der er blevet 

brugt i de kommunale klimaplaner. 

LAR betyder lokal afledning 

af regnvand. 

Til projekterne om klimatilpasning 

hører 19K (2008-09) 

og 2BG (2007-11) som er fulgt 

op af ‘Vand i byer’ (2010- 

2014). 19K betyder 19 kommuner 

som deltog i projektet. 

2BG står for ‘Black, Blue and 

Green’. Projekterne er i høj 

grad baseret på partnerskaber 

og netværk med mange aktører, 

forskningsinstitutioner, 

foreninger, kommuner m.v. 

Masser af formidling 

Samlede rapporter findes ikke, 

men der har været - og er - 

masser af formidling gennem 

projekthjemmesider, work- 

30 

grønt tag 

regnvandstank 

regnbed 

infiltrationsplæne 

MATRIKELNIVEAU 

faskine 

shops, nyhedsbreve konferencer, 

fagbladsartikler og forskningsartikler 

i videnskabelige 

tidsskrifter. En væsentlig del af 

arbejdet foregår som led i 

ph.d.-projekter hvoraf de to er 

afsluttede. 

Ole Fryds projekt har bl.a. 

resultateret i et byplanlægningsværk 

der kan anvendes 

til at analysere byens landskab 

så det bedre kan håndtere 

regnvand. Jan Jeppesens projekt 

har bl.a. reaultetet i en 

grundvandsmodellering som 

viser hvordan grundvandspejlet 

i et område reagerer på 

øget nedsivning. Eksempelvis 

reagerer det i visse dele af København 

‘meget kritisk’ hvilket 

kan oversættes til at det simpelthen 

ikke er muligt at ned- 

rendesten 

kloak 

trug 

sive regnvandet i disse områder. 

Her må der drænes og ledes 

væk. 

Eksemplerne er utallige, så 

interesserede kan finde forskningen 

på www.2bg.dk og 

www.vandibyer.dk - eller i 

denne artiklens faktaboks der 

- i yderst summarisk omfang - 

gengiver nogle af pointerne. 

Vand i byer 

Med netværket VandiByer har 

Teknologisk Institut, Danmarks 

Tekniske Universitet, Københavns 

Universitet og DHI slået 

sig sammen om forskning til 

konkrete projekter for at øge 

den praktiske viden om klimatilpasning 

i byer. Med i projekterne 

er bl.a. kommuner, 

forsyningsselskaber, entrepre- 

vadi 

KVARTERSNIVEAU 

vandlegeplads 

tørt bassin 

regnvandsanlæg 

nør- og ingeniørfirmaer og 

producenter af klimatilpasningsløsninger. 

Hvor 2BG har generet og 

videreformidlet en stor del ny 

viden, er VandiByer i større 

grad en lukket kaffeklub. Det 

er naturligvis ikke helt retfærdigt 

sagt, for netværket har 

kun været i gang i 1½ år, men 

Marina Bergen Jensen der også 

er aktiv i VandiByer, medgiver 

at fokus primært er rettet 

mod at skabe videndeling og 

samarbejde mellem de deltagende 

partnere. 

„Vi har holdt et møde om 

permeable befæstelser og bærelag 

og bærelagskonstruktion 

hvor der også kom folk udefra, 

men da der er 100 partnere 

i netværket, er der enormt 

Hellerup 3. juli 2011. 

Jernbaneviadukten er 

oversvømmet efter skybruddet 

dagen før. Foto: Banedanmark. 


mer 


blå/grøn parkvej 

rørunderføring 

meget arbejde at gøre med videnformidling 

bare internt, og 

partnerne kan sagtens fylde 

alle møder helt op,“ forklarer 

Marina Bergen Jensen der er 

professor ved Københavns 

Universitet med klimatilpasning 

i byer som speciale og har 

været involveret i både 19K, 

2BG og Vand i Byer. 

Hun anbefaler interesserede 

i at melde sig ind som 

partner, og hvis man er hurtig, 

kan man nå at deltage i stormødet 

den 24. november. Det 

er et møde som Marina Bergen 

Jensen kalder netværkets 

‘dagligstue’. Her bliver opsummeret 

på de eksisterende projekter. 

Denne gang bliver der 

eksempelvis præsenteret et 

bud på en overordnet grøn 

struktur i Allerød som kommunen 

kunne hænge sin regnvandshåndtering 

op på. 

Et andet interessant projekt 

som netop er blevet godkendt, 

har titlen ‘Kan grønne tage 

tage vand? Hydrauliske egenskaber 

for grønne tage’. 

Så hvis man som kommune 

har et problem, findes der måske 

en forsker eller virksomhed 

i netværket som har en løsning, 

og dermed kan man være 

heldig at få implementeret 

en løsning der virker samtidig 

med at der bliver skabt ny viden. 

To fluer med et smæk for 

et samfund der står i vand til 

knæene i klimaproblemer. ❏ 

åben vandrende 

BYNIVEAU 

parksystem 

8 vandhjerner konkluderer 

8 ph.d.-studerende deltog i arbejdet med 

Harrestrup Å-casestudiet. Her gengives en 

række af erfaringerne fra det grundige arbejde. 

Læseren skal dog holde for øje at hvert 

sted har sine problemer som først afdækkes 

når man går i gang. Løsning af klimatilpasningsproblemer 

kan ikke skæres over én kam, 

men skal tilpasses den lokale situation. 

Skala som planlægningsproblem 

Arbejdet med lokal håndtering af regnvand 

kræver en helhedsorienteret forståelse af byens 

vandsystem på alle planlægningsniveauer. 

Når en afvandingsløsning skal planlægges, 

er designeren nødt til at forstå det omliggende 

naturlige vandopland, det eksisterende 

kloaksystem, det lokale terræn og den rute 

en regndråbe vil følge når den falder. 

Økonomiske aspekter 

At tilpasse en by til mere regn kan blive meget 

dyrt idet terrænet skal bearbejdes, og 

konflikter med eksisterende rørsystemer og 

øvrige infrastrukturfunktioner skal løses. Det 

er vigtigt at fundee billige løsninger som kan 

implementeres trinvis. 

Løsninger på kort sigt og på lang sigt 

Ved en trinvis tilpasning af eksisterende by til 

mere regn er det vigtigt at de enkelte tiltag 

ikke forhindrer større fremtidige tiltag, herunder 

en helhedsløsning for det samlede system. 

De letteste tilpasninger bør foretages 

først for at høste de mest oplagte muligheder 

først og samtidig skabe et erfaringsgrundlag 

for senere mere komplekse langtidsløsninger. 

Respekt for de eksisterende områder 

Når der implementeres nye regnvandsløsninger, 

må landskabet eksisterende funktioner 

ikke kompromitteres. Regnvandsløsningen 

bør ikke designes som et ekstra lag i området, 

men integreres i det eksisterende miljø. 

recipient 

Principskitse af ‘koblede afkoblinger’ som et serielt 

forbundet system af forsinkelseselementer og overløbsstrukturer. 

Konceptet er fra Harrestrup Å casestudiet 

som otte ph.d.-studerende fra 2BG står bag. 

De enkelte elementer, f.eks. regnbede og faskiner, er 

forbundet i serier via overløb, f.eks. til grøfter. 

Generelt anbefales vegetationsdækkede overfladeløsninger 

som grønne tage, regnbede, infiltrationsplæner, 

trug og vadier. De fremmer fordampning, 

forsinker, reducerer afstrømningen og har gode 

renseegenskaber. „Overalt hvor det er muligt bør 

disse løsninger vælges frem for underjordiske 

faskineløsninger,“ hedder det i anbefalingerne. 

Illustration: Ole Fryd, 2BG. 

Beplantning og vedligehold 

Planter der kan tolerere ekstremt våde og 

ekstremt tørre vækstforhold er ikke almindeligt 

udbredte i byernes beplantninger. 

Særligt i en dansk sammenhæng er der behov 

for at få samlet viden om vand- og tørketolerante 

arter. Desuden vil der være behov 

for at justere sædvanlig plejepraksis til 

vedligeholdelse af planter der bruges i anlæg 

til håndtering af regnvand. 

Kommunalt ansvar 

Vandsystemer stopper ikke ved skel mellem 

ejendomme, og matcher heller ikke altid 

ansvarsfordelingen hos myndighederne. Det 

er nødvedigt at gå udover de eksisterende 

forvaltnings- og myndighedsskel hvis der 

skal indføres et integreret system. 

Som infrastruktur 

Selv om afvandingssystemer baseret på lokal 

afledning af regnvand ofte består af vegetationsdækkede 

elementer på overfladen, er 

det vigtigt at de får samme grad af opmærksomhed 

som byens kloaksystemer. 

Til tørke og til ekstrem regn 

At arbejde med lokal afledning af regnvand 

indebærer at der opfindes et designsprog 

der fungerer både under tørre forhold og i 

situationer med ekstrem regn. I hverdagssituationen 

med ingen eller kun mindre byger 

er anlæggene overvejende tørre, og kun 

i meget få tilfælde er de fyldt til randen. Det 

understreger behovet for en god dimensionering 

og en forståelse af at systemerne kun 

sjældent er blå. Hvis man vil lave systemer 

der har vandspejl til daglig, kræves et mere 

avanceret design med opbevaringstanke, 

pumper og gode overløbssystemer. 

KILDE 

Harrestrup Å casestudie. 2BG. 


32 

ANALYSE 

IDÉUDVIKLING 

RÅDGIVNING 

PLANLÆGNING 

FORMIDLING 

STIEN 

BYEN 

SKOVEN 

LANDET 

VANDET 

FUNKTIONALITET 

VITALITET 

ÆSTETIK 

NATUR 

KLIMA 

ADGANG 

OPLEVELSER 

BEVÆGELSE 

SUNDHED 

OPHOLD 

KONTAKT 

33 36 38 76 

LANDSKAB.NU 

INFO@LANDSKAB.NU 

Ustabil marts giver flere frostskader 

Vedplanterne kan blive lokket for tidligt frem, viser ny undersøgelse 

Vedplanter er mere følsomme 

over for ustabile temperaturer 

sidst på vinteren og i 

det tidlige forår end midt om 

vinteren. Planterne huer nemlig 

ikke et ustabilt martsklima 

hvor kolde perioder afbrydes 

af korte varme perioder. Det 

viser en undersøgelse som 

postdoc Majken Pagter fra 

Aarhus Universitet har afsluttet 

om planters frosthårdførhed. 

Sammenhængen indebærer 

også at den globale opvarmning 

paradoksalt nok kan 

føre til flere frostskader. 

„Selv kortvarige temperaturstigninger 

kan medføre at flerårige 

planter mister en del af 

deres frosthårdførhed med risiko 

for efterfølgende frostskader,“ 

forklarer Pagter. 

Om efteråret akklimatiserer 

de flerårige planter sig. Gør 

klar til den kommende frost. 

De når deres maksimale hårdførhed 

midt om vinteren. Om 

foråret vender processen. Planterne 

de-akklimatiserer sig og 

mister deres modstand mod 

frost. Denne proces drives hovedsageligt 

af temperaturen. 

Klimaforandringerne kan 

forstyrre de-akklimatiseringen 

på to måder. Da det er en ret 

hurtig proces der blot varer 

dage eller uger, kan væsentlige 

temperaturstigninger nedsætte 

frosthårdførheden i løbet 

af få dage. Derved kan 

sarte plantedele risikere at 

blive udsat for frost hvis det 

igen bliver frostvejr. Desuden 

har forårsvarmen en langtidseffekt 

på planternes hårdførhed 

mod kulde ved at fremme 

knoppernes udspring. 

Timing og hastighed 

Majken Pagter undersøgte timingen 

og hastigheden for 

hvornår frosthårdførheden ophæves 

i flerårige træagtige 

planter. Hun undersøgte desuden 

nogle tilhørende biokemiske 

og fysiologiske mekanismer. 

Hertil brugte hun to arter 

af hortensia som model. 

Majken Pagter har brugt hortensiaer som modelplanter til at undersøge 

mekanismerne bag planters frosttolerance. Foto: Janne Hansen. 

Det viste sig at timingen og 

hastigheden for de-akklimatiseringen 

ændres hen over vinteren. 

Planterne er mere følsomme 

over for ustabile temperaturer 

sidst på vinteren og i 

det tidlige forår end midt om 

vinteren. Derimod er risikoen 

for frostskader ikke forbundet 

med timingen og hastigheden 

for hvornår frosthårdførheden 

ophæves. Den ene hortensieart 

fik godt nok mindre forårsfrostskader 

end den anden, 

men det skyldes i højere grad 

at dens maksimale frosthårdførhed 

er større. 

Fysiologisk skyldes de-akklimatiseringen 

at der sker ændringer 

i plantens indhold og 

sammensætning af kulhydrater 

og proteiner og at vandindholdet 

stiger. Ændringer i 

kulhydraterne drives af temperaturændringer.Proteinændringerne 

skyldes bl.a. ændringer 

i stressproteiner som bidrager 

til at planten kan overleve 

stressfaktorer som frost, sne, 

udtørring og kombinationen 

af lav temperatur og meget lys 

som man oplever på frostklare 

solskinsdage. 

Kan udvikle strategier 

I den ideelle verden ville flerårige 

planter de-akklimatisere 

sig langsomt hvis vinteren var 

meget varm, hvis foråret kom 

meget tidligt eller hvis vinterog 

forårstemperaturerne var 

ustabile. Det ville nemlig nedsætte 

risikoen for frostskader. 

Desværre er verden ikke 

ideel, men man kan måske udvikle 

planter der bedre kan 

tåle svingende temperaturer i 

de kritiske perioder. Det forudsætter 

et større kendskab til 

mekanismerne bag de-akklimatiseringen. 

Noget som Majken 

Pagters undersøgelser er 

med til at afdække. 

„Vi har fået mere viden om 

hvordan klimaændringer i vinterhalvåret 

påvirker planters 

frosttolerance og overvintring. 

Øget viden gør det muligt at 

udvikle strategier til at reducere 

risici forårsaget af klimaændringer, 

siger Pagter. sh 

KILDE. Janne Hansen (2011): Global 

opvarmning fører til flere frostskader. 

Aarhus Universitet. www.agrsci.au.dk 

26.10.2011 


Tænk ud af potten 

med miniorkidéer 

Tænk ‘ud af potten’ og brug 

de små miniorkideer på en ny 

og anderledes måde, foreslår 

indeplantfirmaet Bøg Madsen 

A/S: „De små orkideer holder 

rigtig længe, også når du tager 

dem ud af potten. Læg orkideerne 

på et smukt fad sammen 

med lidt mos eller bind 

orkideerne fast til en smuk 

gren med vindseltråd. Husk 

med jævne mellemrum at dusche 

rødderne med en vandforstøver,“ 

fortæller Bøg Madsen 

der bemærker at de smukkeste 

orkidéer i naturen tit 

vokser højt oppe i træerne. Se 

bogmadsenonline.dk. 

Langelands vilde heste formerer sig 

De vilde Exmoor ponyer der bruges til naturpleje på Sydlangeland 

stortrives, flokken formerer sig så der nu er 71 individer 

på de 110 hektar efter at man begyndte med 26 individer 

i 2006. Alene sidste år kom der 20 føl. Derfor solgte Naturstyrelsen 

22 heste til at afgræsse Dejbjerg Hede i Vestjylland. 

I år er der 15 heste på vej til to andre jyske naturområder. 

De vilde heste lever i en fold med et minimum af menneskelig 

påvirkning og finder selv føde. Denne adfærd hjælper 

til at vedligeholde de åbne naturområder. Naturstyrelsen 

sælger kun heste i større grupper. 


34 

Ruten indvies. Der er cirka 17 meter mellem armaturerne. Foto: Thomas Rahbæk. 

BAGHAVEN 9 

Lysløjpens elektroniske hare 

Løbere hører til alle parkers største og 

mest stabile brugergruppe, døgnet 

rundt, året rundt, næsten uanset vejret. 

Og da en del af det grønnes berettigelse 

er at forbedre sundheden, ligger det 

lige for at gøre parkerne bedre at løbe 

i. Det har man taget konsekvensen af i 

Søndermarken hvor der er åbnet en ny 

interaktiv løberute. En lysløjpe. 

Løberuten er de stier der går rundt i 

parkens kant. Forløbet på i alt 2,5 km er 

omlagt så de overalt består af 3-4 meter 

brede stier belagt med Slotsgrus med 

stort fald der ender i trug. Før varierede 

bredde og belægning, bl.a. var en del 

af asfalt som mange løbere undgår - og 

som i øvrigt heller ikke matchede 1800tallets 

romantiske have som man generelt 

går efter. 

Det særligt specielle ved ruten er dog 

belysningen af de cirka 120 cm høje lyspullerter 

med en digitalt styret LED-belysning. 

Der er lys i dem hele tiden, men 

det ses kun i mørke. Når man nærmer 

sig, får følere i pullerterne lysintensiteten 

til at stige og til at falde når 

man har passeret. På den måde løber 

man i en permanent lysbølge hvor der 

hele tiden er lys i tre pullerter før og efter. 

Man kan løbe i lys uden at hele forløbet 

lyser op - med mindre der er tæt 

trafik. En del af hensigten er netop at 

give mulighed for at løbe når det er 

mørkt - uden at bruge alt for meget 

strøm. Og uden at lyse hele parken op. 

Derfor er den gamle belysning også helt 

fjernet på de mindre stier. 

Men ikke nok med det. Lyspullerterne 

er koblet på en elektronik så man ved 

to indgange kan indstille hvor hurtigt 

man vil løbe - en kilometertid fra 4 til 

10 minutter. Med en lille chip til løbeskoen 

vil lyset på løberuten følge med 

rundt - cirka 3 sekunder pr. pullert - og 

vise hvor hurtigt løberen skal løbe for 

at nå i mål til den ønskede tid. Farven 

på lyset langs ruten viser det valgte 

tempo. På den måde får man en elektronisk 

hare. Foreløbig er farten dog ikke 

tilpasset terrænet. Det betyder at 

man skal bruge mange kræfter op ad 

bakke og slappe af ned ad. Lidt tekniske 

opstartsproblemer var der også, 

men nu fungerer det, oplyser Slots- og 

Ejendomsstyrelsen. 

I forbindelse med ruten er der placeret 

fire nye aktivitetspladser, Oasen til 

hoppe-og balanceøveler, Vildnisset med 

klatreøvelser, Scenen til frie øvelser og 

Pladsen som løbernes dockingstation. 

Lyspullerterne er der 124 af, cirka 17 

meter mellem hver. På aktivitetspladserne 

er der 4,5 meter høje lysmaster. I begge 

tilfælde er armaturet City Swan. Lyset 

i pullerterne bruger 3W stigende til 10W 

når man passerer. Lyset i masterne på 

aktivitetetspladserne lyser permanent 

med 32W. CitySwan-armaturer på mast 

vandt sidste år Dansk Design Pris. Armaturerne 

er fra Philips, mens den digitale 

lysstyring er fra North Sensor. 

Bag løberuten står parkens forvalter 

Slots- og Ejendomsstyrelsen samt Frederiksberg 

Kommune støttet af Nordeafonden 

og Lokale- og Anlægsfonden. 

Løberuten er en del af ‘Projekt Liv & Lys i 

Søndermarken’. Projektet er selv en del 

af en større fornyelse af Søndermarken 

hvor man renoverer eller genskaber historiske 

elementer. Det gælder f.eks. 

Norskeområdet og arealet foran Frederiksberg 

Slot ligesom en række pavilloner 

genopføres, og den lavere del af 

området genopstår som vådområde. 

„De nye tiltag i haven giver i samspil 

med hinanden helt unikke brugsmuligheder 

og oplevelser inden for både bevægelse, 

kultur og natur,“ som kulturejendomschef, 

Erik Als fra Slots- og Ejenomsstyrelsen 

sagde ved indvielsen. sh 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg 

Have - i samme gård som slotsgartneren, 

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en 

serie med afsæt i en sag der er konkret i parken, 

men har et bredere perspektiv. Vi kalder Frederiksberg 

Have - og Søndermarken - for Baghaven. 

Det er den for os. Og med det anonyme navn understreger 

vi det almene sigte. 

Løberuten blev indviet med pomp og pragt på skolernes motionsdag 14. oktober. Fra venstre 

står Mogens Hugo, bestyrelsesformand i Nordea-fonden og Torben Frølich, direktør i 

Lokale- og Anlægsfonden klar med saksene. Efter klippet styrtede 100 elever frem fra start. 


Træet var hult - og farligt. Fra tv2syds filmreportage 28. oktober. 

Nørreskovens lodne bøg blev fældet 

Den 250 år gamle lodne bøg i 

Nørreskoven på Als er fældet. 

Træet var et af landets kendte 

træer, mytisk, mødepunkt og 

fikspunkt. Træet var specielt 

fordi en genfejl fik træet til at 

lave sideskud på hele stammen 

som derfor blev knortet og 

løvdækket hele vejen op. Til 

sidst var træet hult, plaget af 

svampeangreb og ælde og i 

fare for at vælte ud over en 

offentlig skovvej. Myten fortæller 

at hertug Hans den 

Yngre (1545-1622) fandt sin 

datter kysse med en af skovens 

folk ved træet. Hvad andet 

skulle manden gøre end at 

skyde den formastelige. Men 

fra mandens skulder fortsatte 

kuglen ind i træet som derfor 

blev loddent! Takket være myten 

har træet i mange år været 

stedet hvor kærestepar 

kom og snittede navne i barken. 

Men nu er det slut for 

træet som Naturstyrelsen fældede 

den 28. oktober. Træet 

var fra omkring 1770 da man 

plantede ege- eller bøgetræer 

før giftermål i de såkaldte 

brudgomskobler. sh 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

GRØNT MILJØ 9/2011 35 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02

Bedre boligveje i tidens tegn 

Designworkshop viste nye tendenser med bl.a. åben afvanding, mere biodiversitet og 

smallere kørebaner med lavere fart - og nye muligheder for at bruge betonvarer 

En bred lige asfaltvej med 

begrænset trafik og enkelte 

parkerede biler. Kantsten 

og fortov af betonfliser på 

hver side. Hæk eller stakit ind 

mod forhaverne som man ikke 

kan se ind i. Små forhavetrær, 

men ingen store træer. Brede 

indgange til parkering og carport 

hvor bilerne holder. 

De danske villaveje har sin 

monotone standard. En standard 

der er god grund til at 

rokke ved, navnlig på grund af 

de nye udfordringer med at 

håndtere regnvandet. Men også 

fordi villavejene i det hele 

taget kan udnyttes mere fleksibelt, 

både socialt, naturmæssigt, 

praktisk og æstetisk. 

Mulighederne blev illusteret 

på designworkshoppen ‘Bedre 

boligveje’ som Skov & Landskab 

afsluttede 13. oktober. 

Efter oplæg fra planlæggere, 

eksperter og betonindustrien 

gav tegnestuerne Masu Planning, 

1:1 Landskab, BOGL ApS 

og RUM By og Landskab deres 

bud på fremtidens villavej. 

Igangsætter og sponsor var 

Grindsted Betonvarefabrik, 

Astrup Cementstøberi samt 

Belægningsgruppen i brancheforeningen 

Dansk Beton. Sigtet 

var da også at se på hvor 

beton kan bruges mere på vil- 

36 

lavejene. Udgangspunktet var 

et nyt boligområde i Trekroner 

ved Roskilde hvor der allerede 

er en udstykningplan at tage 

udgangspunkt i. Hvordan kan 

det gøres anderledes? 

Knæk og lommer 

Det kan blive meget anderledes 

ifølge Rum By og Landskab 

der breder vejen ud ved 

at tage en del af forhaverne 

og samtidig giver vejen nogle 

knæk. Så får man et varieret 

forløb med plads til lommer 

der kan udnyttes til beplantning, 

ophold, aktivitet og 

håndtering af regnvand. Nogle 

af forhavens elementer og 

aktiviteter flyttes ud på vejen 

hvis form og forløb sænker hastigheden 

i et ‘shared space’ 

hvor et socialt liv kan folde sig 

ud. Villagrundene bliver ikke 

bare mindre fordi forhaverne 

beskæres. De bliver i det hele 

taget mindre så der bliver 

plads til flere huse. 

BELÆGNINGER I HELE VEJPROFILET FRA 1:1 LANDSKAB 

Betonarmeringsfliser, 

1000x1000x50 mm 

med huller på Ø200, 

150 og 100 mm. 

Tre flisevarianter. 

Fortov af betonfliser 

750x250x50 

lagt på tværs af 

gangretningen. 

Vejbane, lille 

betonklinke, 

200x100x100 mm. 

Betonkantsten, høj lysning, 

1000x400x300 mm. 

1:1 Landskab bevarer vejen i sin fulde bredde, men inddrager forhaveareal til træer og afvandingsgrøft. Tegning: 1:1 Landskab. 

Kanten hele vejen rundt 

markeres af en 50 cm bred betonkant 

med en lav 2 cm lysning 

til det flisebelagte vejareal. 

Kantstenen kan vippes og 

optage små terrænspring. Den 

er ikke i produktion, men ellers 

vil Rum By og Landskab 

gerne bruge de eksisterende 

produkter, bare på nye måder. 

Hele vejarealet er - lommerne 

til trods - en sammenhængende 

flade med ensidigt fald. 

Vandet ledes - med hjælp fra 

kanaler og grøfter - til lommer 

med vandnedsivning. 

Praktik med æstetik 

1:1 Landskab bevarer vejen i 

både forløb og bredde og flytter 

ikke aktiviteter ud i den. 

„Vi tror på boligvejen som et 

stykke praktik med en æstetisk 

værdi,“ hedder det. En lige vej 

hvor forhavens træer er rykket 

ud som vejtræer: letløvede 

mellemstore træer at forskellig 

art, bl.a. røn, tretorn, robinia 

og paradisæble. De giver både 

rumlighed og biodiversitet. 

Vejbanen snævres ind til 5 

meter, hvor et 40 cm bredt 

kantelement med høj lysning 

danner en markant grænse til 

de 2 meter brede fortove. 

Længere inde følger 1 meter 

armeret plantebånd hvor træ- 


erne står. Længst ind mod forhaverne 

er der lagt en afvandingsgrøft 

i varierende bredde 

og beplantet med vandtålende 

græsser og stauder. 

Belægningen er i betonfliser 

og betonsten på tværs af trafikretningen. 

Til det armerede 

plantebånd foreslås en ny armeringsflise 

med runde huller 

i varierende størrelser. Det giver 

en diffus overgang ind til 

forhaverne. 

Regnvandet i fokus 

Regnvandet er endnu mere i 

fokus hos Masu Planning der 

til gengæld lader selve vejen 

være. Beplantede trug - regnbede 

- placeres mellem vejen 

og de decimerede forhaver og 

modtager vand fra både vejen 

og villahavens belægninger. 

Rum By og Landskab flytter forhavens 

elementer og aktiviteter 

ud i det udvidede vejareals lommer. 

Tegninger: Rum By og 

Landskab. 

Også her har vejen sidefald. 

Og også her foreslås et 50 

cm bredt kantstenselement 

som leder vandet langs den 5 

cm høje indbyggede lysning. 

Kun her og der kan vandet 

løbe til truget. Elementet kan 

udformes i varianter hvor lysningen 

erstattes af en lille 

skråning. Truget krydses på 

Trug langs vej Regnbed ved terrasse 

store gennemhullede betonplader 

over indkørsler og indgangsstier. 

De kan også bruges 

på parkeringsarealer. 

Regnbedene langs vejen 

suppleres af mindre regnbede 

i haven til at tage vandet fra 

tage og terrasser. Mellem genboer 

i baghaven foreslås en 

sænkning til at optage regn- 

Beplantet tørt 

bassin over skel 

vand under skydbrud, men ellers 

er sænkningen et tørt bassin 

hvis bevoksning kan erstatte 

den traditionelle hæk. 

Den bølgende vej 

BOGL indsnævrer vejarealet til 

en varierende bredde, helt 

ned til 3 meter, og lader samtidig 

kørebanen bugte sig fra 

Masu Planning har regnvandshåndteringen 

i fokus med trug, 

regnbed og tørre bassiner. 

Som kantelement foreslås en ny 

type i fire varianter. Nederst et 

gennemhullet broelement og 

vandrendesten. 

Tegninger: Masu Planning. 


BOGL lader vejen få et bugtet forløb med en 

fliget kant takket være et foreslået kantelement. 

Forsynet med en knop, kan elementet også 

danner en markering. Tegninger: BOGL. 

side til side. Det lader sig bl.a. 

gøre fordi indkørslerne - som 

kræver en bredere svingplads - 

samles to og to. Bilernes fart 

ventes nu at blive så lav at 

man dropper fortovene. Den 

sparede plads bruges til brede, 

grønne grøfter på begge sider 

af vejen. 

Ambitionen er samtidig at 

skabe en rumlighed på ejen 

ved at placere husene fast 2-3 

meter fra vejen og med halvåbne 

forhaver, kun afgrænset 

af den brede, bevoksede grøft. 

Vejen består af betonklinker 

på tværs af vejen. De ender i 

et særligt kantelement der afsluttes 

i et fliget forløb så 

græsset gror ind imellem elementerne 

og danner en diffus 

overgang. Nogle af kantelementerne 

er lavet med en kop 

der stikker op og danner en 

markering uden at hindre afvandingen. 

Markeringen kan 

både lede trafikken og sikre 

utrygge gående. 

Træk og tendenser 

De fire forslag viser nogle fælles 

træk og tendenser som 

man også finder uden for 

workshoppen. 

Det klareste træk er at vejvandet 

ikke skal ledes i kloakken, 

men ledes i trug, grøfter 

og regnbede hvor noget vand 

38 

kan nedsive hvorefter resten 

ender i nedsivningsarealer nær 

vejen eller længere væk. For 

at forenkle afvandingen opereres 

ofte med ensidigt fald i 

stedet for at give vejen pilhøjde 

med fald til begge sider. 

Det letter samtidig lægningen, 

hvor asfalten - i denne opgave 

- afløses af sten eller fliser. 

Samtidig med at regnen 

håndteres lokalt satses på en 

varieret bevoksning der kan 

bidrage til den biologiske 

diversitet. 

En markant understregning 

af kanten finder man i alle forslag, 

i de to med en præcist afslutning, 

i de to andre andre 

med bevidst diffus afslutning 

hvor det grønne og belægningen 

blandes. Den traditionelle 

kantsten er i alle tilfælde ude. 

Belægningen er - som opgaven 

er stillet - af betonsten - 

og betonfliser, men i modsætning 

til de traditionelle fortove 

er sten og fliser lagt på 

tværs af trafikretningen efter 

engelsk mønster. 

I de tre af forslagene indskrænkes 

selve vejarealet eller 

bliver til et fælles trafikareal. 

Der er ikke brug for den standardiserede 

seks meter brede 

vej, navnlig ikke når parkeringen 

i dag mest foregår inden 

på grundene. Hvad der er be- 

hov for af reserveparkering 

kan klares i lommer her og 

der. Med en smalle vejbane 

bidrages også til at sænke hastigheden 

hvilket i alle tilfælde 

er et stærkt ønske. Ved at 

bølge vejen vover de to forslag 

at blande alle trafikarter i 

et ‘shared space’. 

En svagere tendens er det at 

udvide vejarealet og til gengæld 

bruge dele af det som et 

det fælles friareal som villakvarteret 

normalt mangler. 

Der er delte meninger om parcelhuskvarteret 

har brug for 

flere social muligheder end de 

har i forvejen. sh 

Hvorfor ikke forlade det 

traditionelle skel mellem 

baghaverne og i stedet 

etablere et bassin der lejlighedsvist 

kan tage skybrud, 

og ellers bare danner 

et tør bassin med fordig 

bevoksning? Forslaget 

er fra Masu Planning der 

også har tegnet. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

NOVEMBER 

Bytræseminar 2011. Frederiksberg 

17/11. SL og Dansk Træplejeforening. 

Positive psykiske processer i 

naturen. Nødebo 29-39/11. SL. 

DECEMBER 

Urban Open Spaces - Quality 

Provision and Assessment. 

1/12. SL. 

Grønne robotter for fremtiden. 

Odense 1/12. Syddansk Universitet. 

www.robocluster.dk. 

Planloven i praksis. Ballerup 13- 

14/12. DB. 

MARTS 

Jord, bundsikring og stabilgrus. 

Hvidovre 6/3. VEU. 

AMU-kurser: Se 3F’s Vejviser 

www.gront3fpunkt.dk. 

UDSTILLINGER 

Agromek. Herning 27-30/11 

2011. MCH. www.agromek.dk. 

Entreprenør & Håndværk. Herning 

10-12/5 2012. MCH Messecenter 

Herning. www.eh12.dk. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 

Leca-flager er effektiv mod glat føre 

Banedanmark forsøgte sig sidste 

vinter med Leca til glatførebekæmpelse 

på perroner. 

Det var en succes, både hvad 

angår miljø, skridsikkerhed og 

økonomi, oplyser Banedanmark 

som derfor også vil bruge 

Leca i vinter. Leca er et keramisk 

materiale der - som 

glatførebekæmpelse - bruges 

som små flager. Banedanmark 

har ellers brugt et ureaholdigt 

middel på perronerne. Allere- 

de sidste år kunne Banedanmark 

spare omkring 850 ton 

kvælstof ved at bruge Leca og 

tilmed spare 20 mio. kr. sammenlignet 

med vinteren før. 

Besparelsen skyldes ikke kun 

at Leca er billigere end ureamidlet, 

men også at det virker 

længere. Ifølge teamleder i 

Banedanmark, Mads Thostrup, 

kan erfaringerne med udstrøning 

og rengøring sikre endnu 

større effektivitet. sh 

CityCat 1000 

• Totalhøjde under 2 m 

• Lille venderadius 

• Stort førerhus 

• Enkel joystickbetjening 

med én hånd 

• Serviceinterval 1000 timer 

Kun Kun kr. kr. 379.000,- 

379.000,- 

CityCat 5000 

CityCat 2020 

• Knækstyret 

• EURO 5 dieselmotor 

• Enkel og let 

programmerbar styring 

• Servicevenlig 

• Kampagnepris Kampagnepris på 

på 

DK DK Pakke: Pakke: kr. kr. 29.900,- 

29.900,- 

CityFant 

6000 

• Transporthastighed 80 km/t. 

• Bucher Schörlings avancerede teknologi går helt til 8 m 3 

Herning: 99 28 29 30. Århus: 86 109 108. Sjælland: 57 81 1l 00 

Læs Læs mere mere mere på på www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 


gmPUBLIKATIONER 

Tømmerupvej en gang mellem 1900 og 1913 - i Carl Peter Svenningsens tid. Huset til højre er den oprindelige 

smedje og privatbolig fra 1861, og som i dag er kontorer. Huset til venstre er den nye smedje - som nu er 

væk. Vejen er efter alt at dømme en skærvevej hvor fotografen er helt nede i grøften for at tage billedet. 

Smedjen der blev grøn hovedleverandør 

Svenningsens - den nok største 

leverandør af maskiner til 

kommuner og anlægsgartnere 

- fejrer i november 150-års jubilæum. 

Virksomheden er på 

samme adresse hvor Anders 

Andreas Svenningsens grundlagde 

sin smedje i 1861. Og 

det er med den samme familie 

i ledelsen alle år. Noget af et 

særsyn som virksomheden derfor 

også markerer med et lille 

jubilæumshæfte. Det skal selvfølgelig 

profilere virksomheden, 

men har også en almen 

historisk interesse. 

Historien, som Charlotte Bastiansen 

genfortæller på side 

52, beskriver ikke bare firmaets 

udvikling, men giver også 

et billede af Amagers og hele 

samfundets udvikling. Kunderne 

skifter fra landmænd til 

gartnere og siden til anlægsgartnere 

og kommuner. Smeden 

bliver til maskinimportør - 

og i en periode også traktorproducent. 

Byen breder sig. 

Lufthavnen kommer tæt på. 

Der er stof nok til en læn- 

40 

gere og mere detaljeret beretning 

end et lille 40 siders hæfte. 

Historien har en fint anslag, 

men slipper næsten før den 

kommer i gang. Hermed en 

opfordring til at nørde noget 

mere en anden god gang historien 

skal skrives. Man skal 

ikke være så bange for at fylde 

mere på og give mere gas. Det 

har Svenningsens ellers været 

meget gode til. sh 

Svenningsens 1861-2011. De første 

150 år... Svenningsens 2011. 40 s. 

www.svenningsens.com. Kan ses på 

http://viewer.zmags.com/publication/ 

56a8f96c. 

4. generation, Willy Svenningsen (1923-2004) ved sin Ora-tank engang i 

60’erne. Drivhusene bagved viser hvem der dengang var kunder. 

Grænseløse byer. Nye perspektiver 

for byog landskabsarkitekturen. 

Af Red. 

Thomas Juel Clemmensen, 

Thomas Sieverts, Francois Ascher 

(red.) Arkitektens Forlag 

2011. 240 kr. 

Antologi der sætter fokus på 

nogle af de perspektiver som 

udviklingen tegner for byog 

landskabsarkitekturen. Hvilken 

rolle får landskabet når grænserne 

mellem by og land opløses? 

Hvordan engageres borgerne 

i planlægningen i et 

samfund præget af individuelle 

hensyn? Spørgsmålene behandles 

i tolv artikler skrevet 

af forskere fra Arkitektskolen 

Aarhus og er en sammenfatning 

af deres bidrag til Center 

for Strategisk Byforskning. 

Grøndalsvænge. Af Henry 

Voss. Det Danske Idéselskab 

2011. 298 kr. 88s. 

Arkitektonisk skildring af det 

københavnske haveboligområde 

hvor 390 enkelt- og dobbelthuse 

blev opført 1915- 

1928, i alt fem hustyper med 

rødder i bevægelsen ‘Bedre 

Byggeskik’ og med inspiration 

fra de engelske havebyer. 

Gennemgang af byggeteknik, 

planløsninger, situationsplaner 

og økonomi. 


Nasjonale turistveger. Norsk 

Form, Statens Vegvesen og 

Forlaget Press 2010. 299 Nkr. 

Norsk/engelsk. www.fpress.no. 

Langs 18 nationale turistveje 

har det norske Statens Veivesen 

i samarbejde med arkitekter 

og designere udviklet udsigtspunkter, 

rastepladser og 

faciliteter for rejsende. Idéen 

er at moderne arkitektur og 

design skal forstærke oplevelsen 

af at rejse i det norske 

landskab. Bogen fortæller om 

attraktionene i tekst og billeder. 

Den er tilrettelagt ud fra 

det oprindelige katalog ‘Omveg/Detour’. 

Se bladre-pdf mv. 

på www.turistveg.no. 

Arkitekturens forskning skal formidles 

Med Nordic Journal of Architecture har Arkitektens Forlag 

lanceret et nyt forskningspræget arkitekturtidsskrift inden 

for ‘alle aspekter af fagområdet’ som forlaget oplyser, herunder 

byog landskabsplanlægning. Tidskriftet er nordisk 

baseret, men sproget engelsk og ambitionen international. 

Udgivelsen sker i samarbejde med de nordiske arkitektskoler, 

i Danmark Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen 

i Århus, og sigtet er netop at formidle arkitektskolerne 

forskning ud til en bredere gruppe i faget. Forlaget 

vil med andre ord ikke konkurrere med sit eget og bredere 

anlagte blad ‘Arkitekten’, men et egentligt forskertidsskrift - 

hvor forskere kommunikerer indbydes - er der heller ikke 

tale om. Det præger også formen der bløder den hårde videnskabelige 

stil op i både tekst og layout. Illustrationerne 

fylder omtrent halvdelen af pladsen. 

Redaktør er Mari Lending, professor ved Arkitektur- og 

Designhøjskolen i Oslo, idet et ‘editorial board’ skal sikre 

forskningsniveauet. Første nummer handler under temaet 

‘As Found’ mest om forholdet mellem arkitekten, konteksten, 

designprocessen og resultatet. 

Tidskriftet, der udkommer 

to gange om året, 

analyserer også designprojekter 

og anmelder bøger. 

Inden for arkitekturforskningen 

findes der i forvejen 

‘Nordic Journal of Architectural 

Research’ fra Föreningen 

Nordisk Arkitekturforskning. 

Det går fra 2012 over 

til ren netbaseret drift. sh 

Nordic Journal of Architecture. No. 

1 vol. 1. Autumn 2011. 128 s. 

www.arkfo.dk. 

Byplankonsulenttegnestuerne 

i 1960‘erne og 70‘erne. 

Byplanhistorisk Note nr. 

65. 211 s. 200 kr. 

Fra grænseløs optimisme 

til kritisk eftertanke. Byplanhistorisk 

Note nr. 66. 

Dansk Byplanlaboratorium 

2011. 105 s. 150 kr. Begge 

Dansk Byplanlaboratorium 

2011. www.byplanlab.dk. 

Referat af et to-årigt forskningsprojekt 

om byplantegnestuerne 

og deres store rolle i 

byplanlægningen i 60‘erne og 

70‘erne før kommunerne fik 

egne byplanforvaltninger. 

Landscapes in Lansdcapes. 

Af Piet Oudolf. Thames & Hudson 

2011. 282 s. 

www.thamesandhudson.com. 

Landskabsarkitekt-ikonet 

præsenterer 23 haver og parker, 

lige fra den 350 m 2 store 

Hesmeg Garden i Holland til 

den 25.000 m 2 store Nantucket 

Garden i USA. Store billeder 

og plantelister. Noel Kingsbury 

supplerer om valg af planter. 

PLAZA – DESIGN 

DIN EGEN FLISE 

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke 

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som 

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som 

smelter ind i dit design/miljø. 

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, 

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By 

Starka kan evt. produceres med børstede overflade. 

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan 

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. 

Og frem for alt … Lad dig inspirere 

Velkommen! 

www.starka.dk | info@starka.dk 


gmPUBLIKATIONER 

ANMELD EN KLASSIKER 7 

De psykologiske bo-behov 

Ingrid Gehl gav med sin ‘Bo-miljø’ fra 1971 

planlægningen en ny dimension 

Ingrid Gehl (f. 1940) er psykolog 

og har ikke mindst praktiseret 

som børnepsykolog. 

Men som ung var hun en af 

pionererne til at bruge psykologi 

som et redskab til at planlægge 

bedre boligområder. Et 

resultat var bogen ‘Bo-miljø’ 

fra 1971 der gav planlægningen 

en hel ny dimension. 

Bogen var en del af de humanistiske 

strømninger der 

opstod i 1960’ernes bolig- og 

samfundsdebat, inspireret af 

både ungdomsoprøret og de 

nye forstæders betonblokke 

og endeløse parcelhuskvarteter. 

Og af debatten i udlandet 

hvor især amerikaneren Christoffer 

Alexander og hans ’A 

Pattern Language’ fra 1966 var 

til stor inspiration. De tekniske 

krav var nok opfyldt i forstaden, 

men hvad med de menneskelige 

kvaliteter? 

Statens Byggeforskningsinstitut 

deltog selv med stor iver, 

og undersøgte bl.a. boligmiljøet 

i den nye forstadsbydel 

Værebroparken. Med til undersøgelsen 

var Ingrid Gehl 

som to år efter præsenterede 

Bo-miljø hvor de psykologiske 

bo-behov blev præsenteret i 

generaliseret form. 

Værebroparken er dog et 

42 

vægtigt eksempel i Bo-miljø. 

Og centret med fælles faciliteter, 

institutioner og butikker 

er placeret langs en overdækket 

gågade får faktisk ros. 

“Opholdsområder langs gaden, 

opslagstavler, vinduer 

mellem gade og funktioner og 

intregration af funktioner har 

medvirket til at skabe et velfungerende 

centrum for sociale 

aktiviteter. Byen har fået et 

torv,“ skriver Gehl. 

Gehl definerer de psykologiske 

bo-behov som kontakt, 

isolation, oplevelse, udfoldelse, 

leg, identifikation, strukturering 

og æstetik. Dem skal 

man håndtere i en delikat ba- 

De kollektive boligformer var i fremgang i 1971 og spiller en væsentlig i 

Gehls univers, men deres rolle blev kun marginal. 

At bogen trods alt er 40 år fornemmes i billedvalget. Fra bogen. 

lance, f.eks. når man skal tilgodese 

både nabokontakt og 

isolation. Denne balance er i 

nye byggeri forskudt for meget 

til fordel for isolationen, 

argumenterer Gehl. 

Oplevelse er der ikke meget 

af i de nye boligområder, fortsætter 

hun. Bebyggelserne er 

meget ensartede og de sociale 

processer udtyndede, bl.a. fordi 

der ingen arbejdspladser er. 

Rigide regler og arkitektoniske 

hensyn hæmmer muligheden 

for at udfolde sig og præge 

boligområdet så man bedre 

kan identificere sig med det. 

Og behovet for æstetik kommer 

tit mest at handle om 

planlæggernes ‘æstetik i modelperspektiv’. 

Ingrid Gehl inspirerede også 

sin mand, arkitekten Jan Gehl, 

til hans banebrydende og 

mere konkret anvisende bog 

‘Livet mellem husene’ der også 

udkom i 1971. Den er siden 

blevet opdateret i nye udgaver, 

mens ‘Bo-miljø’ kun udkom 

i 1971-udgaven - men til 

gengæld endte på stort set 

alle planlæggerreoler. 

Når man læser bogen i dag 

virker budskabet ret banalt. 

Selvfølgelig skal man tage 

hensyn til hvordan mennesker 

oplever det fysiske miljø og 

reagerer på det. Men dengang 

var det breaking news. Det var 

det stadig for mig da jeg læste 

den syv år efter som håbefuld 

landskabsarkitektstuderende. 

Jeg var sikker på at fremtiden 

kun ville bringe bebyggelser 

hvor menneskets psykologiske 

behov blev tilgodeset. Hvordan 

kunne man andet? 

Det kunne man godt, har 

virkeligheden siden vist. Måske 

også fordi Ingrid Gehl i sin 

gennemgang af undersøgelser 

støder på en mur af manglende 

viden. Sammen med det 

spændende, men også tendentiøse 

billedvalg får det bogen 

til at virke som en debatbog. I 

dag kan den psykologiske 

forskning i forhold til boligbyggeri 

præsenteres langt mere 

videnbaseret. Der er brug 

for en ny Bo-miljø - også fordi 

verden har forandret sig. 

I 1971 boede der i gennemsnit 

stadig over to mennesker i 

en toværelses lejlighed. Man 

blev gift i begyndelsen af 

20’erne og langt fra alle kvinder 

var på arbejdsmarkedet. 

Samtidig overvurderede Gehl 

tidens nye og mere kollektive 

boligformer. Historien har forældet 

Bo-miljø, men den rejser 

stadig relevante spørgsmål. 

Hvordan fungerer Værebroparkens 

center mon i dag? sh 

Ingrid Gehl: Bo-miljø.SBI-rapport 71. 

Statens Byggeforskningsinstitut 1971. 

175 s. A5. Kan kun købes antikvarisk. 


Skötsel - Nyckeltal. Sveriges 

Trädgårdsanläggningsförbund 

(STAF) og Sveriges Allmännyttiga 

Bostadsföretag (SABO) 

2011. 200 Skr. info@staf.se. 

Konkurrencelovgivningen er 

restriktiv i EU, men ikke mere 

end at man i vores broderland 

har udgivet nøgletal for pleje 

af grønne områder. De er baseret 

på den fiktive ‘SABO-gården’ 

- et grønt område ved et 

boligselskab - samt plejemanualen 

‘5 steg ör att styra skötsel 

av utemiljöer’ som samme udgivere 

udgav i 2009. De to 

publikationer kan købes samlet 

for 890 svenske kroner. 

Mesterværker - enfamiliehuset 

i dansk arkitekturs 

guldalder. Af Michael Sheridan. 

Strandberg Publishing 

2011. 336 s. 450 kr. 

Den amerikanske arkitekt 

Michael Sheridan med speciale 

i skandinavisk arkitektur og 

design beskriver mesterværkerne 

blandt 1950’ernes danske 

villabyggeri, bl.a. Jørn Utzons 

eget hus i Hellebæk, 

Bohrs hus i Tisvildeleje tegnet 

af Vilhelm Wohlert og Varmings 

hus i Gentofte tegnet af 

Eva og Nils Koppel. Perioden 

beskrives som en ‘guldalder’ 

hvor den hårde modernisme 

blev menneskeliggjort og husene 

blev medspillere til den 

omgivende natur. 

Sten i detalj - utemiljö. Af 

Åsa Bensch og Hanna Fors 

Balkong Förlag 2011. 199 s. 

www.balkongforlag.se. 

Billedrig gennemgang af 

hvordan natursten kan bruges 

til belægninger, trapper og 

mure, og hvordan man finder 

og bestiller de rigtige sten 

blandt de mange stentyper 

der findes. Bogen forklarer de 

tekniske termer, men er ellers 

et supplement til den tekniske 

Stenhandboken fra Stenindustrins 

Forskningsinstitut. 

Vejledning om arbejdsmiljø 

i byggeprocessen. Foreningen 

af Rådgivende Ingeniører 

2011. 28 s. www.frinet.dk. 

Overblik over hvordan projekterende 

og rådgivere opfylder 

deres forpligtelser til arbejdsmiljø 

efter Arbejdstilsynets 

regler og bekendtgørelser. 

Vejledningen gennemgår 

pligterne løbende gennem 

byggeriets tilblivelse fra idé til 

projektering og udførelse. Vejledningen 

rummer ud over de 

formelle krav også gode råd til 

praktisk sikring af godt arbejdsmiljø, 

eksempelvis anbefalinger 

til udbudsmaterialet, 

til mønsterarbejdsplads etc. 

Arkitektur forstået. Af Erik 

Nygaard. Bogværket 2011. 280 

s. 398 kr. www.bogvaerket.dk. 

Beskrivelse af arkitekturens 

forskellige fortolknings- og 

forståelsesmåder som de har 

udfoldet sig gennem historien. 

Arkitekturen anskues fra fire 

vinkler: som ren form, ud fra 

tilblivelsen, ud fra modtagelsen 

og som samfundsmæssigt 

og kulturelt produkt. Bogen er 

udgivet posthumt efter forfatterens 

død og færdiggjort af 

Niels-Ole Lund, Karen Zahle og 

Kim Dirckinck-Holmfeldt. Bogen 

er ifølge forlaget en naturlig 

del af arkitektstudiet. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

– kvalitet ind til 

mindste detalje 

ELIET 

KOMPOSTKVÆRN 

ELIET har udviklet og patenteret 

sit eget skæresystem kaldet 

Chopping Principle. 

Knivene skærer 

med årerne 

af træet, 

hvilket giver 

en høj ydelse 

med lille 

motoreffekt. 

Se alle 

modelller 

på 

www.flextrading.dk 

Priser fra12.700,incl. 

moms 15.875,- 

ELIET KS240 

KANTSKÆRER 

Kraftig og enkel 

konstruktion, 

6 indstillinger af 

skæredybde/vinkel, 

5,0 hk. Honda GC160 

motor. 

Vejl.pris 6.396,incl. 

moms 7.996,- 

Priser fra7.396,incl. 

moms 9.245,- 

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV 

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk 

ELIET 

VERTIKALSKÆRER 

Kraftige vertikalskærere specielt 

til udlejning og professionelt brug. 

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. 

Vejl.pris 16.996,incl. 

moms 21.245,- 

ELIET EDGE 

STYLER PRO 

Kantskærer som 

skærer græsset helt fri. 

Motor 4,0 hk Honda 

GX120. Variabel hastighed 

(1–2,5 km/t.), afvibreret 

multijusterbart håndtag. 


BRANCHE 

Byggeriet mærker 

usikre konjunkturer 

Årets tendenser til bedre konjunkturer 

i byggeri og anlæg 

er gået i stå. Håndværksrådets 

konjunkturbarometer for tredje 

kvartal af 2011 viser i hvert 

fald et fald på 14 procentpoint. 

Det er det største fald siden 

starten af 2009. Barometret 

er baseret på de små og 

store virksomheders investeringslyst. 

Når den er svækket, 

forklarer Håndværksrådet det 

med aktieuro og gældskrise. 

Tal fra Danmarks Statistik viser 

at beskæftigelsen i byggeog 

anlæg steg med 5700 

(3,9%) fra maj til august i år. 

Stigningen er dog ikke større 

end almindeligt for perioden. 

Dansk Byggeri forklarer især 

stigningen med den vedligeholdelse 

der har fulgt sommerens 

skybrud og BoligJobplan. 

Ulrik Dahl 

25 år med vækst 

og miljø i Slagelse 

Anlægsgartnerfirmaet Vækst 

& Miljø A/S i Slagelse fejrede 

11. november 25 års jubilæum. 

Ulrik Dahl grundlagde firmaet 

med det fremsynede navn i 

1986 og begyndte med kun en 

græsslåmaskine og en minigraver. 

Han forklarer at grundtankerne 

der dannede basis 

for etableringen har holdt hele 

vejen. “Det er først og fremmest 

vores holdning til at levere 

et godt og solidt håndværk, 

men også at vi behandler hinanden 

og vores kunder høfligt 

og ordentligt på alle niveauer. 

At vi er til at lave aftaler med 

og altid holder hvad vi lover.” 

44 

Familien Svennningsen med bestyrelsesformand. Fra venstre er det bagerst adm. direktør Niels Svenningsen, 

bestyrelsesformand Frantz Palludan, receptionist Heidi Svenningsen. Forrest er det salgsdirektør Benny 

Svenningsen, Birgit Svenningsen og marketingkoordinator Christina Svenningsen. 

Seks generationer gennem 150 år 

Svenningsens jubilerer på samme adresse hvor Andreas tog fat i 1861 

Af Charlotte Bastiansen 

Svenningsens A/S, der er en 

af Skandinaviens største leverandører 

af maskiner til det 

grønne område, runder den 

24. november 150 år. Ejet og 

ledet af den samme familie 

gennem seks generationer i 

lige linje. Og tilmed på samme 

adresse gennem alle år. 

Det begyndte i 1861 hvor 

smeden Andreas Svenningsen 

besluttede at slå sig ned som 

selvstændig og byggede en 

kombineret smedje og familiebolig 

i Tømmerup nær Kastrup 

på Amager. Danmark var et 

landbrugsland, og kunderne 

var især Amager-bønderne. 

Andreas var dygtig og havde 

snart både smedesvend og 

lærling til hjælp. Da han gik 

på aftægt som 63-årig, kunne 

han overdrage en blomstrende 

virksomhed til sin søn Carl Peter. 

Carl Peter var en både 

dygtig og innovativ fyr med 

naturlige evner for at tilpasse 

sig et marked der nu blev mere 

og mere mekaniseret. Men 

da han døde pludseligt som 

51-årig, var det slet ikke sikkert 

at smedjen ville blive ført 

videre i familien selv om sønnen 

Wilhelm også var uddannet 

smed. Han var nemlig en 

poetisk sjæl som egentlig 

drømte om at blive forfatter 

eller skuespiller. Men pligten - 

og behovet for at forsørge familien 

- bød ham i sidste ende 

at droppe et liv i kunstens verden 

og i stedet føre familiesmedjen 

videre. 

Det gjorde han så, støt og 

stabilt, gennem de næste 35 

år, mens to verdenskrige, de 

brølende tyvere og depressionen 

i trediverne ændrede verden. 

Hans søn, Willy, var også 

lige ved at springe i målet da 

faderen bad ham tage over i 

1948. Han havde nemlig allerede 

sin egen smedje i Fjenneslev. 

Han havde også helt andre 

visioner om smedjens 

fremtid end sin far. Det tog et 

par nervepirrende år før han 

endelig besluttede sig for at 

komme hjem, men så skete 

der også noget! 

Willy forstod at med mekaniseringen 

af landbruget, var 

der ikke mere brug for en traditionel 

smedje. Til gengæld 

så han muligheden for at udvikle 

smedjen til en virksomhed 

der kunne tage sig af de 

maskiner der nu blev brugt. 

Med en utrolig energi og 

målrettethed opbyggede han 

en moderne salgsvirksomhed 

der både handlede med traktorer 

og andre køretøjer og 

udviklede og fremstillede maskiner 

og tilbehør. Han havde 

næse for hvad der var brug 

for, og hvordan han kunne 

gøre det til en del af sin forretning, 

og han arbejdede hårdt. 

I 1989 overtog femte generation, 

Niels Svenningsen, ledelsen 

af firmaet der siden er 

vokset støt til en panskandinavisk 

handelsvirksomhed. 

Virksomheden importerer, 

sælger og servicerer nogle af 

verdens største mærker i maskiner 

og udstyr til udearealer, 

og har over 100 medarbejdere 

i sine afdelinger i Danmark, 

Sverige og Norge. Et nyt generationsskifte 

er undervejs, så 

lige nu sidder både femte og 

sjette generation - Niels Svenningsen 

og Benny Svenningsen 

- sammen ved roret. 

Den oprindelige smedje og 

smedebolig fra 1861 står stadig 

hvor den altid har stået - 

nu renoveret og indrettet med 

kontorer - midt mellem de 

store moderne bygninger ved 

hovedkontoret i Kastrup. ❏ 

JUBILÆUMSSKRIFT 

Artiklen er baseret på jubilæumsskriftet 

‘Svenningsens 1861-2011. De 

første 150 år...’ Det kan ses på http:// 

viewer.zmags.com/publication/ 

56a8f96c. Se anmeldelse side 40. 

RECEPTION 

Svenningsens holder jubilæumsreception 

og åbent hus torsdag den 24. november 

kl. 10-15 på Tømmerupvej 13- 

15, 2770 Kastrup. 

SKRIBENT 

Charlotte Bastiansen ejer Feedback 

Reklamebureau der har været tilknyttet 

Svenningsens i mange år. 


Udbud i for store klumper 

Håndværksrådets Udbudsindeks giver 

kommunerne negative karakterer 

Kommunerne er ikke alt for 

gode til at udbyde deres 

opgaver så små og mellemstore 

virksomheder kan deltage. 

Det viser Håndværksrådets nye 

udbudsindeks der udtrykker 

virksomhedernes egen vurdering. 

Og det ser ud som om at 

anlægsgartnervirksomheder 

føler sig særligt ramt. 

Håndværksrådets Udbudsindeks 

er indført i maj 2011 for 

at følge med i mængden af 

SMV-venlige offentlige udbud. 

SMV står for ‘små og mellemstore 

virksomheder’ hvortil alle 

anlægsgartnervirksomheder i 

praksis hører. Indekset viser 

hvor gode kommunerne er til 

at opdele udbud i mindre 

klumper så SMV’erne kan byde 

med. Det kan f.eks. være i 

form af mindre fagentrepriser 

frem for store hovedentrepriser 

eller rammeaftaler. 

Et positivt indeks viser at de 

fleste virksomheder synes 

kommunerne er ’gode’ eller 

’meget gode’ til at opdele udbud 

så de kan byde med. Den 

første måling for årets første 

kvartal gav dog et nedslående 

resultat på -25. For de to næste 

kvartal blev det dog værre, 

nemlig -30 og nu -31. 

„Desværre bekræfter indekset 

netop det vi har frygtet sidenkommunesammenlægningerne, 

nemlig at man i en 

række kommuner køber mindre 

og mindre SMV-venligt 

ind. Det ærgrer den enkelte 

virksomhed, og det bør mane 

til eftertanke i byrådene,“ siger 

erhvervspolitisk konsulent 

i Håndværksrådet Lars Magnus 

Christensen der mener at udviklingen 

rejser spørgsmål ved 

udbudsreglerne som helhed. 

Kun enkelte kommuner lader 

til at følge Håndværksrådets 

udbudsvejledning ‘13 bud på 

en SMV-venlig udbudspolitik’. 

I undersøgelsen har 328 af 

Håndværksrådets medlemsvirksomheder 

besvaret spørgs- 

Kommunernes udbud er ikke SMV-venlige nok, lyder indeksets dom. 

målet: „Hvor god er din kommune 

til at opdele udbud i 

mindre klumper, så små og 

mellemstore virksomheder kan 

byde på dem?“. Heraf peger 

184 på at deres kommune er 

enten ‘ikke særlig god’ eller 

‘dårlig’. 

SMV’ernes problem kan også 

blive kommunens. „Ikke 

alene presser mange kommuner 

deres lokale virksomheder 

ud af udbudsrunderne og forhindrer 

dem effektivt i at vinde 

kommunale opgaver. Samtidig 

snyder kommunerne sig 

selv og skatteborgerne for den 

kontante besparelse en øget 

konkurrence om de kommu- 

DET STORE NAVN 

I SMÅ MASKINER 

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT 

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk 

nale opgaver naturligt vil 

medføre,“ forklarer Lars Magnus 

Christensen. 

Blandt de 328 virksomheder 

der var med, var der 23 medlemmer 

af Danske Anlægsgartnere. 

Og deres svar er 

mærkbart mere negative end 

gennemsnittet, oplyser Håndværksrådet 

der dog samtidig 

bemærker at der er for få anlægsgartnervirksomheder 

med 

til at man kan konkludere 

skarpt om kommunale udbud 

på det grønne område. sh 

KILDE 

Frederik Faurby (2011): Kommuner 

presser små virksomheder ud af 

udbudsrunder. Driftsnyhedsbrev. Danske 

Anlægsgartnere. 


Koch bliver dekan 

for hele fakultetet 

Niels Elers Koch, direktør for 

Skov & Landskab, er fra 1. januar 

konstitueret dekan for 

Det Biovidenskabelige Fakultet 

på Københavns Universitet. 

Vagtskiftet sker fordi den 

nuværende dekan Per Holten- 

Andersen er udnævnt som rektor 

for CBS, Handelshøjskolen i 

København. Han har siden 

2002 været rektor på Landbohøjskolen 

og fra 2007 dekan - 

fakultetsleder - for Det Biovidenskabelige 

Fakultet som 

blev Landbohøjskolens navn 

efter fusionen med Københavns 

Universitet. 

Ansættelsen af Niels Elers 

Koch løber kun ét år da universitetet 

har indledt en proces 

der kan føre til at Det Biovidenskabelige 

Fakultet og 

Det Naturvidenskabelige Fakultet 

bliver fusioneret. 

Som afløser som konstitueret 

centerdirektør på Skov & 

Landskab indtræder Gertrud 

Jørgensen der siden 1997 har 

været forskningschef for Byog 

Landskabsstudier på Skov 

& Landskab. 

Landbruget deler 

viden på nettet 

www.erfaland.dk er 1. november 

gået i luften med en kombination 

af erfaringsudveksling 

fra landmand til landmand 

samt indlæg fra landbrugets 

konsulenter, forskere 

og rådgivere. Hjemmesiden er 

etableret af gårdejer Christina 

Y.H. Elgaard som et ikke-kommercielt 

medie udarbejdet af 

landmænd for landmænd. 

Ambitionen er at samle branchens 

teoretikere og praktikere 

i et åbent fælleskab som 

både er fagligt og socialt. 

UD-kort til alle 

byggearbejdere 

En samlet byggebranche er 

klar med det såkaldte UD-kort 

med stregkode og chip. Det er 

et elektronisk uddannelseskort 

der skal bæres af alle bygningsarbejdere. 

Kortet, der 

endnu afventer Undervisningsministeriets 

grønne lys, er især 

en praktisk informationsløsning 

der bl.a. fortæller kortbærerens 

uddannelser og kan 

bruges som informationsnøgle 

af den enkelte virksomhed. 

46 

Færre på kursus efter fald i VU-godtgørelse 

Med færre ufaglærte er den gennemsnitlige kompetence dog hævet 

Ved årsskiftet blev der færre 

penge til efteruddannelse 

i den grønne branche. 

Det skete da den såkaldte VUgodtgørelse 

faldt. Dermed får 

en ledig der begynder på videreuddannelse, 

eller en ansat 

som bliver sendt på videreuddannelse 

af sin arbejdsgiver, 

nu kun 80% af dagpengesatsen 

i stedet for 100%. 

Dermed må man forvente at 

færre ufaglærte sæsonansatte 

og ledige vælger at tage et 

AMU-kursus for at opgradere 

sin kunnen. Ifølge uddannelsesleder 

Helge Arildsø på Selandia 

CEU i Slagelse er der da 

også færre end normalt som 

har påbegyndt et AMU-kursus. 

Det er imidlertid ikke muligt at 

sige om årsagen er den faldende 

godtgørelse eller en generel 

afmatning i branchen. 

Det faldende antal AMUdeltagere 

er dog ikke ensbety- 

I takt med at krisen tynder ud i mandskabet i den grønne branche, stiger 

vidensniveauet, mener formand for Dansk Træplejeforening Carsten 

Visler. Han ses her i færd med at undervise nysgerrige besøgende på 

Have & Landskab ’11 i korrekt beskæring. 

dende med at der sker et videnstab 

i den grønne branche. 

Måske tværtimod. Når virksomheder 

og kommuner fyrer, 

så er det oftest de ufaglærte 

som ryger ud først, og dermed 

er den tilbageværende stab af 

grønne folk gennemsnitligt set 

mere kompetent end før krisen. 

Det mener Carsten Visler, 

formand for Dansk Træplejeforening, 

i hvert fald. 

„AMU-systemet bliver ofte 

brugt til at få ufaglærte videre, 

men der er ikke længere så 

mange ufaglærte tilbage i 

branchen, og nu har den skærpede 

godtgørelse gjort det 

endnu mindre tiltrækkende at 

sende sine ufaglærte på kursus,“ 

fortæller Carsten Visler 

der bl.a. laver rådgivning og 

afholder intensive træbeskæringskurser, 

primært til faglærte 

anlægsgartnere og vejog 

parkfolk. 

Også Helge Arildsø fra Selandia 

mener at der er flere af 

de faglærte som bliver stående 

tilbage på virksomhedens dæk 

når krisens bølger skyller folk 

overbord. 

„Det er svært at sætte tal 

på, men det er min fornemmelse 

at de uddannede kræfter 

hænger bedre fast i krisetider. 

De har simpelthen et 

større klaviatur at spille på,“ 

fortæller han og påpeger desuden 

at der er en tendens til 

at både virksomheder og ledige 

er blevet mere interesseret 

i videreuddannelse. 

„Der er en tendens til, at vi 

laver flere GVU-aftaler og 

uddannelsesplaner for ufaglærte. 

Vi får undersøgt hvad 

der skal til for at folk kan få et 

svendebrev. ‘Hvad kan du? 

Hvad mangler du for at vi kan 

gøre dig til uddannet anlægsgartner?‘ 

Vi har oplevet en stigende 

interesse for at lave den 

slags langsigtede planer hvor 

endemålet er at blive faglært. 

Det gælder både fra de lediges 

egen side og fra de firmaer 

som sender deres ansatte til 

videreuddannelse hos os, f.eks. 

vinterperioden.“ 

Så selv om det er blevet dyrere 

at videreuddanne ufaglærte 

i det grønne fag mens 

de går ledige, tyder meget altså 

på at det er nødvendigt. lt 


De mange nye ministerier og styrelser 

Bolig og planlægning står mere centralt end før i den nye regering 

Med den nye regering der blev præsenteret 

3. oktober, er fulgt en række ændringer 

i ministerier og styrelser. Formelt set har boligpolitik 

og planlægning fået en mere fremtrædende 

placering. 

Det er ikke mindst sket gennem det nye Ministeriet 

for By, Bolig og Landdistrikter hvor Carsten 

Hansen (S) har fået ministerstolen. Ministeriet 

varetager en række opgaver inden for byog 

boligområdet og sager vedrørende regionalog 

landdistrikter. Det er opgaver der før lå i andre 

ministerier, bl.a. Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

Socialministeriet og Integrationsministeriet. 

Set gennem grønne briller er en væsentlig 

ændring også den nye konstruktion ‘Klima-, 

Energi- og Bygningsministeriet’ hvor Martin 

Lidegaard (R) er minister. Dette nye ministerium 

har overtaget Erhvervs- og Byggestyrelsen, bl.a. 

med alt om byggeriet og bygningsreglementet. 

Det lå før i Økonomi- og Erhvervsministeriet. 

Lidegaards nye ministerium har desuden 

overtaget den gamle Slots- og Ejendomsstyrelses 

kontorejendomme der før lå under Finansministeriet 

samt administrationen af universitetsbygninger 

som før lå i Ministeriet for Forskning, 

Innovation og Videregående Uddannelser. 

Alt byggeri og forvaltning af det staslige 

byggeri er nu blevet samlet i den nye Bygningsstyrelsen. 

Klima-, Energi- og Bygningsministerium har 

videre fået de opgaver der før lå under Klimaog 

Energiministeriet hvor Lykke Friis var minister. 

Under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 

sorterer også bl.a. De Nationale Geologiske 

Undersøgelser for Danmark og Grønland 

og Danmarks Meteorologiske Institut. 

Under Slots- og Ejendomsstyrelsen hørte før 

også de kongelige slotte og haver. De er overført 

til Kulturministeriet. Navn og organisatorisk 

placering er i skrivende stund ikke fastlagt. 

Ny kulturminister er Uffe Elbæk (R) der 

har afløst Per Stig Møller (C). 

Kulturministeriet har samtidig afgivet arkitektskolerne 

og Danmarks Biblioteksskole, men 

beholder de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner. 

Arkitektskolerne hører nu i stedet 

under Ministerium for Forskning, Innovation og 

Christine Antorini - ny 

børne- og undervisningsminister. 

Foto: Jens Panduro. 

Ida Auken - ny miljøminister. 

Foto: Foto: S. Malmose. 

Carsten Hansen - ny minister 

for by, bolig og landdistrikter. 

Martin Lidegaard - ny klima-, 

energi- og bygningsminister. 

Foto: C. Snejbjerg. 

Videregående Uddannelser - eller kort bare Uddannelsesministeriet 

med Morten Østergaard 

(R) som uddannelsesminister. Her var i forvejen 

alle de øvrige videregående uddannelser - og 

nu også alle uddannelser på bachelorniveau 

som før var under Undervisningsministeriet. 

Østergaards ministerium hed før Ministerium 

for Videnskab, Teknologi og Udvikling med 

Charlotte Sahl-Madsen (C) der kaldte sig for 

videnskabsminister. 

Undervisningsministeriet hedder nu Ministeriet 

for Børn og Undervisning med Christine 

Antorini som børne- og undervisningsminister 

- fordi det nu udelukkende handler om børn 

og ret unge. Hun afløser undervisningsminister 

Troels Lund Poulsen (V). 

Den tværgående koordinering af aktiviteter 

om klimatilpasning er havnet i Miljøministeriet. 

Ellers er opgaverne uændrede i dette ministerium 

hvor Ida Auken (SF) har afløst Karen Ellemann 

(V) som miljøminister. Under Miljøministeriet 

hører derfor fortsat Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, 

Kort- og Matrikelstyrelsen samt Natur- 

og Miljøklagenævnet. sh 

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, www.kemin.dk. 

Kulturministeriet, www.kum.dk. 

Miljøministeriet, www.mim.dk. 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistriker, www.mbbl.dk. 

Ministeriet for Børn og Undervisning, www.uvm.dk. 

Uddannelsesministeriet, www.fivu.dk. 

Uffe Elbæk - ny kulturminister. 

Foto: K. Holsting. 

Morten Østergaard - ny 

uddannelsesminister. 

Foto: N. Bonne. 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 


Totalentreprisen - vejen frem eller bare i vejen? 

Totalentrepriser giver bygherren flere forslag at vælge imellem og lovning på at de får det de vil 

have, men mange landskabsarkitekter ville gerne sende totalentreprisen ad Hekkenfeldt til. 

„Totalentrepriser er noget 

djævlen har skabt - eller djøffere.“ 

Sådan lyder det fra 

landskabsarkitekt Jacob Kamp 

fra 1:1 Landskab. 

Han fortsætter: „Bygherrer 

skal tænke sig meget godt om 

når de vælger udbudsform. 

Jeg vil til enhver tid sige at de 

skal vælge egne rådgivere for 

så har man kontakten til både 

rådgiver og entreprenør. Når 

du vælger en totalentreprise, 

så er dit fokus nærmest udelukkende 

på pris. Jeg mener 

helt grundlæggende at valget 

mellem totalentreprise og andre 

udbudsformer er et valg 

mellem kvantitet eller kvalitet. 

Landskabsarkitekters arbejde 

øger projektets værdi hen 

over årene, men kun hvis det 

bliver lavet ordentligt. Og det 

er svært når det hele handler 

om bundlinjen.“ 

I Københavns Ejendomme, 

der er en af landets største 

bygherrer og omsætter for 1,8 

mia. kr. alene i 2011 på bygge- 

48 

En totalentreprise fra Kolding Kommune. Her er 

‘Designbørnehuset SanseSlottet’ netop blevet færdiggjort 

med 1.300 m 2 bygninger, 1.200 m 2 parkering/tilkørsel 

og cirka 5.000 m 2 legeplads. Den samlede 

anlægsbevilling lød på 25,4 millioner kroner. 

Totalentreprenøren var E. Phil & Søn A/S, og arbejdet 

forløb ifølge bygherren problemfrit og blev færdiggjort 

til tiden. Foto: Cebra Arkitekter A/S. 

opgaver, understreger direktør 

Gyrithe Saltorp at de ikke er 

‘gift’ med totalentreprisen. 

„Vi ser til enhver tid på 

hvert enkelt projekt og vælger 

derudfra udbudsform. Sådan 

har det altid været, men dette 

er blevet yderligere understreget 

i vores nye indkøbs- og anlægsstrategi. 

Vi ser os selv som 

en indkøbsorganisation. Vi 

skal være verdensmestre i at 

købe ind så både tid, økonomi 

og kvalitet holder. Og når vi 

laver totalentrepriser, er pengene 

ikke det eneste der bliver 

stillet krav om i udbudsmaterialet. 

Det er selvfølgelig rigtigt 

at vi i totalentreprisen ikke 

nødvendigvis har kontakt med 

en projekterende landskabsarkitekt, 

så der er en vis oversættelse 

via totalentreprenøren, 

men det er ikke noget vi har 

registreret som et stort problem,“ 

forklarer Gyrithe Saltorp 

og understreger at fordi 

Københavns Ejendomme bygger 

mange skoler og daginsti- 

tutioner, er udearealerne altid 

en vigtig del af det samlede 

projekt. 

Prisgivet 

I totalentreprisen er der ofte 

begrænset kommunikation 

mellem projektets forskellige 

parter, og alt går gennem totalentreprenøren 

frem for fra 

f.eks. landskabsarkitekt og direkte 

til den udførende. Det er 

ifølge landskabsarkitekt Birgitte 

Fink en af totalentreprisens 

helt store svagheder – det og 

så ‘røverne’. 

„Dårlige gartnere og entreprenører 

har kostet os utroligt 

meget arbejde. Bygherren vil 

have det billigste tilbud, og så 

er de ligeglade med f.eks. 

hvem totalentreprenøren har 

med som gartner. Selv om der 

naturligvis er dygtige og professionelle 

firmaer, er der simpelthen 

for mange brådne kar 

i branchen. Der er for mange 

af de der smårøvere som aldrig 

ENTREPRISEFORMERNE 

■ Totalentreprise betyder at kunden træffer aftale med én 

juridisk samarbejdspartner - totalentreprenøren som påtager 

sig både projektering, koordinering og udførelse af opgaven. 

Det er simpelt for kunden, og i modsætning til andre 

entrepriseformer ligger prisen fast når aftalen indgås. 

■ Kundens alternativ er at hyre sine egne rådgivere og derefter 

vælge hovedentreprise eller fagentreprise hvor kunden 

eller hans rådgivere hyrer sine entreprenører. Denne fremgangsmåde 

er normalt mere besværlig og usikker for kunden, 

men giver mere kontrol over byggeriet, f.eks. fordi 

landskabsarkitekten selv kan føre tilsyn. 


ville få lov til at komme med i 

en fagentreprise. Jeg ville ønske 

at bygherre skulle oplyse 

hvilke hovedentreprenører der 

er prækvalificeret til arbejdet, 

så vi kunne diskvalificere dem, 

men nu er vi nødt til at arbejde 

med de ofte elendige totalentreprenører 

eller elendige 

firmaer som totalentreprenøren 

har valgt. Det er et kæmpeproblem 

for os,“ lyder det 

fra Birgitte Fink, og hun har 

ikke svært ved at nævne et 

dårligt eksempel. 

I foråret havde hun et projekt 

på et plejehjem hvor hun 

opdagede at der var grus i stedet 

for muld i plantehullerne. 

Der var blot lagt et få centimeter 

tyk lag muld ovenpå. „Da 

vi fik det hele op, viste det sig 

at han samlet set havde fyldt 

30 tons grus i plantehullerne. 

Sådan en sag koster jo mange 

timer, selv om det ikke er os 

der betaler når det bliver opdaget,“ 

siger Birgitte Fink. 

Hos 1:1 Landskab er Jacob 

Kamp simpelthen stoppet med 

at gå sammen med andre totalentreprenører 

end de største 

eller firmaer de har haft 

gode erfaringer med. 

„Vi gider ikke mere for at 

sige det lige ud. Man er jo prisgivet. 

Vi tegner noget og 

fremlægger det over for bygherre, 

men så anlægger entreprenøren 

bare noget andet. 

Derfor sorterer vi nu meget 

grundigt i hvad vi går med i. 

Hvis vi er i tvivl om om vi kan 

PRÆKVALIFIKATION AF 

UNDERENTREPRENØRER, TAK ! 

Birgitte Fint, landskabsarkitekt: 

„Man har faglig autorisation på el-arbejde, 

men det har man ikke for gartnerne. Det 

skal bygherre være bevidste om. Det er 

enormt ærgerligt for hele det grønne område 

at den laveste fællesnævner så ofte vinder. 

Det er væsentligt at fremhæve at det 

ikke bare er et problem at de dårlige underentreprenører, 

gartnere, koster os arbejde. 

Det værste er at bygherren simpelthen 

ikke får det produkt de betaler for og 

har krav på, fordi man ikke kan kontrollere 

alt - specielt ikke med jord og levende planter. 

Det ville kræve at bygherren var på pladsen 

rigtig meget af tiden og var med i planlægningen 

af arbejdet. 

Dernæst er det væsentligt at påpege at 

dette er også et problem med en hovedentreprise, 

hvor vi som rådgivere har lavet projektet. 

Men her hovedentreprenøren kan jo 

stadig frit vælge sine underentreprenører. 

Netop nu er det et problem at rigtig mange 

mener at det næsten ikke kræver nogen faglig 

baggrund at udføre et anlægsgartnerarbejde. 

Derfor kommer de med et uhyre billigt 

tilbud, men kan selvfølgelig ikke leve op 

levere den faglige kvalitet som 

vi gerne vil, så siger vi ganske 

enkelt nej tak.“ 

Hjælper det grønne 

Fra den anden side af skrivebordet 

mener afdelingsleder 

Michael Pagaard i Kolding 

Kommunes Kommunale Ejen- 

En underentreprenør havde fyldt alle plantehuller med grus og blot 

dækket med 5-10 cm muld ovenpå. Foto: Anders D. Holm. 

domme at landskabsarkitekter 

og andre grønne folk skal sætte 

pris på totalentreprisen. 

„Jo mere jeg tænker over 

det, jo mere er jeg sikker på at 

totalentrepriser ikke er af det 

onde for landskabsarkitekter 

og de grønne fag. Udearealer 

ligger jo normalt sidst i byggeprocessen. 

Det betyder at hvis 

budgettet eller tidsfristen er 

overskredet, så er det næsten 

altid her der bliver skåret. Det 

grønne udgør på den måde et 

besparingspotentiale i en fagentreprise. 

Men sådan er det 

ikke i en totalentreprise. Der 

køber vi jo som bygherre et 

færdigt produkt. Så kan entreprenøren 

ikke sige at han har 

brugt for mange penge og er 

nødt til at skære i de grønne 

anlæg,“ forklarer Michael Pagaard. 

Han pointerer desuden at 

det som bygherre er en fordel 

at totalentreprisen giver flere 

vidt forskellige bud på hvordan 

en anlægsopgave kan løses. 

Ellers har bygherren kun 

én rådgivers vision. „Derfor giver 

det også mening for os at 

vælge totalentreprisen, jo 

mere kompliceret opgaven 

er,“ siger Michael Pagaard. 

til de faglige betingelser når det kommer til 

stykket. 

Her ville det være guld værd, hvis bygherren 

ikke bare skulle prækvalificere hovedentreprenøren, 

men også 3-4 anlægsgartnere, 

som hovedentreprenøren derefter kunne udbyde 

projektet til. Anlægsgartnerfaget kræver 

principielt lige så meget som murerfaget. 

Og hvem ville sætte en ufaglært til at 

bygge et hus?“ 

Hos både Kommunale Ejendomme 

i Kolding og Københavns 

Ejendomme lyder det at 

der er både 1- og 5 års-kontrol 

af det udførte arbejde, og at 

der typisk er ingeniører eller 

bygningskonstruktører til at 

vurdere den tekniske side af 

udbuddet og arkitekter til den 

æstetiske side. 

„Men hvis nogen vil snyde 

ved at lægge grus i plantehullet, 

så kan vi sige at det er en 

mangel ved projektet. Vi betaler 

jo ikke for at træerne ikke 

kan vokse,“ siger Gyrithe Saltorp. 

Uanset om du ser hovedentreprisen 

som en ven eller 

fjende, kan vi slutte af med to 

sætninger fra hjemmesiden 

www.bedstebyggepraksis.dk: 

„Det anbefales at arkitektonisk 

kvalitet ved udbud i totalentreprise 

indgår i underkriterierne 

med en passende vægt - 

set i forhold til det konkrete 

byggeri - og afstemmes med 

øvrige underkriterier, herunder 

bl.a. pris, funktionalitet og 

driftsbelastning. Dette medvirker 

til at sikre at der opnås 

den arkitektoniske kvalitet 

som formål og beliggenhed 

tilsiger.“ lt 


Stammen var hul og bestod kun af en ret tynd skal. Det tog kun to minutter at fælde det afdøde træ. Foto: Max Steinar. 

Egen på 

Århusbakken 

takkede af 

Søhøjlandets ældste og mest 

kendte træ, egen på Århusbakken 

på Århusvej ved Silkeborg, 

er gået ud. Og blev fældet 

den 7. september. Træet 

havde sat knopper i foråret, 

men de sprang aldrig ud. 

Træet blev skønnet til at 

være mellem 400 og 1000 år. 

Man kan ikke bare tælle årringe 

for træet var hult. Den høje 

alder kunne måske været blevet 

endnu højere hvis det ikke 

var for placeringen kun få meter 

fra vejkanten med cykelstien 

på den anden side. Træet 

fik i sine høje alderdom lov at 

smage på både vejsalt og stabilgrus. 

Et billede fra 1900-tallets begyndelse 

viser at egen stadig 

var ved magt, selv om den allerede 

var hul. I 30’erne 

havde den stadig en stor krone. 

Til sidst var træet en ruin 

med enkelte store grene på en 

hul skal afstivet med barduner. 

Der blev også savet store grene 

af for at undgå ulykker. 

Det blev Morten Jakobsen 

50 

fra Silkeborg Kommunes entreprenørafdeling 

der til sidst 

fældede det døde træ. Det var 

efter eget udsagn med stærkt 

blandede følelser han trak saven 

i gang, mens en kran 

holdt fast i toppen. En del lokale 

borgere var mødt op og 

så med. Træet får nu lov til at 

formulde på stedet, bl.a. til 

gavn for de egetræer der står i 

en kreds rundt om det fældede 

træ og sandsynligvis er selvsået 

afkom. Kommunen vil til 

foråret dog også plante en ny 

- og 6-7 meter høj - eg på samme 

sted. 

En af myterne om det fæl- 

dede træ er at det inspirede 

H.C. Andersen til at skrive 

eventyret ‘Fyrtøjet’. Som andre 

myter er den uden hold i 

virkeligheden, for eventyret 

blev skrevet før digteren besøgte 

Silkeborg i 1835, og dengang 

var træet formentligt 

heller ikke hult endnu. 

Træet blev også kaldt Albert 

Dams eg. Albert Dam var forfatter 

og boede på Århusbakken. 

Han fik i en drøm at vide 

at han ville leve lige så længe 

som han blev ved med at tale 

med egen. Derfor gik hver dag 

til træet, men tre gange blev 

han påkørt af en bil fordi han 

Mange lokale folk mødte op og så fældningen. Foto: Max Steinar. 

efterhånden hørte og så meget 

dårligt. Efter den sidste påkørsel 

i 1970 lå han godt et 

halvt år i koma. Få dage før 

træet faldt, blev Dam hyldet 

med en bronzestol med inskriptionen 

‘Tilegnet forfatteren 

Albert Dam 1880-1972’. 

Stolen der står lige ved hvor 

træet var, er doneret af billedkunstner 

Tonny Hørning. sh 

KILDER 

Jan Kjærgaard (2007): Den gamle 

hule eg ved Århusbakken. 

www.naturstyrelsen.dk. 

Max Steinar (2011): Den gamle egs 

endeligt. Skoven 10/2011. 

www.silkeborgkommune.dk. 

www.wikipedia.dk. 


Flere penge til skov 

og vådområder 

Med oplægget til den nye finanslov 

for 2012 er der afsat 

159 mio. kr. over to år til 1600 

ha nye statslige vådområder 

og 72 mio. kr. til 250 ha ny 

statslig bynær skov, oplyser 

Miljøministeriet. Det skal lægges 

oven i de midler der i er 

afsat i den tidligere regerings 

Grøn Vækst-aftale til 10.000 

hektar kommunale vådområder 

og 800 ha ny statslig skov 

frem til 2015. 

De nye vådområder skal være 

med til at sikre at Danmark 

får et bedre miljø og kan overholde 

EU’s vandrammedirektiv. 

Samtidig kan de være med 

til at opsamle regn under skybrud 

og gavne biodiversiteten, 

lyder det fra ministeriet. 

I finansloven er der endvidere 

afsat 210 millioner kr. til 

pleje af græs- og naturarealer, 

primært i Natura 2000-områder. 

De i alt 441 mio. kr. til nye 

vådområder, ny skov og pleje 

stammer fra midler fra landdistriktsprogrammet 

der endnu 

ikke er brugt på grund af 

forsinkede naturplaner. 

Revidering af grøn 

plejestandard 

Vi har to officielle plejestandarder, 

og de er begge to ved 

at være saneringsmodne. Der 

er derfor nedsat en arbejdsgruppe 

for at lave et nyt fælles 

fagligt værktøj til beskrivelse 

af grøn pleje. I gruppen deltager 

Kommunale Park- og Naturforvaltere, 

Skov & Landskab 

og Danske Anlægsgartnere. 

Skov & Landskab står bag 

den ene plejestandard, ‘Kvalitetsbeskrivelse 

for drift af 

grønne områder’ fra 1998. 

Danske Anlægsgartnere står 

bag ‘Pleje af grønne områder’ 

der oprindeligt er fra 1989 

med seneste udgave fra 2003. 

Ideen er at høste erfaringer 

fra de seneste 13 års udbud 

hvor kommuner, Slots- og 

Ejendomsstyrelsen og Vejdirektoratet 

har arbejdet med 

beskrivelser og udbud af grønne 

driftsopgaver. Håbet er at 

forbedre beskrivelserne og at 

få flere til at bruge den samme 

faglige termologi. Det ventes 

at projektet færdiggøres på to 

workshops i efteråret 2011 og 

præsenteres næste forår. 


Vredne former, rustede flader og mosaikker 

Metalco viser med utallige former, overflader og serier det ekspansive marked i byrumsinventar 

Af Henrik Ward Poulsen 

Inventar til byrum er ikke bare 

tilfældige møbler der skal 

skæmme så lidt som muligt. 

Det er design der skal være 

funktionelt og urbant i sig 

selv, men som også kan gøre 

et byrum smukkere. Denne 

tankegang har præget de senere 

års store udvikling inden 

for inventar til udemiljøet. Det 

er sket i en periode hvor renovering 

af byrum fra 

trafikløsninger til opholdsrum 

har fejet hen over hele den 

vestlige verden. Resultatet er 

et stort og varieret marked. 

En af de interessante producenter 

finder man i det frodige 

Norditalien, lidt nordvest for 

Venedig. Her ligger den maleriske 

middelalderby Castelfranco 

Veneto. Byen og dens torve 

52 

og pladser emmer af historie, 

travlhed, handel og caféliv. 

Midt i byen hæver det gamle 

fæstningsværk sig omgivet af 

voldgraven og byens inderste 

ringvej. Indenfor i den gamle 

bys små gamle gyder er bilkørsel 

næsten forbudt, og man 

føler sig hensat til en helt anden 

tid og verden. 

I landsbyen Castelminio 5 

km mod øst summer det også 

af travlhed og handel. Her finder 

man virksomheden Metalco. 

Navnet lyver ikke for der er 

tale om en virksomhed der 

forarbejder metal. En virksomhed 

med gade- og byrumsinventar 

som speciale. 

I løbet at de snart 27 år Metalco 

har eksisteret, er deres 

produkter opstillet mange ste- 

der. Ikke bare i Italien, for produkterne 

eksporteres rundt til 

store dele af verden. I Danmark 

og Norge er det Mastellone 

- Projekt der forhandler 

de spændende produkter som 

man i de tykke produktkataloger 

kan finde over 2000 af. 

Vredne stålstænger 

Når Metalco designer byrumsinventar, 

går de ofte nye veje, 

med nye løsninger. Bænken 

Libre Torsion designet af Alfredo 

Tasca er et eksempel. Bænken 

har et organisk forløb der 

næsten virker som om den er 

vredet til en af den svenske 

kunstner Oscar Reutersvärds 

umulige figurer. 

Bænkens sæde og ryglæn 

består af runde stålstænger, 

hule eller massive. Bænken er 

forbavsende blød og behagelig 

at sidde på. Den er altid 

ren, for eventuelt skidt falder 

mellem stængerne som hurtigt 

tørrer efter regn. Den nærmest 

vedligeholdelsesfri bænk 

passer derfor fint til det danske 

klima - også fordi vi i vores 

somre normalt ikke får problemer 

med for hede rør. Piger i 

korte skørter får ikke grillet 

deres lår. 

Libre er faktisk en hel bænkserie. 

Og synes man bænkens 

forvredne forløb er lige lovligt 

smart - eller vil man ikke ødelægge 

formens magi ved for 

mange gentagelser - findes 

den også i mere traditionelle 

modeller. 

En helt anden bænktype er 

kassebænkene der er massive 

og består af et granulat af 

marmor eller granit og derfor 

bliver meget tunge - og vanskelige 

at flytte. Det bastante 

udtryk kan fremmes med en 

overflade af terrazzo, altså slebet 

beton med farvet tilslag. 

En bænk eller plint kan let nå 

op på mere et halvt ton. 

En anden slags overflade er 

mosaiksten som bl.a. benyttes i 

stålbænken Gea, men der er 

også møbler af ren, slebet beton. 

Materialerne træ, beton, 

stål kombineres med stor fornøjelse, 

hvilket også er en del 

af baggrunden for de mange 

produktemner. 

Cortenstål i ny serie 

Metalco har brugt cortensstål 

til sine produkter i snart 15 år 

og har udviklet teknikken med 

en speciel overfladebehandling 

så den ubehandlede rustrøde 

overflade efter et par år 

ikke længere smitter af. Cortenstål 

er brugt i den nye serie 

Corten Style Collection. Her er 

Bænken Toso kan også fungere som cykelstativ. I bænkserien Gea kan man bl.a. få sædet udført i mosaiksten. 


Libre Torsion har et organisk forløb 

der næsten virker som Oskar 

Reutersvärds umulige trekant. Slåstængerne 

kan være i rustfrit stål 

eller malede. Billedet til højre er 

fra Mastellones - Projekts stand på 

Have & Landskab. 

det gennemgående motiv udskårne 

blade i bukkede plader. 

Serien er meget bred i sortimentet. 

Man finder eksempelvis 

træhulsriste, affaldsstativer, 

bænke, stole, borde, afskærmning, 

pullerter og hegn. 

Affaldsbeholdere 

Affaldsstativerne hos Metalco 

er et helt kapitel for sig, og 

udvalget er meget stort. Nogle 

stativer passer ind i serier med 

bænke, cykelstativer, skilte 

m.v., andre er ikke en del af 

egentlige serier, men passer 

fint ind i det øvrige sortiment. 

De fleste typer af affaldsstativer 

er forsynet med en bøjle, 

plade eller krans der forhindrer 

duer og andres dyrs direkte 

adgang til affaldet. De fleste 

affaldsbeholdere kan indeholde 

en hel del pizzabakker, 

gratisaviser og endda det løse 

affald uden at flyde over. 

Spændende om de danske forvaltninger 

- der normalt af 

En meget velassorteret serie leveres i det rustrøde cortenstål. 

uransagelige årsager foretrækker 

meget små affaldsspande - 

gad skele lidt til de store affaldsstativer 

så gader og stræder 

ikke nødvendigvis skal 

flyde med affald. 

I Italien er affaldssortering 

ikke bare noget man gør under 

køkkenvasken. På stationer, 

i lufthavne og i gader og 

stræder står der stativer til affaldssortering 

i papir, brændbart 

og plast- og glasflasker. 

Skismaet mellem synlighed og 

diskretion i gadebilledet er et 

dilemma, men man kan komme 

langt med godt design og 

en god placering. 

Et såkaldt terrorsikkert affaldsstativ 

er også sat i produktion. 

Stativet er lukket i to 

sider og åben på de øvrige to. 

Derved bliver konsekvensen af 

en eventuel sprængning begrænset, 

da trykbølgen vil 

tage den letteste vej, nemlig 

ad de åbne sider. 

Serier der kombineres 

De enkelte designs er ofte en 

del af en serie som det f.eks. 

gælder Libre-bænkene. Men 

serierne går videre og kan også 

omfatte mange forskellige 

typer af inventar. 

Et eksempel er Metalcos totalløsninger 

for busstoppesteder. 

Her er der flere serier med 

læskur, bænke, affaldsstativer, 

cykelstativer og informationsstandere. 

Serierne er kompatible 

med andre serier. Man 

kan f.eks. sagtens møblere en 

plads ved at bruge elementer 

fra en stoppestedsserie. 

Fleksibilitet er en anden 

stærk tendens. De enkelte 

funktioner blandes mere og 

mere i fleranvendeligt inventar. 

Et eksempel er bænken 

Toso som også er et cykelstativ. 

Også belysning integreres 

mere og mere i inventaret, 

som regel med LED-lys. 

Krukker og kummer 

Blomsterkrukker og -kummer 

er også en del af den samlede 

produktion. Krukker og kummer 

fremstilles ofte i beton, 

stål eller træ. Her er ikke bare 

tale om runde eller firkantede 

enkeltstående kummer. Serien 

Flo er blomsterkummer i en 

stram organisk form der bygges 

sammen af flere ensartede 

elementer i varierende højder. 

Formen og de forskellige niveauer 

giver en levende og 

spændende oplevelse, og udbygger 

kummens rummelige 

virkning. ❏ 

KATALOGER 

www.mastellone.dk. 

SKRIBENT 

Henrik Ward Poulsen er anlægstekniker 

i Ringsted Anlægsgartnerfirma. 

Han var med da Mastellone - Projekt 

arrangerede besøg hos Metalco. 


Minivådområder der renser drænvandet 

Et minivådområde er et lille 

kunstigt vådområde beregnet 

til at fange næringsstoffer fra 

landbrugets markdræn før de 

ender i vandmiljøet. Samtidig 

kan de skabe værdifulde biotoper. 

Både landbrug og miljø 

tog derfor et både lille og 

stort skridt fremad da Hedeselskabet 

11. oktober indviede et 

nyt minivådområde på Birkelse 

Hovedgård i Nordjylland. 

Et minivådområde kræver 

ikke de store omkostninger, 

og det fylder kun 300-1000 m² 

afhængig af oplandets størrelse, 

jordbunden og dyrkningsintensiteten. 

Indtil videre har 

testforsøg og fuldskalaanlæg 

vist gode resultater både hvad 

54 

angår stofomsætning, flora og 

fauna og hydraulisk kapacitet. 

Det nordjyske anlæg skal sammen 

med tre andre anlæg dokumentereminivådområdernes 

effekt og samtidig bruges 

til at teste forskellige anlægsmetoder 

og materialevalg. 

Ud over Hedeselskabet støttes 

udviklingen af minivådområderne 

af EU og Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri, FødevareErhverv, 

Plan-Danmark, Naturstyrelsen, 

Kolding Kommune, godsejer 

Jørgen Christian Skeel, Saint- 

Gobain Weber A/S og Dalgas 

Innovation. Man kan læse 

mere om projektet på 

www.minivådområder.dk. 

Parkarbejdere fjerner træer og grene der er bukket under for den tunge 

sne. Efterårsløvet er endnu ikke helt faldet. Foto: Seth Wenig/AP 

New York mistede 1500 træer i snestorm 

Den amerikanske nordøstkyst 

fik højst usædvanlig snestorm 

sidst i oktober. Der var ikke 

bare meget sne med op til 81 

cm. Med en temperatur omkring 

frysepunktet var det en 

våd og tung tøsne. Den lagde 

sig på grene og kviste i tykke 

lag, bl.a. fordi det meste efterårsløv 

stadig sad på træerne. 

Det var mere end mange 

træer i skove, gader og parker 

kunne klare. 

Alene i New York City var 

omkring 1500 træer så medtaget 

at de måtte fældes helt, 

mens andre blev beskåret til 

ukendelighed. Alene i Central 

Park hvor op mod syv cm sne 

lå tungt på grenene, regner 

man med at nå et tab på 1000 

træer når oprydningen er ovre. 

Det er ti gange så mange 

som under orkanen Irene for 

to måneder siden. 

Problemet med at klimaskaderne 

forværres når træerne 

ikke har tabt løvet endnu, 

kendes også fra oktoberstormen 

i Danmark i 1967. Den 

medførte et voldsomt stormfald 

fordi stormens træk i træerne 

blev langt større end ellers 

på grund af bladene. 

I USA slog snestormen alle 

rekorder for snefald i oktober. 

Den efterlod også millioner 

uden strøm og 11 døde. Den 

specielle klimatiske situation 

skyldes et højtryk over det sydøstlige 

Canada som drev kold 

luft mod syd samtidig med at 

der kom fugtig luft fra atlanterhavskysten 

sydfra. 

KILDE. The Guardian 31.10.2011. 

www.guardian.co.uk. 

Millioner til grønne 

arbejdspladser 

Regeringen har reserveret 280 

mio. kr. til grøn udvikling og 

nye grønne arbejdspladser i 

landdistrikterne. Det skal ske 

inden for bl.a. miljøteknologi, 

grøn infrastruktur, fødevareproduktion,naturgenopretning, 

natur- og kulturturisme, 

herunder bedre adgangsforhold 

til naturen. „Landdistrikterne 

kan byde på masser af 

naturoplevelser for både danske 

og udenlandske turister. 

Og naturturismen kan bidrage 

til at skabe arbejdspladser i 

områder af Danmark hvor der 

er hårdt brug for dem,” siger 

Carsten Hansen, minister for 

by, bolig og landdistrikter. 

Pengene, der kommer fra FødevareministerietsLanddistriktsprogram, 

skal medfinansiere 

kommunernes og regionernes 

egne indsatser 

Det er ikke kun 

havet der stiger 

At havspejlet stiger, forudses 

af bl.a. FN’s klimapanel. Men 

lokalt skal man også tage højde 

for andre faktorer der bevæger 

jordskorpen. Og i Danmark 

spiller det stadig en rolle 

at landet hæver sig efter istiden, 

og det kompenserer delvist 

for havstigningen, oplyser 

statsgeolog Jens Morten Hansen 

i Ingeniøren 21.10. 2011. 

Landet hæver sig dog kun i 

den del af Danmark der ligger 

nord for en linje fra Vestjylland 

til Sydsjælland. 

Minivådområdet på Birkelse Hovedgård. 

Det forreste bassin er 

et sedimentationsbassin, bl.a. 

med en beplantet filterzone. 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 9/2011 

MASKINER 

Bols Forstplanteskole, 28 

Brdr. Holst Sørensen A/S, 56 

Engcon Nordic AB, 13 

Flex Trading A/S, 43 

H.A. Fog A/S 39 

HCP Danmark A/S, 35 

H.G. Enemark, 55 

Hako Danmark A/S, 15, 57 

Helms TMT-Centret A/S, 39 

Ketner Outdoor, 9 

MaskinhandlerIndkøbs., 51 

Nicolaisen & Larsen A/S, 45 

Safetrack, 13 

Stihl, 7 

Svenningsens Maskinforr., 29 

Sønderup Maskinhandel A/S, 23 

PLANTER & JORD 

Birkholm Planteskole A/S, 33 

DSV Transport, 19 

Hjorthede Planteskole A/S, 22 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

RGS 90, 60 

Sitas A/S, 28 

Solum Dansk Jordforbed., 23 

Verver Export, 51 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Fokdal Springvand, 59 

CPH DK, 43 

Starka, 41 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 43, 59 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 59 

Landskabsværkstedet, 32 

OK grøn anlæg A/S, 47 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 59 

Skælskør Anlægsgartnere A/S, 2 

Sven Bech A/S, 59 

FAG & UDDANNELSE 

Biovidenskabelige Fakultet, 19 

Erhvervsakademi Sjælland, 14 

Jordbrugets Udd.Center, 55 

Roskilde Tekniske Skole, 33 

Selandia CEU, 35 

STILLINGSANNONCER 

HedeDanmark, 58 


Danske Anlægsgartnere 

ANKENÆVNS-NAS 

En af de fordele man som forbruger har når man handler 

med et medlem af Danske Anlægsgartnere, er at ydelsen er 

omfattet af ankenævn og garantifond. Det betyder at 

‘Håndværkets Ankenævn’ kan behandle en klage fra en 

utilfreds kunde som ikke har kunnet forliges med den virksomhed 

som har udført opgaven. Dersom virksomheden af 

nævnet er blevet pålagt at udbedre fejlen eller give afslag i 

prisen, og dette ikke sker, går Danske Anlægsgartneres garantifond 

ind og dækker forbrugernes tab. De tvister som 

kommer for nævnet, handler typisk om pris eller kvalitet. 

Håndværkets Ankenævn blev oprettet som følge af et lovinitiativ 

i Fogh-regeringen hvor man ønskede at sikre forbrugerne 

bedre mod fusk og dårligt arbejde ved at oprette 

godkendte ankenævn hvor forbrugere kunne få behandlet 

deres klage. Politisk havde man en god sag, idet pressen i 

de travle år med økonomisk opsving bugnede med historier 

om dårligt håndværkerarbejde. En sideeffekt som passede 

økonomiministeren svært godt, var vist også at lægge en 

dæmper på udgifterne til domstolene som hidtil havde behandlet 

sagerne. 

Nu fire år efter begynder vi at se effekten af at have de 

godkendte ankenævn. Klagerne får en professionel behandling, 

så det er jo godt nok. Men hvis man går ind og 

ser på hvem som betaler, så falder det hurtigt i øjet at mange 

af de sager som behandles i nævnet, vedrører virksomheder 

som ikke er medlem af de organisationer som står 

bag ankenævnet og bidrager økonomisk. Alene i 2011 har 

udgifterne til behandling af sager for ikke-medlemmer været 

to tredjedele større end indtægterne. 

Så kunne man jo blot beslutte at nævnet ikke vil behandle 

sager for ikke-medlemmer? Nej, det kan man ikke for den 

offentlige godkendelse er betinget af at man behandler sager 

for ikke-medlemmer. Godt nok betaler ikke-medlemmer 

for sagsbehandlingen, men taksterne er fastsat af det 

offentlige, og de dækker som sagt kun en tredjedel af de 

reelle udgifter. 

Hvem betaler i sidste ende? Ja, der er kun én - og det er forbrugeren. 

Det er ydermere konkurrenceforvridende, idet 

godkendte, seriøse firmaer bliver nødt til at indregne denne 

omkostning i forhold til kunden, mens de useriøse blot kan 

vente og se om der bliver en sag. Hvis der gør, så slipper 

man to tredjedele billigere. Det hænger selvsagt ikke sammen, 

og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Danske Anlægsgartnere 

agter at tage denne sag op med det politiske 

apparat så vi kan få balance i tingene. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler. 


Poplerne skal ind i skoven 

Behov for biobrændsel kan skabe en rigtig 

‘poppelbølge’, men skovfolk efterlyser viden 

21-årige popler af poppelklonen OP42 i en skånsk skov. Den optimale 

omdriftsalder er formentligt 5-10 år frem. Der er stor forskel på de 

enkelte træer selv om de er genetisk ens. Foto: Bjørn Humble Hedegård. 

56 

Popler kan blive en ny central 

træart i skovdyrkningen. 

Det skyldes det stærkt stigende 

behov for biobrændsel 

som bl.a. kan opfyldes med 

hurtigtvoksende træarter. Til 

dem hører i høj grad poplerne 

med deres hurtige start og 

korte omdrift på kun 20-30 år. 

Det kan give skovbruget et nyt 

perspektiv efter mange års 

svigtende efterspørgsel på 

skovbrugets basisprodukter, 

skriver Esben Møller Madsen, 

Palle Madsen og Ulrik Braüner 

Nielsen i fagbladet Skoven. 

Poppeltræ kan ikke bare 

bruges til biobrændsel, men 

også til cellulose, emballage, 

krydsfinér, interiør og snedkerarbejde. 

Og i skovdyrkningen 

er poplerne billige, hurtige at 

etablere og kan bruges som 

både renbestand, forkultur og 

udfyldning i ukomplette foryngelser. 

Derfor har der også 

været flere tilløb til ‘poppelbølger’, 

men der har aldrig 

etableret sig et marked for 

poppeltræ. Biobrændslen kan 

være den faktor der gør forskellen 

og skaber markedet. 

Man skal dog tænke sig 

godt om før man satser stort 

på poppel, advarer Madsen, 

Madsen og Nielsen. De savner 

mere erfaring med at dyrke 

poppel, bl.a. i forhold til etablering, 

tilvækst, jordbund, omdriftsalder,bevoksningsbehandling, 

fældningstidspunkt 

tørring og stødskud. Og fremfor 

alt skal der være nogle flere 

kloner at vælge imellem. 

I dag er kun to kloner god- 

kendt til forstlige formål i 

Danmark. Mest brugt er 

‘OP42’ der er en klon af artshybriden 

Populus maximowiczii 

x P. trichocarpa. Den anden 

er ‘Muhle-Larsen’, en klon af P. 

Trichocarpa. Danske forsøg viser 

at OP42 stadig klarer sig 

fint i forhold til nye kloner. 

Det melder Skov & Landskab 

der med projektet ‘Poppel i 

skovrejsningen’ også vil samle 

viden om poppel og etablere 

demonstrationsforsøg. 

I det svenske forskningsinstitut 

SkogForsk har man i 20 år 

arbejdet med nye kloner. Erfaringen 

er bl.a. at mange nye 

kloner starter stærkt, men kan 

falde fra og helt havarere. Der 

er desuden stor variation i klonernes 

tilvækst, lige fra 3 til 10 

ton tørstof/ha/år. Det er mindre 

end flere nåletræer, men 

poplernes styrke er deres hurtige 

start og korte omdrift. 

Det er også derfor de er så gode 

som forkultur og ammetræ. 

Man kan i dag få arealtilskud 

til biomasseproduktion 

på landbrugsjord i Danmark 

med omdrift i op til ti år. Det 

favoriserer de korte omdrifter 

i pil og poppel i forhold til omdrifter 

der nok vil være økonomisk 

optimale. Årsgrænsen og 

dermed tilskudsmulighederne 

er reguleret af EU-regler som 

dog fortolkes forskelligt i f.eks. 

Danmark og Sverige. sh 

KILDE 

Esben Møller Madsen, Palle Madsen, 

Ulrik Braüner Nielsen (2011): Poppelstatus 

- hvad vi ved og ikke ved om 

poppel! Skoven 10/2011. 

Rydder sneen 

hurtigt og effektivt 

Husqvarna har lanceret sneslyngerne 

ST 268 / 276 EPT til 

professionelle. Det er kraftige 

bæltedrevne maskiner med 

hydrostatisk gearfri transmission, 

servostyring og svingfleksibilitet. 

De er udviklet til bl.a. 

at rydde skråninger og indgange 

til sportsarenaer og 

hospitaler.www.husqvarna.dk. 


GAMLE NYHEDER 

75 år siden 

NOK AF GULDREGN OG SYREN 

„Da der for et par år siden var tale 

om at få det gamle bassin bag ved 

Frederiksberg Slot genfremstillet efter 

at vandværkets dispositioner 

havde gjort dette muligt, kunne man 

selv fra højtkultiverede mennesker 

høre udtalt tvivl om det rigtige i at 

fjerne de grupper af guldregn og syren 

som på det brutaleste ødelægger 

den prægtig virkning på dette sted. 

Som om vi ikke har blomsterbuske 

nok her hvor der næppe findes een 

have blandt hundrede der ikke har 

både guldregn og syren medens vi ingen 

andre steder i byen eller dens 

omegn har mulighed for at fremstille 

et stå stort og veldimensioneret haverum, 

tilmed i de bedst mulige omgivelser, 

som der her er tale om.“ (E. 

Erstad-Jørgensen, Havekunst, 1936). 

Pergolaen J. Palle Schmidt tegnede. I Anlægslægsgartneren 

(1961) tilføjes: „Løvgang er det 

danske ord for pergola, og det er jo netop hensigten 

med pergolaer at skaffe skygge og læ ved 

brug at vore mange dejlige slyng- og klatreplanter 

- også her i haven ved Krogerup højskole.“ 

25 år siden KVALITETSSIKRINGEN INDFØRES 

„Formålet med kvalitetssikringen og den systematiske vedligeholdelse er naturligvis 

at forebygge mangler, dels i anlægsfasen, dels i brugsfasen. Konstateres alligevel 

mangler ved 5 års eftersynet, ja, så træder byggeskadefonden til. Sammen med de 

nye normer for anlægsgartnerarbejde er kvalitetsreformen et skridt på vejen til at 

forbedre rammerne for handel med anlægsgartnerarbejde. Overskueligheden er bare 

ikke blevet større, og det er særdeles uheldigt. Kun eksperter kan efterhånden 

overskue en større handel.“ (M. Nielsen, S. Holgersen, Grønt Miljø, december 1986). 

50 år siden 

PERGOLAER OPLEVER RENÆSSANCE 

„Pergolamotivet oplever i disse år en renæssance, 

idet det synes i særlig grad at 

harmonere med moderne bygnings- og 

havearkitektur. Ofte søger man i dag 

bevidst at gøre haven til et ude-rum, der 

bogstaveligt er en del af boligen, og 

pergolaer eller pergolaagtige konstruktioner 

er særdeles velegnede hjælpemidler 

til at knytte forbindelsen mellem 

haven og den egentlige bolig (...) Havearkitekt 

J. Palle Schmidt har tegnet den 

særdeles utraditionelle pergola på det 

ene billede. Den er et eksempel på, 

hvorledes et gammelt motiv stadig kan 

fornys og tilpasses moderne smag.“ (E.D. 

i Anlægsgartneren, november 1961). 

10 år siden 

BYTRÆARBORETET INDVIES 

„Bytræarboreret er navnet på en ny plantesamling 

med foreløbig 400 træer fordelt 

på 100 arter af typiske bytræer og 

træer der måske har en fremtid som bytræer. 

De fleste træer til byformål kommer 

fra ret få slægter, bl.a. Acer, Aesculus, 

Fraxinus, Populus, Quercus, Robinia, 

Salix, Tilia, Crataegus, Malus og Sorbus 

der alle er med i det nye arboret. Bytræarboretet, 

der blev indviet den 28. september...“ 

(Grønt Miljø, december 2001). 


58 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældelde. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Regnbedet er en af måderne at bruge regnvandet ‘intelligent’ på. 

Haveselskabet vil anvise 

intelligent brug af regnvand 

Haveselskabet iværksætter 

nu et fireårigt projekt om 

‘intelligent brug af regnvand’. 

Formålet er at nedsætte risikoen 

for oversvømmelser og 

samtidig gøre regnvandet til 

en ressource til gavn og glæde 

i private haver og grønne områder. 

Villum Fonden støtter 

projektet med et større 

millionbeløb, mens det rådgivende 

firma Niras skal stå for 

projektets tekniske udførelse 

„Vi mener selv at det er et 

epokegørende projekt fordi vi 

kan pege på samlede løsninger 

på tværs af forvaltninger 

og faglige skel som samtidig 

gør borgerne til aktive medspillere 

i at få løst de meget 

store udfordringer med håndtering 

af ekstrem regn,“ siger 

Haveselskabets direktør, Ole 

Münster, direktør i Haveselskabet 

der i forvejen har etableret 

et samarbejde med Miljøministeriet 

for at afdække muligheder 

og barrierer. 

I projektet skal man undersøge 

effekten af og omkostningerne 

ved intelligent brug 

af regnvand i private haver. 

De konkrete løsninger kan 

f.eks. være grønne tage, regnbede 

og regnvandskanaler, 

vandgennemtrængelige belægninger, 

vandopsamling i 

tanke og nedsivning via faskiner. 

Ud over at skabe dette 

overblik vil man oplyse og motivere 

haveejerne og demonstrere 

i 1:1 hvordan de skal gøre. 

Endelig vil man udarbejde 

en national handlingsplan for 

intelligent brug af regnvand 

for at skabe politisk debat. 

Første skridt i Haveselskabets 

regnvandsprojekt er at 

finde kommuner der vil være 

værter for de konkrete demonstrationsprojekter 

i udvalgte 

haver. sh 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


60 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?