NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Vi skal ikke stå i vand til knæene hver som Udviklingsprojekter som 19K, 2BG og Vand i Byer arbejder på højtryk for at finde ud af hvordan vores byer bedre kan håndtere fremtidens og nutidens ekstremregn. „Det er ikke rimeligt at danskerne skal stå i vand til knæene hver sommer på grund af klimaforandringerne (…). Nu sørger vi for at der for alvor sker noget på området - nu går vi fra viden til handling.“ Sådan lød det fra den nye miljøminister Ida Auken den 2. november da hun lovede at afsatte 11 mio. kr. og oprette en ‘task force’ for klimatilpasning. Udviklingen har dog længe været i gang, ikke mindst i en række udviklingsprojekter som på få år har været med til at vende holdningen til hvordan skybrudsregn skal håndteres. ‘LAR før kloakker’ er f.eks. et af de mottoer der er blevet brugt i de kommunale klimaplaner. LAR betyder lokal afledning af regnvand. Til projekterne om klimatilpasning hører 19K (2008-09) og 2BG (2007-11) som er fulgt op af ‘Vand i byer’ (2010- 2014). 19K betyder 19 kommuner som deltog i projektet. 2BG står for ‘Black, Blue and Green’. Projekterne er i høj grad baseret på partnerskaber og netværk med mange aktører, forskningsinstitutioner, foreninger, kommuner m.v. Masser af formidling Samlede rapporter findes ikke, men der har været - og er - masser af formidling gennem projekthjemmesider, work- 30 grønt tag regnvandstank regnbed infiltrationsplæne MATRIKELNIVEAU faskine shops, nyhedsbreve konferencer, fagbladsartikler og forskningsartikler i videnskabelige tidsskrifter. En væsentlig del af arbejdet foregår som led i ph.d.-projekter hvoraf de to er afsluttede. Ole Fryds projekt har bl.a. resultateret i et byplanlægningsværk der kan anvendes til at analysere byens landskab så det bedre kan håndtere regnvand. Jan Jeppesens projekt har bl.a. reaultetet i en grundvandsmodellering som viser hvordan grundvandspejlet i et område reagerer på øget nedsivning. Eksempelvis reagerer det i visse dele af København ‘meget kritisk’ hvilket kan oversættes til at det simpelthen ikke er muligt at ned- rendesten kloak trug sive regnvandet i disse områder. Her må der drænes og ledes væk. Eksemplerne er utallige, så interesserede kan finde forskningen på www.2bg.dk og www.vandibyer.dk - eller i denne artiklens faktaboks der - i yderst summarisk omfang - gengiver nogle af pointerne. Vand i byer Med netværket VandiByer har Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og DHI slået sig sammen om forskning til konkrete projekter for at øge den praktiske viden om klimatilpasning i byer. Med i projekterne er bl.a. kommuner, forsyningsselskaber, entrepre- vadi KVARTERSNIVEAU vandlegeplads tørt bassin regnvandsanlæg nør- og ingeniørfirmaer og producenter af klimatilpasningsløsninger. Hvor 2BG har generet og videreformidlet en stor del ny viden, er VandiByer i større grad en lukket kaffeklub. Det er naturligvis ikke helt retfærdigt sagt, for netværket har kun været i gang i 1½ år, men Marina Bergen Jensen der også er aktiv i VandiByer, medgiver at fokus primært er rettet mod at skabe videndeling og samarbejde mellem de deltagende partnere. „Vi har holdt et møde om permeable befæstelser og bærelag og bærelagskonstruktion hvor der også kom folk udefra, men da der er 100 partnere i netværket, er der enormt Hellerup 3. juli 2011. Jernbaneviadukten er oversvømmet efter skybruddet dagen før. Foto: Banedanmark. GRØNT MILJØ 9/2011
mer Af Lars Thorsen blå/grøn parkvej rørunderføring meget arbejde at gøre med videnformidling bare internt, og partnerne kan sagtens fylde alle møder helt op,“ forklarer Marina Bergen Jensen der er professor ved Københavns Universitet med klimatilpasning i byer som speciale og har været involveret i både 19K, 2BG og Vand i Byer. Hun anbefaler interesserede i at melde sig ind som partner, og hvis man er hurtig, kan man nå at deltage i stormødet den 24. november. Det er et møde som Marina Bergen Jensen kalder netværkets ‘dagligstue’. Her bliver opsummeret på de eksisterende projekter. Denne gang bliver der eksempelvis præsenteret et bud på en overordnet grøn struktur i Allerød som kommunen kunne hænge sin regnvandshåndtering op på. Et andet interessant projekt som netop er blevet godkendt, har titlen ‘Kan grønne tage tage vand? Hydrauliske egenskaber for grønne tage’. Så hvis man som kommune har et problem, findes der måske en forsker eller virksomhed i netværket som har en løsning, og dermed kan man være heldig at få implementeret en løsning der virker samtidig med at der bliver skabt ny viden. To fluer med et smæk for et samfund der står i vand til knæene i klimaproblemer. ❏ åben vandrende BYNIVEAU parksystem 8 vandhjerner konkluderer 8 ph.d.-studerende deltog i arbejdet med Harrestrup Å-casestudiet. Her gengives en række af erfaringerne fra det grundige arbejde. Læseren skal dog holde for øje at hvert sted har sine problemer som først afdækkes når man går i gang. Løsning af klimatilpasningsproblemer kan ikke skæres over én kam, men skal tilpasses den lokale situation. Skala som planlægningsproblem Arbejdet med lokal håndtering af regnvand kræver en helhedsorienteret forståelse af byens vandsystem på alle planlægningsniveauer. Når en afvandingsløsning skal planlægges, er designeren nødt til at forstå det omliggende naturlige vandopland, det eksisterende kloaksystem, det lokale terræn og den rute en regndråbe vil følge når den falder. Økonomiske aspekter At tilpasse en by til mere regn kan blive meget dyrt idet terrænet skal bearbejdes, og konflikter med eksisterende rørsystemer og øvrige infrastrukturfunktioner skal løses. Det er vigtigt at fundee billige løsninger som kan implementeres trinvis. Løsninger på kort sigt og på lang sigt Ved en trinvis tilpasning af eksisterende by til mere regn er det vigtigt at de enkelte tiltag ikke forhindrer større fremtidige tiltag, herunder en helhedsløsning for det samlede system. De letteste tilpasninger bør foretages først for at høste de mest oplagte muligheder først og samtidig skabe et erfaringsgrundlag for senere mere komplekse langtidsløsninger. Respekt for de eksisterende områder Når der implementeres nye regnvandsløsninger, må landskabet eksisterende funktioner ikke kompromitteres. Regnvandsløsningen bør ikke designes som et ekstra lag i området, men integreres i det eksisterende miljø. recipient Principskitse af ‘koblede afkoblinger’ som et serielt forbundet system af forsinkelseselementer og overløbsstrukturer. Konceptet er fra Harrestrup Å casestudiet som otte ph.d.-studerende fra 2BG står bag. De enkelte elementer, f.eks. regnbede og faskiner, er forbundet i serier via overløb, f.eks. til grøfter. Generelt anbefales vegetationsdækkede overfladeløsninger som grønne tage, regnbede, infiltrationsplæner, trug og vadier. De fremmer fordampning, forsinker, reducerer afstrømningen og har gode renseegenskaber. „Overalt hvor det er muligt bør disse løsninger vælges frem for underjordiske faskineløsninger,“ hedder det i anbefalingerne. Illustration: Ole Fryd, 2BG. Beplantning og vedligehold Planter der kan tolerere ekstremt våde og ekstremt tørre vækstforhold er ikke almindeligt udbredte i byernes beplantninger. Særligt i en dansk sammenhæng er der behov for at få samlet viden om vand- og tørketolerante arter. Desuden vil der være behov for at justere sædvanlig plejepraksis til vedligeholdelse af planter der bruges i anlæg til håndtering af regnvand. Kommunalt ansvar Vandsystemer stopper ikke ved skel mellem ejendomme, og matcher heller ikke altid ansvarsfordelingen hos myndighederne. Det er nødvedigt at gå udover de eksisterende forvaltnings- og myndighedsskel hvis der skal indføres et integreret system. Som infrastruktur Selv om afvandingssystemer baseret på lokal afledning af regnvand ofte består af vegetationsdækkede elementer på overfladen, er det vigtigt at de får samme grad af opmærksomhed som byens kloaksystemer. Til tørke og til ekstrem regn At arbejde med lokal afledning af regnvand indebærer at der opfindes et designsprog der fungerer både under tørre forhold og i situationer med ekstrem regn. I hverdagssituationen med ingen eller kun mindre byger er anlæggene overvejende tørre, og kun i meget få tilfælde er de fyldt til randen. Det understreger behovet for en god dimensionering og en forståelse af at systemerne kun sjældent er blå. Hvis man vil lave systemer der har vandspejl til daglig, kræves et mere avanceret design med opbevaringstanke, pumper og gode overløbssystemer. KILDE Harrestrup Å casestudie. 2BG. GRØNT MILJØ 9/2011 31
Page 1 and 2: Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2011 4 D
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: de sidste par år arrangeret en ræ
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 9/2011 7
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 9/2011 9
Page 11 and 12: Afmærkningen er et afgørende kend
Page 13 and 14: afmærkede - vi bliver taget ved h
Page 15 and 16: Kodejagt i de hemmelige haver Med e
Page 17 and 18: Troessamfund,“ siger Svend Biltsk
Page 19 and 20: Snehegnet dæmper vindhastigheden o
Page 21 and 22: Når man ikke bekymrer sig om at tr
Page 23 and 24: Davide Baratta, FAE, er her klippet
Page 25 and 26: Leipzig er et eksempel på en by so
Page 27 and 28: Camargue-heste hjælper med at plej
Page 29: Vanding lige til kanten AquaMax Van
Page 33 and 34: Tænk ud af potten med miniorkidée
Page 35 and 36: Træet var hult - og farligt. Fra t
Page 37 and 38: erne står. Længst ind mod forhave
Page 39 and 40: KALENDER KURSER & KONFERENCER NOVEM
Page 41 and 42: Nasjonale turistveger. Norsk Form,
Page 43 and 44: Skötsel - Nyckeltal. Sveriges Trä
Page 45 and 46: Udbud i for store klumper Håndvær
Page 47 and 48: De mange nye ministerier og styrels
Page 49 and 50: ville få lov til at komme med i en
Page 51 and 52: Flere penge til skov og vådområde
Page 53 and 54: Libre Torsion har et organisk forl
Page 55 and 56: Danske Anlægsgartnere ANKENÆVNS-N
Page 57 and 58: GAMLE NYHEDER 75 år siden NOK AF G
Page 59 and 60: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?