De forkerte kristtorn kan brede sig i landskabet Ph.d.-afhandling peger på potentielt problem Kristtorn, Ilex aquifolium, er en haveplante hvor udenlandske sorter måske kan brede sig invasivt i landskabet i takt med at klimaet bliver varmere. Og det er ikke mindst planteskolerne der er ansvarlige for risikoen som Anne-Marie Thonning Skou kaster lys over i sin nye ph.d.-afhandling fra Det Biovidenskabelige Fakultet. Arten er en typisk kystart der ikke bryder sig om hårde vintre. I Danmark forekommer den kun naturligt i den vestlige del af landet, men som haveplante er den almindelig i hele landet, og her er der ofte tale om udenlandske sorter som planteskolerne sælger. Og de kan blive et problem i landskabet og skovene, forklarer Thonning Skou. Sorterne er nemlig hårdføre nok til at overleve ude i landskabet, ikke kun i de beskyttede haver. Og med fremtidige 8 mildere vintre har frøene der spredes med fugle også gode chancer for at spire. „Resultatet vil være at flere af vores løvfældende danske skove vil få en importeret ubuden stedsegrøn gæst som danner skygge med sine blivende blade og dermed kan bortskygge andre hjemmehørende arter,“ siger Thonning Skou der kalder problemet ‘floraforurening’. „En måde at undgå floraforurening på er at planteskolerne i langt højere grad er opmærksomme på at importere sorter som kun kan sætte sterile frø. Og endnu bedre er det hvis planteskolerne i højere grad anbefaler alternative plantevalg til haven som ikke består af sorter, der kan være potentielt invasive,“ siger Anne-Marie Thonning Skou der baserer sit forskningsarbejde på feltarbejde og studier i årtiers havekataloger. sh Madsebakke på Bornholm er fredet Madsebakke nær Allinge- Sandvig på Bornholm er især kendt for sine helleristninger. Nu er området fredet sammen med et tilkøbt areal, i alt 43 ha. Fredningen, som Naturstyrelsen har taget initiativ til, blev indledt i 2006. Nu kan man bedre beskytte helleristningerne og etablere overdrev mellem dem. Man kan desuden holde området fri for bebyggelse og skabe forbindelse mellem det fredede område og stierne på Naturstyrelsens øvrige arealer. Så får publikum bedre mulighed for at opleve området. Naturstyrelsen har betalt fredningserstatninger for knap 7 mio. kr. De fleste er erstatning for at skrinlægge planer om et feriecenter på arealet. Naturstyrelsen afholder 90% af erstatningerne og Bornholms Regionskommune de sidste 10%. En del af det fredede areale er landbrug hvor Naturstyrelsen vil etablere et demonstrationsareal med vildtvenlig landbrugsdrift. Lønsom fjernstyret Timan-buskrydder Med en fjernstyret, selvkørende Timan RC-750 buskrydder kan man klare flere mands arbejde og få en rentabel forretning. Sådan er det i hvert fald for TBL Haveservice og Grønne Anlæg der passer Horsens Vands 100 regnvandsbassiner. De skal klippes to gange om året. Og det sker med den selvkørende buskrydder. „Den er hurtig, klipper pænt og kommer frem overalt på sine bælter. Kombinationen sikrer en fornuftig økonomi,“ fortæller indehaver Tom B. Larsen der understreger at buskrydderen skåner medarbejdernes rygge, hofter og ankler da de slipper for at gå med en håndholdt buskrydder op og ned ad skråninger. Maskinen er netop udviklet til skrænter, regnvandsbassiner, vejsider mv. som enten er svært tilgængelige eller er farlige at arbejde på. Buskrydderen har en klippebredde på 75 cm og en 15 hk motor. Maskinen slår selv fra ved en hældning på 50 grader. Denne kristtorn, der står i rækkehusbaghave, skæres ned med 7-8 års mellemrum, sidst for to år siden, men den gendanner hver gang en harmonisk krone. Den stedsegrønne kristtorn er en almindelig plante i mange haver, og flere bruger de karakteristiske røde bær og stikkende blade i juledekorationer. Almindelig kristtorn bliver 5 til 10 meter høj med en vækst der er æg- eller kegleformet. De spredte blade er typisk tornede. Bladene er blanke og mørkgrønne på oversiden og lysere matgrønne på undersiden. Barken er jævn og lysegrå. Blomstring sker i maj, med grupper af små hvide duftende han eller hun blomster. Beskæringstolerancen er stor. Planterne kan skæres kraftigt tilbage og bryde på grene op til 5- 10 år. Denne kristtorn har jævnligt været skåret ned de sidste 20 år og bliver hver gang et smukt træ. KILDER Anne-Marie Thonning Skou (<strong>2011</strong>): Climate change or naturalized ornamental genotypes? - factors controlling range expansion in an evergreen temperate tree. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Det biovidenskabelige Fakultet (<strong>2011</strong>): Danske planteskoler bidrager til floraforurening. www.life.ku.dk 10.10.11. Anlægsgartner Tom B. Larsen fra TBL Haveservice og Grønne Anlæg med Timan RC-750 buskrydder. Også hos driftsenheden Park og Vej i Billund bruger man den samme maskine til at rydde stejle skrænter, både for at skåne medarbejderne og for at effektivisere. „Det er imponerende at se den køre af sted i høj fart på sine bælter, mens den uden at kny rydder alt på sin vej, lige fra højt græs til halvkraftige grene og mindre buske,“ lyder det fra værkstedsleder Poul Møller. GRØNT MILJØ 9/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 9/<strong>2011</strong> 9