Frivillige rydder træopvækst på heden til naturplejearrangement på Melby Overdrev. Foto: Thyge Nygaard. Socialforskningsinstituttets rapport fra 2005 ‘Frivilligt arbejde - Den frivillige indsats i Danmark’. Den konkluderer at de 30-49 årige er den aldersgruppe der udfører mest frivilligt arbejde i Danmark. Navnlig hvis de har børn. Hvis denne gruppe skal deltage mere i arrangementerne, skal der formodentlig fokuseres mere på, at børnene skal have en god oplevelse. De vigtige rammer For at rekruttere og fastholde frivillige til naturpleje er det vigtigt at folk får lov til at føle at de gør en forskel. Formålet med plejen skal formidles ty- 6 deligt. Nick Leyssac understreger desuden at det er afgørende med en klar ramme for arrangementet og aktiviteterne, så de frivillige ved hvad de går ind til. Det gælder især hvis målet er at danne en plejegruppe. Det er svært at forpligte sig til noget man ikke ved hvad er. Folk skal have en god oplevelse som giver dem lyst til at komme igen. Derfor er det sociale aspekt vigtigt. Det handler om at skabe fællesskab og socialt samvær, navnlig hvis man ønsker at fastholde de frivilliges engagement i plejegrupper bagefter. Det er også essentielt at give anerkendelse Frivillig naturpleje er også noget børnefamilier kan deltage i. Det sociale aspekt er vigtigt for at fastholde interessen. Foto: Maria Gram-Jensen. og følge op på arrangementerne bagefter. Der peges i flere rapporter på at det er en fordel hvis den offentlige myndighed gør sig klart hvilke områder man ønsker at involvere de frivillige i, og hvad man ønsker at opnå med det. Det letter forventningsafstemningen og opgavebeskrivelsen. Friluftsrådets forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje i nationalparker fra <strong>2011</strong> peger på at det er en fordel at have en kontaktperson til de frivillige som kan fungere som bindeled og kan skabe netværk. I kogræsserprojekterne i Vejle fik man involveret den grønne guide som i forvejen havde en etableret koordinatorrolle til foreningerne. Andre steder er det naturvejlederen som fungerer som tovholder fra kommunens side. Går begge veje Det er næppe realistisk at forestille sig at de frivillige naturplejegrupper fremover vil kunne løfte nogen væsentlig andel af det offentliges pleje af egne naturarealer. Set i forhold til det aktuelle plejebehov, rækker den frivillige indsats ikke særligt langt. I løbet af et høslætarrangement bliver der oftest slået hø og fjernet materiale på et begrænset areal mellem 0,5 og 1 hektar. Fokus er på de frivillige og på deres oplevelse, og derfor må man acceptere begrænsninger i forhold til at styre plejen. Til gengæld er der andre store fordele ved at samarbejde med de frivillige foreninger om naturplejen. Formidlingsværdi, lokalt engagement og fællesskab omkring områderne er gevinsten, men det kræver at forvaltningen engagerer sig og bruger ressourcer på at støtte de frivillige. ❏ KILDER Hjortsø, C.N., Busck, A.G. & Fabricius, M.K. (2006): Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. By- og Landsplanserien nr. 28, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg og David Rosdahl (2005): Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. Socialforskningsinstituttet, rapport 05:20. Steffen Brysting, Signe Klavsen og Lærke Lundsten (<strong>2011</strong>): Naturpleje med frivillige ressourcer i Roskilde Kommune. Temarapport i faget landskabsforvaltning, Skov og Landskab, KU. Karsten Rybjerg Larsen (2008): Frivillig Naturpleje. Hvem, hvad og hvorfor. Specialeprojekt, Fødevareøkonomisk Institut, KU. Friluftsrådet (<strong>2011</strong>): Forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje. Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling. Skov & Landskab, KU. Personlige samtaler med: Nick Leyssac, projektleder på ‘Giv naturen en hånd’, Dansk Naturfredningsforening, Sven Norup, skovfoged, Naturtyrelsen Hovedstaden, Bo Levesen, projektleder, Skov, Natur & Friluftsliv, Vejle Kommune, Jakob Lausen, fagkoordinator for Natur, Halsnæs Kommune og Britta Edelberg, grøn guide i <strong>Grønt</strong> Forum, Vejle. SKRIBENT Julia Gram-Jensen er landskabsarkitekt og har arbejdet med naturpleje i det kommunale. GRØNT MILJØ 9/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 9/<strong>2011</strong> 7