NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Totalentreprisen - vejen frem eller bare i vejen? Totalentrepriser giver bygherren flere forslag at vælge imellem og lovning på at de får det de vil have, men mange landskabsarkitekter ville gerne sende totalentreprisen ad Hekkenfeldt til. „Totalentrepriser er noget djævlen har skabt - eller djøffere.“ Sådan lyder det fra landskabsarkitekt Jacob Kamp fra 1:1 Landskab. Han fortsætter: „Bygherrer skal tænke sig meget godt om når de vælger udbudsform. Jeg vil til enhver tid sige at de skal vælge egne rådgivere for så har man kontakten til både rådgiver og entreprenør. Når du vælger en totalentreprise, så er dit fokus nærmest udelukkende på pris. Jeg mener helt grundlæggende at valget mellem totalentreprise og andre udbudsformer er et valg mellem kvantitet eller kvalitet. Landskabsarkitekters arbejde øger projektets værdi hen over årene, men kun hvis det bliver lavet ordentligt. Og det er svært når det hele handler om bundlinjen.“ I Københavns Ejendomme, der er en af landets største bygherrer og omsætter for 1,8 mia. kr. alene i 2011 på bygge- 48 En totalentreprise fra Kolding Kommune. Her er ‘Designbørnehuset SanseSlottet’ netop blevet færdiggjort med 1.300 m 2 bygninger, 1.200 m 2 parkering/tilkørsel og cirka 5.000 m 2 legeplads. Den samlede anlægsbevilling lød på 25,4 millioner kroner. Totalentreprenøren var E. Phil & Søn A/S, og arbejdet forløb ifølge bygherren problemfrit og blev færdiggjort til tiden. Foto: Cebra Arkitekter A/S. opgaver, understreger direktør Gyrithe Saltorp at de ikke er ‘gift’ med totalentreprisen. „Vi ser til enhver tid på hvert enkelt projekt og vælger derudfra udbudsform. Sådan har det altid været, men dette er blevet yderligere understreget i vores nye indkøbs- og anlægsstrategi. Vi ser os selv som en indkøbsorganisation. Vi skal være verdensmestre i at købe ind så både tid, økonomi og kvalitet holder. Og når vi laver totalentrepriser, er pengene ikke det eneste der bliver stillet krav om i udbudsmaterialet. Det er selvfølgelig rigtigt at vi i totalentreprisen ikke nødvendigvis har kontakt med en projekterende landskabsarkitekt, så der er en vis oversættelse via totalentreprenøren, men det er ikke noget vi har registreret som et stort problem,“ forklarer Gyrithe Saltorp og understreger at fordi Københavns Ejendomme bygger mange skoler og daginsti- tutioner, er udearealerne altid en vigtig del af det samlede projekt. Prisgivet I totalentreprisen er der ofte begrænset kommunikation mellem projektets forskellige parter, og alt går gennem totalentreprenøren frem for fra f.eks. landskabsarkitekt og direkte til den udførende. Det er ifølge landskabsarkitekt Birgitte Fink en af totalentreprisens helt store svagheder – det og så ‘røverne’. „Dårlige gartnere og entreprenører har kostet os utroligt meget arbejde. Bygherren vil have det billigste tilbud, og så er de ligeglade med f.eks. hvem totalentreprenøren har med som gartner. Selv om der naturligvis er dygtige og professionelle firmaer, er der simpelthen for mange brådne kar i branchen. Der er for mange af de der smårøvere som aldrig ENTREPRISEFORMERNE ■ Totalentreprise betyder at kunden træffer aftale med én juridisk samarbejdspartner - totalentreprenøren som påtager sig både projektering, koordinering og udførelse af opgaven. Det er simpelt for kunden, og i modsætning til andre entrepriseformer ligger prisen fast når aftalen indgås. ■ Kundens alternativ er at hyre sine egne rådgivere og derefter vælge hovedentreprise eller fagentreprise hvor kunden eller hans rådgivere hyrer sine entreprenører. Denne fremgangsmåde er normalt mere besværlig og usikker for kunden, men giver mere kontrol over byggeriet, f.eks. fordi landskabsarkitekten selv kan føre tilsyn. GRØNT MILJØ 9/2011
ville få lov til at komme med i en fagentreprise. Jeg ville ønske at bygherre skulle oplyse hvilke hovedentreprenører der er prækvalificeret til arbejdet, så vi kunne diskvalificere dem, men nu er vi nødt til at arbejde med de ofte elendige totalentreprenører eller elendige firmaer som totalentreprenøren har valgt. Det er et kæmpeproblem for os,“ lyder det fra Birgitte Fink, og hun har ikke svært ved at nævne et dårligt eksempel. I foråret havde hun et projekt på et plejehjem hvor hun opdagede at der var grus i stedet for muld i plantehullerne. Der var blot lagt et få centimeter tyk lag muld ovenpå. „Da vi fik det hele op, viste det sig at han samlet set havde fyldt 30 tons grus i plantehullerne. Sådan en sag koster jo mange timer, selv om det ikke er os der betaler når det bliver opdaget,“ siger Birgitte Fink. Hos 1:1 Landskab er Jacob Kamp simpelthen stoppet med at gå sammen med andre totalentreprenører end de største eller firmaer de har haft gode erfaringer med. „Vi gider ikke mere for at sige det lige ud. Man er jo prisgivet. Vi tegner noget og fremlægger det over for bygherre, men så anlægger entreprenøren bare noget andet. Derfor sorterer vi nu meget grundigt i hvad vi går med i. Hvis vi er i tvivl om om vi kan PRÆKVALIFIKATION AF UNDERENTREPRENØRER, TAK ! Birgitte Fint, landskabsarkitekt: „Man har faglig autorisation på el-arbejde, men det har man ikke for gartnerne. Det skal bygherre være bevidste om. Det er enormt ærgerligt for hele det grønne område at den laveste fællesnævner så ofte vinder. Det er væsentligt at fremhæve at det ikke bare er et problem at de dårlige underentreprenører, gartnere, koster os arbejde. Det værste er at bygherren simpelthen ikke får det produkt de betaler for og har krav på, fordi man ikke kan kontrollere alt - specielt ikke med jord og levende planter. Det ville kræve at bygherren var på pladsen rigtig meget af tiden og var med i planlægningen af arbejdet. Dernæst er det væsentligt at påpege at dette er også et problem med en hovedentreprise, hvor vi som rådgivere har lavet projektet. Men her hovedentreprenøren kan jo stadig frit vælge sine underentreprenører. Netop nu er det et problem at rigtig mange mener at det næsten ikke kræver nogen faglig baggrund at udføre et anlægsgartnerarbejde. Derfor kommer de med et uhyre billigt tilbud, men kan selvfølgelig ikke leve op levere den faglige kvalitet som vi gerne vil, så siger vi ganske enkelt nej tak.“ Hjælper det grønne Fra den anden side af skrivebordet mener afdelingsleder Michael Pagaard i Kolding Kommunes Kommunale Ejen- En underentreprenør havde fyldt alle plantehuller med grus og blot dækket med 5-10 cm muld ovenpå. Foto: Anders D. Holm. domme at landskabsarkitekter og andre grønne folk skal sætte pris på totalentreprisen. „Jo mere jeg tænker over det, jo mere er jeg sikker på at totalentrepriser ikke er af det onde for landskabsarkitekter og de grønne fag. Udearealer ligger jo normalt sidst i byggeprocessen. Det betyder at hvis budgettet eller tidsfristen er overskredet, så er det næsten altid her der bliver skåret. Det grønne udgør på den måde et besparingspotentiale i en fagentreprise. Men sådan er det ikke i en totalentreprise. Der køber vi jo som bygherre et færdigt produkt. Så kan entreprenøren ikke sige at han har brugt for mange penge og er nødt til at skære i de grønne anlæg,“ forklarer Michael Pagaard. Han pointerer desuden at det som bygherre er en fordel at totalentreprisen giver flere vidt forskellige bud på hvordan en anlægsopgave kan løses. Ellers har bygherren kun én rådgivers vision. „Derfor giver det også mening for os at vælge totalentreprisen, jo mere kompliceret opgaven er,“ siger Michael Pagaard. til de faglige betingelser når det kommer til stykket. Her ville det være guld værd, hvis bygherren ikke bare skulle prækvalificere hovedentreprenøren, men også 3-4 anlægsgartnere, som hovedentreprenøren derefter kunne udbyde projektet til. Anlægsgartnerfaget kræver principielt lige så meget som murerfaget. Og hvem ville sætte en ufaglært til at bygge et hus?“ Hos både Kommunale Ejendomme i Kolding og Københavns Ejendomme lyder det at der er både 1- og 5 års-kontrol af det udførte arbejde, og at der typisk er ingeniører eller bygningskonstruktører til at vurdere den tekniske side af udbuddet og arkitekter til den æstetiske side. „Men hvis nogen vil snyde ved at lægge grus i plantehullet, så kan vi sige at det er en mangel ved projektet. Vi betaler jo ikke for at træerne ikke kan vokse,“ siger Gyrithe Saltorp. Uanset om du ser hovedentreprisen som en ven eller fjende, kan vi slutte af med to sætninger fra hjemmesiden www.bedstebyggepraksis.dk: „Det anbefales at arkitektonisk kvalitet ved udbud i totalentreprise indgår i underkriterierne med en passende vægt - set i forhold til det konkrete byggeri - og afstemmes med øvrige underkriterier, herunder bl.a. pris, funktionalitet og driftsbelastning. Dette medvirker til at sikre at der opnås den arkitektoniske kvalitet som formål og beliggenhed tilsiger.“ lt GRØNT MILJØ 9/2011 49
Page 1 and 2: Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2011 4 D
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: de sidste par år arrangeret en ræ
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 9/2011 7
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 9/2011 9
Page 11 and 12: Afmærkningen er et afgørende kend
Page 13 and 14: afmærkede - vi bliver taget ved h
Page 15 and 16: Kodejagt i de hemmelige haver Med e
Page 17 and 18: Troessamfund,“ siger Svend Biltsk
Page 19 and 20: Snehegnet dæmper vindhastigheden o
Page 21 and 22: Når man ikke bekymrer sig om at tr
Page 23 and 24: Davide Baratta, FAE, er her klippet
Page 25 and 26: Leipzig er et eksempel på en by so
Page 27 and 28: Camargue-heste hjælper med at plej
Page 29 and 30: Vanding lige til kanten AquaMax Van
Page 31 and 32: mer Af Lars Thorsen blå/grøn park
Page 33 and 34: Tænk ud af potten med miniorkidée
Page 35 and 36: Træet var hult - og farligt. Fra t
Page 37 and 38: erne står. Længst ind mod forhave
Page 39 and 40: KALENDER KURSER & KONFERENCER NOVEM
Page 41 and 42: Nasjonale turistveger. Norsk Form,
Page 43 and 44: Skötsel - Nyckeltal. Sveriges Trä
Page 45 and 46: Udbud i for store klumper Håndvær
Page 47: De mange nye ministerier og styrels
Page 51 and 52: Flere penge til skov og vådområde
Page 53 and 54: Libre Torsion har et organisk forl
Page 55 and 56: Danske Anlægsgartnere ANKENÆVNS-N
Page 57 and 58: GAMLE NYHEDER 75 år siden NOK AF G
Page 59 and 60: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?