NOVEMBER 2011 - Grønt Miljø

Stenene forgår, gravene består
Selv om Mosaisk Nordre Begravelsesplads blev fyldt helt op og lukket i 1967, vokser træer og
planter videre på de 14.000 m 2 . Kirkegården er blevet renoveret og åbnet for offentligheden
Af Lars Thorsen
I
oktober 1492 sank Christoffer
Columbus i knæ på en
strand i Den Nye Verden. Han
så op mod den caribiske himmel
og takkede Gud. Men
samtidig med at verdens mest
kendte opdagelsesrejsende
drog på færd mod vest, blev
tusindvis af mennesker hjemme
på den iberiske halvø fordrevet
og sendt på en ufrivillig
rejse mod nord. Det var bl.a.
gruppen af såkaldt sefardiske
jøder der måtte flygte efter at
Spanien og Portugal fra 1492
og de følgende år blev renset
hårdhændet for muslimer og
jøder. Mange af disse jøder nåede
frem til Holland, nogle
kæmpede sig videre til Hamborg
og Altona, og med tiden
nåede nogle få sågar helt til
København i det tågede nord.
Det er ikke let af få fodfæste
i en ny verden, og selv
langt senere i 1682 var der således
officielt blot 11 jøder
(eksklusiv koner og børn) i København.
Men to år senere
blev menigheden efter al
sandsynlighed grundlagt efter
tilladelse fra kong Christian d.
5. Kongen understregede dog
at jødernes gudstjenester
16
Til venstre ses den ældste, jødiske gravsten i Danmark. Den er fra 1694
hvor David Israel, kongens juveler, blev begravet 10 måneder før det
første jordlod blev købt. I midten foran bregnen ses gravsten for Abraham
Salomon der var menighedens første rabbiner og samtidig forfader
til Allan Falk (Grønt Miljøs kyndige guide) i 10. generation.
skulle holdes for lukkede vinduer,
„så der ingen forargelse
vækkes“ som det hedder i den
oprindelige tilladelse.
I 1694 købte Meyer Goldsmidt
som havde fået den oprindelige
tilladelse til at drive
menighed, et stykke jord på et
øde, sandet område ude i nærheden
af blegedammene et
par kilometer fra Nørreport og
I årevis har beplantningen fået lov til at brede sig næsten efter forgodtbefindende.
Københavns fæstningsvolde.
Området omkring dette stykke
jord udgør i dag Danmarks
ældste, jødiske begravelsesplads.
Her ligger omkring
5.800 jøder begravet til evig
tid på de 14.000 m 2 .
Et jødisk gravsted må nemlig
ikke sløjfes. Det havde den
konsekvens at der i 1967 simpelthen
ikke var mere plads.
Portene blev lukket, området
blev fredet, og siden har kun
enkelte rundvisninger, pårørende
og slægtsforskere gået
omkring mellem de gamle
sten og den høje lindeallé
midt i arealet.
Portene åbnes
I 2011 besluttede Det Mosaiske
Troessamfund og Københavns
Kommune dog at tiden var inde
til at slå portene op, og
denne sommer har omkring
2.000 nysgerrige besøgt begravelsespladsen
i Møllegade.
Det kunne imidlertid ikke have
ladet sig gøre uden en omfattende
renovering, for vedligeholdelsen
havde været minimal
i de mellemliggende år.
„Det var helt oplagt at der
var brug for det. Vi var nødt til
at lave stier og markering af
hvor folk kunne gå. Man var
også nødt til at kigge på gravstene
og se på om der var risiko
for nedfald, og det gjaldt
også træerne hvor mange blev
beskåret af sikkerhedsmæssige
hensyn,“ forklarer overrabbiner
Bent Lexner.
Derfor blev der brugt
981.000 kr. på at få gjort begravelsespladsen
klar til de
mange besøgende, og ifølge
aftalen med kommunen holder
Bent Lexner og Det Mosaiske
Troessamfund åbent i de
næste fire år fra forår til efterår.
Der er også blevet lavet en
aftale om vedligeholdelse af
kirkegården i de næste tre år.
Både renoveringen og de
kommende års vedligeholdelse
har anlægsgartnerfirmaet Den
Unge Gartner stået for. Her
forklarer direktør Svend
Biltskov at den væsentligste
renovering var stierne.
„Der var jo en del udfordringer,
for hele området er fredet,
og ud over at ingen jødisk
grav må graves op, havde visse
gravsteder slet ingen sten, så
vi kunne ikke bare grave hvor
som helst. Derfor foregik anlægsarbejdet
hele tiden i tæt
samarbejde med Det Mosaiske
GRØNT MILJØ 9/2011