gadeplan - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

2.1.1 UHI Forklaring af varmeøeffekt I byer der er etableret eller udvides med f.eks. asfaltbelægning og bebyggelse, der har lavere albedo og højere varmekapacitet end det naturlige miljø, ændres mikroklimaet, og en varmeø opstår. En urban varmeø (UHI - Urban Heat Island) betegner et byområde, der har højere temperatur i forhold til temperaturen i de ubebyggede omgivelser. Varmeøeffekten er ifølge RIZWAN Ahmed Memon et al. (2007) hovedsageligt forårsaget på grund af den antropogene varmeudstråling fra køretøjer, kraftværker, air condition og andre varmekilder, og resulterer i et stigende energiforbrug. For mange mennesker kan det være belastende, at opholde sig i meget varme klima, hvor også luftforurening øges (især ved dannelsen af ozon). I ekstreme tilfælde med hedebølger kan det føre til sygdom og dødsfald blandt udsatte, så som astma-patienter, ældre og spædbørn. 28 By analyse Ifølge RIZWAN Ahmed Memon et al. (2007) og efter Voogt, J.A. og Oke, T.R. (2003), skyldes den urbane varmeøs højere temperaturer især de valgte bygningsmaterialer, den urbane geometri og den valgte anvendelse af grønne og blå arealer i byen. Mikroklimaet ændres, og byens temperatur stiger fordi: • Asfalt og andre bygningsmaterialer har lav albedo og høj varmekapacitet. • En tæt bystruktur med en kombination af smalle gader og høje bygninger opfanger meget af solens stråling (både som reflekteret, kortbølget stråling og som absorberet, langbølget stråling). • Atmosfærisk turbulens reducerer udskiftning af luft på <strong>gadeplan</strong>. • ”Vandtætte” overflader reducerer fordampningsbaseret afkøling af området fordi regnvand strømmer af på overfladen og ledes ud i kloaksystemet frem for at sive ned i jorden hvorfra det kunne fordampe. • Energiforbrug og bygningers isoleringsgrad har betydning for udledningen af menneskeligt tilført energi (såkaldt forbrugt energi) fra huse og biler. Varmeøeffekten i København kendetegnes ved stigende lokale temperaturændringer, hvilket påvirker vejret ved stærkere dynamiske ændringer. Den rumlige udstrækning af en varmeø varierer alt efter byens struktur og udvikling, derfor er den yderst vigtig at tænke ind i fremtidige udviklingsplaner. Dette beskrives i rapporten ’Urban Heat Island i København’ fra 2010, og her er listet flere konklusioner på varmeøeffektens tilstedeværelse.
an boelse + +2 + Denne figur viser UHI karakteristikker. (a) Snit af lufttemperatur målt i UCL (urban canopy layer) og overfladetemperatur observeret af sensor fra satelit under optimale forhold for en varmeø om dagen (ii) og om natten (i) for forskellige stereotype områder fra land til by. (b) Plan over lufttemperaturens rumlige mønster som udgør en urban varmeø om natten. Af diagrammerne kan man aflæse, at overfladetemperaturen om dagen svinger med de forskellige overflader (bemærk f.eks. forskellen mellem sø og bebyggelse) og er højest i byområder. Til sammenligning er lufttemperaturen Overfladeforholdsvis ens over hele profilen om dagen, mens den om natten falder uden for byen, men forbliver høj inde i byen. Luft Kilde: Grafisk modifiseret fra Voogt, J. A. (2002) En af dem lyder f.eks. ”Urban Heat Island er en realitet i Københavns Kommune. For den undersøgte sommer 2006 er der konstateret absolutte forskelle i overfladetemperaturer på op til 12 °C mellem for eksempel Park Suburban områder Land uden for byen og Downtown bycenter + de indre kvarterer. Vesterbro fremstår som det varmeste kvarter.” Detaljer herom kan findes i KU rapporten ’Urban Heat Island i København’ fra 2010, der indeholder en beskrivelse af fænomenet og en vurdering af dets omfang, samt input til strategi for håndtering af varmeøeffekten. Registrering af UHI UHI referere ifølge Voogt, J. A. (2002), oftest til en stigning + i lufttemperaturen Park +2 +1 i det overfladenære lag i atmosfæren i byer i forhold til det omkring- +5 +4 beboelse Overfladetemperatur (Dag) Lufttemperatur (Dag) Lufttemperatur (Nat) Overfladetemperatur (Nat) Luft Overflade liggende landskab. +2 Observationer af de fleste varmeøer er fra målinger af lufttemperaturen under bygningstoppe og træer, også kendt som ’urban canopy layer’ (UCL). (a) (b) T (ii) T (i) Dag Nat Vind UCL Land Suburban Dam beboelse +1 Vind +3 +3 Industri Urban beboelse + +1 + + +5 +4 + +1 + +2 Downtown bycenter Figure 1 UHI characteristics. (a) Cross-sections of air temperatures measured within the UCL (urban canopy layer) and surface temperatures (e.g., as observed by aremote sensor) under optimum heat island conditions during (i) nighttime and (ii) daytime. (b) Plan view of spatial patterns of air temperature, which make up the nighttime UHI + +4 + Park Suburban beboelse Land Park +2 +2 +1 Overfladetemperatur (Dag) Lufttemperatur (Dag) Lufttemperatur (Nat) Overfladetemperatur (Nat) Overflade Luft Luft Overflade By analyse 29
Page 1: GADEPLAN KLIMATILPASNING OG BYFORNY
Page 4 and 5: Kolofon Gadeplan - Klimatilpasning
Page 6 and 7: ABSTRACT Street Plan - Climate chan
Page 8 and 9: INDHOLSDFORTEGNELSE Forord 5 Abstra
Page 11 and 12: INTRODUKTION 11
Page 13 and 14: Problemformulering Klimaets massive
Page 15 and 16: hvad disse udvalgte indsatsområder
Page 17 and 18: Ved at foretage fornyelse og tilpas
Page 20 and 21: 1.3 AFGRÆNSNING OG METODE Afgræns
Page 23 and 24: ANALYSE 23
Page 25 and 26: Klimatisk analysekort over Københa
Page 27: REFSHALEØEN Billedet viser en stor
Page 31 and 32: Luftforurening Det vurderes ifølge
Page 33 and 34: Hedeindeks fra Dansk Meteologisk In
Page 35 and 36: UHI analysekort af overfladetempera
Page 37 and 38: Kortet er fra COWI og illustrerer o
Page 39 and 40: Kortet illustrerer oversvømmelse f
Page 41 and 42: Rapporten ’Urban Heat Island i K
Page 43 and 44: Kortet viser intensiteten fra 50 %
Page 45 and 46: UHI (20. juli 2006, 12-47° C) H2O
Page 47 and 48: Sammenlagt viser de forskellige kor
Page 49 and 50: Udfra by analysen er følgende 8 lo
Page 51 and 52: Sundby Idrætspark +55° 38’ 55.4
Page 53 and 54: Prags Boulevard +55° 39’ 57.37
Page 55 and 56: Kortet viser området omkring Kødb
Page 57 and 58: SØNDER BOULEVARD SØERNE ISTEDGADE
Page 59 and 60: Kortet viser en overlapning af felt
Page 61 and 62: Det valgte område på Vesterbro er
Page 63 and 64: Områdeinddeling Området mod Hoved
Page 65 and 66: Rekreative områder og pladser Vest
Page 67 and 68: Vejhældninger Vandets bevægelse p
Page 69 and 70: 0 50 100 200 Billedet viser et gamm
Page 71 and 72: Parkeringsbelægning over 100 % 90
Page 73 and 74: GL. KONGEVEJ 15.000-19.999 SØNDER
Page 75 and 76: VESTERBROGADE 6.000-7.999 SØNDER B
Page 77 and 78: Trafikfordampning Trafikfordampning
Page 79 and 80:
Eventuelle byrumsforløb Som modpol
Page 81 and 82:
Grøn mobilitet - cykelforbindelser
Page 83 and 84:
Funktioner i stueplan Gasværksvej
Page 85 and 86:
Rekreative arealer 100 års regnhæ
Page 87 and 88:
ABSALONSGADE VESTERBROGADE ESKILDSG
Page 89 and 90:
Billedet viser den sydlige ende af
Page 91 and 92:
Skomagerhuset Bygningsfacader Facad
Page 93 and 94:
Skyggediagram Diagrammet viser skyg
Page 95 and 96:
Diagrammet viser et mindre ikke udn
Page 97 and 98:
Vejhældninger Diagrammet viser vej
Page 99 and 100:
Tagarealer omkring Gasværksvej Sko
Page 101 and 102:
Da LAR elementer er begrænset af v
Page 103 and 104:
Fremtidens øgede regnvandsmængder
Page 105 and 106:
Overflade Afløbskoefficient, fi Ta
Page 107 and 108:
infiltrationsprøver på stedet, da
Page 109 and 110:
FORSLAG 109
Page 111 and 112:
Visualiseringen illustrerer Gasvær
Page 113 and 114:
Tagvand Her ses nedløbsrør og fel
Page 115 and 116:
Cykelforbindelse Cykel forbindelsen
Page 117 and 118:
LAR element Volumen i m 3 #1 2,47 #
Page 119 and 120:
Samlet areal af median (lys permeab
Page 121 and 122:
Latinsk navn Dansk navn Lysforhold
Page 123 and 124:
Forslag 123
Page 125 and 126:
Konklusion 125
Page 127 and 128:
Dette kort viser sammenfaldet melle
Page 129:
Swedish Commission on Climate and V
show all

gadeplan - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?