PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter 1945-1950
Lenin, der omsatte de marxistiske idéer til revolutionær praksis. For det første
fastslog han i Hvad skal der gøres? fra 1902, at revolutionen ikke kom af sig selv,
men at arbejderne skulle bevidstgøres og ledes af et parti af disciplinerede og
professionelle revolutionære. For det andet argumenterede han for, at man burde
arbejde for indførelsen af revolutionen i Rusland, selvom landet endnu ikke var
udviklet nok og ikke havde gennemgået en borgerlig revolution. Lenins tanker
førte til, at Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti blev splittet i 1903, og
selvom han var i mindretal, kaldte Lenin sin fraktion bolsjevikkerne (”flertalsfolkene”),
mens den moderate fløj blev kaldt mensjevikkerne (”mindretalsfolkene”).
I 1912 kom det til den endelige splittelse af partiet, som nu blev domineret af
bolsjevikkerne, der samtidig fik øget opbakning blandt de russiske arbejdere. 9
Ruslands deltagelse i 1. Verdenskrig udmarvede nationen, i februar 1917
(marts efter den nuværende kalender) brød revolutionen ud, og tsaren blev afsat.
En provisorisk regering med Aleksandr Kerenskij i spidsen overtog magten i en
usikker alliance med sovjetterne (”dobbeltmagten”). Regeringen blev imidlertid
svækket af den fortsatte krigsdeltagelse og manglende reformer, mens sovjetternes
indflydelse steg. Sovjetterne var arbejder-, soldater- og bønderråd, der
oprindeligt stammede fra den fejlslagne revolution i 1905, og som var genopstået
i 1917. Lenin, der med tysk hjælp var vendt tilbage til Rusland fra eksil i Vesteuropa,
slog i de såkaldte Aprilteser til lyd for, at proletariatet skulle gå til kamp mod
regeringen, al magt skulle overgå til sovjetterne, og samfundet skulle begynde
overgangen til socialismen. Dette ville i Lenins øjne udløse verdensrevolutionen.
Senere på året udbyggede han sine tanker. I Staten og revolutionen argumenterede
han for, at under den første fase efter revolutionen ville arbejderne
og bønderne ved hjælp af sovjetterne indføre proletariatets diktatur, knuse den
borgerlige stat, undertrykke den tidligere overklasse og iværksætte omfattende
reformer. Efterhånden ville behovet for et diktatur forsvinde, og det klasseløse
kommunistiske samfund ville vokse frem. 10
Bolsjevikkernes indflydelse i sovjetterne steg fra sommeren 1917, hvilket ikke
mindst skyldtes den stigende utilfredshed blandt soldater, arbejdere og bønder
med den fortsatte krig og den liberale elites manglende evne til at løse de sociale
problemer. I oktober (november ifølge nutidig tidsregning) tog bolsjevikkerne
magten ved et ublodigt kup. Det nye bolsjevikiske styre indførte straks vidtgå-
9 Niels Erik Rosenfeldt, Lenin. En revolutionær fundamentalist (Høst & Søn, 2008), s. 46-55, 80;
Richard Pipes, Communism, s. 23-51; Robert Service, Comrades, s. 46-69.
10 Niels Erik Rosenfeldt, Lenin, s. 97-125.
20 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989