PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter 1945-1950
fremgang (DKP fik 2,4 % af stemmerne og 3 mandater ved folketingsvalget i 1939,
det havde omkring 8.000 medlemmer, og partibladet havde et oplag på omkring
10-12.000), førte folkefrontslinjen ikke til noget gennembrud for partiet. Dets tilnærmelser
til Socialdemokratiet blev afvist, 60 og kommunisternes loyalitet over
for det sovjetiske diktatur hæmmede også DKP’s appel til de danske vælgere.
DKP’s forsvar af Sovjetunionens handlinger efter indgåelsen af ikke-angrebspagten
i august 1939 skadede partiet alvorligt, en række medlemmer meldte sig
ud, partibladet blev udsat for annonceboykot, og når Aksel Larsen tog ordet i
Folketinget, udvandrede de andre folketingsmedlemmer. 61 DKP’s linje ændrede
sig ikke væsentligt efter Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940. Ifølge
Kominterns instrukser skulle partiet så vidt muligt bevare sin legale status, men
samtidig forberede sig på en eventuel illegalitet. Partiet fortsatte sine angreb på
imperialisterne og socialdemokraterne, og kort efter besættelsen ekskluderedes
Søfyrbødernes formand Richard Jensen, da han opfordrede til, at partiet straks
skulle iværksætte sabotageaktioner mod besættelsesmagten. DKP bevægede sig
imidlertid i en antitysk retning, da EKKI i februar 1941 sendte nye instrukser om,
at partiet skulle deltage i den nationale modstandsbevægelses aktiviteter. 62
Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 ændrede på ny Kominterns
rolle. Sovjetunionen havde nu brug for de nationale kommunistpartier
til at deltage i modstanden mod Tyskland, og Komintern spillede igen en aktiv
rolle. Partierne blev opfordret til at danne enhedsfronter og indgå i alliancer
mod aggressoren. 63 Samtidig med angrebet arresterede det danske politi på tysk
forlangende 336 ledende kommunister, som blev interneret i Horserødlejren. Da
den danske regering ophørte med at fungere den 29. august 1943, lykkedes det
60 Ibid., s. 156-157.
61 Lars Jepsen og Thomas Bindesbøll Larsen, ”’Det vil komme til en national befrielseskamp’”, Arbejderhistorie,
nr. 3, oktober 2002, s. 11-14; Svend Rybner, ”Cirklens kvadratur. DKP under besættelsen”,
i: Joachim Lund, red., Partier under pres – demokratiet under besættelsen (Gyldendal, 2003),
s. 229-230; Jørgen Grønvald Laustsen, Medløbere og modløbere, s. 46-48; Jørgen Bloch-Poulsen og
Morten Thing, Danmarks Kommunistiske Parti 1918-1941, s. 168-174.
62 Lars Jepsen og Thomas Bindesbøll Larsen, ”’Det vil komme til en national befrielseskamp’”, s. 14-19;
Svend Rybner, ”Cirklens Kvadratur”, s. 231-235. Jørgen Laustsen har argumenteret for, at DKP før
22. juni 1941 ikke forberedte sig på illegaliteten, og at partiets illegale aktiviteter var improviserede.
Se Jørgen Laustsen, Mellem hammer, segl og hagekors. DKP og myten om den lånte tid (Syddansk
Universitetsforlag, 2003), s. 55-60, 65-68, og Medløbere og modløbere, især s. 50-51, 59, 84, 95-96, 212.
Laustsen underdriver nok DKP’s forberedelser til illegaliteten, se Mellem hammer, segl og hagekors,
s. 89-92, 138-143.
63 Solvio Pons, ”Introduzione”, s. xlii; Jørgen Grønvald Laustsen, Medløbere og modløbere, s. 128-129.
38 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989