PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter 1945-1950
De sovjetiske ledere havde andre måder at kontrollere de udenlandske kommunister
på. Unge lovende kommunister blev sendt på partiskole i Moskva, hvilket
gav russerne mulighed for at påvirke den næste generation af ledere. Således opholdt
den senere partiformand Aksel Larsen sig i 1926-28 på Lenin-skolen, der
blev drevet af Komintern. 47 Et stort antal kommunister fik også mulighed for at
opleve Sovjetunionen i forbindelse med betalte delegationsrejser. I 1918 besøgte
Ernst Christiansen, som på det tidspunkt var formand for SUF og siden hen blev
DKP’s første leder, som den første dansker det nye Sovjet. 48 Partiledelsen blev
også hyppigt indkaldt til konsultationer med EKKI og den sovjetiske ledelse.
For at kunne udføre Kominterns direktiver i arbejdet for verdensrevolutionen
var det et krav, at kommunistpartierne var stramt organiserede og disciplinerede.
Det organisatoriske princip for partierne var den ”demokratiske centralisme”,
der indebar, at de ledende organer blev valgt af medlemmerne, og at organerne
regelmæssigt aflagde beretning om deres aktiviteter. Der herskede fri debat i partierne,
indtil en beslutning var truffet, hvorefter mindretallet måtte underkaste
sig partidisciplinen. Enhver afvigelse fra princippet blev fordømt som ”fraktionering”,
der kunne straffes med eksklusion. Højere partiorganers beslutninger
var bindende for de lavere organisationer og medlemmer, der skulle føre dem ud
i livet. Ifølge Moskva-teserne krævede den demokratiske centralisme, at ledelsen
fungerede som ”et stærkt og autoritativt centrum med vidtgående fuldmagter”,
og at der skulle herske ”en jernhård disciplin grænsende til det militære”. 49 DKP
etablerede derfor en stærkt hierarkisk struktur. Den øverste myndighed var kongressen,
som normalt blev afholdt hvert 3. år. Mellem kongresserne blev partiet
ledet af centralkomitéen, hvis medlemmer blev valgt på kongressen. Centralkomitéen
valgte partiets formand og nedsatte et forretningsudvalg, der planlagde
centralkomitémøderne. Forretningsudvalget fordelte også partiets tillidsposter
og vedtog ekskluderinger. Kontrolkommissionen varetog partiets sikkerhed over
for politiske modstandere og efterretningstjenester og behandlede eksklusionssager.
Partiets medlemmer var ikke organiseret i typiske vælger- eller partiforeninger,
men i stedet i små grundorganisationer i geografiske områder, på virksomheder
og læreanstalter. Disse var opdelt i geografiske distrikter, som afholdt
47 Kurt Jacobsen, Aksel Larsen – en politisk biografi (Vindrose (1993), 1996), s. 54-89.
48 Morten Thing, Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960 (Tiderne Skifter, 1993),
bd. 2, s. 930.
49 Kurt Jacobsen, Mellem København og Moskva, s. 24. Se også Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor,
s. 301; Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og ranke …, s. 1-3.
34 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989