PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

DKP's renæssance og opløsning 1968-1989
vilegier og sin magt. Dette blev defineret som ”en kamp for demokrati”. 993 Hvad
DKP forstod ved demokrati, fremgår af dets planer for det socialistiske Danmark.
Der skulle indføres ”et levende demokrati” med frie valg til alle styrende
organer, men disse valg var forbeholdt de partier, ”der respekterer det socialistiske
samfunds grundlov.” 994 Modstandere af det socialistiske system ville derfor
ikke få mulighed for at udøve deres demokratiske rettigheder. De ”frie valg” ville
miste enhver betydning, idet forudsætningen for opbygningen af socialismen
var, at ”arbejderklassens revolutionære parti” gennem sin indsats vandt anerkendelse
”som den ledende kraft i samfundet.” 995 Kommunisterne var ikke i tvivl
om, hvem der tilhørte det sande revolutionære parti: ”Danmarks kommunistiske
Parti er dannet og har udviklet sig som den danske arbejderklasses revolutionære
parti.” 996 Det var således stadig DKP’s hensigt at indføre et folkedemokrati
efter østeuropæisk model med arrangerede valg, undertrykkelse af systemmodstandere
og etpartistyre. DKP’s loyalitet over for SUKP kom også til udtryk ved,
at partiet valgte Moskvas side i opgøret med de eurokommunistiske strømninger
i de italienske og franske partier. 997
DKP’s nyvundne indflydelse blev dog kortvarig, og ved valget i 1979 kom partiet
med 1,9 % af stemmerne under spærregrænsen og måtte forlade Folketinget.
I resten af perioden var partiets tilslutning vigende, og ved valget i 1988, som
var sidste gang, at DKP opstillede som et selvstændigt parti, fik det blot 0,8 % af
stemmerne. En vigtig årsag til partiets tilbagegang var utvivlsomt, at DKP uden
forbehold forsvarede østblokkens handlinger såsom Sovjetunionens invasion af
Afghanistan i 1979 og indførelsen af krigsretstilstanden i Polen i 1981. Samtidig
søgte partiets modstandere at udstille Sovjet som hyklerisk i ”fredskampen”.
Forsvaret af Sovjetunionen som socialismens fædreland og enheden i den kommunistiske
bevægelse var fortsat den vigtigste opgave for DKP, hvilket imidlertid
begrænsede partiets muligheder for at vinde indflydelse i det danske samfund.
Partiet formåede heller ikke at drage fordel af Gorbatjovs popularitet i Vesten. 998
993 Ibid., s. 16-17.
994 Ibid., s. 64.
995 Ibid., s. 65.
996 Ibid., s. 73. DKP’s chefideolog, Ib Nørlund, diskuterede overgangen til socialismen i Det kommunistiske
synspunkt (Stig Vendelkærs Forlag, 1968), s. 117-162.
997 Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og ranke ... , s. lxiv
998 Lars Bro Nilsson, ”Danmarks Kommunistiske Parti under den anden kolde krig”, s. 20-38; Knud
Holt Nielsen, Giv mig de rene og ranke … , s. 109-111, lxx-lxxiv.
272 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989