PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter 1945-1950
regivet oplysninger om danske statsborgere og deres politiske tilhørsforhold til
den sovjetiske legation over en periode på fire år.
Trods disse belastende oplysninger måtte PET opgive at retsforfølge den pågældende.
Da tjenesten henvendte sig til FE med en forespørgsel, om meddeleren
kunne afgive vidneforklaring i forbindelse med en eventuel straffesag, 149 afviste
FE at lade sine kilder vidne med den begrundelse, at man havde lovet aldrig at
afsløre deres identitet, og fordi FE ønskede fortsat at benytte dem. 150 Derpå henlagde
PET sagen. 151 Dette var et klassisk eksempel på, at efterretningstjenesterne
opgav at retsforfølge sager om bistand til fremmede efterretningstjenester for at
beskytte deres kilder og metoder. Den pågældende dansker, der havde udarbejdet
biografierne, gjorde siden karriere og indtog en fremtrædende position i det
danske samfund.
DKP’s kontakt til NKGB/MGB 1945-1950
Foruden GRU var den eksterne civile sovjetiske efterretningstjeneste NKGB/
MGB også aktiv i Danmark kort efter befrielsen. 152 Den 12. januar 1946 vedtog
149 Ibid.: Politiets Efterretningstjeneste til Forsvarsstabens Efterretningsafdeling, 17. maj 1951.
150 Ibid.: Oberstløjtnant Schou til chefen for politiets efterretningstjeneste, 4. juni 1951.
151 Ibid.: Påtegning, 26. juni 1951.
152 Den sovjetiske civile eksterne efterretningstjeneste (det tidligere Tjeka og NKVD) hed fra april
1943 til marts 1946 NKGB, og fra marts 1946 til oktober 1947 MGB. Fra oktober 1947 til november
1951 befandt afdelingen for udenlandsk efterretningsvirksomhed sig i Informationskomitéen (KI).
I marts 1953 blev afdelingen overført til MVD (Indenrigsministeriet), og i marts 1954 blev tjenesten
omdøbt til KGB. Christopher Andrew & Oleg Gordievsky, KGB. The Inside Story of Its Foreign
Operations From Lenin to Gorbachev (London, 1990), s. xii. Den følgende beskrivelse af NKGB/
MGB’s aktiviteter i Danmark i efterkrigstiden bygger på oplysninger fra den afhoppede KGB-officer
Vasilij Mitrokhin. Mitrokhin blev ansat i MGB i 1948, men efter nogle år blev han som straf for
nogle åbenmundede bemærkninger forflyttet til tjenestens arkiv. I protest mod regimets forfølgelse
af anderledestænkende besluttede han at oprette en hemmelig kopi af KGB’s arkiv. Igennem 12 år,
fra 1972 til 1984, tog han notater af de sagsakter, han havde adgang til, som han smuglede ud og
gravede ned i beholdere ved sin datja uden for Moskva. Efter Sovjetunionens fald hoppede Mitrokhin
med sit arkiv af til Storbritannien, og senere offentliggjorde han sammen med historikeren
Christopher Andrew dele af det i The Mitrokhin Archive. The KGB in Europe and the West (London,
1999) og The Mitrokhin Archive II. The KGB and the World (London, 2005)(for Mitrokhins historie
og hans arkiv, se Christopher Andrew & Vasilij Mitrokhin, The Mitrokhin Archive, s. 1-29). Mitrokhin
døde i begyndelsen af 2004 (”Sovjetunionens hemmeligheder,” Berlingske Tidende, 5. februar
2004). Mellem 1993 og 1999 modtog PET 79 notitser, som indeholdt oplysninger fra Mitrokhin om
62 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989