PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

DKP's renæssance og opløsning 1968-1989
magtmonopol, besluttet ikke at følge Bresjnev-doktrinen og intervenere. I stedet
indførte den polske ledelse krigsretstilstand og forbød Solidaritet. Gorbatjov
gjorde det klart over for de østeuropæiske ledere, at de ikke kunne regne med at
blive reddet af Sovjetunionen, og da Ungarn i sommeren 1989 åbnede grænsen
for østtyske flygtninge, udløste det en kædereaktion, der førte til de kommunistiske
regimers fald i Østeuropa og Berlinmurens åbning. Udviklingen bredte sig til
Sovjetunionen, hvor nationale mindretal krævede selvstændighed og afvikling
af det kommunistiske system. I august 1991 førte et fejlslagent kupforsøg fra den
”konservative” fløj i den sovjetiske ledelse til, at SUKP fik suspenderet sin virksomhed,
republikkerne erklærede deres selvstændighed, og Sovjetunionen blev
opløst ved slutningen af 1991. 974 Selvom kommunismen overlevede i isolerede
regimer som Nordkorea og Cuba, havde den udspillet sin rolle som en verdensomspændende
bevægelse.
DKP’s renæssance og tilbagegang
DKP’s politik i den sidste del af den kolde krig blev formuleret på baggrund af
udviklingen i den internationale kommunistiske bevægelse. Siden Stalins død
i 1953 var båndene til Moskva gradvis blevet slækket, og det var kommet til et
åbent brud mellem de sovjetiske og kinesiske partier. Uenighederne i bevægelsen
kom åbent frem på en international konference for de kommunistiske partier i
Moskva i 1969. 17 af de 92 partier holdt sig helt væk, blandt de deltagende partier
var der stor uenighed og kritik af Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet, og
flere partier nægtede at underskrive den afsluttende erklæring. Den fastslog, at
partierne var ansvarlige over for de enkelte landes arbejderklasse, og at de frivilligt
skulle koordinere indsatsen i den antiimperialistiske kamp. Efter konferencen
gav Bresjnev udtryk for den opfattelse, at det ville blive vanskeligt for SUKP
at styrke sin indflydelse over en række af de mest kritiske partier. 975 Opbruddet
i den kommunistiske bevægelse kom til udtryk i eurokommunismen, hvor en
række partier anført af de italienske, franske og spanske partier i stigende grad
førte en selvstændig kurs. Det italienske kommunistparti PCI opnåede i 1976
974 DIIS, Danmark under den kolde krig, bd. 3, s. 21-69; Mark Mazower, Dark Continent, s. 382-396;
Robert Service, Comrades, s. 415-425.
975 Robert Service, Comrades, s. 326-327.
268 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989