Naturfagsvejleder i Gladsaxe - Brønshøj Skoles hjemmeside

Recommendations

Info

Arbejdsmåder og tankegange i naturfagsundervisningen samlinger, kunne øves inden de indgik i elevernes åbne undersøgelser eller projekter for på den måde at træne procedurale færdigheder. Vidensbase Relateret til faglige Relateret til procebegreber durale begreber Praktiske opgaver: Observationer Illustrative opgaver Færdighedsopgaver Åbne undersøgelser Projekter Alle disse Computerbaserede opgaver: celler Passive og interactive simula- repræsenterer, tioner i princippet, Data logging mulige Regneark for databehandling undervisnings- og CD ROM etc. læringsaktiviteter. Papir- og blyantsopgaver: Diskussioner og fremlæggelser: Lærerstyret Klasse Gruppe Tabel 6. Nogle mulige undervisningsmetoder i naturfagsundervisningen. (Gott og Duggan, 1996) Arbejdet med procedurale færdigheder. At arbejde med procedurale færdigheder kræver et højere niveau af forståelse end praktiske færdigheder, fordi de kræver en vurdering af opgavens art. Fx er det vigtigt med den rette mængde data, da datamængden skal kunne fortolkes utvetydigt. Det medfører, at i en opgave af denne karakter skal eleven engageres i hele opgaven for at kunne overskue og vurdere den. Jævnfør ovenstående overvejelser vedrørende dette. Åbne undersøgelser og projekter. Disse er velegnede, da de tillader eleverne selvstændigt at anvende og udbygge deres forståelse af den procedurale vidensbase. Opgaver, der bygger på færdige opskrifter eller detaljerede instruktioner, vil begrænse de beslutninger, eleverne kan træffe vedrørende design, målinger og databehandling. Selvstændige undersøgelser tillader eleverne at se betydningen af valget af procedurale begreber på undersøgelsens data. Naturfagsvejleder i Gladsaxe 25
26 Henrik Juul Svenningsen Eksperimentel problemløsningskompetence – konsekvenser. Den eksperimentelle problemløsningskompetence er en faglig kompetence, der åbner mu- ligheden for at udfolde det praktisk undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er en kompetence, der alene skal anvendes bag lukkede døre i forskellige naturfagslokaler. Men skal ses som en del af en overordnet naturfaglig kompetence og dannelse. Vi har i Danmark en lang tradition for dannelsesmål i hele uddannelsessystemet. På alle niveauer i uddannelsessystemet har man gjort sig anstrengelser for at sammenkæde samfundets mål med opdragelse og uddannelse på den ene side og det enkelte menneskes mål og behov på den anden. En faglig viden, kompetence eller anden skolet evne udvikles derfor både som en uddannelse af eleven i forhold til samfundets behov og som en dannelse af eleven i forhold til at kunne begå sig individuelt, socialt og som kritisk konstruktiv deltager i et demokrati. En kompetence retter sig derfor mod opfyldelsen af et dannelsesmæssigt begrundet formål med skolingen eller uddannelsen, og må derfor indordnes mellem dannelse og uddannelse. I 2003 udsendte en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet rapporten ”Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser” – Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 8, 2003. En naturfaglig kompetencedefinition, der efter min mening favner ovenstående, er her formuleret således: Evne og vilje til handling, alene eller sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor den er relevant. Jeg anser det for centralt, at en naturfaglig delkompetence, der omfatter det praktiske arbejde i naturfagene, refererer til ovenstående definition. Altså indeholder og integrerer praktiske, kognitive, affektive og målrettede elementer. Sættes den eksperimentelle problemløsningskompetence i spil, vil vi i naturfagene have en chance for at leve op til ovenstående kompetencedefinition også indenfor det praktiske- og undersøgende arbejde. Men det rejser også nye spørgsmål. Hvordan skal det foregå i den daglige undervisning? Jeg ser umiddelbart to løsninger den radikale og den konservative. Den konservative løsning er i høj grad at udføre de samme øvelser som i dag, men hvor fokus ændres mod træning af specifikke evner, der er nødvendige for at løse problemer eksperimentelt. Herefter er eleverne, i forbindelse med længerevarende forløb, klar til at løse naturfaglige problemer eksperimentelt på mere holistisk vis. Naturfagsvejleder i Gladsaxe
Page 1 and 2: GLADSAXE gladsaxe.dk NATUR FAGS EJL
Page 3 and 4: 2 Søren Cruys-Bagger Naturfagsvejl
Page 5 and 6: 4 Søren Cruys-Bagger Fra redaktion
Page 7 and 8: 6 Søren Cruys-Bagger • fungere s
Page 9 and 10: 8 Søren Cruys-Bagger Gennem afgang
Page 11 and 12: 10 Søren Cruys-Bagger levans i und
Page 13 and 14: 12 Henrik Juul Svenningsen Arbejdsm
Page 15 and 16: 14 Henrik Juul Svenningsen Kritikke
Page 17 and 18: 16 Henrik Juul Svenningsen Hvis ikk
Page 19 and 20: 18 Henrik Juul Svenningsen Autentis
Page 21 and 22: 20 Henrik Juul Svenningsen Repræse
Page 23 and 24: 22 Henrik Juul Svenningsen målebå
Page 25: 24 Henrik Juul Svenningsen Trin Teg
Page 29 and 30: 28 Christina Binau & Martin Empache
Page 47 and 48: 46 Karin Lilius, Pernille Hedebo La

Naturfagsvejleder i Gladsaxe - Brønshøj Skoles hjemmeside

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?