Naturfagsvejleder i Gladsaxe - Brønshøj Skoles hjemmeside

Recommendations

Info

Frem mod et fælles naturfag? Valero skitserer som udgangspunkt for sin forståelse af bl.a. problemerne med rekrutte- ringen til de naturvidenskabelige uddannelser en kulturel kløft mellem på den ene side uddannelsessystemets modernitets- og videnskabsforståelse – en forståelse med rødder 150 år tilbage siden den industrielle revolution – og på den anden side unge mennesker af i dag, der befinder sig og identificerer sig inden for en senmodernitetsforståelse af virkeligheden, som vi har skitseret det i et tidligere afsnit. Denne kløft skal ses som en del af forklaringsmodellen for rekrutteringsproblemet og problemet med niveauet af danske skoleelevers score ved internationale test som PISA. Problemet er, som vi forstår Valero, at forskningen i Danmark inden for uddannelsesområdet ofte centrerer sig om, hvilke måder vi bedst stofudvælger og underviser i naturfagene på – hele evidensforskningen i uddannelsessektoren – i stedet for at se på naturfagenes overordnede rolle i samfundet, som det opleves fra den lærende unge menneskers perspektiv. Hvad er det, der er målet med uddannelsen, og hvori består naturfagenes bidrag dertil? Dette bør være et forskningsområde, der satses på i Danmark. 21 ”Education is not a neutral player in society. It is a significant area for the consti- 22 tution of subjectivities, and science and mathematics cannot escape from that.” Denne konstituering af subjektivitet er central for Valeros opfattelse: Forskningen inden for uddannelsesområdet har alt for længe fokuseret alt for meget på objektet – det der skal læres – mens det egentlig interessante er subjektet – den lærende mens denne læ- 23 rer. Læringens rolle i det identitetsskabende projekt Valero anfører, at det er problematisk for de unges forhold til naturfagene, at vi ser fagene og læringen på en måde, som prøver at adskille det menneskelige og følelsesmæssige fra indholdet. 24 Naturfagene bør ryste dette læringssyn af sig, da det bunder i en naturvidenskabelig tradition (det logisk positivistiske ideal om objektivitet), som ikke er fagligt funderet i moderne læringsteori endsige harmonerer med en senmoderne virkelighedsopfattelse. Læringen i naturfag skal ifølge Valero bruges til identitetsdannelse og skabelsen af et subjekt, og det at lære at blive et subjekt med et personligt projekt er noget helt andet end at 21 Valero i Engelhardt og i Elmegaard 22 Valero 23 Valero, Valero i Engelhardt og i Elmegaard 24 Valero i Engelhardt Naturfagsvejleder i Gladsaxe 37
38 Christina Binau & Martin Empacher lære naturvidenskab for at blive en god og dygtig arbejdskraft – naturfagenes rolle i samfundet skal altså ikke begrundes med det føromtalte økonomiargument, men med demo- kratiargumentet. Identitetsskabelse i et fælles naturfag? Spørgsmålet er da, hvad dette syn på læringens rolle i det identitetsskabende projekt har af relevans i forhold til et fælles naturfag? Ifølge Valero byder vores fagtradition inden for naturfagene os at se på fagene som vidensområder, der står hvert for sig, men det videnskabelige arbejde har ændret karakter de seneste år, uden at det er blevet taget ad notam i undervisningsmiljøet. På den måde dominerer et alt for stereotypt billede af, hvad naturvidenskab er, og dette billede – tilføjer vi – kommer til udtryk i den måde, vi praktiserer naturfagsundervisning på: Som fagdelte undervisningsfag med reference til hvert sine videnskabsfag. På de videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser findes sammensatte fag som nanoteknologi, miljøteknologi, sundhedsteknologi, 25 og innovationen i virksomhederne foregår i tværfaglige miljøer. 26 Dette kan ifølge Valero give inspiration til at organisere skolen (og dermed fagene) på andre måder for opnåelse af naturfaglige kompetencer hos de unge. 27 Så når vi skal have slået bro over kløften mellem skolens moderne forståelsesramme og tradition for naturfag og de unges identitetsskabende projekt i et senmoderne samfund, er vores bud, at løsningen kan findes i en undervisning, der tager udgangspunkt i den virkelighed, der omgiver eleverne. Eleverne har brug for en naturfagsundervisning, hvor de via læringen udvikler deres identitet, forholder sig refleksivt til omgivelserne, det naturfaglige indhold, naturfagslærerne osv. Virkeligheden omkring eleverne kan fx forstås som problemstillinger, der relaterer sig til deres hverdag – det at være teenagere i Danmark i 2010’erne, dvs. skulle forholde sig til aktuelle problemstillinger som på makroplanet livsstilssygdomme, klimaforandringer, fordeling af goderne i verden og på mikroplanet spørgsmål om fx rygning, seksuelt overførte sygdomme, skader som tinnitus pga. brug af MP3-afspillere eller koncertoplevelser, brug af mobiltelefon og meget andet. 25 www.dtu.dk og www.ihk.dk 26 Valero i Elmegaard 27 Ibid. Naturfagsvejleder i Gladsaxe
Page 1 and 2: GLADSAXE gladsaxe.dk NATUR FAGS EJL
Page 3 and 4: 2 Søren Cruys-Bagger Naturfagsvejl
Page 5 and 6: 4 Søren Cruys-Bagger Fra redaktion
Page 7 and 8: 6 Søren Cruys-Bagger • fungere s
Page 9 and 10: 8 Søren Cruys-Bagger Gennem afgang
Page 11 and 12: 10 Søren Cruys-Bagger levans i und
Page 13 and 14: 12 Henrik Juul Svenningsen Arbejdsm
Page 15 and 16: 14 Henrik Juul Svenningsen Kritikke
Page 17 and 18: 16 Henrik Juul Svenningsen Hvis ikk
Page 19 and 20: 18 Henrik Juul Svenningsen Autentis
Page 21 and 22: 20 Henrik Juul Svenningsen Repræse
Page 23 and 24: 22 Henrik Juul Svenningsen målebå
Page 25 and 26: 24 Henrik Juul Svenningsen Trin Teg
Page 27 and 28: 26 Henrik Juul Svenningsen Eksperim
Page 29 and 30: 28 Christina Binau & Martin Empache
Page 37: 36 Christina Binau & Martin Empache
Page 47 and 48: 46 Karin Lilius, Pernille Hedebo La

Naturfagsvejleder i Gladsaxe - Brønshøj Skoles hjemmeside

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?