Naturfagsvejleder i Gladsaxe - Brønshøj Skoles hjemmeside

34
Christina Binau & Martin Empacher
• Refleksiviteten: Senmoderniteten har betydet, at mennesket er kulturelt frisat. Der
bliver sat spørgsmålstegn ved alt: Vaner, tro og værdier. Alt er til diskussion, og intet
er helligt. Det enkelte menneske definerer sig som et individ, som er centrum for sit
eget livsprojekt.
• Udlejringen: Ovennævnte digitale og teknologiske udvikling har samtidig gjort os
afhængige af såkaldte ekspertsystemer, som vi må sætte vores lid til og stole på. Vi
kan f.eks. ikke kontrollere bilen for fejl hver gang, vi skal ud at køre, men må stole på
de eksperter, som enten har konstrueret bilen eller repareret den på værkstedet. Vi
er dermed blevet brugere af mange forskellige hjælpemidler, uden at vi ved, hvad der
får disse til at fungere. 13
Ydermere er der sket væsentlige ændringer i børns opvækstvilkår de sidste 30-40 år. Særligt
kvindernes indtog på arbejdsmarkedet har betydet store omvæltninger. Man taler om
to begreber i denne henseende:
• Institutionaliseringen henviser til den formalisering af særligt småbørns liv og dagligdag.
Fra børn er helt små, overlades i de i andre voksnes varetægt.
• Differentiering henviser til de udfoldelsesmuligheder, som særligt de lidt større
børn og unge er i besiddelse af. Livet leves af de unge på mange arenaer, såsom skole,
fritidsklub, sportsklub, venner, butikscentre, familie osv. Flere af arenaerne overlapper,
mens andre er adskilte fra hinanden.
Et sådant livsvilkår kræver særlig omstillingsevne og fleksibilitet samt evnen til at koordinere
og planlægge og skabe sammenhæng – praktisk såvel som i bevidstheden.
Hvad er naturfagenes rolle i skolen i det senmoderne samfund?
Alle fag i folkeskolen skal bidraget til at almendanne eleverne – det gælder også for naturfagene.
Dette benævnes det naturfaglige dannelsesbidrag. 14 Begrundelsen for, at vi overhovedet
har naturfag i folkeskolen, skal altså findes i dette naturfaglige dannelsesbidrag.
Men naturfag kan samtidig begrundes ud fra andre argumenter. Både den norske professor
i naturfagenes didaktik Svein Sjøberg og den danske professor i didaktik Karsten
15 Schnack har lavet en opstilling af de fire mest anvendte begrundelser for naturfag:
13 Hermann i Olesen et al., s. 219
14 Andersen et al., 2007, s. 128
15 FNU antologien s. 130
Naturfagsvejleder i Gladsaxe