Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

More documents

Recommendations

Info

Vejrforløbet i april Højtryk over Østersøegnene giver tørt og solrigt vejr med stigende temperaturer i de første 3- 4 dage af april. Et frontsystem med lidt regn passerer omkring den 5. fra W, hvorefter mild luft fra W og SW er dominerende frem til den 8. Noget køligere luft trænger ind over landet fra W den 9., og en efterfølgende østgående højtryksryg omkring den 11. giver tørt vejr med sol. En frontbølge op over landet fra SW giver en del regn omkring den 13- 14., hvorefter vejret stabiliseres i en østlig luftstrøm. I resten af april råder en overvejende tør og for det meste solrig luftstrøm fra omkring E ved højt lufttryk over Skandinavien det meste af tiden. Nattefrost forekommer i ind- landet flere gange, ligesom svage frontpassager et par gange forbigående giver lidt regn og mere skyet vejr. April måneds vejr var således overvejende tørt og solrigt ved for det meste højt lufttryk nær landet. Vejrforløbet i maj Lune, men også ustabile luftmasser trænger op over landet fra S i de første dage af maj ledsaget stedvis af torden. Køligere luft trænger ned over landet fra NW i løbet af den 4-5., og det kølige og noget ustadige vejr består frem til den 10. i forbindelse med et omfattende lavtryksområde over Skandinavien og Norskehavet. Lavtryksområdet svækkes efterhånden, og et højtryk over Nordsøen giver tørt og solrigt vejr i dagene omkring den 12- 13. Svage fronter passerer landet omkring den 15-16., hvorefter en højtryksryg igen giver overve- side 24 • Vejret, 104, august 2005 jende tørt og solrigt vejr i et par dage. I løbet af den 20. trænger lunere og fugtigere luft op over landet fra S, og tilstrømningen fra S og SW består stor set måneden ud ved gennemgående højt lufttryk over Vestrusland og Sydøsteuropa. Meget varm luft fra Centraleuropa trænger op over landet den 28. Over de sydlige 40N 30N 40W 30W 20W 10W 0 10E 20E 970-1002 1002-1006 1006-1010 1010-1016 1016-1020 1020-1024 1024-1050 Figur 2b. Som figur 2a, men for april 2005. 40N 30N m.s.l. pressure G45 2005050000+024 1016 1020 1020 40W 30W 20W 10W 0 10E 20E 1016 Figur 2c. Som figur 2a, men for maj 2005. egne når temperaturen op over 30oC i tørt og solrigt vejr, inden køligere luft med regn fra SW og W fra Nordsøen sænker temperaturen betydeligt i de sidste par dage af måneden. Maj måneds vejr var således mere ustadigt end normalt og med kortvarig rigtig sommervarme den 28. 970-1002 1002-1006 1006-1010 1010-1016 1016-1020 1020-1024 1024-1050 1014 m.s.l. pressure G45 2005040000+024 1014 1010 1018 1022 1018 1012 1006 1010 1016
René Descartes En stor filosof, en ukendt meteorolog Af Erik Rasmussen Dette er første del af historien om René Decartes. Redaktionen har i samråd med Erik Rasmussen besluttet at dele denne spændende historie i to dele, således at anden halvdel kan læses i Vejret 105. Selveste Aristoteles var, som tidligere behandlet i en artikel i VEJR- ET (se VEJRET nr. 98, februar René Descartes 2004), det første og formodentlig bedst kendte eksempel på, at store filosoffer har tillagt meteorologien stor betydning og beskæftiget sig indgående hermed. Også andre fremstående filosoffer har beskæftiget sig med meteorologien op igennem tiderne og ydet værdifulde bidrag til udviklingen til dette fagområde. Et eksempel herpå er den franske filosof og videnskabsmand René Descartes (1596-1650), som i den første halvdel af 1600-tallet blandt meget andet bidrog til at gøre en ende på Aristoteles’ dominans indenfor naturfilosofien, herunder meteorologien. Descartes var både filosof og naturforsker og tillige et af de største matematiske genier, som har levet. Medens hans bidrag til matematikken, herunder først og fremmest udviklingen af den analytiske geometri er velkendt, nævnes han kun sjældent i meteorologisk sammenhæng undtagen i forbindelse med hans teori om regnbuen. Om dette naturfænomen, som lige siden Aristoteles’ tid havde udfordret en lang række tænkere og naturfilosoffer, formulerede han nemlig som den første en i det væsentlige korrekt forklaring, selvom den endelige forklaring måtte vente til Newton havde afklaret, hvorledes hvidt lys er sammensat af en række forskellige farver, som genfindes i den mangefarvede regnbue. Selvom forskere som Copernikus, Kepler og ikke mindst Galilei op igennem 1500- og starten af 1600-tallet havde slået de første brecher i det alt-dominerende katolsk-aristoteliske system og det på denne begrundede naturforståelse, var denne middelalderlige opfattelse stadig fremherskende, ikke mindst på datidens universiteter. Som sin engelske samtidige, Francis Bacon, var Descartes bevidst om den aristoteliske filosofi’s utilstrækkelighed, set i lyset af de ny videnskabelige landvindinger, og søgte ligesom Vejret, 104, august 2005 • side 25
Page 1 and 2: Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (10
Page 3 and 4: Koblingen mellem klima, hydrografi
Page 5 and 6: Figur 3. (a) Biomassen af rejer ved
Page 7 and 8: Siden slutningen af 1990erne har lu
Page 9 and 10: i de øvre vandlag. Dette skyldes h
Page 11 and 12: Senere har man brugt mængden af ku
Page 13 and 14: af strømmene i Danmarksstrædet -
Page 15 and 16: Anmeldelse: 50 vejrvarsler, der [m
Page 17 and 18: stationer. For typen Lambrecht Hår
Page 19 and 20: den i modsætning til et instrument
Page 21 and 22: Nyt fra formanden Når Vejret dukke
Page 23 and 24: og jeg arbejder sammen med en masse
Page 25: Figur 1. Øverst: Forårets termogr
Page 29 and 30: meteorologiske fænomener. Med tide
Page 31 and 32: vejelser må støtte sig til en ræ
Page 33 and 34: telse, at vinden skyldes en form fo
Page 35 and 36: pige og stærkeste, og i hvilke omr
Page 37 and 38: forklarer han således ved, at de m
Page 39 and 40: Box 1 - horisontal advektion Horiso
Page 41 and 42: ioden for januarstormen. Udviklings
Page 43 and 44: positivt maksimum umiddelbart nedst
Page 45 and 46: modsat retning. Termalvinden ser de
Page 47 and 48: W2 k W2' W1 W1 W1 W1 W1 a) c) b) d)
Page 49 and 50: aflæste vindmaksimum og bølgelæn
Page 51 and 52: Fra læserne Vil du virkelig være

Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?