Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

More documents

Recommendations

Info

gur 2 og Figur 6) får man det indtryk, at der er mere ’power’ på udviklingen af januarstormen. At indtrykket også er reelt, fremgår af at udviklingen af januarstormen er omtrent dobbelt så hurtig (se næste afsnit). Den kraftigere strømning i troposfæren under januarstormen er den væsentligste årsag til den hurtigere udvikling. Blandt forskelle i detaljer kan nævnes, at der dannes et afsnøringslavtryk (cut-off low) syd for udviklingsområdet for novemberstormen (Figur 2a) og i novemberstormens hurtige uddybningsfase dannes der en bølge på koldfronten. Bølgen opløses senere i udviklingen. Ingen af disse fænomener optræder under januarstormens udvikling. Forholdet mellem udviklingsperioderne for de to lavtryk På grundlag af en simpel model for en baroklin lavtryksudvikling tilhørende klassen med betegnelsen ”meridional trug cyklogenese” har vi beregnet forholdet mellem udviklingsperioderne for de to lavtryk. I beregningen har vi antaget at strømningsforholdene i den tidlige fase af udviklingen er bestemmende for lavtrykkets udviklingsperiode. Ifølge Box 3 fås for simple bølger et forhold ’r’ mellem udviklingstiderne, som er bestemt ved ligning (6), hvor indeks 0 og 1 refererer til hhv. november- og januarstormen. Ved aflæsning på Figur 3a og Figur 7a er ’r’ beregnet ved at benytte tre forskellige metoder. I metode 1 og 2 følges breddegraden gennem vindmaksimum på hhv. opstrøms- og nedstrømssiden af truget i 300 hPa. U aflæses, hvor breddegraden skærer trugaksen, 2 2 ½ v =(V – U ) , hvor Vmax er det 0 max side 46 • Vejret, 104, august 2005 60N 50N 40N 60N 50N 40N 60N 50N 40N 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 m.s.l. pressure (a) 300hPa wind 1000 980 990 1010 1020 G45 2005010712 40W 30W 20W 10W 0 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 m.s.l. pressure (b) 300hPa wind 985 975 975 1025 995 1005 1015 20W 10W 0 10E 20E 970 970 1035 1030 G45 2005010806 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 m.s.l. pressure (c) 300hPa wind 985 1015 1025 G45 2005010818 1005 20W 10W 0 10E 20E Figur 7. Som Figur 3, men for januarstormen 2005 og for (a): analyse 7/1 12 UTC, (b): analyse 8/1 06 UTC og (c): analyse 8/1 18 UTC. 995 975 985 965
aflæste vindmaksimum og bølgelængden bestemmes som det dobbelte af afstanden mellem breddegradens skæringspunkter med jetaksen på opstrøms- og nedstrømssiden af truget. I metode 3 betragtes breddegrader, som i skæringspunkterne med jetaksen på opstrøms- og nedstrømssiden af truget har samme vindhastighed. Blandt disse breddegrader udvælges den, som har maksimal vind i skæringspunkterne. Differens i overfladetryk over udviklingsperioden estimeres til δp s0 =1001 hPa-963 hPa = 38 hPa for novemberstormen og δp s1 = 1005 hPa-961 hPa = 44 hPa for januarstormen. Anvendt på Figur 3a og 7a giver metode 1 resultatet ’r’ ≈ 2.0, metode 2 resultatet ’r’ ≈ 2.2 og metode 3 resultatet ’r’ ≈ 2.1. Bedømt ud fra satellitbillederne estimeres udviklingstiden for novemberstormen til ca. 72 timer og udviklingstiden for januarstormen til ca. 36 timer. Disse estimater giver ’r’ ≈ 2.0, hvilket stemmer godt med de beregnede værdier ovenfor. Det skal dog tilføjes, at der er nogen usikkerhed om, hvornår udviklingen af lavtrykkene begynder. Der er derfor en vis usikkerhed om den faktiske værdi for ’r’. Referencer [1] Duun-Christensen, J.T., 1982. Stormfloden den 24. nov. 1981. Vejret nr.1, 4. årg., 17--20. [2] Lund, S. og H. Faurby, 1982. Stormflodsorkanen den 24.-11. 1981. Vejret nr. 1, 4. årgang, 5- -16. [3] Hartby, S. og H.H. Valeur, 1982. Natten før stormfloden. Vejret nr.1, 4. årgang, 21--25. [4] Iversen, P. 1982. Et situationsbillede af stormfloden den 24. november 1981. Vejret nr.1, 4. årgang, 26--27. [5] Nielsen, N.W., G. Jensen og O. Christensen, 1983. Stormen den 24. november 1981. Vejret nr. 1, 5. årgang, 27--40. [6] Nielsen, N.W. and B.H. Sass, 2003. A numerical, high-resolution study of the life cycle of the severe storm over Denmark on 3 December 1999. Tellus 55A, 338--351. [7] Petersen, C., M. Kmit, N.W. Nielsen, B. Amstrup and V. Huess, 2005. Performance of DMI-HIRLAM-T15 and DMI- HIRLAM-S05 and the storm surge model in winter storms. DMI Technical Report (under trykning). [8] Nielsen, N.W., 2003. Quasigeostrophic interpretation of extratropical cyclogenesis. DMI Scientific Report 03-11, tilgæn- gelig på www.dmi.dk/dmi/index/dmi-publikationer/videnskabeligerapporter. [9] Petterssen, S., and S. J. Smebye, 1971. On the development of extratropical cyclones. Quart. J. Roy. Met. Soc., 79, 457— 482. [10] Plant, R. S., G. C. Craig, and S. L. Gray, 2003. On a Threefold Classification of Extratropical Cyclogenesis. Forecasting Research Technical Report 404, Joint Centre for Mesoscale Meteorology, Reading, UK, pp. 31. [11] Bader, M.J., G.S. Forbes, J.R. Grant, R.B.E. Lilley and A.J. Waters, 1995. Images in weather forecasting – A practical guide for interpreting satellite and radar imagery. Cambridge University Press, pp. 499. [12] Shapiro, M., H. Wernli, J-W. Bao, J. Methven, X. Zou, J. Doyle, T. Holt, E. Donall-Grell and P. Neiman, 1999. A Planetary-Scale to Mesoscale Perspective of the Life Cycles of Extratropical Cyclones: The Bridge between Theory and Observations. In The Life Cycles of Extratropical Cyclones. Eds. M. Shapiro and S. Grønås, American Meteorological Society, 139--185. [13] Nielsen, N.W., 2003. Uvejret Skt. Hans Aften 2003. Vejret, 96, 10--21. Vejret, 104, august 2005 • side 47
Page 1 and 2: Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (10
Page 3 and 4: Koblingen mellem klima, hydrografi
Page 5 and 6: Figur 3. (a) Biomassen af rejer ved
Page 7 and 8: Siden slutningen af 1990erne har lu
Page 9 and 10: i de øvre vandlag. Dette skyldes h
Page 11 and 12: Senere har man brugt mængden af ku
Page 13 and 14: af strømmene i Danmarksstrædet -
Page 15 and 16: Anmeldelse: 50 vejrvarsler, der [m
Page 17 and 18: stationer. For typen Lambrecht Hår
Page 19 and 20: den i modsætning til et instrument
Page 21 and 22: Nyt fra formanden Når Vejret dukke
Page 23 and 24: og jeg arbejder sammen med en masse
Page 25 and 26: Figur 1. Øverst: Forårets termogr
Page 27 and 28: René Descartes En stor filosof, en
Page 29 and 30: meteorologiske fænomener. Med tide
Page 31 and 32: vejelser må støtte sig til en ræ
Page 33 and 34: telse, at vinden skyldes en form fo
Page 35 and 36: pige og stærkeste, og i hvilke omr
Page 37 and 38: forklarer han således ved, at de m
Page 39 and 40: Box 1 - horisontal advektion Horiso
Page 41 and 42: ioden for januarstormen. Udviklings
Page 43 and 44: positivt maksimum umiddelbart nedst
Page 45 and 46: modsat retning. Termalvinden ser de
Page 47: W2 k W2' W1 W1 W1 W1 W1 a) c) b) d)
Page 51 and 52: Fra læserne Vil du virkelig være

Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?