Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

More documents

Recommendations

Info

lille, at den, sammenlignet med (vand)dampens udvidelse og kondensation, næsten ikke bør tages i betragtning.” Efter således at have forklaret vindens grundlæggende natur og dannelse, vender Descartes sig mod mere specifikke meteorologiske forhold som de primære vindsystemer. Forklaringen herpå er dog ikke ganske enkel, idet en sådan ifølge Descartes involverer en betragtning af ikke mindre end hele universets struktur, som det fremgår af nedenstående uddrag: ”...Men lad os nu betragte de primære vindsystemers særlige egenskaber og dannelse. For det første bemærker vi, at al luft bevæger sig omkring jorden fra øst mod vest: vi må nødvendigvis her antage at det forholder sig sådant, fordi forklaringen herpå ikke kan præsenteres på tilfredsstillende måde uden samtidig at skulle forklare hele universets struktur, hvilket jeg ikke har til hensigt at gøre her. Derudover observerer vi, at østenvinde normalt er mere tørre (end vestenvinde), hvilket forårsager, at luften er mere ren og klar end ved vestenvinde. Forklaringen herpå er, at vestenvindene med deres bevægelse modsat dampenes normale bevægelse standser disse og forårsager, at de fortættes til skyer; hvorimod de andre, østenvindene, jager dampene foran sig og opløser dem...” Descartes kommer i sin videre diskussion af de primære vindsystemer ind på, hvorledes disse nærmere kan forklares ud fra so- side 32 • Vejret, 104, august 2005 lens påvirkning under dens daglige gang henover himmelkuglen. Han er klar over, at hans grundlæggende betragtninger om de primære vindsystemer ikke kan være fyldestgørende på grund af, at jordens overflade ikke udgør en homogen overflade (dækket jævnt med vand eller helt fri for vand). Han forklarer tillige, ud fra sine egne forudsætninger, hvorledes mere lokale vindsystemer som søbriser opstår. Skønt solen så afgjort er den stærkeste faktor ved dannelsen af vinden derved, at den fremmer fordampning af vand mere effektivt end andre mulige faktorer, tilskriver han tillige såvel månen som de andre himmellegemer (stjerner og planeter) en vis, om end svag, indflydelse på dannelsen af dampe og dermed af vind. Descartes nævner afslutningsvis i dette afsnit, at det, på grund af den uensartede opvarmning af jordoverfladen og den heraf følgende uensartede fordampning og vind, ”er næsten umuligt at forudsige, hvilke vinde der vil forekomme en bestemt dag, et bestemt sted på jorden”. Medens præcise vindforudsigelser således ifølge Descartes er problematiske, stiller han sig mere positiv, når det gælder om at forudsige vindforholdene generelt, som det klart fremgår af nedenstående: ”...Men vi vil bedre blive i stand til i store træk at afgøre hvilke vinde der vil være de mest hyp- Figur 5. Figuren illustrerer forskellige vindsystemer (forskellige skraveringer), der påvirker hinanden eller påvirkes af bjerget A-B. Descartes beskriver i sin forklaring til denne figur hvorledes man må forestille sig, at en stor mængde damp ved F udvider sig samtidig med, at andre dampe ved G forvandles til vand og sne, hvilket medfører en vind fra F mod G etc. etc.
pige og stærkeste, og i hvilke områder og på hvilke årstider de vil dominere, hvis vi omhyggeligt følger de anvisninger som jeg her har angivet. Og vi vil især kunne bestemme vindforholdene over oceanerne, og specielt over områder langt fra land; for, idet der over vandoverfladen ikke findes de samme uregelmæssigheder som over land, vil der her dannes langt færre irregulære vinde.” (5) Om Skyer Efter at have forklaret, hvorledes dampes udvidelse kan forklare Figur 6. Figuren, hvor E forestiller jorden og S illustrerer hvorledes dampene ved B, under indflydelse af solen, udvides, medens dampene ved D, på jordens natside, trækker sig sammen. Dampene ved B vil derpå, ifølge Descartes, i form af vinde søge mod D via A og C, hvorved de primære vindsystemer opstår. vindsystemernes dannelse, fortsætter Descartes i femte afsnit med at diskutere, hvordan de samme dampe kan give anledning til dannelse af skyer og tågedis. Descartes lagde som ovenfor nævnt speciel vægt på at kunne forklare dannelsen af skyer, et forhold, som kommer til udtryk allerede i indledningen til Les Météores, hvori han skriver: ”Det ligger i vor natur, at vi føler større beundring for ting, der befinder sig ovenover os end for ting i højde med os selv eller under os. Og skønt skyerne næppe er højere end nogle af vore bjergtoppe, og skønt vi endog ofte kan se skyer, der befinder sig under spirene på vore kirketårne, så ikke desto mindre, fordi vi må rette vort blik mod himlen for at se dem, så indbilder vi os, at de befinder sig så højt oppe, at digtere og poeter endog forestiller sig dem som Guds trone og afbild- er ham herpå i færd med at åbne og lukke dørene op for vindene, med at lade duggen falde på blomsterne, og med at slynge lynet mod klipperne. Dette leder mig til den forhåbning, at hvis jeg hér kan forklare skyernes natur på en sådan made, at vi ikke længere vil have anledning til at undre os over noget som helst hvad de viser os, eller undre os over hvad der end måtte falde ned fra dem, så kan vi trygt gå ud fra, at det på samme måde vil være muligt at finde forklaringer på alt, der er mest beundringsværdigt ovenover jordens overflade.” Descartes’ forklaring på dannelsen af skyer og nedbør er stedvis helt moderne, uanset han manglede instrumenter til nærmere at studere hvilke processer, der gav anledning til de respektive fænomener. Den proces, der leder til dannelse af skyer, foregår ifølge Descartes’ ræsonnementer derved, at de partikler, der udgør dampen, på et tidspunkt, hvor de er så nær hverandre, at de rører hinanden, smelter sammen og herved danner partikler i form af enten ganske små vanddråber eller iskrystaller. I starten består en sådan dråbe eller iskrystal af nogle ganske få damppartikler og er derfor ganske lille. Efterhånden smelter flere af disse dråber/iskrystaller sammen og kan på et tidspunkt blive så store, at de falder ned som regn eller sne. Descartes konkluderer, at to betingelser må være opfyldt, for at damp kan omdannes til vanddråber eller ispartikler. For det første må dampen være så koncentreret, at damppartiklerne støder sammen, og for det andet må det være tilstrækkeligt koldt, således at de hænger eller smelter sammen efter et sådant sammenstød, og ikke fortsætter som to elfenbenskugler, der rammer hinanden på et billardbord. De mikrofysiske processer, der fører til dannelsen af skyer og til de forskellige nedbørsformer, blev først efter utallige eksperimenter tilfredstillende afklaret i løbet af det tyvende århundrede. Når luft, og den vanddamp, som findes heri, stiger/tvinges tilvejrs som f.eks. langs en frontflade eller pga. lokal opvarmning, vil luften og vanddampen afkøles, hvorved dampen bliver svagt overmættet, op til et par procent. Ifølge en moderne opfattelse dannes de første kim til skydråber Vejret, 104, august 2005 • side 33
Page 1 and 2: Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (10
Page 3 and 4: Koblingen mellem klima, hydrografi
Page 5 and 6: Figur 3. (a) Biomassen af rejer ved
Page 7 and 8: Siden slutningen af 1990erne har lu
Page 9 and 10: i de øvre vandlag. Dette skyldes h
Page 11 and 12: Senere har man brugt mængden af ku
Page 13 and 14: af strømmene i Danmarksstrædet -
Page 15 and 16: Anmeldelse: 50 vejrvarsler, der [m
Page 17 and 18: stationer. For typen Lambrecht Hår
Page 19 and 20: den i modsætning til et instrument
Page 21 and 22: Nyt fra formanden Når Vejret dukke
Page 23 and 24: og jeg arbejder sammen med en masse
Page 25 and 26: Figur 1. Øverst: Forårets termogr
Page 27 and 28: René Descartes En stor filosof, en
Page 29 and 30: meteorologiske fænomener. Med tide
Page 31 and 32: vejelser må støtte sig til en ræ
Page 33: telse, at vinden skyldes en form fo
Page 37 and 38: forklarer han således ved, at de m
Page 39 and 40: Box 1 - horisontal advektion Horiso
Page 41 and 42: ioden for januarstormen. Udviklings
Page 43 and 44: positivt maksimum umiddelbart nedst
Page 45 and 46: modsat retning. Termalvinden ser de
Page 47 and 48: W2 k W2' W1 W1 W1 W1 W1 a) c) b) d)
Page 49 and 50: aflæste vindmaksimum og bølgelæn
Page 51 and 52: Fra læserne Vil du virkelig være

Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?