Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

More documents

Recommendations

Info

Figur 5a viser, at L befinder sig i en ryg i tykkelsesfeltet Z T mellem 500 og 1000 hPa. Tykkelsesfeltet er differensen mellem højderne af 500 og 1000 hPa fladerne. Varme- og kuldeadvektion hhv. nord og syd for L viser sig på Figur 5a som hhv. positiv og negativ advektion af Z T . Termalvinden i laget, som er differensen mellem den geostrofiske vind i 500 hPa og den geostrofiske vind i 1000 hPa, er proportional med størrelsen af den horisontale gradient af Z T og blæser parallelt med tykkelseslinierne. Retningen (på den Nordlige Halvkugle) er sådan, at tykkelsen vokser mod højre for en iagttager, som kigger i termalvindens nedstrømsretning. Hvis den geostrofiske vind i 500 hPa var identisk nul, ville den geostrofiske vind i 1000 hPa have samme størrelse som termalvinden, men blæse i modsat retning. Da den geostrofiske vind er nul i L (og højdekurverne på 1000 hPa fladen ikke adskiller sig væsentligt fra isobar-mønsteret ved havniveau) må den geostrofiske vind i 500 hPa over L være identisk med termalvinden, og ifølge Figur 5a være relativt svag fra en sydlig retning. Dette indikerer at trugaksen hælder opstrøms (mod vest) med højden, et tegn på at lavtrykket fortsat uddybes. I den betragtede fase begynder lavtrykket at udvikle sin ’giftige hale’ med stærk vind ved overfladen. Udviklingen begynder i det område vest for L, som har et lokalt maksimum i tykkelsesgradienten. I dette område er den geostrofiske vind i 500 hPa svag, hvilket betyder at den geostrofiske vind nær overfladen tilnærmelsesvis har samme størrelse som termalvinden, men side 42 • Vejret, 104, august 2005 60N 50N 40N 60N 50N 40N 60N 50N 40N 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 m.s.l. pressure (a) 300hPa wind 1020 1020 1010 G45 1981112212 40W 30W 20W 10W 0 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 m.s.l. pressure (b) 300hPa wind 1020 1000 990 1010 1000 1020 1010 1020 1000 20W 10W 0 10E 20E 1000 G45 1981112300+009 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 m.s.l. pressure (c) 300hPa wind 1010 1020 1020 1030 1020 G45 1981112412 990 1010 980 970 1000 20W 10W 0 10E 20E Figur 3. Lufttryk ved havniveau (stiplede kurver, 5 hPa interval) og vindhastighed i 300 hPa (WMO-standard vindfaner og farveskala er i ms -1 ) i DMI-HIRLAM-G45 under novemberstormen i 1981, (a): analyse 22/11 12 UTC, (b): 9 timers prognose gældende til 23/11 09 UTC og (c): analyse 24/11 12 UTC.
modsat retning. Termalvinden ser derfor ud til at spille en vigtig rolle for udviklingen af de stærke vinde ved overfladen i lavtrykkets ’giftige hale’. På Figur 1c er de stærke vinde markeret med stiplede røde pile. Skykrogen på w2- skyerne, og i det hele taget det kommaformede skymønster, dannes fordi relativ kold luft, der har været udsat for nedsynkning er begyndt at cirkulere omkring lavtrykscentret i den nedre troposfære samtidig med at DI i stor udstrækning har opløst skyerne i den øvre troposfære. I området markeret med w2 ’ på Figur 2c har DI ’skrællet’ toppen af w2- skyerne, hvorved der er skabt en brat stigning i skytop-højde fra w2 ’ til w1-skyerne i venstre udgangsområde på jet streaken nedstrøms for truget i den øvre troposfære (Figur 3b og Figur 4a). En detalje På opstrømssiden af truget i den øvre troposfære er der en detalje i skymønsteret på Figur 60N 50N 40N -100--50 -50--30 -30--20 -20--10 -10--5 -5-0 0-5 5-10 10-20 20-30 30-50 m.s.l. pressure (a) 300hPa R.VORTICITY ADV. 1022 990 998 1006 1014 982 G45 1981112300+009 20W 10W 0 10E 20E 1022 2c, som giver en vis tillid til prognoserne i Figur 3 og 4. Det drejer sig om skyerne markeret med l u på Figur 2c. Skyerne befinder sig i det venstre udgangsområde på jet streaken i 500 hPa opstrøms for truget (figur ikke vist). Figur 4b viser, at der i dette område er et positivt maksimum i RVA syd for Island. I samme område er der nær overfladen kuldeadvektion over en varmere havoverflade, hvis temperatur vokser nedstrøms. Skyerne dannes og vokser i dybde nedstrøms formentlig fordi nedsynkning i forbindelse med kuldeadvektion er svagere end opstigning i forbindelse med positive RVA og frigørelse af latent varme under dannelse af de konvektive skyer. Bemærk at l u -skyerne ikke kan forklares på grundlag af strømningsforholdene i 300 hPa (Figur 3b og Figur 4a), fordi tropopausen i området befinder sig under 300 hPa. Udviklingens ophørsfase Figur 2d og Figur 3c viser den fase af udviklingen, hvor uddyb- 998 60N 50N 40N ningen af lavtrykket er hørt op. Denne fase er kendetegnet ved at cirkulationen omkring lavtrykscenteret i den øvre troposfære foregår lodret over cirkulationen ved overfladen, jfr. Figur 3c. Ifølge [2] er det laveste lufttryk ved havniveau ca. 963 hPa. Det er karakteristisk for denne fase af udviklingen, at området med svage horisontale trykgradienter i lavtrykskernen et større end i den forudgående fase. I sidstnævnte fase viste Figur 5a, at der var positiv advektion af Z T nord for L og negativ advektion af Z T syd for L. Fortsættelsen af denne proces frem til den aktuelle fase har ifølge Figur 5b ført til, at et bånd med relativt høje tykkelser (relativ varm luft) er blevet advekteret venstre om L, mens et bånd med relativt lave tykkelser (relativ kold luft) sideløbende med det varme bånd er advekteret højre om L, hvilket visuelt giver indtrykket af en bølge i tykkelsesfeltet, der kammer over. Det samme indtryk giver de højtliggende skyer omkring L i Figur -100--50 -50--30 -30--20 -20--10 -10--5 -5-0 0-5 5-10 10-20 20-30 30-50 m.s.l. pressure (b) 500hPa R.VORTICITY ADV. 1022 990 998 1006 1014 982 G45 1981112300+009 20W 10W 0 10E 20E Figur 4. 9 timers G45 prognose gældende til 23/11 09 UTC, 1981 af lufttryk ved havniveau (stiplede kurver, interval 5hPa) og (a): relativ vorticity advektion i 300 hPa og (b): relativ vorticity advektion i 500 hPa. Enheden på farveskalaen for relativ vorticity advektion er 10 -4 s -1 pr. døgn. 1022 Vejret, 104, august 2005 • side 43 998
Page 1 and 2: Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (10
Page 3 and 4: Koblingen mellem klima, hydrografi
Page 5 and 6: Figur 3. (a) Biomassen af rejer ved
Page 7 and 8: Siden slutningen af 1990erne har lu
Page 9 and 10: i de øvre vandlag. Dette skyldes h
Page 11 and 12: Senere har man brugt mængden af ku
Page 13 and 14: af strømmene i Danmarksstrædet -
Page 15 and 16: Anmeldelse: 50 vejrvarsler, der [m
Page 17 and 18: stationer. For typen Lambrecht Hår
Page 19 and 20: den i modsætning til et instrument
Page 21 and 22: Nyt fra formanden Når Vejret dukke
Page 23 and 24: og jeg arbejder sammen med en masse
Page 25 and 26: Figur 1. Øverst: Forårets termogr
Page 27 and 28: René Descartes En stor filosof, en
Page 29 and 30: meteorologiske fænomener. Med tide
Page 31 and 32: vejelser må støtte sig til en ræ
Page 33 and 34: telse, at vinden skyldes en form fo
Page 35 and 36: pige og stærkeste, og i hvilke omr
Page 37 and 38: forklarer han således ved, at de m
Page 39 and 40: Box 1 - horisontal advektion Horiso
Page 41 and 42: ioden for januarstormen. Udviklings
Page 43: positivt maksimum umiddelbart nedst
Page 47 and 48: W2 k W2' W1 W1 W1 W1 W1 a) c) b) d)
Page 49 and 50: aflæste vindmaksimum og bølgelæn
Page 51 and 52: Fra læserne Vil du virkelig være

Nr. 3 - 27. årgang August 2005 (104)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?