IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

14
”I skal sige jeres mening!”
KTS havde inviteret indvandrerkonsulent Manu Sareen
til et inspirationsseminar om integration af elever med anden
etnisk baggrund end dansk
Af Pernille Dehn
KTS vil fremover få en række nye
elever, nemlig de unge, der i dag
ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.
Det er regeringens
klare mål at få dem i gang, og
det er stort set lige så klart, at
mange af dem vil havne på de tekniske
skoler.
Vicedirektør Flemming Brandt ridsede
udfordringerne op for KTS’
pædagogiske ledelse ved et seminar
den 3. juni.
– Der er tre store udfordringer i
den forbindelse. Vi får en stadig
mere sammensat målgruppe, der
kommer med meget forskellig baggrund
og kundskaber. Der er et
stort politisk fokus på frafald, og vi
kan forvente en stor tilgang af
unge med anden etnisk baggrund
end dansk. Mange af dem vil kun
komme her, fordi de ellers ikke får
nogle penge, sagde Flemming
Brandt.
Som forberedelse til mødet med
elevgruppen med anden etnisk
baggrund end dansk havde KTS
inviteret indvandrerkonsulent i
Københavns Kommune, Manu Sareen.
Ikke fordi KTS står fuldstændig på
bar grund i den sammenhæng,
men i dag møder vi på skolerne de
bedst fungerende i den målgruppe.
Sådan bliver det nødvendigvis ikke
i fremtiden.
KTS rekrutterer fra underklassen
For at illustrere, hvilke befolkningssegmenter
KTS rekrutterer
fra, lavede Manu Sareen en tegning
(se fi guren). Han forklarede,
at der eksisterer fl ere polariseringer
i gruppen af folk med invandrerbaggrund.
Der er en modsætning mellem
dem og danskerne. Men der er
også interne polariseringer mellem
folk med indvandrerbaggrund, der
i dag kan deles op i en underklasse,
en underklasse light og en overklasse,
forklarede Manu Sareen.
- Der er en meget stor forskel mellem
den etniske over- og underklasse,
og den bliver større og
større, sagde han.
Ifølge Manu Sareen rekrutterer
KTS kun elever fra overklassen til
htx, ganske enkelt fordi de unge i
underklassen ikke kan honorere
kravene til optagelse der. Resten af
KTS’ elever kommer og vil i fremtiden
i højere grad komme fra underklassen.
– Og jeg vil påstå, at mange af
dem, der i dag går på erhvervsuddannelserne,
heller ikke kan hono-
Forfatter og indvandrerkonsulent
Manu Sareen (tv)
og produktudviklingschef
Tøger Kyvsgaard i snak under
en af pauserne ved seminaret.
Tøger Kyvsgaard står i spidsen
for den arbejdsgruppe, der nu
skal formulere et overordnet
adfærdskodeks for KTS
rere kravene, men I giver dem lov
til at være der, sagde Manu Sareen
provokerende, og gav som eksempel,
at en doven elev måske vil
sige, at han får tæsk derhjemme,
hvis han står over for en udsmidning.
Og det har de fl este lærere
svært ved at forholde sig til.
– Men det er I nødt til. Unge, der
ikke kan honorere kravene til en
uddannelse, skal et andet sted hen.
Hvis de ikke kan læse eller skrive,
skal de på en skole, der kan lære
dem det, sagde Manu Sareen.
Alternativer til tæsk
Han forklarede også, at forældre
med indvandrerbaggrund typisk
slår deres børn, fordi det er den
form for opdragelse, de kender.
– De vil typisk spørge sig selv,
hvordan de så skal opdrage deres
børn, så her må vi give dem nogle
alternativer, sagde han.
I det hele taget er Manu Sareen
varm fortaler for, at skolerne stiller
krav til de unge og deres forældre
og klart siger vores mening. En uddannelsesleder
spurgte, hvad han
skulle stille op med sin kvindelige
mediegrafi kerelev, der har svært
ved at fi nde en praktikplads, fordi
hun går med tørklæde.
– I er forpligtede til at sige, hvad I
mener. I må spørge forældrene,
hvorfor deres pige skal gå med tørklæde,
sagde Manu Sareen.
På Rebslagervej har især de kvindelige
undervisere ind imellem problemer
med de unge indvandrerdrenge.
Hvad kan de gøre ved det,
spurgte inspektør Peder P. Sørensen.
– I er nødt til at vise, at de skal
have respekt for de kvindelige lærere.
Det værste, man kan gøre, er
at lade en mandlig lærer overtage
konfl ikten, for så bekræfter I de
unge i, at de kan vælge kvinderne
fra. Sig klart og tydeligt til de
indtryk11.indd Sek1:14 22-06-2005 09:29:12