IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

More documents

Recommendations

Info

14 ”I skal sige jeres mening!” KTS havde inviteret indvandrerkonsulent Manu Sareen til et inspirationsseminar om integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk Af Pernille Dehn KTS vil fremover få en række nye elever, nemlig de unge, der i dag ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det er regeringens klare mål at få dem i gang, og det er stort set lige så klart, at mange af dem vil havne på de tekniske skoler. Vicedirektør Flemming Brandt ridsede udfordringerne op for KTS’ pædagogiske ledelse ved et seminar den 3. juni. – Der er tre store udfordringer i den forbindelse. Vi får en stadig mere sammensat målgruppe, der kommer med meget forskellig baggrund og kundskaber. Der er et stort politisk fokus på frafald, og vi kan forvente en stor tilgang af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Mange af dem vil kun komme her, fordi de ellers ikke får nogle penge, sagde Flemming Brandt. Som forberedelse til mødet med elevgruppen med anden etnisk baggrund end dansk havde KTS inviteret indvandrerkonsulent i <strong>Københavns</strong> Kommune, Manu Sareen. Ikke fordi KTS står fuldstændig på bar grund i den sammenhæng, men i dag møder vi på skolerne de bedst fungerende i den målgruppe. Sådan bliver det nødvendigvis ikke i fremtiden. KTS rekrutterer fra underklassen For at illustrere, hvilke befolkningssegmenter KTS rekrutterer fra, lavede Manu Sareen en tegning (se fi guren). Han forklarede, at der eksisterer fl ere polariseringer i gruppen af folk med invandrerbaggrund. Der er en modsætning mellem dem og danskerne. Men der er også interne polariseringer mellem folk med indvandrerbaggrund, der i dag kan deles op i en underklasse, en underklasse light og en overklasse, forklarede Manu Sareen. - Der er en meget stor forskel mellem den etniske over- og underklasse, og den bliver større og større, sagde han. Ifølge Manu Sareen rekrutterer KTS kun elever fra overklassen til htx, ganske enkelt fordi de unge i underklassen ikke kan honorere kravene til optagelse der. Resten af KTS’ elever kommer og vil i fremtiden i højere grad komme fra underklassen. – Og jeg vil påstå, at mange af dem, der i dag går på erhvervsuddannelserne, heller ikke kan hono- Forfatter og indvandrerkonsulent Manu Sareen (tv) og produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard i snak under en af pauserne ved seminaret. Tøger Kyvsgaard står i spidsen for den arbejdsgruppe, der nu skal formulere et overordnet adfærdskodeks for KTS rere kravene, men I giver dem lov til at være der, sagde Manu Sareen provokerende, og gav som eksempel, at en doven elev måske vil sige, at han får tæsk derhjemme, hvis han står over for en udsmidning. Og det har de fl este lærere svært ved at forholde sig til. – Men det er I nødt til. Unge, der ikke kan honorere kravene til en uddannelse, skal et andet sted hen. Hvis de ikke kan læse eller skrive, skal de på en skole, der kan lære dem det, sagde Manu Sareen. Alternativer til tæsk Han forklarede også, at forældre med indvandrerbaggrund typisk slår deres børn, fordi det er den form for opdragelse, de kender. – De vil typisk spørge sig selv, hvordan de så skal opdrage deres børn, så her må vi give dem nogle alternativer, sagde han. I det hele taget er Manu Sareen varm fortaler for, at skolerne stiller krav til de unge og deres forældre og klart siger vores mening. En uddannelsesleder spurgte, hvad han skulle stille op med sin kvindelige mediegrafi kerelev, der har svært ved at fi nde en praktikplads, fordi hun går med tørklæde. – I er forpligtede til at sige, hvad I mener. I må spørge forældrene, hvorfor deres pige skal gå med tørklæde, sagde Manu Sareen. På Rebslagervej har især de kvindelige undervisere ind imellem problemer med de unge indvandrerdrenge. Hvad kan de gøre ved det, spurgte inspektør Peder P. Sørensen. – I er nødt til at vise, at de skal have respekt for de kvindelige lærere. Det værste, man kan gøre, er at lade en mandlig lærer overtage konfl ikten, for så bekræfter I de unge i, at de kan vælge kvinderne fra. Sig klart og tydeligt til de indtryk11.indd Sek1:14 22-06-2005 09:29:12
unge, at hvis de er på jeres sted, må de respektere kvinderne. Og så skal alle lærere være loyale over for den linje, svarede Manu Sareen. Få fat i forældrene De fl este etniske forældre mener ikke, at de har noget ansvar for deres børns uddannelse, men at det udelukkende er skolernes ansvar. Derfor opfordrer Manu Sareen til, at skolerne får fat i forældrene og får dem inddraget i de unges uddannelse. – Hvis man inviterer forældrene, sker der lynhurtigt en forandring. Men de kommer ikke af sig selv, og I har ikke ressourcer til at tage hjem til den enkelte familie. Her kunne et etnisk team måske være en god ide, sagde Manu Sareen og tilføjede: – De unge er ikke nødvendigvis interesserede i, at I skal have kontakt til forældrene, fordi de i skolen har et frirum fra forældrene. Dansk og etnisk pædagogik Ikke kun forældrene kræver en anderledes tilgang. Især de unge indvandrerdrenge har brug for en anden type pædagogik end danske drenge, mener Manu Sareen. – De unge etniske drenge efterlyser fi rkantethed og konsekvens. De responderer på tydelighed, og de får respekt for os som pædagoger, når vi er tydelige. Det virker, men i Danmark er det tabu at tale om en etnisk og en dansk pædagogik, sagde han. Et af redskaberne til at opnå resultater med de etniske unge er, at man i lærergruppen bliver enige om, hvilke regler der gælder. – Her bør I skabe rum for at tale sammen om værdier, sagde Manu Sareen. Man kan også lave et lokalt netværk med folkeskoler, institutioner og andre uddannelsessteder i området for at høre, hvad de gør. På KTS går en arbejdsgruppe nu i gang med at lægge en overordnet linje for et adfærdskodeks for KTS. Herefter vil de enkelte skoleområder kunne arbejde videre med kodekset og tilpasse det deres dagligdag og behov. Indtryk følger arbejdet i de kommende numre. Folk med indvandrerbaggrund OVERKLASSE UNDERKLASSE LIGHT UNDERKLASSE Danskere KTS´ rekrutteringsgrundlag Polarisering indtryk11.indd Sek1:15 22-06-2005 09:29:13 15
Page 1 and 2: k 9:26 LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP
Page 3 and 4: Større forskellighed og flere igen
Page 5 and 6: Hvordan kommer vi videre? En del af
Page 7 and 8: og Tuborgvej er ingen undtagelse. D
Page 9 and 10: Superskolen i Hjørring På EUC Nor
Page 11 and 12: Worldskills, hvad er det? En introd
Page 13: Menuen til kampkogningen Perlebyg-r
Page 17 and 18: Hvordan har du arbejdet med at forb
Page 19 and 20: Skiönhed skal adle Arbiedet Af Mar
Page 21 and 22: KORT NYT Regnskab holder ferielukke
Page 23 and 24: KORT NYT Superelev udstiller i Valb
Page 25 and 26: KORT NYT Vedvarende adresseændring
Page 27 and 28: FESPA 2005 YOUTH COMPETITION Serigr

IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?