IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

More documents

Recommendations

Info

8 Når mestre mødes, blomstrer kritikken Dansk Byggeri sætter fokus på praktikanternes skoleophold og samarbejdet mellem skole og virksomhed Af Pernille Dehn Når en gruppe håndværksmestre mødes, og snakken falder på elever og skoleophold, kommer der hurtigt eksempler på sjusk og slendrian under skoleopholdene på bordet. Eleverne går ikke i skole 37 timer om ugen, de møder ikke kl. 7, der er for få lærere og for meget lærerfri undervisning, skolerne er for dårlige til at kommunikere, undervisningen er gammeldags og har ikke noget med virkeligheden at gøre. Eksemplerne er mange, men som direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen siger: – Man skal huske, at når man peger på andre, er der tre fi ngre, der peger tilbage på en selv. Direktøren var en af paneldeltagerne ved Dansk Byggeri i Københavns Amts medlemsmøde den 19. maj om elevernes udbytte af deres skoleophold. Målinger, tak Omkring 50 mestre var mødt op på Hotel Eremitagen i Lyngby, og denne forsamling var ingen undtagelse fra ovenstående. Der var masser af enkeltstående eksempler på situationer, hvor mestre har følt, at skolen ikke gjorde sit arbejde godt nok. Men Michael H. Nielsen gjorde meget ud af at forklare, at man netop ikke alene kan sætte ind over for en lang række enkelthistorier, men er nødt til at gå mere systematisk til værks. Derfor deltager Dansk Byggeri i den kvalitetsmåling, eller såkaldte benchmarking, som en lang række tekniske skoler landet over gennemfører. – Hellere en måling end ti meninger, som Michael H. Nielsen sagde. Denne fælles benchmarking er Københavns Tekniske Skole nu også med i, men de næste virksomhedsmålinger gennemføres først til næ- ste år, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan de virksomheder, KTS har elever hos, opfatter skolen. Selv om målingerne endnu ikke er lavet, kan man dog sagtens lytte til mestrenes ønsker og gode ideer til, hvordan samarbejdet mellem skolen og virksomheden kan blive bedre. Bedre kommunikation fra skolen En, der fi k rig lejlighed til at lytte, var inspektør fra KTS Tæbyvej, Ole Rømer, som også sad i panelet. Kort inde i sit oplæg nåede han til initiativet Elevbyg, og her afbrød mestrene første gang. – Hvorfor har I ikke det på KTS, lød spørgsmålet fra salen. Ole Rømer svarede, at KTS gerne vil tilbyde Elevbyg, men ikke har oplevet den store interesse fra virksomhederne, samt at EUC Sjællands afdeling i Haslev har sat sig på markedet. – Jo, men hvordan sælger I fra KTS’ side ideen. Der kommer ikke nogen ud til mig og tilbyder Elevbyg? Interessen har vi jo, sagde en anden mester, og snart kom en liste på bordet, hvor mestre med interesse i Elevbyg kunne skrive sig på. – Vi forsøger gerne endnu engang at puste liv i Elevbyg hvis der virkelig skulle være en reel interesse i fi rmaerne, svarede Ole Rømer. Generelt efterlyste mestrene, at KTS er mere opsøgende over for virksomhederne. Det er ikke nok at sige, at man altid kan komme på skolen - mestrene vil inviteres, og meget gerne til samtaler om, hvordan det går eleven. Her indskød paneldeltager, medlem af KTS’ bestyrelse og næstformand i Dansk Byggeri Jørn Buch Andersen, at selv til svendeprøver kan det være svært at få mestrene til at komme. – Men i KTS’ bestyrelse er vi opmærksomme på, at vi skal arbejde med bedre kommunikationen til mestre og elever, sagde han. De famøse 37 timer For de fl este fremmødte mestre er håndhævelsen af en 37-timers arbejdsuge, når eleven er på skole, yderst vigtig. En enkelt mester så gerne, at eleverne mødte klokken 7 ligesom på arbejdspladsen, og fl ere spurgte, om man ikke kan afskaffe lærerfri undervisning, eventuelt ved at ansætte nogle fl ere lærere. Ole Rømer forklarede, at lærerfri undervisning ikke forekommer på Tæbyvej, men at det rent økonomisk ikke kan lade sig gøre at undervise eleverne i 37 timer om ugen. Undervisere får i henhold til deres overenskomst næsten dobbelt op på lønnen for undervisningstimer. Fremover vil der på Tæbyvej i væsentlig højere grad blive etableret lektiecafe på skolen, hvor eleverne kan fordybe sig i stoffet og løse opgaver med hjælp fra læreren. Hjemmearbejde vil også udgøre en større andel i elevernes skolegang. – Vi appellerer til, at fi rmaerne bakker op om disse tiltag, sagde Ole Rømer. Michael H. Nielsen advarede også mod, at man sætter lighedstegn mellem undervisningstid i klasselokalet og kvalitet. – Vi vil også gerne have selvstændige medarbejdere ude i virksomhederne, så vi er nødt til at se på kvalitet og være i dialog om, hvilke mål der skal være for undervisningen, sluttede han. Efter medlemsmødet besluttede Dansk Byggeris amtsforening og KTS at holde et møde om, hvordan man kan udbygge samarbejdet om at forbedre kommunikationen mellem skolen og virksomhederne. indtryk11.indd Sek1:8 22-06-2005 09:29:04
Superskolen i Hjørring På EUC Nord i Hjørring er man gået og er nået langt i samarbejdet med de lokale mestre Af Pernille Dehn For at få gang i debatten under medlemsmødet i Dansk Byggeri om elever og skoleophold havde arrangøren inviteret uddannelsesleder for mur og mal, Hans Ulrik Møller fra EUC i Hjørring. Hans arbejdsmæssige udgangspunkt er meget enkelt. – Det handler om at blive kendt, anerkendt og efterspurgt, sagde han til salen. For at blive det, har man i Hjørring bevidst satset på at trække mestrene hen på skolen. Og ikke kun nogle få gange, men rigtigt mange gange i løbet af lærlingens uddannelsesforløb. Helt konkret får mestrene personlige invitationer til at komme på skolen ved grundforløbets afslutning, midtvejs i 1. hovedforløb, under 2. hovedforløb, hvor eleverne arbejder med elevbyg, under 3. og 4. hovedforløb og naturligvis til svendeprøven. I nogle tilfælde er der tale om åbne invitationer, og i andre bliver mester indkaldt til en samtale, for eksempel hvis lærlingen har problemer i undervisningen, med sin motivation eller fremmøde. – Lærlingen bryder sig ikke nødvendigvis om, at mester kommer og hører, at det går knap så godt. Men det virker, at mester kan deltage i diskussionen og forklare sin lærling, hvad han forventer, og nogle gange ender det da også med, at lærlingen må gå et forløb om, sagde Hans Ulrik Møller. En anden måde at møde mestrene på er ved fyraftensmøder, hvor skolen byder på skipperlabskovs og fadøl og fortæller om efteruddannelse. Hans Ulrik Møller understregede dog, at mestrenes egen opbakning er altafgørende: – Uddannelserne er nøjagtig lige så Elevbyg er en populær måde at skabe et tættere forhold mellem skole og virksomhed i Nordjylland. gode som jeres deltagelse på skolen, formanede han. Mesterservice Ud over møderne med mester har Hjørring en lang række øvrige tilbud, samlet under betegnelsen Mesterservice. Afdelingen laver et elevstandpunkt i fællesskab med mester Det praktiske omkring lærlingekontrakten foregår i afdelingen, da der så er yderligere en anledning til at møde mesteren Skolen følger op under prøvetiden - mester kan jo glemme, at prøvetiden er ved at være forbi, hvis der er travlt Mester, elev og skole holder midtvejssamtaler Skolen skriver ugesedler hver 14. dag, så mestrene har overblik over elevens deltagelse i undervisningen Et af skoleopholdende i Hjørring er Elevbyg, hvor eleverne er ude på en byggeplads og løse en konkret opgave i samarbejde med mester og svende. Eleverne får naturligvis løn for arbejdet, og en del af pengene bruger de på studierejser. 37 timers fremmøde for lærerne For overhovedet at kunne få det udvidede samarbejde til at lykkes, er det nødvendigt at udvikle løbende, både blandt mestre og i lærergruppen. I samarbejde med tre lokale murermestre, den lokale handelsskole og en designskole har afdelingen et projekt om innovativt murværk med nye typer materialer. Skolen tilbyder virksomhedstilpasset efteruddannelse og laver „blandede“ kurser med deltagelse af forskellige faggrupper. Og EUC Nord er nu i gang med 3. hold på deres lederuddannelse for mestre. – Meget af det, der kikser i dagligdagen, skyldes, at ledelsesværktøjerne ikke er i orden, sagde Hans Ulrik Møller. Uden lærernes opbakning og engagement duer det heller ikke, og Hans Ulrik Møllers to vigtigste redskaber er i den sammenhæng medarbejderudviklingssamtalerne og arbejdet med mål for afdelingen. Derudover er der blandt lærerne tradition for at møde på skolen i 37 timer om ugen, de holder fredagsmøder, pædagogiske og faglige dage, hele afdelingen tager på cykeltur i Vendsyssel en gang om året og i maj tog de alle til VM i håndværk i Helsinki. Men hvad koster alle disse aktiviteter egentlig? – Der er ikke ekstra udgifter ved det. Det er i langt højere grad et spørgsmål om engagement og indstilling, for eksempel i forhold til de 37 timers fysiske tilstedeværelse på skolen, sagde Hans Ulrik Møller. indtryk11.indd Sek1:9 22-06-2005 09:29:04 9
Page 1 and 2: k 9:26 LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP
Page 3 and 4: Større forskellighed og flere igen
Page 5 and 6: Hvordan kommer vi videre? En del af
Page 7: og Tuborgvej er ingen undtagelse. D
Page 11 and 12: Worldskills, hvad er det? En introd
Page 13 and 14: Menuen til kampkogningen Perlebyg-r
Page 15 and 16: unge, at hvis de er på jeres sted,
Page 17 and 18: Hvordan har du arbejdet med at forb
Page 19 and 20: Skiönhed skal adle Arbiedet Af Mar
Page 21 and 22: KORT NYT Regnskab holder ferielukke
Page 23 and 24: KORT NYT Superelev udstiller i Valb
Page 25 and 26: KORT NYT Vedvarende adresseændring
Page 27 and 28: FESPA 2005 YOUTH COMPETITION Serigr

IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?