IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

More documents

Recommendations

Info

4 Fokus på kvalitet giver ujævne resultater Målrettet kvalitetsudvikling på KTS har ført til uventede resultater, men det virker trods alt at gøre noget Af Pernille Dehn Siden september sidste år har alle skoleområder på KTS arbejdet målrettet med kvalitetsudvikling, men det at sætte fokus på kvalitet og forsøge at forbedre den, giver ikke nødvendigvis de resultater, man forventer. Det har en del skoleområder måttet sande efter resultaterne af de første otte måneders koncentreret indsats på kvalitetsområdet. Tirsdag den 7. juni mødtes inspektørområdernes ledere, FUL-konsulenter, tillidsfolk og direktionen i Julius Thomsens Gade for at lade sig inspirere af de positive resultater, der trods alt er opnået rundt omkring. Og for at snakke om, hvordan områderne kan gribe arbejdet an fremover. Vicedirektør Flemming Brandt ridsede situationen op: – De unge har en række krav og forventninger til os. Hvis vi ikke lever op til deres krav, går de et andet sted hen. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder systematisk med kvalitetsudvikling. Men vi er samtidig nødt til at acceptere, at vi får andre resultater, end vi havde regnet med. Det kan jo skyldes, at vi ikke gjorde det rigtige, og så må vi revurdere indsatsen, sagde han. Bevidstheden skal øges Helt konkret havde skoleområderne i september udvalgt 119 indsatsområder i alt og opstillet måltal for, hvor meget områderne forventede at kunne forbedre kvaliteten. Indsatsområderne blev valgt ud fra, hvor stor vægtning eleverne tillagde de enkelte spørgsmål. Af de 119 indsatsområder ser resultaterne sådan ud: 27 mål blev opfyldt 33 mål blev forbedret 18 mål forblev uændret 41 mål var forringet Produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard understregede: – Der, hvor vi har sat ind, har det også rykket mere, men konklusionen er, at vi skal blive mere bevidste om, hvad der virker, sagde han og gav ordet videre til tre skoleområder, der har opnået en vis succes med deres indsatser. Lidt er godt Uddannelsesleder for tandteknikerne på Panum, snart Tuborgvej, Helle Ramlyng fortalte, at man i hendes område havde satset på to områder. Det ene var informationsindsatsen over for eleverne og det andet, som var langt det største, handlede om lærernes kompetencer og evner. I forhold til informationsindsatsen har de på Panum måttet sande, at små doser er godt. – Lærerne har nok været for ivrige ved studiestart, så eleverne fi k alt for meget information på en gang, forklarede hun. I stedet satte lærerne sig ned og lavede en plan over, hvornår i uddannelsesforløbet eleverne skal have den relevante information. Oplysningerne om uddannelsen blev også lagt på nettet, så eleverne altid selv kan orientere sig der. Man indførte klassens time efter behov, og Helle Ramlyng har stillet op, når en klasse ønskede det. – Det har fungeret godt i nogle klasser og skidt i andre. Vi mennesker er jo forskellige, sagde hun. I arbejdet med lærerne har især et tiltag skabt gode resultater. Der blev lavet et fælles skema, hvor alle lærere kunne plotte ind, hvad de selv følte, de var gode til at undervise i. Efterfølgende har de etableret en slags følordning med supervision, hvor de erfarne har givet deres viden videre. – I starten var det lidt farligt, men jeg har indtryk af, at lærerne har været rigtig glade for ordningen. I lighed med fl ere andre skoleområder er kvalitet blevet et fast punkt på dagsordenen ved lærer- og ledermøder. Fælles billeddannelse og klasserepræsentanter Også i Stevnsgade var det vigtigste fokusområde lærerne. Dem er der 54 af på bygningskonstruktørernes danske linje, som Niels Høeg er studieleder på. De 54 lærere er delt op i otte teams, hvert team har cirka 100 studerende, og en af lærerne fungerer som procesleder. Alle klasser har en klasserepræsentant, der deltager i møder både med studielederen og med proceslederen. På det punkt har Stevnsgade visse fordele ved, at deres studerende er på skolen i fl ere år ad gangen i modsætning til de fl este EUD-elever. Glostrups inspektør Vibeke Uhrenholdt, der var stand in for uddannelsesleder Lars Remtoft, brugte først lidt tid på at forklare, at deres resultater nok i virkeligheden ikke var så gode. – Målingerne fra september blev lavet på et grundforløb med helt unge, mens der ved den næste måling var en del voksne meritstuderende på holdet, og de er generelt mere tilfredse, sagde Vibeke Uhrenholdt. Ikke desto mindre har man på Glostrup arbejdet målrettet med kvaliteten. Blandt andet har alle lærere på et seminar gennempløjet bekendtgørelsen for grundforløbet og skabt et fælles billede af, hvad uddannelsen indeholder og har af mål. – Eleverne kan klart mærke, at der nu er en rød tråd i undervisningen, sagde Vibeke Uhrenholdt. indtryk11.indd Sek1:4 22-06-2005 09:28:59
Hvordan kommer vi videre? En del af inspirationsseminaret blev brugt til at drøfte, hvordan skoleområderne kan arbejde videre med målstyret kvalitetsudvikling Af Pernille Dehn De første spæde erfaringer med kvalitetsudvikling ud fra udvalgte områder skal føres videre over i næste års områdeplan. Derfor var en del af inspirationsseminaret afsat til gruppediskussioner om, hvordan man i de enkelte skoleområder kan gribe arbejdet an fremover. I Glostrup var man blevet inspireret af Panums erfaringer med at lægge informationer om uddannelsesforløbet på nettet og i højere grad lade eleverne selv have ansvaret for at være informeret. - Hvis vi nu lagde informationer på nettet, og så bad eleverne om at lave oplæg for klassen om deres uddannelse. På den måde kan vi måske give dem større forståelse for deres uddannelse. Måske skal det først være på hovedforløbet, men det kan vi diskutere, foreslog Vibeke Uhrenholdt Wiingaard. Også ideen med at have klasserepræsentanter vandt genklang i Glostrup, og det blev foreslået, at man reviderede alle breve, der går ud til eleverne, inden de skal på skoleophold. Et andet hyppigt problem i Glostrup opstår, når eleverne ikke har en fast tilknyttet lærer. Her lød forslaget, at man bliver bedre til at forklare eleverne, at de ikke nødvendigvis kan forvente, at det altid er den samme lærer, der underviser. I slutningen af juni holder Glostrup et to-dages medarbejderseminar, hvor de vil diskutere ideerne. Ledere skal coache I Julius Thomsens Gade er alt informationsmateriale om uddannelserne tilgængeligt og synligt, men her oplever de et andet problem. - Vi har nogle gange svært ved at bruge for eksempel undervisningsplanerne i praksis, så her skal vi som ledere blive bedre til at coache lærerne, sagde inspektør Thorkild Stenaa Jensen. I Julius Thomsens Gade vil de også fortsat arbejde systematiseret med synliggørelse af lærernes kvalifi kationer. Det gør de ved hjælp af et skema, som alle medarbejdere udfylder i forbindelse med deres medarbejderudviklingssamtale. Og så vil de forsøge at få gang i systematisk elevarbejde. - Men det er vanskeligt, når vi har eleverne så kort tid ad gangen, sluttede Torben Stenaa Jensen. Undervisningsmål oversættes Inspektør Peder P. Sørensen fra Rebslagervej fortalte, at de på Nørrebro tydeligt kan se, når de forskellige lærerteams fungerer. - Så kommer resultaterne, sagde han. Derfor arbejder de med en følordning, hvor nye lærere kobles med erfarne, og med supervision. Også på informationsområdet bliver der sat ind for at forbedre elevernes oplevelse af, at der mangler mål med undervisningen. Her vil Rebslagervej arrangere informationsmøder, hvor forældrene også skal inviteres. De forskellige faggrupper vil diskutere undervisningsmålene og oversætte dem til forståeligt dansk, de vil forbedre skemalægningen, og de vil indføre mere tværfaglig undervisning for de elever, der har grundforløb, som strækker sig ud over de traditionelle 20 uger. Alle skoleområder skal nu på baggrund af de nye kvalitetsmålinger udvælge deres indsatsområder for det kommende år og beskrive dem i områdeplanerne. Ledergruppen fra Glostrup diskuterede blandt andet, hvordan de kan give eleverne forståelse for, at de ikke kan forvente at have den samme lærer hele tiden. Fra venstre er det Hans Hother Poulsen, Jimmie Thomsen, Torben Halby, Maj Britt Jacobsen, og Vibeke Uhrenholdt Wiingaard. indtryk11.indd Sek1:5 22-06-2005 09:28:59 5
Page 1 and 2: k 9:26 LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP
Page 3: Større forskellighed og flere igen
Page 7 and 8: og Tuborgvej er ingen undtagelse. D
Page 9 and 10: Superskolen i Hjørring På EUC Nor
Page 11 and 12: Worldskills, hvad er det? En introd
Page 13 and 14: Menuen til kampkogningen Perlebyg-r
Page 15 and 16: unge, at hvis de er på jeres sted,
Page 17 and 18: Hvordan har du arbejdet med at forb
Page 19 and 20: Skiönhed skal adle Arbiedet Af Mar
Page 21 and 22: KORT NYT Regnskab holder ferielukke
Page 23 and 24: KORT NYT Superelev udstiller i Valb
Page 25 and 26: KORT NYT Vedvarende adresseændring
Page 27 and 28: FESPA 2005 YOUTH COMPETITION Serigr

IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?