RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

22 Plan for Afghanistan ► fakta 1 2 3 4 5 målet og grundlaget for tilstedeværelsen i Irak og Afghanistan i det hele taget. – Der er rejst mange spørgsmål, senest med det radikale udspil. Derfor kunne en konference, hvor alle erfaringer og vinkler bliver belyst, være en god ide. Så kan man komme videre på et grundigt grundlag, tilføjer Henning Nielsen. UENIGHED OM STRATEGI Det radikale udspil om en tidsperiode har været kritiseret fra fl ere sider. Blandt andet med argumentet om, at det er uklogt at tale offentligt om en tilbagetrækning. Blandt andre har Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft kritiseret forslaget, og det samme har andre partier. Men også internt i Radikale Ven- DET RADIKALE FORSLAG: Radikale Venstre foreslår blandt andet følgende tiltag: Indsætte instruktører, f.eks. specialstyrker (Jæger- og Frømandskorpset) til at bistå og træne den afghanske hær. Specialstyrkerne kan indgå i udvalgte enheder af den afghanske hær for at støtte og træne disse (OMLT/ETT) Sikre at de enheder af den afghanske hær, som skal overtage fra de danske soldater, har det nødvendige materiel Øge den civile genopbygningsindsats i Helmand fra 40 mio. til 400 mio. Pengene bør ikke tages fra den almindelige ulandsbistand. Anvende disse øgede midler til at sikre en alternativ levevej for Taliban-tilhængere og opiumsdyrkere Sikre indkomsten for afghanske soldater og politifolk Se mere på www.radikale.dk stre er der uenighed om udspillet. I Radikal Ungdom har man blandt andet kaldt det for ”ulogisk”. – Radikal Ungdom er lodret uenig i moderpartiets plan for tilbagetrækning fra Afghanistan i 2012 og kravet om de danske soldaters tilbagetrækning i 2012 er alt for konkret i forhold til den virkelighed, soldaterne møder i Afghanistan Der er ingen logik i at sætte en grænse på fi re år. Vi ved ikke om jobbet i Afghanistan er færdigt til den tid, og derfor er der ingen grund til at sætte en kunstig dato på, sagde formanden for Radikal Ungdom, Andreas Frost Steenberg i en pressemeddelelse kort efter det radikale udspil. Også den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen var lunken omkring en konkret dato for, hvornår de sidste danske soldater skal op i fl yveren og hjem til Danmark. – Vi har sagt, at vi skal bruge denne periode i 2008–2012 til, at vi træner og delvis udstyrer to bataljoner afghanere. Når det er sket - den dato kender jeg ikke – så kan det blive aktuelt, at vi trækker os ud. Det er ikke en exitstrategi, men en træningsstrategi, der handler om at ’afghanisere’ landet, og så kan de danske soldater gradvis trække sig tilbage, når det er sket, siger Niels Helveg Petersen, der enig i behovet for en strategi. – Vi må opstille en troværdig målsætning for vores tilstedeværelse dernede. Det er ikke godt nok at sige, at vi er dernede, indtil den sidste talebankriger er udryddet – det er en urealistisk målsætning. Læren fra Irak er, at man skal gøre sig umage med at opstille troværdige målsætninger for, hvad man vil, især set ud fra et dansk synspunkt i en konfl ikt som Afghanistan, som uden sammenligning er den farligste, vi har sendt soldater til, sagde Niels Helveg Petersen i foråret til Politiken. MILITÆRSTRATEGI Forhører man sig hos Peter Dahl Thruelsen, der er forskningsmedarbejder hos Forsvarsakademiet og en af landets førende eksperter i Afghanistan, er en exitstrategi en naturlig udledning af en indenrigspolitisk debat, men ikke altid nødvendigvis en god ide set med militærstrategiske øjne. – Når man som land mister soldater i en konfl ikt, er det klart, at dele af befolkningen ønsker klarhed over, hvor længe vi skal være involveret i konfl ikten. Det er fuldt forståeligt. Problemet med en exitdato er dog, at det kan skabe problemer for den militære strategi. I Afghanistan handler konfl ikten meget om at nedkæmpe oprørere og ukonventionelle styrker, og i den forbindelse vil man som general eller strateg helst undgå at modparten ved, hvornår man forlader kamppladsen. Det er ud fra den logiske betragtning, at hvis din modstander ved, hvornår du forsvinder, så vil de muligvis hellere gemme sig og blot samle kræfter til den dag, deres modstander er væk, fortæller Peter Dahl Thruelsen. Derfor handler det om at sondre mellem indenrigspolitik og militærstrategi. – Hvis man skelner mellem det politiske – altså, hvad man vil opnå med mis-
sionen – og så den militære indsats, hvor man så opsætter mål for den militære. Så kan man nok godt kunne fi nde en realistisk løsning, hvor man kan besvare behovet for en dato inden for en realistisk tidsramme, der er andet end ”når demokratiet er indført” eller om ”100 år”. Problemerne opstår, hvis man blander de politiske mål med de militære mål. Men politikerne skal vel besvare befolkningens ønske om klare mål og datoer med den militære indsats? Det skal de, og hvis man skal legitimere en krig i Afghanistan, så går det jo ikke, at man siger, at det er okay, at menneskerettighederne bliver undertrykt, men vi vil bare gerne opbygge en hær til dem. Det går jo ikke. Derfor bliver man nødt til at sige, at de skal have demokrati og retfærdighed, men det er politisk, og det kan derfor godt implementeres politisk. Men det er ikke noget militæret har en rolle i. Militæret kan skabe sikkerhed, og så kan de overdrage den rolle til de nationale sikkerhedsstyrker. Og set fra en generals synspunkt, så ønsker han ikke, at hans fjende ved, at han er væk om to år og slet ikke, at hans fjende ved, at de kommende styrker ikke er klar om to år. For den eneste måde man kan vinde en oprørskrig er ved at vinde civilbefolkningens gunst, men det opnår man ikke ved, at befolkningen frygter den dag, vi er væk, fordi de så ved, at de bliver straffet af dem, der venter på, at vi forsvinder. Så det er i de spørgsmål dilemmaet ligger, forklarer Peter Dahl Thruelsen, der påpeger, at erfaringerne fra oprørskrig er, at politikerne godt kan besvare et spørgsmål om, hvornår man skal ud, bare ikke med en dato. – Svaret skal være, at det er indtil vi har opbygget nationale sikkerhedsstyrker, så vi ikke længere behøver at være forrest i kampen, og det kan man så graduere til, at man på et eller andet tidspunkt skal overgå til kun at være rådgivere – det bliver så et politisk spørgsmål. Så en dato er ikke nødvendigvis en dårlig ting, den skal bare pakkes ind i en strategi? Nej, en dato er – set med militære øjne – næsten altid et problem. Men det kan jo være logisk og fornuftigt nok set med indenrigspolitiske øjne og i den debat, som politikerne skal forholde sig til. Datoen skal gå på et stadie i stedet for en dag. Men problemet er, at herhjemme taler vi enten om en bestemt dato eller også taler vi om demokrati. Og det er jo svært at defi nere. Derfor skal man være klar over, at politiske ønsker om skoler, frihedsrettigheder, demokrati og den slags, ikke har noget at gøre med militæret. Så man skal opstille nogle mål for den militære indsats, som ► 23
Page 1 and 2: JULI 2008 2008 NR. 4 4 | Exit | Pla
Page 3: adikal politik En sommer i spinderi
Page 7 and 8: adikal politik Usammenhængende sm
Page 9 and 10: adikal politik Stormfulde højder K
Page 11 and 12: VESTAGER FRYGTER NYE FORBUD Det tog
Page 13 and 14: REGERINGENS FLERTAL BRUDT En mening
Page 15 and 16: FORBUD MOD GRUPPEEKSAMENER ER GAMME
Page 19 and 20: Plan for Afghanistan Hvor længe sk
Page 25 and 26: ► Plan for Afghanistan jo er mege
Page 28: 28 En gruppe københavnske radikale
Page 31 and 32: Manu Sareen Anne Martens det svært
Page 33 and 34: “Jeg har ondt i hjertet og føler
Page 35 and 36: KØR-SELV-FERIER TIL SPECIALPRIS Sc
Page 38 and 39: 38 ► pareret vejen, men lastbilen
Page 40: 40 Kandidaterne Ved landsmødet til
Page 44: 44 Vi løfter hinanden op Jeg vil g
Page 48 and 49: 48 landsmøde Praktiske oplysninger
Page 50 and 51: 50 FORMKRAV • Resolutionsforslag
Page 52 and 53: 52 debat Jelved til EU eb b Menings
Page 54 and 55: 54 debat et fælles regeringsgrundl
Page 56 and 57: 56 Radikale i ønskeposition Skal v
Page 58 and 59: 58 bøger KLIMA- PARADIGME Jørgen
Page 60 and 61: 60 det politiske værksted RASMUS H
Page 62 and 63: 62 radikal ungdom Vild med den euro
Page 64 and 65: 64 TÆT PÅ: RASMUS HELVEG PETERSEN
Page 66 and 67: 66 kaffe Tilbage i midten D et er n
Page 68: Udgiveradresseret magasinpost ID 42

RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?