RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

38 ► pareret vejen, men lastbilen med byggematerialer kom aldrig frem. Den sad fast i mudder på vejen derhen. FEJL PÅ FEJL Under de omstændigheder er det let at forstå, hvorfor det kan være vanskeligt for Danmark og andre vestlige landes regeringer at gennemføre udviklingsprojekter. Det giver dog heller ingen garanti for succes, når giverne selv gennemfører aktiviteterne. Samuel Simutes erfaringer fra Civil Society for Poverty Reduction er fyldt med fejlslagne projekter. – Et projekt i Lundazi-distriktet i Østprovinsen gik ud på at bore brønde til landsbyerne. Men kvinderne, som er dem der henter vand, blev ikke inviteret til planlægningen. De havde turen til fl oden efter vand som deres eneste fritid på dagen. Resten af tiden arbejder de i marken. De vil ikke opgive deres eneste frihed, så de går stadig til fl oden i stedet for at bruge brøndene, fortæller Samuel Simute. Et andet projekt i Katete-distriktet, gik ud på at bygge toiletter i landsbyerne. – Men Chewas-folket, der bor i distriktet, bruger ikke toiletter – de går ud i buskene. For traditionelt er det skamfuldt for dem at blive set på vej til toiletterne, og når de nye toiletter ligger midt i landsbyen, kan de ikke undgå at blive set. Især hvis deres svigerforældre får øje på dem, er det pinligt. Derfor bliver de nye toiletter ikke brugt, fortæller Samuel Simute, der har nok af eksempler på fejlslagne projekter på grund af lokale traditioner, historie og fejlslagen planlægning. Således slog et svensk projekt, der skulle forøge landbrugsproduktionen ved at anlægge marker på terrasser op af bjergsiderne, nær fejl, fordi giverne ikke tog den historiske baggrund alvorligt. – I kolonitiden tvang englænderne med stor brutalitet folk til at anlægge terrasser. Derfor var alle, selv i ministeriet, voldsomt imod projektet, siger Samuel Simute. En studietur til det nærliggende Malawi, hvor man kunne se systemet i praksis, reddede dog projektet i sidste øjeblik. Men så godt går det langt fra alle projekter. – Succesraten er sommetider endda under 50 procent, og de tre væsentligste grunde er, at de der skal nyde godt af projektet, ikke deltager i planlægning og udførelse, at ressourcerne ikke bliver styret godt nok af dem, der gennemfører projekterne, og at modtagerne ikke får noget ejerskab over projekterne, forklarer Samuel Simute. De tre aspekter er alle inkluderet i den danske ulandspolitik, men det er svært at overføre fra papiret i København til virkeligheden i Luapula-provinsen. Som eksempel nævner Samuel Simute et danskstøttet projekt, der gik ud på at få et par landsbyer til at holde bier, høste honning, og sælge den i provinshovedstaden Mansa, for at få nogle penge ud til landsbyerne. Ideen var god, så en forening blev stiftet, projektet kom op at køre, og honningen smager fantastisk. Men der bliver ikke gjort nok for at øge salget, foreningens ledelse virker ikke voldsomt interesseret i at sende pengene videre i systemet, og der er mange uregelmæssigheder i administrationen. – Det er et spørgsmål om lederskab, siger Samuel Simute diplomatisk, og henviser til punkt to af de tre fejlmuligheder, nemlig styringen. Det er et kendt fænomen, at ikke alle foreningsmennesker i Zambia har en uegennyttig indstilling til arbejdet. IDE OG VIRKELIGHED Eftersom mange tredjeverdenslande ikke har særligt effektive eller ærlige administrationsapparater, sender Danmark og andre donorlande en del penge ud til civilsamfundet gennem de demokratiske organisationer. Tanken er, Ngo’erne er bedre til at forvalte midlerne, har bredere demokratisk mandat end de tvivlsomme regeringer og derfor kan virke som vagthund over for regeringen. – Ledelsen er et område som donorerne skal være mere opmærksomme på. Ikke kun på regeringsniveau, men også DANSK UDVIKLINGSSTØTTE OG ZAMBIA: Dansk udviklingsstøtte 2008: . . . . . . . . . . . . . . . . .12,3 milliarder kroner Heraf gennem Ngo’er: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,95 milliard kroner Dansk støtte til Zambia: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 milliarder kroner Samlet udenlandsstøtte til Zambia: . . . . . . . . ca. 2,2 milliarder kroner Zambias statsbudget: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ca. 15,5 milliarder kroner i civilsamfundet og helt ud i de små foreninger og i de enkelte projekter, siger Samuel Simute. ET GODT RÅD Det er et skridt på vejen, at Zambias fi - nansminister selv åbent indrømmer, at de 50 millioner danske kroner er forsvundet, som han gjorde overfor den lokale avis. Men Samuel Simute er alligevel ikke den store optimist. Han har set, hvordan korruption og magtmisbrug fi nder sted ustraffet i årevis, og hvordan det endda bliver idoliseret. Han har dog også set hvordan vellykkede projekter forbedrer og forlænger livet for de fattigste mennesker i landsbyerne. Så der er håb og hans råd til giverlandene er, at de i højere grad skal inddrage de lokale i kontrollen. – Hvis folk vidste hvor mange penge der blev sendt ud til dem, ville de kræve mere af deres politikere og embedsmænd, siger Samuel Simute. □ Anders Lundt Hansen er tidligere radikal folketingskandidat. Nu arbejder han for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia. Her i Radikal Politik bringer han fra tid til anden nyt fra fronten i kampen mod fattigdom.
Der skal strammes op Man bliver nødt til at stramme op, selv om det er et meget komplekst område. Sådan siger udviklingsordfører Morten Helveg Petersen til beretningerne fra Zambia, hvor den danske ulandsbistand ikke bliver brugt hensigtsmæssigt. – Når nu vi er tilhængere af en højere bistand, er vi nødt til at være ekstremt opmærksomme på, hvordan midlerne bliver brugt. Det siger sig selv. For misbrug og spildte kroner er med til at give ulandsbistand et dårligt rygte, derfor skal vi være meget optaget af den her problemstilling, som vi hører om fra Zambia. Men det er soleklart, at hvis der er misbrug, så skal det selvfølgelig have konsekvenser for samarbejdet. Der bliver vi nødt til at være hårde i fi lten, siger Morten Helveg Petersen, der understreger, at området er meget kompliceret og svært at kontrollere. – Selvfølgelig er der problemer og det vil der altid være. Der er jo en grund til, at vi giver midler til de her lande. Det er jo blandt andet, fordi forvaltningerne og administrationen ikke er, som de skal være. Så bistanden skal også være med til at hjælpe de offentlige systemer på vej mod en tilstand, hvor de selv er bedre i stand til at kontrollere støtten og følge, at den bliver korrekt brugt, siger Morten Helveg Petersen. TO BEN Og netop tankegangen om, at udviklingslandene bliver bedre til selv at håndtere bistanden, mener Morten Helveg Petersen kan bidrage til, at støtten bliver brugt ordentlig og korrekt. Radikale Venstre ønsker en større såkaldt budgetstøtte, der handler om at overlade mere af kompetencen til landene selv. – For os er det vigtigt, at vi kan gå på to ben. For vi skal være blandt dem, der tager hårdt fat om misbrug, men vi skal også være dem, der hjælper landene frem mod en bedre struktur og administration, så de bliver bedre til selv at administrere det. Det er jo oplagt at styrke de lokale rigsrevisioner og den lokale kontrolkapacitet, det hører jo med, siger Morten Helveg Petersen, der dog understreger, at det skal kombineres med en bedre kontrol. – Det er et kolossalt vanskeligt område, men vi skal tage misbrug meget alvorligt og hele tiden være konstant opmærksomme på, om pengene nu bliver brugt efter hensigten, tilføjer den radikale udviklingsordfører. Radikale Venstre ønsker, at Danmark igen skal give en procent BNI i u-landsbistand. Derudover vil Radikale Venstre afsætte 0,5 procent af til en ny ”Global Ramme”, der skal fi nansiere svar på globale udfordringer som globale klimaproblemer, sygdomsepidemier og fl ygtningestrømme. 39
Page 1 and 2: JULI 2008 2008 NR. 4 4 | Exit | Pla
Page 3: adikal politik En sommer i spinderi
Page 7 and 8: adikal politik Usammenhængende sm
Page 9 and 10: adikal politik Stormfulde højder K
Page 11 and 12: VESTAGER FRYGTER NYE FORBUD Det tog
Page 13 and 14: REGERINGENS FLERTAL BRUDT En mening
Page 15 and 16: FORBUD MOD GRUPPEEKSAMENER ER GAMME
Page 19 and 20: Plan for Afghanistan Hvor længe sk
Page 22 and 23: 22 Plan for Afghanistan ► fakta 1
Page 25 and 26: ► Plan for Afghanistan jo er mege
Page 28: 28 En gruppe københavnske radikale
Page 31 and 32: Manu Sareen Anne Martens det svært
Page 33 and 34: “Jeg har ondt i hjertet og føler
Page 35 and 36: KØR-SELV-FERIER TIL SPECIALPRIS Sc
Page 40: 40 Kandidaterne Ved landsmødet til
Page 44: 44 Vi løfter hinanden op Jeg vil g
Page 48 and 49: 48 landsmøde Praktiske oplysninger
Page 50 and 51: 50 FORMKRAV • Resolutionsforslag
Page 52 and 53: 52 debat Jelved til EU eb b Menings
Page 54 and 55: 54 debat et fælles regeringsgrundl
Page 56 and 57: 56 Radikale i ønskeposition Skal v
Page 58 and 59: 58 bøger KLIMA- PARADIGME Jørgen
Page 60 and 61: 60 det politiske værksted RASMUS H
Page 62 and 63: 62 radikal ungdom Vild med den euro
Page 64 and 65: 64 TÆT PÅ: RASMUS HELVEG PETERSEN
Page 66 and 67: 66 kaffe Tilbage i midten D et er n
Page 68: Udgiveradresseret magasinpost ID 42

RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?