RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

52 debat Jelved til EU eb b Meningsmålingerne er bestemt ikke behagelig læsning i øjeblikket. Valgresultatet har desværre bidt sig fast, og hverken indfl ydelsen eller fremgangen ser ud til at være lige om hjørnet. Derfor bør vi tænke alternativt. Vi må ud af dødvandet, og vi må forsøge at skabe det vendepunkt, der kan få sagligheden og seriøsiteten (os!) tilbage i dansk politik. For mig at se vil det kommende valg til Europaparlamentet være en oplagt mulighed for at skabe et sådant vendepunkt. Et valg, hvor vi næsten på forhånd er dømt ude, og hvor det kræver et markant bedre valgresultat end det i november, hvis vi skal bevare vores radikale plads i Europa. Men vi har trumfkortet, der kan skabe det resultat: Marianne Jelved. Marianne vil være en fantastisk kandidat for os. En kandidat med ubestridelig stor viden om det europæiske arbejde. En kandidat der vil have stor gennemslagskraft i valgkampen. En respekteret kandidat, der vil tiltrække stemmer fra begge fl øje, og en kandidat der vil kunne genskabe optimismen i vores parti. Marianne Jelved kan med andre ord få os på banen igen. Jelved til EU. Henrik Larsen Byrådsmedlem og folketingskandidat, Kolding SVAR: Redaktionen har forelagt Henrik Larsens forslag for Marianne Jelved. Hun fortæller, at hun ikke er kandidat til Europaparlamentsvalget. Hun har taget vilkårene til efterretning, men stiller ikke op, lyder det fra den tidligere gruppeformand. Red. The Social Liberal Party Skal man tro direktøren for CEPOS, Martin Ågerup, så er Det Radikale Venstre ikke et socialliberalt parti. Vi er populister, der fl ytter os efter vælgerne. Martin Ågerup mener nemlig at vide, at socialliberalismen er præcist defi neret i idehistorien som den retning, hvor man kun vil omfordele til de, der ikke kan klare sig selv. Som sand elitær radikal rammes jeg af en pludselig lyst til at overtage alle Martin Ågerups socialliberale holdninger, vores engelske navn er jo The Social Liberal Party (fornemmes ironien?) – som radikal skal jeg jo være socialliberal og jeg er ikke populist! Inden jeg udskifter mine holdninger bør jeg måske lige få præciseret, hvordan socialliberale traditionelt har set på omfordeling. VÆRDISKABELSE Første skridt i en omfordeling er, at skatten på værdiskabelse skal kræves ind. I denne forbindelse leverer J. A. Hobson og L. T. Hobhouse de første argumenter i slutningen af 1900-tallet. De to, der blev opfattet som socialliberale, mente, at velstand ikke skabes af det enkelte individ, men af individet i samarbejde med institutioner og det omgivende samfund. Derfor havde staten et retfærdigt krav på en del af den skabte velstand. En særlig ret til provenu havde staten i forbindelse med spekulation. Her var der i særdeleshed tale om en værdiskabelse, som samfundet og ikke individet kunne tage æren for. Når skatten på værdiskabelse er krævet ind, er turen kommet til horisontal omfordeling, dvs. pension, SU, børnecheck, osv. Her kommer de økonomiske teorier om eksternaliteter og asymmetrisk information ind i billedet. Teorierne beskriver hvordan markedet ikke selv når et pareto-optimal resultat, dvs. markedet virker ikke til glæde for almenvellet. Særligt er teorierne vigtige i forbindelse med omfordeling på tværs af alder. John Stuart Mill (af mange opfattet som socialliberalismens fader) var utilitarist, dvs. han mente, at man skulle tilstræbe at maksimere lykken i et samfund. Dermed er der historisk belæg for at sige, at statsindgreb ved markedsfejl, i et socialliberalt perspektiv traditionelt har været ønskeligt. Markedet og frivilligt indgåede kontakter er ikke hellige for socialliberale. T. H. Green (opfattet som socialliberal) havde en neo-hegeliansk opfattelse af staten, som enheden der skal sørge for social retfærdighed. Målet for staten var udfoldelsen af det enkelte menneskes potentiale og her mente han ganske som John Stuart Mill, at statslige indgreb kunne virke til fremme for menneskets frihed og selvrealisering. BRUD MED IMPERIALISMEN Sidste skridt er at overføre pengene fra de rige til de, der er knap så rige. Her kommer J. A. Hobson igen ind i billedet og senere T. H. Green. Han levede i starten af 1900-tallet de teoretiske argumenter for et brud med imperialismen. Han iagttog hvordan verdens største økonomiske magt, England, ikke kunne sørge for lån til den hårdtarbejdende middelklasse. Langt de fl este lån gik nemlig til kolonierne, til bl.a. mine-projekter; projekter, der i højere grad var til glæde for overklassen end middelklassen. Dette blev opfattet som et problem. T. H. Green havde nemlig tidligere introduceret en skelnen mellem to slags velstand. Den ene blev brugt til forbrug, og den anden blev brugt i magtspil. Den sidste slags var et legitimt mål for staten, for idealet om lige muligheder er uløseligt forbundet til den socialliberale tradition. At kapitalen samledes i toppen af samfundet var altså et problem og det gjorde ikke sagen bedre, at samfundets top levede af spekulation. Grunden var nu lagt for et opgør med imperialismen. Samtidig indførte
den socialliberale engelske regering en progressiv beskatning af indkomst. På denne baggrund lyder det noget betænkeligt, at Martin Ågerup opfatter sig selv som socialliberal. Særligt tvivler jeg på, at Martin Ågerup kan tilslutte sig argumenterne, der åbner for beskatning i stor stil. Dermed kan jeg, og du, kære læser, beholde dine holdninger og stadig kalde dig socialliberal. Eller, som jeg har beskrevet socialliberalismen ovenfor, lyder det ikke en anelse mere socialistisk end hvad vi plejer at mene, fl yder socialdemokratismen ikke lidt sammen med det socialliberale? Never mind, ny approach. Ordene menneske og humanisme optræder tilsammen 46 gange i Radikal Ungdom principprogram; demokrati 25 gange; moderne 21 gange; frihed 15 gange; fornuft 8 gange; uddannelse 6 gange; international 5 gange; socialliberal 0 gange. Måske skulle vi bare skifte vores navn til The Humanistic Democrats. Jonas Lybech Jensen Hovedbestyrelsesformand for Radikal Ungdom, København Grundtvigkanon Der er sikkert mange andre end mig, der har haft svært ved at fi nde sig selv i spørgsmålet om offentliggørelsen af Muhammedtegningerne. På den ene side er ytringsfriheden en ufravigelig del af vores demokrati, men på den anden side er vi mange, der ikke bryder os om, at man krænker menneskers tro, – ikke mindst i lyset af, at en anden del af vores demokratiopfattelse er religionsfrihed. Men hvordan får man så disse modstridende ting til at gå op i en enhed? Jeg har ikke rigtigt kunne sætte ord herpå, men det gjorde Politiken for mig, da avisen omtalte Demokratikanonen. Som i så mange andre tilfælde skal vi tilbage til Grundtvig for at fi nde ordene. Han satte jo som bekendt ord på mange ting, og hans liberale og sociale livssyn er en meget væsentlig del af vores kulturarv og opfattelse af demokrati. I begrundelsen for hans tilstedeværelse i Demokratikanonen citerer Politiken: ”Grundtvigs samfundsfi losofi bygger på det liberale synspunkt, at kun i frihed vil individet frivilligt pålægge sig de nødvendige bånd. Tvang ødelægger folkeviljen, og uden friheden til selv at træffe valg, kan en personlig etik ikke udvikles.” FRIHED TIL AT TIE Det rammer præcist kernen i en demokratisk ytringsfrihed. Det er nemlig også en frihed til at tie, når talen er uetisk eller gør mere skade på andre end gavn. Dem, der vil bruge ytringsfriheden på andres bekostning, kal- der de nødvendige bånd for selvcensur og tillægger det dermed en negativ betydning. Men det er langt hen ad vejen en dårlig undskyldning for at sige eller skrive ting, hvor det havde været mere etisk at lægge bånd på tungen eller pennen. I forvejen lægger vi ofte bånd på os selv, når vi ytrer os, for ikke unødigt at støde de mennesker, vi omgås. Et etisk menneske lægger de samme bånd på sig, når det angår mennesker, man ikke kender eller måske endda ikke bryder sig om. Vi anerkender jo i forvejen, at vores ytringsfrihed er begrænset. Sig ”Brand” i biografen eller ”Pistol” i lufthavnskøen, og du ryger direkte i fængsel uden at indkassere 2000kr, når du pas- at serer ”Start” efter endt ophold, og der kan nævnes andre udsagn, som vi accepterer som ulovlige i bestemte situationer. Hvad man må og hvad man ikke må ytre, er defi neret i landets love. Danmarks ældste grundlov, Valdemar Sejrs Jyske lov, starter med de kendte ord: ”Med lov skal land bygges”. Det er nok knap så kendt, at den fortsætter med ordene: ”men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov.” Eller med andre ord: Hvis vi havde brugt vores ret og ytringsfrihed på en mere etisk måde, havde vi ikke haft en Muhammedkrise. Gunnar Gissel Nielsen Ågerup Så stå da sammen Frem mod sidste folketingsvalg drøftede vi i Radikale Venstres Miljøudvalg, hvad der kunne føre frem til et godt resultat for partiet, og hvem man skulle stå sammen med. Ved den lejlighed fremførte jeg i den gruppe, jeg sad i, at SF skulle med på vognen og gerne helt ind i regeringen. Der var pæn opbakning til ideen i gruppen, men det ser ikke ud til, at partitoppen er enig. Men når man ser, hvorledes regeringen sejler rundt i manegen med en fraværende statsminister, en fi nansminister med rod i bilagene, en integrationsminister, der opfører sig dybt besynderligt, en miljøminister, der ikke har orden på egen gård osv., så er det ganske utroligt, at oppositionen ikke får mere ud af den situation. En af årsagerne kunne måske være, at samme opposition endnu ikke helt har regeringsholdet på plads. Især mangler det største oppositionsparti at få nogle op i sværvægtsklassen, men her kan både Det Radikale Venstre og SF hjælpe til, da der i de to partier er mange både erfarne og dygtige politikere, der fi nt kunne blive ministre den dag i morgen. FÆLLES REGERINGSGRUNDLAG Men det kræver, at Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF’s ledere sætter sig sammen og udarbejder 53
Page 1 and 2: JULI 2008 2008 NR. 4 4 | Exit | Pla
Page 3: adikal politik En sommer i spinderi
Page 7 and 8: adikal politik Usammenhængende sm
Page 9 and 10: adikal politik Stormfulde højder K
Page 11 and 12: VESTAGER FRYGTER NYE FORBUD Det tog
Page 13 and 14: REGERINGENS FLERTAL BRUDT En mening
Page 15 and 16: FORBUD MOD GRUPPEEKSAMENER ER GAMME
Page 19 and 20: Plan for Afghanistan Hvor længe sk
Page 22 and 23: 22 Plan for Afghanistan ► fakta 1
Page 25 and 26: ► Plan for Afghanistan jo er mege
Page 28: 28 En gruppe københavnske radikale
Page 31 and 32: Manu Sareen Anne Martens det svært
Page 33 and 34: “Jeg har ondt i hjertet og føler
Page 35 and 36: KØR-SELV-FERIER TIL SPECIALPRIS Sc
Page 38 and 39: 38 ► pareret vejen, men lastbilen
Page 40: 40 Kandidaterne Ved landsmødet til
Page 44: 44 Vi løfter hinanden op Jeg vil g
Page 48 and 49: 48 landsmøde Praktiske oplysninger
Page 50 and 51: 50 FORMKRAV • Resolutionsforslag
Page 54 and 55: 54 debat et fælles regeringsgrundl
Page 56 and 57: 56 Radikale i ønskeposition Skal v
Page 58 and 59: 58 bøger KLIMA- PARADIGME Jørgen
Page 60 and 61: 60 det politiske værksted RASMUS H
Page 62 and 63: 62 radikal ungdom Vild med den euro
Page 64 and 65: 64 TÆT PÅ: RASMUS HELVEG PETERSEN
Page 66 and 67: 66 kaffe Tilbage i midten D et er n
Page 68: Udgiveradresseret magasinpost ID 42

RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?