RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

56
Radikale i ønskeposition
Skal vi radikale holde sommerferie med optimismen i behold eller bliver det en lang og
regnfuld sommer? Den liberale blogger og kommentator Jarl Cordua giver her sit bidende
bud på den radikale tilstand anno sommeren 2008.
I
bør glæde jer I gode folk i Radikale
Venstre. For det er da ved at
være ganske længe siden, at I er
blevet et midtpunkt – i hvert fald
for diskussion – i dansk politik.
Selveste statsministeren kunne under afslutningsdebatten
op til sommerferien
ikke lade være med at tage udgangspunkt
i udtalelser fremsat af en radikal leder.
Det er ellers blevet relativt sjældent, at I
sådan for alvor sætter en politisk dagsorden.
Så tillykke med det. Egentlig har de
radikale vel nærmest været dømt ude af
det politiske søgelys siden I mistede regeringsmagten
i 2001, men det gik helt
galt, da Naser og Anders Samuelsen startede
deres Ny Alliance-projekt og havde
kurs mod stjernerne. I maj sidste år så det
næsten ud til, at de radikale ”kom til at
skylde” efter et valg. NA’ernes luftkastel
fusede hurtigt ud, men det fi k da den konsekvens,
at I langt om længe fi k gennemført
et nødvendigt generationsskifte.
MARX BRØDRENE
Åreladningen af nogle af jeres folk – mest
i andet geled – til Ny Alliance, har I jo nok
overvundet. I mellemtiden minder de tre
NA’ere mere som The Marx Brothers,
hvor der trylles mere og mere liberalistiske
idéer op af hatten. Og hvis billedet
passer, så må Anders Samuelsen være en
allestedsnærværende og energisk Groucho
Marx. Naser har fået tilkendt statistrollen
som Zeppo Marx, mens Jørgen
Poulsen kan være den umælende mundharmonikaspillende
Harpo Marx. Det
glæder sådan en som mig, men NA’ernes
problemer er uoverstigelige.
IKKE TIL GRIN
Så det kan godt være, at I Radikale ikke
er så radicoole, som I har været, men partiet
er i det mindste ikke helt til grin, som
deres fætre ovre i Ny Alliance. Men hvad
med de politiske resultater for husmændenes,
degnenes og de veluddannede
storbymenneskers parti, thi sagligheden
er jo og har til altid været de radikales
adelsmærke? Bevares, de radikale indgår
forlig med regeringen, og har indfl ydelse,
men det er nu ikke som i de gode
gamle dage. Så de radikale peger så, som
forklaring på deres egen misere, på den
førte blokpolitik her til lands, der angiveligt
føres af regeringen sammen med
støtterne i Dansk Folkeparti. Men det er
dog veldokumenteret, at langt det meste
lovgivning gennemføres med brede fl ertal.
Og den slags saglige argumenter plejer
ellers at veje tungt hos radikale.
FOGHS PROBLEMER
Det er ellers ikke, fordi Anders Fogh
mangler problemer. Han siger, at han
ikke er kandidat til et internationalt
topjob – og ingen tror ham og navnlig
ikke befolkningen, hvis man skal tro
meningsmålingerne. Men I kan i hvert
fald glæde jer til tiden efter Fogh. Hans
efterfølger fi nansminister Lars Løkke
Rasmussen har brugt det halve forår til
at forklare vælgerbefolkningen at hans
mange bilag ikke får betydning for hans
evne at styre landet. Imens er de i Venstre
ellers begyndt at slås om ”hvem der
skal efterfølge efterfølgerne”. Pludselig
sprang Søren Gade ud som liberal og før
sommerferien mente Kristian Jensen, at
Margrete Vestager er uegnet til at sidde
i regering – og i øvrigt går terroristernes
ærinde ved at foreslå udenrigspolitikken
ændret! Ja, det er vel forhåbentlig
ikke en borgerlig regering Jensen har i
tankerne, som Vestager ellers skulle sidde
med i? Man er forvirret på et højere
plan. Men det er alt andet lige et raffi neret
karaktermord på Vestager, som VK
og Dansk Folkeparti har gang i. Man kan
kalde det for politisk stigmatisering, og
Fogh har forfulgt unge Jensens retorik
mod den radikale leder, der til gengæld
betegner kritikken for ”helt ude i hegnet”.
Ja, det er det måske, men kritikken
er, desværre for de radikale, meget effektiv.
Til gengæld kunne Vestager i sin
replik betræde nye sproglige græsgange
med blomster som, ”at statsministeren
er syret”, og selvfølelsen hos den radikale
leder – efter kun et enkelt år på posten
– fejler bestemt intet, når man kan
betegne en statsminister med syv år på
bagen, som værende ”uden statsministerformat”.
Måske er der et marked for
Vestagers opsigtvækkende udenrigspolitiske
meldinger? Der skal da nok være
stemmer at hente – især blandt Enhedslistens
og SF’s vælgere – og i al fald hos
fl ere end de ca. fem procent, der for tiden
overvejer at stemme radikalt. □
Indlægget er en redigeret version af et indlæg,
som Jarl Cordua gav i Hovedstadens
Radikale Vælgerforening i juni.
Jarl Cordua er konsulent, kommentator og
ekstern lektor ved RUC. Han blogger på
www.jarlcordua og vedkender sig åbent, at
være borgerlig-liberal, men siger selv, at han
rent politisk sejler under ”sørøverfl ag”.