Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

2010 

Nedslidning på det 

danske arbejdsmarked 

Delrapport 1 

Omfang, omkostninger og udfordringer 

Rapporten er udarbejdet for 

Rapporten er udarbejdet af 

Rune Schmidt 

Camilla Salimi 

Iben Karlsen

Delrapport 1: Omfang, omkostninger og udfordringer 

Indhold 

Indhold .................................................................. 1 

Læsevejledning ..................................................... 2 

Introduktion .......................................................... 3 

Nedslidning – en definition .................................. 4 

Nedslidningens årsager ........................................ 5 

Nedslidningens omfang ........................................ 6 

Nedslidning – hvem rammer det .......................... 7 

Nedslidningens omkostninger .............................. 8 

Personlige omkostninger .................................. 8 

Samfundsmæssige omkostninger..................... 9 

Nedslidning i Århus Kommune ........................... 11 

Økonomiske omkostninger ............................ 11 

De manglende hænder i Århus Kommune ..... 11 

Appendiks ........................................................... 13 

Nedslidning – et udefineret begreb ............... 13 

Fysisk nedslidning og 

nedslidningssygdomme .................................. 13 

Statistiske forbehold ....................................... 14 

Kilder og noter .................................................... 16 

Om rapporten 

Denne rapport Nedslidning på det danske 

arbejdsmarked – Omfang, omkostninger og 



udfordringer udgør den første af to delrapporter 

om nedslidning på det danske arbejdsmarked. De 

to rapporter er blevet udarbejdet i forbindelse 

med projektet Den Intelligente 

Arbejdsbeklædning. Projektet er et 

innovationssamarbejde mellem Århus Kommune, 

Sundhed og Omsorg og den private virksomhed 

YOKE interaction design og er finansieret af Århus 

Kommune, Sundhed og Omsorg og Region 

Midtjylland via puljen Offentlig-privat Innovation 

(OPI) under navnet Den Forebyggende Trøje. 

For mere information om projektet kontakt: 

Mette Halkier 

Århus Kommune, Sundhed og Omsorg 

+45 8940 6925 

mhal@aarhus.dk 

Jakob Mandøe 

YOKE interaction design 

+45 3026 3273 

jakob@yoke.dk 

Indhold Side 1


Læsevejledning 

Denne delrapport belyser den arbejdsrelaterede 

nedslidningsproblematik i Danmark og Århus 

Kommune via statistisk materiale og økonomiske 

nøgletal. 

Begrebet ”nedslidning” bruges i en lang række 

forskellige sammenhænge, og begrebet kræver 

en uddybning. Vi begynder derfor rapporten med 

kort at definere nedslidningsbegrebet. 

Efter at have defineret det anvendte 

nedslidningsbegreb ser vi nærmere på, hvilke 

årsager der er til, at nedslidning opstår. 

Efterfølgende undersøges omfanget af 

nedslidning i Danmark. Dette følges op af en 

redegørelse for, hvilke brancher og jobgrupper 

som nedslidningen rammer hårdest. 

Blikket rettes nu mod de omkostninger, der er 

forbundet med nedslidning – både på et 

individuelt og samfundsmæssigt plan. 

Til sidst undersøges nedslidningens omkostninger 

for Århus Kommune, og afslutningsvist ser vi på 

den fremtidige udfordring, som kommunen står 

over for at skulle løse. 

I forbindelse med denne rapports datamateriale 

er det nødvendigt at knytte en kort kommentar. 

En stor del af det datamateriale der benyttes i 

rapporten, omhandler erhvervssygdomme. En 



erhvervssygdom er kendetegnet ved at være en 

sygdom, der er opstået over længere tid 

(minimum fem dage), og som er arbejdsbetinget. 

Disse sygdomme er en sag mellem de ramte 

personer og deres læger og således ikke noget, 

som den enkelte arbejdsplads får nærmere 

informationer om. Derfor er det kun 

Arbejdsskadestyrelsen, der ligger inde med det 

samlede statistiske materiale om 

arbejdsbetingede erhvervssygdomme, og disse 

tal offentliggøres kun i et begrænset omfang. Det 

har haft den konsekvens for nærværende 

rapport, at vi har måttet inddrage og benytte 

skønsmæssige beregninger af de 

samfundsmæssige og kommunale omkostninger 

for nedslidning. 

Læsevejledning Side 2


Introduktion 

Det danske samfund står over for flere store 

udfordringer i de kommende år. En af disse er 

ændringerne i den demografiske 

sammensætning. Inden for den næste årrække 

bliver gruppen af erhvervsaktive danskere 

mindre, og der bliver derfor færre hænder på 

arbejdsmarkedet. Samtidigt forventes den 

samlede danske befolkning at vokse med op til 

400.000 personer inden for de næste 25 år (1). 

Dermed falder den andel, som udgøres af 

befolkningsgruppen i den erhvervsaktive alder 

forholdsvist kraftigt, set i forhold til resten af 

befolkningen. I 2009 var 52,7 % af befolkningen i 

den erhvervsaktive alder, mens det i 2035 

forventes kun at dreje sig om 46,4 % af 

befolkningen. 

0 - 19 år 20 - 59 år 60 + år 

22,7 % 24,8 % 28,3 % 31,0 % 

52,7 % 51,7 % 49,3 % 46,4 % 

24,5 % 23,5 % 22,4 % 22,5 % 

2009 2015 2025 2035 

Figur 1: Befolkningsfremskrivning inddelt i alderstrin. I 

Statistisk Årbog 2009 definerer Danmarks Statistik den 

erhvervsaktive alder til at være mellem 20 – 59 år. (Kilde: 

Danmarks Statistikbank, udtræk 27. marts 2010) 

Det betyder, at der ikke blot bliver færre hænder 

på arbejdsmarkedet, men at det faldende antal 

hænder også skal forsørge flere, end det er 

tilfældet i dag. I 2009 skulle en person i den 

erhvervsaktive alder i gennemsnit forsørge 0,9 

personer (ud over sig selv), mens det i 2035 

forventes at dreje sig om 1,15 personer. 



Figur 2: Forsørgerbyrden er udregnet efter antallet af 

personer i den erhvervsaktive alder i forhold til børn og 

unge fra 0 – 19 år og ældre fra 60 år og opefter. (Kilde: 

Danmarks Statistikbank, udtræk 27. marts 2010) 

Dermed bliver det mere og mere vigtigt at 

fastholde mennesker på arbejdsmarkedet, hvis 

det danske samfund i fremtiden skal få hænderne 

til at slå til. 

Der er mange årsager til, at personer i den 

erhvervsaktive alder forlader arbejdsmarkedet. 

En af de større årsager er nedslidning. Alene i 

2008 blev omkring 3.500 personer tilkendt 

førtidspension på grund af nedslidning og 

udtrådte således permanent af arbejdsmarkedet 

(2). Derudover er der en lang række andre 

udgifter forbundet med nedslidning, både på et 

personligt, virksomheds- og samfundsmæssigt 

niveau. At formindske omfanget af 

nedslidningssygdomme vil derfor være en af 

måderne, hvorpå den demografiske udfordring vil 

kunne imødegås. 

Introduktion Side 3 

1,2 

1,1 

1,0 

0,9 

0,8 

2009 2015 2020 2025 2030 2035


Nedslidning – en definition 

Nedslidning er et udtryk, der beskriver en proces, 

hvor én eller flere længerevarende, 

udefrakommende påvirkninger medfører én eller 

flere bestemte former for lidelser. Disse former 

for lidelser består af en række sygdomstyper, der 

overordnet kaldes for muskel- og 

skeletsygdomme. I denne rapport kaldes disse 

sygdomme for nedslidningssygdomme. For en 

yderligere diskussion af nedslidningsbegrebet, 

herunder hvilke forbehold der må tages til 

rapportens resultater, henvises til ”Appendiks”. 

Nedslidningssygdomme rammer kroppens sener, 

muskler, knogler og nerver. Derfor kan 

sygdommene opstå i en stor del af kroppen, fra 

ben og knæ over ryg og op til skuldrene og nakke 

og ud i armene og hænderne. Nogle af de mest 

udbredte nedslidningssygdomme er smerter i 

ryggen, nakkehold, slidgigt og musearm. 

Figur 3 viser, hvordan Beskæftigelsesministeriet, i 

deres fortegnelse over erhvervssygdomme, 

skelner mellem de forskellige sygdomsgrupper, 

og hvilke af disse der er nedslidningssygdomme. 

Endelig kan vi ud fra Figur 4 se, at lidelser i nakke, 

skulder, arm og hånd i 2008 var de mest 

anmeldte nedslidningssygdomme, som var 

mistænkt for at være arbejdsrelaterede. 

Arbejdsulykker 

Gruppe C 

Arm og skulder 

Erhvervssygdomme 



Nedslidning – en definition Side 4 

Gruppe A 

Hoved 

Gruppe G 

Hud 

Gruppe J 

Andre sygdomme 

Gruppe B 

Ryg, nakke-skulder 

og hofte 

Arbejdsskader 

Gruppe E 

Lunger og luftveje 

Gruppe H 

Infektions- og 

parasitsygdomme 

Gruppe K 

Kræftsygdomme 

Nedslidningssygdomme 

Gruppe F 

Psykisk sygdom 

Gruppe I 

Sygdomme efter 

kemiske stoffer 

Gruppe L 

Fosterskader 

Gruppe D 

Ben 

Figur 3: Hovedsygdomsgrupperne og 

nedslidningssygdommene (Kilde: Bekendtgørelse om 

fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 

2005, Beskæftigelsesministeriet, 2009) 

24% 

8% 

65% 

Nakke, skulder, 

arm & hånd 

Ryg, rygrad & lænd 

Ben & fod 

Andre/uoplyst 

Figur 4: Fordelingen af anmeldte nedslidningsrelaterede 

erhvervssygdomme 2008 (Kilde: Anmeldte 

arbejdsbetingede lidelser 2003 - 2008 - Årsopgørelse 2008, 

Arbejdsskadestyrelsen, 2009)


Nedslidningens årsager 

Fordi nedslidningssygdomsbegrebet dækker over 

flere forskelligartede sygdomme, er der også 

mange forskellige årsager til, at 

nedslidningssygdomme opstår. I en analyse fra 

2009 af den eksisterende, internationalt 

publicerede medicinske litteratur om 

nedslidningssygdomme, peger Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø på, at der er 

videnskabelig enighed om, at der er ”moderat til 

stærk” videnskabelig evidens for, at en række 

arbejdssituationer og arbejdsstillinger kan 

medføre nedslidningssygdomme (3). 

Arbejdssituationer og -stillinger der 

kan medføre nedslidningssygdomme 

•Tunge løft 

•Foroverbøjet nakke 

•Foroverbøjet ryg 

•Vrid og drej i ryggen 

•Løftede arme 

•Gentagne, kraftbetonede bevægelser i 

skulderen, albuen og håndled/hånd 

•Helkropsvibrationer 

Figur 5: Arbejdssituationer og arbejdsstillinger der kan 

medføre nedslidningssygdomme (Kilde: Hvidbog om 

risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde, Resume og 

hovedkonklusioner, Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø, 2009) 

Analysen konkluderer dog også, at den 

eksisterende forskning ikke muliggør at fastlægge 

egentlige grænseværdier for, hvornår de enkelte 

arbejdssituationer og arbejdsstillinger udgør en 

risiko for udviklingen af nedslidningssygdomme. 

En anden rapport fra 2008, ligeledes fra Det 

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 



peger på, at også psykosociale faktorer spiller ind, 

når det kommer til risikoen for egentlige 

sygemeldinger på grund af 

nedslidningssygdomme (4). 

Psykosociale risikofaktorer 

•Ringe kontrol med eller indflydelse på 

arbejdet 

•Ringe social støtte, herunder fra ledelse 

•Jobstrain (høje krav kombineret med ringe 

kontrol) 

•Jobutilfredshed 

•Manglende accept fra kollegaer eller ledelse 

•Dårligt organisatorisk klima 

Figur 6: Psykosociale risikofaktorer for sygemelding på 

grund af nedslidningssygdomme (Kilde: Hvidbog om 

sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og 

skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø, 2008) 

Rapporten peger også på, at der inden for 

forskningen stadig er en række uafklarede 

spørgsmål. Det drejer sig blandt andet om 

spørgsmål omkring, hvilke former for 

risikofaktorer, der påvirker forskellige typer af 

nedslidningssygdomme, og om hvorvidt 

forskellige risikofaktorer kan spille sammen og 

forstærke hinanden. Der er især stor usikkerhed 

omkring, hvilken indflydelse tilstedeværelsen af 

både fysiske og psykosociale risikofaktorer har på 

den enkeltes nedslidningssituation; herunder den 

enkeltes risiko for sygemelding. 

Nedslidningens årsager Side 5


Nedslidningens omfang 

I 2002 fremlagde VK-regeringen deres 

sundhedsprogram Sund hele livet. I programmet 

blev nedslidningssygdomme klassificeret som 

værende en af otte folkesygdomme i Danmark. 

En undersøgelse foretaget af Statens Institut for 

Folkesundhed i 2005 viser, at 

nedslidningssygdomme ikke blot er en af de mest 

udbredte sygdomstyper, men den mest udbredte 

i den danske befolkning. 

Andel af 

befolkningen (i %) 

Antal 

(1.000) 

Nedslidningssygdomme 15 662 

Hjerte-kar-sygdomme 7 320 

Sygdomme i 

åndedrætsorganer 6 243 

Sygdomme i nervesystem 

og sanseorganer 5 213 

Stofskiftesygdomme 5 210 

Skader 5 298 

Psykiske lidelser 2 103 


fordøjelsesorganer 2 100 

Hudsygdomme 2 91 

Svulster 2 68 

Sygdomme i urinveje og 

kønsorganer 1 41 

Infektionssygdomme 1 22 

Blodsygdomme 9 14 

Andre sygdomme 2 90 

Figur 7: Langvarig sygdom. Forekomsten (%) samt antal i 

befolkningen i 2005 (Kilde: Folkesundhedsrapporten 2007, 

Statens Institut for Folkesundhed, 2007) 

662.000 danskere led således i 2005 af en 

langvarig nedslidningssygdom, hvilket er mere 

end forekomsten af hjerte-kar-sygdomme og 

sygdomme i åndedrætsorganer (såsom KOL) 

tilsammen. 

Nedslidningens omfang ses også på antallet af 

anmeldte erhvervssygdomme. 

I 2008 modtog Arbejdsskadestyrelsen 16.689 



anmeldelser af erhvervssygdomme. 7.038 af disse 

blev anmeldt på grund af mistanke om en 

nedslidningssygdom, hvilket svarer til 42 % af alle 

anmeldelser. 

Figur 8: Anmeldte erhvervssygdomme i 2008 (Kilde: 

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2003 - 2008 - 

Årsopgørelse 2008, Arbejdsskadestyrelsen, 2009) 

Det svarer til, at der hver dag hele året anmeldtes 

næsten 20 tilfælde af arbejdsbetingede 

nedslidningssygdomme. 

Nedslidningssygdomme 

Psykiske sygdomme 

Øresygdomme 

Hudsygdomme 

Kræftsygdomme 

Luftvejssygdomme 

Sygdomme i nervesystemet 

Andre/uoplyst 

Endeligt kan omfanget af nedslidningssygdomme 

også læses ud af en anden undersøgelse fra 

Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge den er 

nedslidningssygdomme årsag til 14 % af alle 

lægekonsultationer. Det svarer til omkring to 

millioner konsultationer årligt (5). Statens Institut 

for Folkesundhed undersøgte desuden årsagerne 

til langtidssygmelding (mere end otte uger). De 

fandt, at hele 25 % de undersøgte personer var 

sygemeldt på grund af nedslidningssygdomme. 

Nedslidningens omfang Side 6


Nedslidning – hvem rammer det 

Selvom alle arbejdsgrupper i det danske samfund 

rammes af nedslidningssygdomme, er der visse 

grupper, der rammes hårdere end andre. I 2007 

blev Forebyggelsesfonden oprettet som en del af 

velfærdsforliget fra 2006. Forebyggelsesfonden 

har blandt andet til formål at støtte projekter, der 

kan nedbringe omfanget af nedslidning. I 2009 

klassificerede fonden en række brancher og 

faggrupper som særligt nedslidningstruede. 

Nedslidningstruede brancher 

•Rengøring, vaskeri og renserier 

•Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 

•Hotel og restauration 

•Transport af gods 

•Transport af passagerer 

•Svineslagterier 

•Fiskeri 

•Bygge og anlæg 

•Skibsværfter 

•Fjerkræsslagterier, fiske- og foderproduktion 

•Tekstil, tøj og beklædning 

•Kriminalforsorgen 

•Telekommunikation 

•El- og elektronikindustri 

•Papir- og papvarer samt bogbinding 

•Konserves og drikkevarer mv. 

•Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 

Nedslidningstruede faggrupper 

•Pædagogmedhjælpere 

•Kortuddannede 

•Social- og sundhedshjælpere/assistenter 

Figur 9: Nedslidningstruede brancher og faggrupper (Kilde: 

Årsberetning 2009, Forebyggelsesfonden) 

Ved at se på hvordan antallet af anmeldte 

nedslidningsrelaterede erhvervssygdomme 



fordeler sig, er det også muligt at få en ide om, 

hvilke brancher, der er ramt af nedslidning. 

Figur 10: Antal anmeldte nedslidningssygdomme fordelt på 

de seks brancher med det højeste antal anmeldelser (2008) 

(Kilde: Arbejdsskadestyrelsen) 

Endeligt kan blikket rettes mod 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). 

AES står for at udbetale erstatninger til de 

personer, der har fået anerkendt en anmeldt 

erhvervssygdom som arbejdsbetinget. 

Figur 11: De fire brancher hvor Arbejdsmarkedets 

Erhvervssygdomssikring betalte flest erstatninger for 

arbejdsbetingede nedslidningssygdomme i 2008 (Kilde: 

Årsrapport 2008, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, 

2009) 

Samlet set lader nedslidningssygdomme derfor til 

især at ramme de brancher og jobgrupper, der er 

kendetegnet ved manuelt arbejde samt pasning 

og pleje. 

Fremstillingsvirksomhed 

Sundhedsvæsen og sociale 

foranstaltninger 

Offentlig forvaltning og 

forsvar, socialsikring 

Engroshandel og detailhandel 

Bygge og anlægsvirksomhed 

Transport og godshåndtering 

Nedslidning – hvem rammer det Side 7 

762 

617 

848 

808 

1114 

Nedslidningsramte brancher 

•Ældrepleje 

•Fiskeri 

•Slagteri 

•Hospitalsvæsenet 

2319


Nedslidningens omkostninger 

Personlige omkostninger 

Nedslidningssygdomme er den sygdomsgruppe, 

som gennemsnitligt medfører et af de største tab 

af såkaldt gode leveår for den enkelte (tab af 

gode leveår betegner levetid med dårligt helbred 

ud fra en række forskellige parametre, blandt 

andet selvvurderet dårligt helbred og nedsat 

kropsfunktion). Personer med en eller flere 

længerevarende nedslidningssygdomme taber 

således flere gode leveår end personer med 

hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme og 

personer med sygdomme i nervesystem, ører og 

øjne 

Tabte gode leveår 

Sygdomsgruppe Kvinder Mænd 

Nedslidningssygdomme 8,4 5,5 

Hjerte-kar-sygdomme 1,9 1,9 

Åndedrætssygdomme 1,9 1,5 


nervesystem, ører, øjne 

2,5 

Figur 12: Tabte gode leveår på grund af længerevarende 

sygdom. (Kilde: Folkesundhedsrapporten 2007, Statens 

Institut for Folkesundhed, 2007) 

1,6 

Udover at personer med nedslidningssygdomme 

taber gode leveår, og derfor livskvalitet, er der 

også økonomiske tab forbundet med nedslidning. 

Der er ikke lavet generelle undersøgelser af 

egenomkostningerne hos personer, der lider af 

nedslidningssygdomme. Men Gigtforeningen 

gennemførte i 2003 en undersøgelse af 

gigtpatienters egenomkostninger i forbindelse 



med deres gigtsygdom. Den viste, at gigtpatienter 

i forbindelse med deres sygdom havde en 

merudgift på omkring 1.000 kr. om måneden (6). 

Undersøgelsen inkluderede ganske vist også 

personer, som led af gigtsygdomme, der ikke er 

nedslidningsrelaterede som eksempelvis 

leddegigt. Men undersøgelsens resultat kan 

alligevel være en indikator for, at der er 

personlige økonomiske omkostninger forbundet 

med nedslidningssygdomme. 

Den største økonomiske omkostning for personer 

med en længerevarende nedslidningssygdom, 

kan dog formentlig findes i den øgede risiko for at 

glide ud af arbejdsmarkedet. En undersøgelse af 

sygemeldte, foretaget af Det Nationale 

Forskningscenter for Velfærd, viste, at kun 45 % 

af de personer, der havde fået stillet en 

nedslidningsdiagnose, var tilbage i arbejde igen et 

halvt år efter, de var blevet sygemeldt (se Figur 

13 på side 9). 

Sygemeldte personer med en 

nedslidningssygdom risikerer også at blive fyret 

fra deres arbejde. En undersøgelse af 

langtidssygemeldte fra 2003 viste eksempelvis, at 

39 % af alle personer, der havde været sygemeldt 

på grund af en nedslidningssygdom, var blevet 

fyret 10 måneder efter, at de i første omgang var 

blevet sygemeldt (7). 

Nedslidningens omkostninger Side 8


Diagnose 

Andel i 

arbejde (i %) 

Svulster (kræft) 80 

Psykiske lidelser 68 

Læsioner, forgiftninger o.a. 66 

Uafklarede 64 

Andre sygdomme 55 

Hjerte-kar-sygdomme 46 

Nedslidningssygdomme 45 

Sygdomme i fordøjelsesorganer 43 

Sygdomme i sanser og nervesystem 41 

I alt (gennemsnit) 58 

Figur 13: Langvarigt sygemeldte og deres diagnose som 

kommer i arbejde seks måneder efter sygemelding (Kilde: 

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven - Opfølgning på 

sygedagpenge Del II, SFI – Det Nationale Forskningscenter For 

Velfærd, 2008) 

Samfundsmæssige omkostninger 

I introduktionen så vi, at nedslidning er med til, at 

3.500 personer alene i 2008 blev tilkendt 

førtidspension, og at det er et problem i forhold 

til fremtidens øgede forsørgerbyrde. 

Nedslidningssygdomme er dog allerede en 

betydelig økonomisk byrde for det danske 

samfund i dag. En analyse fra 2005, foretaget af 

Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning 

og Teknologivurdering, anslog den samlede årlige 

udgift i 2002 til at være godt og vel 29 mia. 

kroner (i 2009-priser) (8). 

Udgiftsområde 



Udgift 

( i mio. kr.) 

Meromkostninger i sundhedsvæsnet 9.340 

Udgifter til sygedagpenge 10.645 

Udgifter til førtidspensioneringer 8.805 

I alt 28.790 

Figur 14: Samfundsmæssige omkostninger pga. personer 

med nedslidningssygdomme i 2002 (i 2009-priser) (Kilde: 

Aktiv-passiv analyse for muskel-/skeletsygdomme, Jan 

Sørensen, Syddansk Universitet, 2005) 

Analysen er dog ikke helt dækkende. Blandt 

andet medtager analysen af meromkostninger i 

sundhedsvæsnet udelukkende udgifter inden for 

det såkaldte sekundære sundhedsvæsen, der 

dækker hospitaler og skadestuer. Derfor er 

omkostningerne i forbindelse med den primære 

sundhedssektor, som primært udgøres af de 

praktiserende læger, ikke med i det samlede 

beløb. 

I 2008 var den samlede udgift til alment 

praktiserende lægehjælp omkring 7,5 mia. kroner 

(9). Sammenholdes dette med, at det skønnes, at 

14 % af alle lægekonsultationer finder sted på 

grund af nedslidningssygdomme (se afsnittet 

”Nedslidningens omfang”), kan det antages, at 

den årlige udgift til almen lægehjælp på grund af 

nedslidningssygdomme ligger på omkring 1 mia. 

kroner. Dermed ligger de samlede 

samfundsmæssige økonomiske omkostninger på 

grund af nedslidningssygdomme på omkring 30 

mia. kroner årligt. 

Dette beløb er dog stadig ikke helt dækkende. 

Udgifter til eksempelvis speciallægehjælp, 



hjemmehjælp og hjælpemidler er ikke indregnet, 

da der ikke findes undersøgelser, der kan belyse 

disse forhold. 

Af årsager nævnt i afsnittet ”Læsevejledning” er 

det vanskeligt at udregne de samfundsmæssige 

omkostninger i forhold til arbejdsbetingede 

nedslidningssygdomme. Det eneste præcise tal, 

der findes, er fra Arbejdsmarkedets 

Erhvervssygdomssikring (AES). I 2009 udbetalte 

AES således 312 mio. kroner i erstatning til 

personer med en arbejdsbetinget 

nedslidningssygdom (10). Det samlede tal for 

udgifter i forbindelse med arbejdsbetingede 

nedslidningssygdomme må dog forventes at være 

langt højere. 





Nedslidning i Århus Kommune 

Økonomiske omkostninger 

Der findes ingen opgørelser over, hvad 

nedslidningssygdomme koster Århus Kommune. 

Nedenstående er derfor en skønsmæssig 

beregning. 

Århus Kommune havde i 2008 en udgift til 

sygedagpenge på omkring 385 mio. kroner (11). 

Som beskrevet i afsnittet ”Nedslidningens 

omfang” har Statens Institut for Folkesundhed 

undersøgt årsagerne til langtidssygemeldinger og 

er kommet frem til, at 25 % af disse skyldes 

nedslidningssygdomme. Antages det således, at 

25 % af Århus Kommunes udgifter til 

sygedagpenge skyldes nedslidningssygdomme, 

svarer det til en udgift i 2008 på omkring 96 mio. 

kroner. 

Derudover udbetalte Århus Kommune i 2008 

1.085 mio. kroner til førtidspensioner (12). I 2008 

blev 20,5 % af alle førtidspensioner tilkendt på 

grund af en nedslidningssygdom (13). Lægges 

dette til grund for en antagelse om, at 20,5 % af 

alle udbetalinger til førtidspension i Århus 

Kommune skyldes nedslidningssygdomme, giver 

det en udgift på omkring 222 mio. kroner. 

Sammenlagt giver disse skøn en udgift for Århus 

Kommune i 2008 på 318 mio. kr. 

Udgiftsområde 



Anslået udgift 

( i mio. kr.) 

Udgifter til sygedagpenge 96 

Udgifter til førtidspension 222 

I alt 318 

Figur 15: Skøn over Århus Kommunes udgifter på grund af 

nedslidningssygdomme i 2008. 

Derudover må det også forventes, at der er en 

række andre udgifter for Århus Kommune i 

forbindelse med nedslidningssygdomme, som 

eksempelvis hjemmehjælp og hjælpemidler. Der 

foreligger desværre ikke tal, der gør det muligt at 

medregne sådanne udgiftsposter. 

De manglende hænder i Århus 

Kommune 

På samme måde som for det danske samfund 

bliver det også for Århus Kommune en stor 

udfordring at kunne skaffe arbejdskraft nok i de 

kommende år. Samtidig er der visse brancher, der 

bliver ramt ekstra hårdt af den demografiske 

udvikling. Det drejer sig om de brancher, der 

tager sig af pasning og undervisning af børn og 

unge samt pleje af ældre. De rammes både af den 

generelle tendens med færre hænder på 

arbejdsmarkedet, og af at en vækst i den ikke 

erhvervsaktive del af befolkningen medfører en 

større mængde arbejdsopgaver, dvs. flere skal 

passes, undervises og plejes. 

Ser vi nærmere på ældreplejen i Århus, så er det 

især social- og sundhedshjælpere/assistenter 

(SOSU-personale), der varetager plejeopgaverne. 

Nedslidning i Århus Kommune Side 11


Borgmesterens Afdeling har fremskrevet Århus 

Kommunes behov for og efterspørgsel efter 

ansatte inden for disse to jobgrupper og 

sammenholdt behovet med det forventelige antal 

ansatte, fremskrevet ud fra nettotilgangen af 

ansatte inden for de sidste år. 

I 2017 forventer Borgmesterens Afdeling, at der 

kommer til at mangle lidt over 1000 social- og 

sundhedshjælpere (se Figur 16) og næsten 500 

social- og sundhedsassistenter (se Figur 17). Det 

skyldes blandt andet, at der i 2017 i Århus 

Kommune vil være 29 % flere over 65 år, og at 

der derfor vil være øget behov for ældrepleje. 

I forhold til sygefravær så har SOSU- 

medarbejderne det højeste gennemsnitlige 

sygefravær blandt jobgrupperne i Århus 

Kommune. I 2008 var det gennemsnitlige 

sygefravær blandt SOSU-medarbejdere således 

på 25,5 dage per heltidsansat, mens det for alle 

jobgrupper i gennemsnit var på 18,8 dage. Hvis 

det antages, at 25 % af alt sygefravær skyldes 

nedslidningssygdomme (se afsnittet 

”Nedslidningens omfang”), vil en formindskelse af 

omfanget af den arbejdsrelaterede nedslidning 

blandt SOSU-medarbejderne være et skridt på 

vejen til at skaffe nogle flere af de hænder, der 

kommer til at være så meget brug for i fremtiden. 

Endelig har ansatte i plejesektoren dobbelt så 

stor risiko for at blive førtidspensioneret (14) 

blandt andet på grund af nedslidningssygdomme. 



Skal Århus Kommune imødegå den demografiske 

udfordring, vil en formindskelse af 

nedslidningssygdommene hos de ansatte i 

kommunen derfor være et af de områder, hvor 

man vil kunne hente hjælp til dette. 

Figur 16: Fremskrivning social- og sundhedshjælpere i 

Århus Kommune 2008-2017 (Kilde: Personaleplanlægning i 

Århus Kommune - En analyse af 14 udvalgte faggrupper, 

Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling, 2008) 

Figur 17: Fremskrivning social- og sundhedsassistenter i 

Århus Kommune 2008-2017 (Kilde: Personaleplanlægning i 

Århus Kommune - En analyse af 14 udvalgte faggrupper, 

Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling, 2008) 

Nedslidning i Århus Kommune Side 12


Appendiks 

Nedslidning – et udefineret begreb 

”Nedslidning” er et begreb, der ikke umiddelbart 

har nogen fast definition. Begrebet optræder ikke 

i Nudansk Ordbog (15) og nævnes kun kort under 

opslaget ”Erhvervssygdomme” i Den Store 

Danske Encyklopædi, uden at det uddybes (16). 

Begrebet optræder tilsyneladende heller ikke 

som en fast defineret størrelse i den medicinske 

litteratur; begrebet findes eksempelvis slet ikke i 

Medicinhåndbogen (17). 

På baggrund af denne uklarhed omkring 

definitionen af nedslidningsbegrebet har vi i 

denne rapport valgt at tage udgangspunkt i en 

meget bred definition af nedslidning: 

En proces hvor én eller flere længerevarende 

udefrakommende påvirkninger medfører én eller 

flere bestemte former for lidelser. 

Fordelen ved en sådan definition er, at den 

indfanger de fleste forståelser af nedslidning. 

Ulempen er, at den ikke siger noget om, hvilke 

former for påvirkninger eller lidelser der er tale 

om, eller hvilken sammenhæng der er mellem 

påvirkninger og lidelser. Således skal man være 

opmærksom på, at definitionen kan beskrive vidt 

forskellige nedslidningsprocesser bestående af 

forskellige påvirkninger og lidelser. Som eksempel 

kan der peges på nedslidningsprocesser, der 

medfører psykiske lidelser som stress eller 

depression. I disse tilfælde tales der om ”psykisk 

nedslidning”, hvilket er forskellig fra ”fysisk 

nedslidning”, som vi fokuserer på i denne 

rapport. 

Fysisk nedslidning og 

nedslidningssygdomme 

Denne rapport behandler, som sagt, fysisk 

nedslidning, dvs. nedslidningsprocesser der 



medfører fysiske lidelser. I den forbindelse er det 

vigtigt at pointere, at fysisk nedslidning ikke har 

at gøre med alle fysiske lidelser. Den anvendte 

definition siger, at nedslidning vedrører 

længerevarende påvirkninger og ikke pludseligt 

opståede påvirkninger. Ulykker, som eksempelvis 

et benbrud, er således ikke 

nedslidningsrelaterede. 

Denne skelnen ses også hos 

Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen 

betegner eksempelvis arbejdsrelaterede, fysiske 

lidelser, som er opstået på grund af en 

påvirkning, der har varet under fem dage, som 

arbejdsulykker. Fysiske lidelser, som er opstået på 

grund af arbejdsrelaterede påvirkninger, der har 

varet mere end fem dage, betegner styrelsen som 

erhvervssygdomme. Sygdomme, der skyldes 

fysisk nedslidning, og som er arbejdsrelaterede, 

vil, med Arbejdsskadestyrelsens kategorisering, 

derfor kunne betegnes som erhvervssygdomme 

(se Figur 3, side 4). 

Som det ses af Figur 3, er det ikke alle 

arbejdsrelaterede fysiske lidelser, der kan 

kategoriseres som værende 

Appendiks Side 13


nedslidningsrelaterede. Eksempler herpå er hud-, 

øjen- og lungesygdomme. Det er her vigtigt at 

gøre opmærksom på, at den afgrænsning af 

arbejdsrelaterede nedslidningssygdomme, der 

optræder i Figur 3, og som omhandler sygdomme 

i ben, hofte, ryg, nakke, skulder og arme, er en 

afgrænsning, som denne rapports forfattere har 

valgt. Der findes nemlig ikke nogen entydig 

definition af, hvilke lidelser der er 

nedslidningsrelaterede. Der eksisterer dog en 

generel konsensus om, at nedslidningsrelaterede 

sygdomme er lidelser i muskler og skelet. Et 

eksempel på dette er, at Videncenter for 

Arbejdsmiljø oplyser, at fysisk nedslidning på 

arbejdspladsen er årsag til ”det meste 

arbejdsrelaterede besvær i muskler og skelet” 

(18). Lidelser og længerevarende besvær i 

muskler og skelet kaldes også typisk for muskel- 

og skeletsygdomme. 

I denne rapport anskues fysisk nedslidning derfor 

som en proces, hvor én eller flere 

længerevarende udefrakommende påvirkninger 

medfører en eller flere skelet- og 

muskelsygdomme. For at lette læsningen har vi 

valgt at kalde disse sygdomme for 

nedslidningssygdomme. 

Statistiske forbehold 

Det er dog ikke kun for læsevenlighedens skyld, 

at rapportens forfattere har valgt at anvende 

muskel- og skeletsygdomme synonymt med 

nedslidningssygdomme. Netop ved at fastholde 

dette sammenfald mellem de to begreber åbnes 

en mulighed for en statistisk analyse af 

nedslidningens omfang og omkostninger. Det 

skyldes, at de fleste statistiske kilder, som 



eksempelvis Arbejdsskadestyrelsen, ikke skelner 

mellem sygdomme, der er nedslidningsrelaterede 

eller ej. I stedet benytter de statistiske kilder sig 

ofte af kategorien ”muskel- og skeletsygdomme” 

(19), og derfor er det nødvendigt at sætte 

lighedstegn mellem nedslidningssygdomme og 

muskel- og skeletsygdomme for at kunne 

analysere nedslidningens omfang og 

omkostninger. 

Det betyder dog, at der skal tages visse forbehold 

i forhold til rapportens anvendelse af det 

eksisterende statistiske materiale. Eksempelvis er 

muskel- og skeletsygdomme som leddegigt, 

osteoporose (knogleskørhed), piskesmæld og 

fibromyalgi ikke sygdomme, der kan siges at 

opstå på grund af længerevarende 

udefrakommende påvirkninger, og derfor kan 

disse ikke med rette kaldes for 

nedslidningssygdomme. Det er vigtigt at tage 

dette forbehold, når denne rapports analyse og 

konklusioner af nedslidningens omfang og 

omkostninger læses. 

Det skal dog pointeres, at langt hovedparten af 

muskel- og skeletsygdomme opstår som følge af 

udefrakommende og længerevarende 

påvirkninger, og at de derfor kan kategoriseres 

som nedslidningssygdomme. Det gælder 

eksempelvis ondt i ryggen, nakkehold, slidgigt og 

musearm, der er de dominerende sygdomme 

Appendiks Side 14


inden for gruppen af muskel- og skeletsygdomme 

(20). 

Derudover skal det pointeres, at 

Arbejdsskadestyrelsen vurderer i deres 

undersøgelser af blandt andet nedslidning på 

arbejdsmarkedet, at omfanget af 

underrapportering, er ”ikke ubetydeligt” (21). 

Underrapportering er det fænomen, der opstår, 

når personer lider af en sygdom uden at opsøge 

lægehjælp for den, hvilket medfører, at 

udbredelsen af sygdommen er større, end man 

kan læse ud af antallet af rapporterede tilfælde 

fra læger og sygehuse. Således undervurderer det 

statistiske materiale, vi har anvendt i rapporten, i 

en eller anden grad omfanget af muskel- og 

skeletsygdomme og dermed også omfanget af 

reelle nedslidningssygdomme. 

Denne rapports forfattere håber, at rapportens 

analyser, trods forbehold og usikkerhed, kan 

bruges til at forstå og sætte fokus på, at 

nedslidningen i Danmark har et omfang, der har 

store menneskelige og økonomiske 

omkostninger, og at en forebyggelsesindsats er 

nødvendig, hvis vi skal kunne takle nogle af de 

store demografiske udfordringer, som Danmark 

kommer til at opleve i de kommende år. 

Rune Schmidt, Camilla Salimi og Iben Karlsen 

Århus 2010 



Appendiks Side 15


Kilder og noter 

(1) Danmarks Statistikbank, udtræk fra den 27. april, 2010 

(2) Førtidspensioner: Årsstatistik 2008 (Ankestyrelsens Statistikker) 



(3) Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde, Resume og hovedkonklusioner, Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009 

(4) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008 

(5) Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A., Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og 

forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense, 

Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet. Statens Institut for folkesundhed, 

2005 

(6) Gigtforeningens Nøgletal 2008, 2008 

(7) Filges T, Høgelund J., Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdskrafttilknytning. 

Resultater fra en survey blandt langvarigt sygemeldte. I: Arbejdsmarkedets rummelighed, Arbejdspapir 

3:2003 Socialforskningsinstituttet. 

(8) Sørensen, Jan, Aktiv-passiv analyse for muskel-/skeletsygdomme - En sammenlignende analyse af 

sundhedsvæsenets ressourceforbrug til behandling af forskellige muskel/skeletsygdomme i forhold til 

omkostninger ved passiv forsørgelse og samfundsmæssigt produktionstab. Center for Anvendt 

Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet , 2005. Tallene er justeret efter 

Danmarks Statistiks prisindeks. 

(9) Det Danske Sundhedsvæsen i Nationalt Perspektiv, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009 

(10) Årsrapport 2008, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, 2009 

Kilder og noter Side 16


(11) Økonomisk redegørelse, Regnskab 2008, Århus Kommune, 2009 

(12) Økonomisk redegørelse, Regnskab 2008, Århus Kommune, 2009 

(13) Førtidspensioner 2009:4, Ankestyrelsen, 2009 

(14) Fra Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. Lokaliseret den 6. maj 2010 på: 



http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Nyheder/2007/September/Arbejdstilsynet_paa_nye_opgaver_i_ 

nedslidningstruede_brancher.aspx 

(15) Nudansk Ordbog, 14. udgave, Politikens Forlag 

(16) Gyldendals netudgave af Den Store Encyklopædi 

(http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Samfundsmedicin/erhverv 

ssygdomme?highlight=nedslidning, lokaliseret den 13. juni 2010). 

(17) Medicinhåndbogen, www.medicinhaandbogen.dk, lokaliseret den 13. juni 2010. 

(18) Fra Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. Lokaliseret den 6. maj 2010 på: 

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Arbejde_og_helbred/Problemer_med_muskler_og_led.aspx 

(19) Flere betegnelser bruges ofte synonymt som eksempelvis ”muskel- og skeletsygdomme”, ”muskel- og 

skeletbesvær”, ”sygdomme i bevægeapparatet” og ”reumatiske sygdomme”. 

(20) Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed, 2007 

(21) Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2003-2008 - Årsopgørelse 2008 – Arbejdsskadestyrelsen, 2008. 

Præcis hvor stor en grad af underrapportering der eksisterer indenfor nedslidningsrelaterede sygdomme, er 

ikke undersøgt. 

Kilder og noter Side 17

Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?