30.07.2013 Views

Numerisk løsning af en integralligning fra en antennemodel

Numerisk løsning af en integralligning fra en antennemodel

Numerisk løsning af en integralligning fra en antennemodel

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3.3 Betingelser for <strong>løsning</strong> <strong>af</strong> Fredholm <strong>integralligning</strong>er <strong>af</strong> 1. art 21<br />

hvor funktionerne vi og ui kaldes singulære funktioner til L og µi kaldes singulære værdier til L.<br />

Det gælder desud<strong>en</strong>, at<br />

L ∗ ui = 1<br />

L ∗ Lvi = µivi. (3.22)<br />

µi<br />

Til operator<strong>en</strong> L hører alts˚a funktionerne ui og vi. Der gælder følg<strong>en</strong>de samm<strong>en</strong>hæng mellem<br />

disse funktioner<br />

Lvi = µiui, L ∗ ui = µivi. (3.23)<br />

Ved hjælp <strong>af</strong> de singulære funktioner samt de sigulære værdier, kan integralkern<strong>en</strong> K, ifølge<br />

[10] skrives som summ<strong>en</strong><br />

∞<br />

K(x, y) = µiui(x)vi(y). (3.24)<br />

i=1<br />

Funktionerne ui og vi er ortonormale mht. til det indre produkt - dvs. (ui,uj) = (vi,vj), hvor<br />

( , ) er defineret ved<br />

<br />

(φ, ψ) ≡ φ(y)ψ(y) dy. (3.25)<br />

De singulære værdier µi for K er positive, og kan altid ordnes s˚aledes<br />

µ1 ≥ µ2 ≥ µ3 ≥ ...≥ 0. (3.26)<br />

En vigtig samm<strong>en</strong>hæng mellem de singulære funktioner og de singulære værdier er udtrykt<br />

i ligning<strong>en</strong><br />

b<br />

a<br />

K(x, y)vi(y) dy = µiui(x) i =1, 2, . . . , (3.27)<br />

som viser at <strong>en</strong>hver singulære vektor ui mappes over i d<strong>en</strong> tilhør<strong>en</strong>de vektor vi. Yderligere virker<br />

µi, som <strong>en</strong> forstærkning <strong>af</strong> d<strong>en</strong>ne mapping. Indsættes (3.27) og (3.24) i <strong>integralligning</strong><strong>en</strong> (3.13),<br />

f˚as ligning<strong>en</strong><br />

∞<br />

∞<br />

µi(vi,f)ui(x) = (ui,g)ui(x), (3.28)<br />

i=1<br />

som giver anledning til <strong>løsning</strong><strong>en</strong> <strong>af</strong> (3.13), nemlig<br />

∞ (ui,g)<br />

f(y) = vi(y). (3.29)<br />

i=1<br />

Betingels<strong>en</strong> for at f eksisterer, er at højresid<strong>en</strong> i (3.29) konvergerer. Af (3.29) ses det at f er<br />

udtrykt ved de singulære funktioner vi samt koeffici<strong>en</strong>terne (ui,g)/µi. Løsning<strong>en</strong> f kan derfor<br />

findes, ved at analysere koeffici<strong>en</strong>terne (ui,g)/µi samt funktionerne vi.<br />

3.3.2 Picard betingels<strong>en</strong><br />

Af <strong>af</strong>snit 3.3.1 fremg˚ar det, at <strong>en</strong> hvilk<strong>en</strong> som helst højreside g i (3.13), ikke giver <strong>en</strong> pæn<br />

integrabel <strong>løsning</strong> f. Faktisk skal højresid<strong>en</strong> g være pænere <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> ønskede <strong>løsning</strong>, for at sikre<br />

at (3.29) konvergerer til <strong>løsning</strong><strong>en</strong> f. Dette er formuleret i d<strong>en</strong> s˚akaldte Picard betingelse<br />

∞<br />

<br />

(ui,g) 2<br />

< ∞. (3.30)<br />

i=1<br />

µi<br />

Picard betingels<strong>en</strong> udtrykker, for et bestemt sted i summ<strong>en</strong>, at d<strong>en</strong> absolutte værdi <strong>af</strong> koeffici<strong>en</strong>terne<br />

(ui,g) skal <strong>af</strong>tage hurtigere <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> tilhør<strong>en</strong>de singulære værdi µi, for at der findes <strong>en</strong><br />

integrabel <strong>løsning</strong> f til (3.13).<br />

µi<br />

i=1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!