DOMA7C1178F34B2D28BC12578DF003E8E928NLCRB.pdf - e-Dok

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Kirurgisk Afdeling P
2. KLINISK Plejepersonale > 1. Cancer Mamma dagkirurgisk forløb > 2. Seromtømning hos
patienter opereret for brystkræft
Forfatter: Klinisk sygeplejespecialist Annette Zøylner
Overlæge Marco Mele
Versionsnr.: 2
Ikrafttrædelsesdato: 14-11-2011
Revideret dato: 14-11-2011
Faglig ansvarlig: Ingrid Annette Zøylner
Ledelsesansvarlig: Martha Lund
2.1.2 Seromtømning hos patienter opereret for brystkræft
Formål
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Definition af begreber
Fremgangsmåde
Dokumentation
Ansvar
Referencer
Formål
At sikre forsvarlig hygiejne og procedure i forbindelse med tømning af serom efter brystkræftoperation
herunder i forbindelse med cytostatikabehandling
T i l b a g e t i l t o p
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Patienter opereret for brystkræft med serom og som evt. er i cytostatika behandling
T i l b a g e t i l t o p
Definition af begreber
Serom: defineres som en abnorm ansamling af serøs væske i ”dead space” rummet i forbindelse med operation
for brystkræft (Agrawal et. al. 2006).
Cytostatika: Se Medicin.dk
Risiko affald: http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7003.nsf/SoegeView/287FA478AB9D3C3FC1257814004C50BC
T i l b a g e t i l t o p
Fremgangsmåde
Baggrund
Serom er en almindelig forekommende følge af operation for brystkræft. Serom forekommer hos mellem 10- 85 %
af de opererede (Kuroi et. al. 2005). Den store spredning skyldes bl.a. stor variation i operationsmetode og
definition på serom. Der er i litteraturen beskrevet en del risikofaktorer i forhold til at udvikle serom, men for de
fleste mangler stærk evidens. Der er dog enighed om at SN (Sentinel Node Procedure) nedsætter forekomsten og
ligeledes peger flere studier på at høj BMI har betydning for udvikling af serom. Med hensyn til tidlig postoperativ
(dag 1- 3) bevægelse af skulderen er resultaterne modsatrettede og der kan ikke gives entydige anbefalinger
(Kuroi et. al. 2006)
2.1.2 Seromtømning hos patienter opereret for brystkræft (Version: 2) Side 1 af 3

Vurdering
Seromtømning foretages efter lægens eller sygeplejerskens vurdering og på baggrund af patientens gener.
Tegn på serom er enten tydelig hævelse af området og/ eller oplevelse af ”skvulp” under huden.
Behandlingskrævende serom er ofte forbundet med ubehag som stramning, smerte, bevægelsesindskrænkning.
Sygeplejersken vurderer i samarbejde med patienten om en af ovenstående tegn til stede.
Hvis der er tegn på infektion eller hæmatom kontaktes en læge, der skal vurdere behandling af dette.
Hvis der ikke er tegn på infektion eller hæmatom foretages seromtømning af sygeplejersken.
Tømning
Patienten informeres om proceduren og hjælpes til behagelig stilling, der muliggør tømning.
Huden sprittes af med Hospitalssprit og tørrer derefter
Der benyttes seromtømningssæt: ”Seroma- Set” fra Innoventa Medica. Dette sæt er et lukket system.
Produktvejledningen følges. Der benyttes aseptisk procedure.
Der sættes steril forbinding over indstiksstedet efter tømning
Patienten informeres om forholdsregler, observationer og fornyet henvendelse hvis det skønnes nødvendigt
Der udleveres skriftlig Patientinformation ”Serom- væskeansamling efter brystoperation” (E- doc)
Den udtømte serommængde registreres og beskrives. Særlig opmærksomhed på om der er tegn på infektion
eller hæmatom. Ved uklar væske sendes denne til Dyrkning og resistens bestemmelse efter lægeordination
Affald håndteres i henhold til Århus Sygehus affaldshåndbog (E- doc)
Hvis patienten kommer til tømning indenfor de første 5 dage efter cytostatika behandling skal der anvendes
engangshandsker, der er testet for gennemtrængelighed (Nitril (Abena)). Hvis der som en absolut undtagelse ikke
anvendes et lukket system til tømning skal den, der udtømmer serom bære overtrækskittel eller plastforklæde.
Hvis der er gået mere end 5 dage siden cytostatika behandling er der ingen forholdsregler.
For gravide er der ingen specielle hensyn.
For patienten er det på grund af nedsat immunforsvar hensigtsmæssigt at udtømme umiddelbart før cytostatika
behandling eller 7- 10 dage efter, hvis det er muligt. Generne i forhold til serom bør være styrende.
T i l b a g e t i l t o p
Dokumentation
Der dokumenteres på særskilt "seromark" (EPJ) ved hvert besøg i MEK.
Dette indgår i patientens journal
T i l b a g e t i l t o p
Ansvar
Sygeplejersken eller lægen der foretager seromtømning er ansvarlig for at udføre proceduren i henhold til
denne instruks. I afdeling P er det fortrinsvis sygeplejersker, der udfører seromtømning
T i l b a g e t i l t o p
Referencer
Agrawal A. et. Al. Concepts of Seroma Formation and Prevention in Breast Cancer Surgery. ANZ. J. Surg. 2006;
76; 1088-1095
Kuroi K. et. Al. Pathophysiology of Seroma in Breast Cancer. Breast Cancer. 2005; 12(5); 288-293.
Kuroi K. et al. Evidnece- Based Risk Factors for Seroma Formation in Breast Surgery. Jpn J Clin Oncol. 2006; 36 (4);
197- 206.
Warren M. Collaboration in developing a protocol for nurse- led seroma aspiration. British Journal of Nursing,
2.1.2 Seromtømning hos patienter opereret for brystkræft (Version: 2) Side 2 af 3

2008. Vol. 17, no. 15; 956- 960
Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital: ”Retningslinier og forholdsregler ved omgang med cytostatika”
Februar 2008 (Ikke i E doc, men kan findes på afdeling P’s I drev under MEK/ Seromtømning).
Personlig kontakt til Overlæge Inger Højris, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, marts 2011
Produktinformation fra Innoventa Medica vedrørende “Seroma Set” http://innoventamedica.com/
T i l b a g e t i l t o p
2.1.2 Seromtømning hos patienter opereret for brystkræft (Version: 2) Side 3 af 3